☰
Index « Det Centrale Krystalland « Safirien « Zircon

Ulvens lummer

Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 16.09.2020 22:43
Pax mærkede Junos krampagtige rystelser, der steg i takt med hans hulkende gråd, for det fik også hans krop til at dirre - og denne gang hverken af vrede eller kulde. Også hans øjne blev våde og Pax forholdt sig tavst, velvidende at de salte tårers eksistens ville afsløre sig i hans hæse stemme, skulle han vælge at tale.

Dertil kom det sig også, at Pax ikke kunne love Juno et 'ikke nogensinde'. Modsat den blonde mand var Pax nødt til at vende tilbage til Dianthos. Ikke den aften de bevægede sig mod, men heller ikke dagevis fra det øjeblik, de sammen kunne dele.

"Det er lige meget nu", beroligede Pax mumlende, alt imens han lige dele klemte og strøg Junos ryg. "Det betyder ikke noget mere." Og det var sandt. Efter at have gået med vægten af Junos død på sine skuldre og dernæst visheden om, at han var i live, havde det kys, satyren og den blonde mand havde delt med hinanden, været en ligegyldighed.

Pax havde mistet Juno, for derefter at miste ham på en måde, der ikke kunne gøres om. Døden tillod trods alt ikke den slags - ikke andet end tilgivelse og fortrydelse.

"Jeg tager ikke tilbage i aften. Jeg kan blive, indtil du er okay igen - og jeg vil altid have din ryg. Sig til - hvad end du har brug for og jeg skaffer det." Pax's ord var lavmælte men også hvisket med en skinger tone; målrettede men også desperate efter, at gøre en hvilken som helst skade god igen; stærk men også så fuld af sorg, at øjenkrogene ikke længere kunne kæmpe imod saltvandet, hvis første dråbe faldt.
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 17.09.2020 11:52
Det føltes ikke som om hans kys med Hector var ligegyldigt nu. Om noget føltes det som om, det var vigtigere end nogensinde før. Den eneste måde, det ikke kunne betyde noget længere var, hvis Pax stadig elskede ham på trods af det.
Juno tog en dyb, skælvende indånding i et forsøg på at stoppe sin gråd, og lod Pax's kærtegn mod sin ryg berolige sig. Han var så tæt på at Pax, men samtidig følte han sig så langt væk. Alt det, han ville have gjort for et år siden med ham, virkede nu forbudt, og dén afstand fik tårerne til at løbe igen.

Langsomt fik Juno rettet sig op igen, og stadig siddende helt tæt op af Pax, kunne han hun se ordentligt på ham. Det var tydeligt, at den ældre fyr også var rørt, og instinktivt lagde Juno en hånd på Pax's lår for at stryge ham trøstende over det.
Han kunne ikke bede ham om noget. Hvad end han bad Pax om, vidste han, at han ville få det, og når han havde det, ville Pax forlade ham, og kunne gøre det med god samvittighed. Så hvor meget end Juno havde brug for krystaller eller for at slippe af med den nabo, der altid så efter ham, som ville han have ham serveret på et fad, eller for at få et brev frem til Dianthos, så nægtede han at bede om det.

"Jeg vil have dig, Pax." Han sank en klump og skævede fra ét øje til det nye, selvom hans syn var sløret af de tårer, der sad fast i hans øjenvipper, og dem, der på ny steg op i hans øjne. "Jeg har altid bare ville have dig."
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 17.09.2020 12:40
Pax sank en klump og så ned i det, at Juno indrømmede sit ønske.

Ham. Det eneste han ikke kunne give.

Det var Junos hånd mod hans lår, der vandt de tofarvede øjnes opmærksomhed og ganske instinktivt strammede Pax grebet om både den og Juno; bange for hvad, de ord der unægtelig ville følge, ville få af konsekvenser. Ikke alene for ham selv eller dem, men i langt højere grad for Juno. Ville han blive ødelagt på samme måde, som Pax havde ødelagt Evlyn?

Det ville være så nemt...
Et enkelt fejltrin på klippevæggen og ingen ville vide bedre; at gå ud i skoven og forsvinde og aldrig vende tilbage til hovedstaden.

