Hun var vokset op på gården, tæt på hendes far og havde hele livet igennem, set hvordan han havde båret sig ad og uden tvivl lært meget af ham.
Hun så sig selv som en bestemt kvinde, men det hele afhang af fremtiden og de spørgsmål som der ville komme til hende og de svare ville hunne ikke kunne komme med nu.
Det var en beslutning som hun måtte tage senere.
Hun grinede kort af ham og hvor frygteligt han fandt den idé. Hun kunne sagtens forstå ham, for hun havde selv stået i samme situation da hun valgte at tage til Dianthos og ændre sit liv.
Til en start havde det været voldsomt og grænseoverskridende at stå i den by, men langsomt var det hele kommet til hende, men det tog jo år.
"Nå, det synes du ikke?" Grinede hun drillende,
"Det er jo selvfølgelig noget andet end det her, uden tvivl" I forhold til Medanien og dens ro, var næsten alting larmende og voldsomt, "Men det vender du dig til Severin, min lejlighed ligger tæt på det øverste bilag, og der er mindre larmende end de andre steder" Det havde også været vigtigt for hende, når man kom herfra, ikke at bo et sted hvor folk ville larme for meget
Krystallandet