Jin nikkede og prustede som de løb, selvom det ikke holdt ham tilbage fra at svare også.
"Vi har længere ben, så de har ikke en chance!" Hvilket nok også var lidt optimistisk, for så meget højere var de trods alt ikke, og Jin tog i forvejen ikke ligefrem de længste skridt selvom han havde højden med sig.
Det virkede også til at det blev hårdere at løbe jo længere de gjorde, som om at det var ekstra hårdt at løbe nu om dage. Det var først da han kiggede sig bagud, for at tjekke hvor langt bagud de var, især nu når de var kommet ud af skoven, at det gik op for ham, at de så lidt mindre ud, dog stadig ganske vrede.
"Oh!" Han kiggede tilbage op.
Var de på vej mod bjerget? "Måske vi kan..." han tog en dyb indånding inden han forsatte
"få dem til at falde ned af bjerget, nu når vi ved hvorfor det er fladt! Det gør de sikkert ikke". Rogu havde jo allerede overbevist ham om at han nok havde haft ret med hvorfor det var fladt, og så kunne man jo bare skubbe dem ned af langsiderne, og så faldt de langt.