Jeg vil dig så gerne, Juno. Det er nemmere med dig. Mere ligetil - men det er min skyld, at Evlyn er ødelagt, så hvordan kan jeg overhovedet tænke tanken? Hvordan skal jeg kunne leve med mig selv, hvis jeg forlod hende nu? Jeg elsker hende. Jeg elsker hende ligeså højt, som jeg elsker dig også selvom, at min kærlighed til jer er så forskellig fra hinanden.

"Der er en anden, der regner med mig", hviskede Pax, efter hans usammenhængende ord havde lydt i hans hoved. Omsider fandt det forpinte blik vej tilbage til den blonde mand og Pax nægtede at skjule, hvad hans ord og virkeligheden gjorde ved ham.

Jeg fucking drukner, Juno. Jeg har ikke mere at give af. Jeg vil ikke mere. Jeg vil bare forsvinde. Alting er så rodet.

"Hun - har det ikke godt og jeg - det er min skyld. Jeg - kan ikke -"
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 17.09.2020 14:16
Hele verden stod stille om Juno, da den hørte at Pax havde en anden. Der var ingen grund til at tiden skulle gå videre, når ikke Juno kunne være sammen med Pax.
Det eneste, der bragte Juno ud af sin choktilstand, var Pax's forpinte udtryk. Da først det gik op for Juno, hvor svært den anden fyr havde det, var det nemmere at lægge den umiddelbare smerte fra sig. Det var ikke andet end samme situation, som Juno havde været i, da han havde været sammen med Hector.

En skælven gik igennem hele Junos krop, som var han en våd hund, der rystede chokket af sig, i stedet for vand.
"Okay," svarede han, efter flere sekunders tavshed imellem dem, hans stemme grødet. "Så hjælper vi hende. Og når hun har det godt -" Juno tog en skælvende indånding og den hånd, han ikke havde liggende mod Pax's lår, knyttede han om fyrens skjorte og hev ham tættere på sig, hans truende attitude tilbage, selv som han udåndede de næste ord imod Pax's læber; "så minder jeg dig om, hvem det er du elsker." Junos stemme var stadig fuld af gråd, og hans ansigt vådt af tårer, men det stoppede ham ikke fra at melde sig selv ind i kampen om Pax's kærlighed. 
Alt, Pax behøvede gøre for at stoppe Juno fra at bevise noget som helst, var at påstå, at han foretrak sit liv sammen med en kvinde. Juno nægtede at indrømme det for sig selv, men dét var hans svage punkt, og hvor end meget han var villig til at kæmpe for Pax, så var dét et område han ikke kunne følge med på.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 17.09.2020 16:55
"Jeg ville ønske, det var så simpelt", hviskede Pax, hans tofarvede øjne fraværende, som han nærstuderede Junos' mund. Han følte sig som i en trance, den genopståede siddende så tæt på ham, og duften af den anden i hans næsebor og lunger. Følelsen det efterlod var rar; så kærkommen, at Pax end ikke bed mærke i, at hans fingerspidser søgende gled henover Junos kindben; dernæst ned ad hans kind, til hagen og halsen.

"Der - bor flere mennesker indeni hende. Det var ikke sådan i starten - i starten var alting - godt", prøvede Pax hviskende at forklare, alt imens et forpint udtryk fik ham til at skære ansigt.
En let hovedrysten fulgte men på intet tidspunkt forlod hans blik Junos ansigt. Han kunne ikke kigge væk; ville ikke kigge væk og hans fingre forsatte deres nysgerrige søgen nedover brystkassen; som forstod Pax ikke, hvad han så.

Da en salt tårer gled ned fra hans øjenkrog, blinkede Pax forvirret og satte en hånd mod sin kind. Det gik op for ham, at han græd og med et forlegent fnys, så han væk og rev sin hånd til sig.
"Forhelvede..."
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 17.09.2020 22:59
Juno sad helt stille, imens Pax's hænder søgte over hans hud, bange for at skræmme hans hånd væk, hvis han bevægede sig for pludseligt under den, omend det var en fristelse for ham, ikke at tage hans fingre i munden, da de bevægede sig ned ad hans kind og hage.

Undrende, trak Junos øjenbryn sig sammen, som Pax forklarede kvindens lidelse. I det mindste var hende, han havde forelsket sig i, været nogenlunde normal. Juno ville have taget det som en personlig fornærmelse, hvis Pax med vilje havde erstattet ham med én, der ikke kunne beslutte sig for hvem hun var.

