Uanset om det var løjtnanten, den gifte mand eller manden der manglede noget kærligt i sit liv der snakkede, så ramte det en tryghed hos Leah som hun ikke havde lyst til at give slip på. Det var en tryghed hun higede efter, mens hun selv så ofte måtte skubbe væk for andres skyld. Hun var ofte bange for, hvad der kunne ske, hvis hun brugte for lang tid hos en kunde eller med en kollega. Hun kunne bare ikke blive et sted.

Det var uundgåeligt ikke at mærke hvordan han smilede i det kys der ikke blev brudt, som hun flyttede på sig. En nysgerrighed blev yderligere vækket, som et lille grin kom fra ham. Det kunne have mange betydninger, men det tegnede alligevel godt. Næsten som et barn, der glædede sig. Han korrigerede hendes ben til at være placeret godt på hver sin side af ham, og hende tæt på ham. De fleste tanker fik fri, og hun sad ikke længere med en irriterende fortælling om Eskild lige på tungen. Det kunne vente. Han åbnede knapperne på hendes kjole, som var på hendes ryg. Det var generelt usædvanligt at kvinder i hendes branche havde åbning af tøj på ryggen, da det gjorde at de ikke selv kunne komme ind og ud af tøjet som de ville. Men de sidste par dage havde Leah søgt i tøj, der var mere anstændigt, eftersom hun havde været nødsaget til at holde en pause fra sit arbejde efter Eskilds behandling. Som hans hænder fandt under knapperne på hendes kjole følte hun sig næsten bragt tilbage i tiden. Det var farligt, men måske det var fordi det var så sjældent at hun udførte arbejde i det ‘pæne’ tøj. Hænderne søgte ned mod nakken, så fingrene ikke længere var i håret. Der gik et øjeblik, før hun fik trukket sine læber væk fra ham et øjeblik. “Var det mere end du havde håbet på?” spurgte hun lavt, men uden at hun ville lade sit spørgsmål være en stopper for hvad der faktisk foregik. Så, med mindre han virkede til at ville trække sig, så ville hun læne sig ind igen for at lade kysset fortsætte - næsten blind for hvilken effekt hun havde, og at den ikke bare pludselig var væk.

Issac manglede et eller andet i hans liv, hvilket var grunden til hans rastløshed når det kom til hans søgen efter kvinder som kunne tilfredsstille hans lyster, som ikke blev tilfredsstillet i hjemmet. Det var hans naturlige måde at reagere på, han havde brug for den nærhed og det at være sammen med en kvinde, og selvom Leah var en kvinde af gaden og muligvis kun gjorde dette var penge, så følte han en oprigtighed fra hende. En sårbarhed.

Han havde ikke forudset hendes træk hvilket var grunden til smilet og det lille grin, han nød det kun og så frem til dette her, men havde ikke forudset det. Han nød at have hende tæt på, mærke og dufte hende, som han gjorde lige nu. Deres læber var i en vild leg som ikke syntes at stoppe uanset hvad de gjorde. Leah var nydelig denne aften og kjolen hun havde på passede utroligt godt til hende som kvinde. Berøringen mod hendes hud satte en masse tanker og lyster i gang hos ham, og det var nok ikke muligt at åbne mere op for den nøgne hud som de sad her. Kjolen skulle over hovedet på et tidspunkt. Fingrene bevægede sig stadigvæk mod huden, som hun stoppede kysset for at lade et par ord finde vej, "Slet ikke, kære. Jeg har håbet på meget mere" Læberne søgte denne gang ikke mod hendes, men han løftede hendes hoved og lod hans læber bevæge sig mod halsen og kærtegnede hende her. Alt det modsatte af hvad Eskild havde udsat hende for. "Denne gang fortjener du at få den fulde oplevelse"