"Din skulder er stadig helt våd, hvor jeg stortudede på dig, og du beklager dig over én tåre?" spurgte Juno i en drillende tone, men rykkede sig helt tæt ind til Pax og lagde hans ansigt imellem sine hænder, hvor han kærligt strøg sine tommelfingre over den andens kinder.
"Du kan tydeligvis ikke glemme hende, før hun er fikset, så du er ikke alene i at forsøge at hjælpe hende længere. Det forstår du godt, ikk? Jeg er nødt til at hjælpe dig med det her. For min egen selviske grund. Dine skarpe tænder og mit kriminelle geni - vi finder ud af det. Sammen." Junos ord var hårde og ærlige, og han sagde dem i samme beordrende tone, som snakkede han til sin bande. Han forventede at blive hørt, forstået og adlydt. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 18.09.2020 10:25
Pax’s tofarvede øjne blev draget af Junos mund des tættere på den kom. Stadig hørte han dog, hvad den anden befalede ham og selvom der ikke var nogen tvivl om, at Juno mente, hvad han sagde, kom Pax selv til at smile; ikke nedladende eller som om, at Juno opførte sig barnligt, men fordi, at det var det, den blonde mand kunne – få alting til at lyde bare lidt lettere.

”Jeg har set dig tude mange gange”, mumlede Pax, i et forsøg på at spøge med et eller, så han ikke skulle svare på det, Juno egentlig afkrævede. Dernæst lagde Pax sine arme omkring Juno og tvang dem begge ned at ligge på skinnet foran pejsen. Også det fik ham til at smile, for –

Juno var blevet større. Ikke stor men større.

”Arbejder du i en mark?”, mumlede Pax, tydeligvis moret over det faktum, at det kunne vise sig sandfærdigt. Det var trods alt Juno. Dernæst lagde han den ene af sine arme under Junos nakke, mens den modsattes hånd vurderende begyndte at mærke den andens skulder. 
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 18.09.2020 10:41
Juno besvarede Pax ved at himle med øjnene, men han smilede imens, for det var trods alt sandt at Pax havde set ham tude mange gange, og tanken lød også til at muntre ham op. Juno vidste ikke hvad det var, for som regel nægtede han at vise, at han var sårbar overfor andre. Han kunne aldrig finde på at græde overfor nogen som helst andre. Lige med Pax, føltes det nemt.
Det føltes lige så naturligt at lade sig guide ned på skinnet. Faktisk føltes det, som om de aldrig havde været adskilt, og hvis ikke Pax havde begyndt at tale, ville Juno have grebet muligheden for at kysse ham.

"Nogen gange. Når de har brug for hjælp. Jeg laver lidt af hvert," svarede Juno, uforstående for spørgsmålet, indtil Pax begyndte at rage på ham, og han lyste op i et smil. "Ja, okay," mumlede han igennem et halvkvalt grin og i en bevægelse, der inviterede Pax til at flytte sin hånd til Junos overarm, løftede Juno dén, inden han spændte musklerne i den. Bare et øjeblik, inden latter tvang sig igennem ham og han ikke kunne holde sin arm løftet længere.
"Du ligner heller ikke helt dig selv," kommenterede han så, med et langt blik op og ned ad Pax, inden han møvede sig så tæt på den ældre fyr, at han ikke kunne se noget imellem dem længere. Efter en smule tøven, skubbede han også til Pax's ben med sit, for at kunne møve det ind imellem hans, som han så ofte havde gjort tilbage i Dianthos, i et forsøg på at komme så tæt som muligt på Pax.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 18.09.2020 11:07
”Har du så fået styr på, hvordan en kartoffel ser ud?”, mumlede Pax spøgefuldt, hvorefter han måtte tvinge sine forræderiske mundvige ned. Der gik dog ikke andet end et øjeblik før, at smilet brød ud igen og at Pax fnyste moret. Han lagde sin hånd på Junos overarm og klemte til, hvorefter han hævede begge sine øjenbryn i en tilsyneladende imponeret grimasse. ”Hold da kæft. Mind mig om ikke at pisse dig af nu – skal vi ikke bare trække bukserne ned, måle og få det overstået?” 

Pax reagerede instinktivt derefter. Des nærmere Juno kom, des mere indbød og kalkulerede hans egen krop, hvormed at Juno ikke skulle kæmpe for, at mase sit ben ind i mellem hans. Det virkede naturligt, hjemmevant, og Pax lod sig selv dvæle ved den sensation blot et øjeblik, før han lod Junos ord registrere.

De tofarvede øjne lå i en lige linje til Junos men det var kun det magiske af dem, der kunne se den anden. ”Jeg lavede en fejl til en forhandling og det kostede mig dyrt”, mumlede han, hentydende til det øje, der ikke var hans fra fødslen. Solari Seravill, Ypperstepræstinde for Nalish'ra, havde vist stadig det ene stålgrå i en lille glascontainer…

”Men Evlyn kendte en… en magisk smed. Hun kunne lave et nyt og det… kan forskellige ting.” 
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 18.09.2020 11:20
"Jeg ved sgu, hvordan det hele ser ud nu," svarede Juno med et grin. "Så hvis du nogensinde får lyst til at stikke af sammen igen, så tror jeg på at vi overlever den her gang." Juno kunne føle sin kærlighed til Pax som en varm bølge, der strømmede igennem hele hans krop, og samtidig var han bevist, med hver en celle, om at Pax havde nogle reservationer omkring ham.
"Det er der ingen grund til - jeg ved præcis, hvor stor du er," påstod Juno, og gjorde ingenting for at skjule sit smil. Han ville ikke konkurrere mod Pax, han ville kun imponere ham. Han skulle ikke være bedre end ham, bare god nok til ham. 
En vægt forlod også hans skuldre, da Pax lod ham komme tættere på sig, og Juno kunne knap nok koncentrere sig om, hvad Pax sagde, hvis ikke det havde været fordi han nævnte Evlyn.

"Er det Evlyn? Hende, der venter på dig og regner med dig?" Der var så meget andet, Juno kunne have spurgt om. Hvilke forhandlinger, hvem stod bag det, hvad kunne det nye øje. Men Juno kunne ikke tænke på andet end Evlyn. Evlyn, som han havde været jaloux på, lige siden Pax første gang havde nævnt hende. Ulvens dame, havde han kaldt hende. Nu kunne han se, hvor ret han havde haft allerede dengang.
Men Juno holdt sin jalousi inde. Han kunne ikke stoppe sig selv fra at spørge, men han strøg en hånd igennem Pax's hår, for at minde ham om, at han ikke gik nogen steder af den grund.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 18.09.2020 11:44
Pax fnøs, lige dele moret og forlegent. Han kunne vist ikke hævde, at Juno ikke kendte til hans egen størrelse – og heller ikke at han ikke kendte Junos.
Han måtte dog også erkende, at han blev oprigtigt imponeret. ”Såeh – du er blevet bondemand?”, drillede Pax let, alt imens hans ene hånd gled ned langs Junos side, indtil fingerspidserne kolliderede med nøgen hud; nøgen hud, som skjorten havde afsløret forinden, at buksekanten skjulte resten.
”Men kan du se mig – så, høste, plove? Jeg tror, jeg ville blive sindssyg af, ikke at have et hoved der skulle… lave noget også.” Selvom ordene i grunden var sagt i en spøgefuld tone, mente Pax dem gravalvorligt. Det var en af de reservationer, han også havde haft, hver gang Evlyn havde snakket om det lille hus fyldt med deres egne unger. Han ville så gerne give hende det – give dem begge det, men forræderiske stemmer hviskede, at han jo ikke var skabt til det; at han ville tabe hovedet af kedsomhed; at han ville blive forfærdelig at være i nærheden af.

Han var jo trods alt et barn af byen. Også selvom han var født i en flække, mindre end den landsby han nu befandt sig i.

Pax nikkede bekræftende – det var Evlyn, der regnede med ham – men forholdt sig ellers tavst et langt øjeblik.
”Hun ved godt – at jeg var sammen med dig. Det slap ud men… fra min side af lejren”, mumlede Pax, hvorefter han sank en klump og skævede ned til Juno. Ville han blive vred? ”Det var det, der – jeg reagerede ikke, som jeg burde have gjort.”
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 18.09.2020 12:07
"Jeg er blevet en løsarbejder, der bliver sparket fra sted til sted, når bondemændene opdager, at jeg flirter med deres døtre. Eller sønner. Jeg hjælper også til hernede i baren, når de har brug for det. Det er ikke så nemt at finde fast arbejde." Juno skulle konkurrere mod de sønner, der havde boet i landsbyen hele deres liv, og han havde hverken deres forbindelser, deres viden eller deres erfaring. Han havde klaret sig pænt nok alligevel, men det var ikke lykkedes ham at stoppe med at stjæle. 

Juno sukkede lavmælt, da Pax's fingre rørte hans hud, og instinktivt faldt hans blik til den andens læber. "Jeg tror du er for ambitiøs. Og jeg ved, at jeg er for rastløs." Et liv på landet lød idyllisk, men når Pax ligefrem spurgte ham om det var realistisk, kunne han kun være ærlig. Livet på landet var måske passende for nogen, men det var langt mindre, end hvad Pax og Juno kunne opnå i byen. 
"Der var ingen på min side, der vidste noget. Udover Hector." Hector kunne selvfølgelig godt have snakket med Evlyn - hvem vidste, hvad han kunne finde på, når de ikke var sammen længere. 
"Hun fik flere personer i sig, fordi hun fandt ud af, at vi havde været sammen?" spurgte han skeptisk. "Vi var ikke engang officielt sammen. Hvad er hendes problem?" Det gav ingen mening for Juno. Hvorfor ende sådan, over nogle rygter?
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 18.09.2020 12:18
Pax smilede af Junos fortælling. Stoltheden over, hvad Juno havde formået at gøre med den smule, han havde, var til at mærke og føle på i Pax’s indre. ”Nogle gange er du meget stærkere i hovedet end du tror”, mumlede han, men uden selv at høre hans ord, eftersom hans fingerspidser mod Junos hud afkrævede al hans opmærksomhed. De var begyndt at lave små cirkler og streger, der straks sig fra det øverste af hoften og ned til under det skarpe hofteben.

Og selvom Juno uden tvivl havde kæmpet, indtil han heller ikke havde mere at give af, så mærkede Pax, hvordan en vægt aftog fra hans skuldre.

Juno var okay.
Juno var i live – og vigtigst af alt: Juno behøvede ikke Pax for at overleve.

Pax skar en forpint grimasse og greb om Juno, som var den blonde mand hans eneste faste holdepunkt. Det var heller ikke langt fra sandheden.
”Jeg fortalte hende ikke noget om dig eller os – hverken før vi fandt sammen eller efter. Det var mit minde og jeg ville ikke – jeg ville fucking ikke have, at det skulle gøres beskidt af andres – mening om det”, mumlede Pax forklarende. ”Jeg troede, du var død. Væk – helt væk. Jeg ville have det sidste af dig for mig selv.” 
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 18.09.2020 15:28
Varme steg op i Junos kinder, da Pax roste ham. Den slags ros havde han ikke fået noget af i lang tid. Et par få 'ikke halvt så dårligt, som jeg havde troet, knægt', fra et par af dem, der havde givet ham arbejde i og omkring Zircon, men intet, der betød noget. Ikke fra nogen, der betød noget. Og Pax betød alting.

"Jeg kan gøre hvad end jeg vil," svarede Juno henkastede, som lå det helt naturligt for ham. Det gjorde det på en måde også, for han havde sagt det samme til sig selv og andre tusindvis af gange. Han havde aldrig ment dem - aldrig helt ind i hjertet, men han havde sagt dem ikke desto mindre, indtil de lød ægte.

Juno forstod, hvad Pax mente, når han sagde at han ikke ville have at mindet skulle gøres beskidt. Det var ikke alle, der ville kunne forstå. Edward havde, dét vidste han. Men Edward havde også taget Juno i at stirre længselsfuldt efter Pax, helt fra han havde været en lille knægt. Og Edward havde set Juno blive voksen, havde vidst, at han ikke bare var et barn. Han var ikke nogen naiv, dreng, der let kunne manipuleres ind i en stærkere leders favn, bare fordi det ville gavne hans egen bande. Han var selvstændig og stærk, og det sørgede han for at bevise for sig selv og andre om og om igen, og hvis han skulle til at bevise det for Pax igen, så var det bare sådan det var.

"Jeg fylder snart 20," svarede han i en bestemt tone. "Jeg vil skide på andres meninger, men - der er ikke noget forkert ved hvad vi havde. Eller hvad vi har." Juno sørgede for at se Pax i øjnene, imens han sagde det, sørgede for at den anden forstod, at det han sagde var sandt.
"Så hvis du ikke fortalte hende det, hvordan fandt hun så ud af det? Hvad knækkede hende?" Juno håbede, at svaret til at fikse Evlyn også lå i, hvordan hun var blevet ødelagt, men han var også bare nysgerrig. Han ville gerne vide, hvad Pax havde sagt om deres forhold.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 18.09.2020 17:37
Af en eller anden grund var Junos ord forsikrende – hver og en af dem – og Pax mærkede, hvordan hans muskler langsomt slap sine krampagtige tag om sig selv.

Juno kunne klare, hvad end han satte sig for.
Der var ikke noget forkert ved dem.

Pax drejede hovedet, blot en anelse, så han kunne betragte den blonde mand. Hans ene hånd lå stadig mod hans nøgne hofte, men han rykkede den om, så hans arm kunne hvile om Juno. ”Det var vist mere, hvad jeg ikke sagde og hvad jeg endte med at gøre.” Pax kunne ikke fastholde øjenkontakten og skamfuldt så han væk.

”Hun havde fået en seddel. ’Spørg ham om Juno’. Jeg ville ikke dele det med hende, fordi mindet var mit. Jeg – har givet hende alt andet men mindet om dig var mit. Jeg sagde, at du var død og at hun skulle lade det lægge. Det – jeg kan ikke rigtig huske de fjorten dage efter branden… da jeg fandt ud af, at du var omkommet den nat. Jeg gad ikke snakke om det, men så – sagde hun, at hun også havde fået at vide, at du var i live. At du var et sted syd på og at du ikke var alene. Og så – mistede jeg hovedet og i stedet for at forsikre hende, at jeg elskede hende og ikke dig, så fik jeg – travlt med at finde dig igen. Jeg prøvede at forklare hende – jeg prøvede, at få hende til at forstå, men hun var så fucking snæversynet. Det eneste hun kunne høre, var, at jeg elskede en anden og det hele gik bare i lort og så – så skete det bare. Lige pludselig – ” Pax sank en klump og tabte dernæst pusten.
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 18.09.2020 23:21
Juno sukkede tilfredst, da Pax's arm kom hele vejen om ham. Han ville gerne have det hele - han ville gerne have Pax's fingre mod sin nøgne hud, men han ville også gerne holdes om. Det eneste, Pax kunne gøre galt lige nu, ville være at slippe ham. 

'Spørg ham om Juno'. Junos hjerte satte sig i halsen på ham. Var det så nemt at ødelægge det forhold Pax havde fået til Evlyn? Juno håbede det, men han havde ikke tid til at fejre det, for så blev han mindet om, hvordan Pax havde lidt, da han troede at han var død. Det var slet ikke faldet ham ind. Han havde virkelig troet, at Pax havde været ligeglad med ham, på det tidspunkt branden blev sat. Han skulle selvfølgelig have vidst bedre.
Det eneste, Evlyn havde kunne høre, var at Pax elskede en anden, og det var også det eneste, Juno pludselig kunne høre. Pax elsker mig. Mig. Nok til at forlade hende.

Juno lod ham ikke tale ud. Han kyssede ham. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 19.09.2020 09:43
Selvom Junos læber kolliderede med hans egne, forstod Pax ikke, hvad der skete. Ikke før et langt sekund efter, at han havde lagt med sammenknebne øjne og mærket den andens mund på sin –

Et stød gik igennem ham – ikke en varm bølge eller en kildende fornemmelse, der slog rod i hans brystkasse og dernæst voksede sig behageligt derfra. Nej, det var et stød; et af vished om, hvad kysset betød og et, der var affødt af sensationen af Junos læber.

Pax gengældte ikke kysset, men så ned, så deres pander i stedet hvilede mod hinandens. Hans hjerte galopperede afsted, vildt og uregerligt, og hans mundhule var pludselig blevet tør som sandpapir.
”Jeg vil – så gerne”, mumlede han forpint, imens grebet om Juno blev hårdere og umedgørligt. ”Jeg kan – ikke. Ikke når hun – har det skidt.” Evlyns forpinte ansigt og hendes bedende ord sagt med tårevædede kinder sprang frem i hans erindring: Du – du må ikke forlade mig. Vil du ikke nok blive?
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 19.09.2020 12:32
Juno udåndede skælvende imod Pax's læber, da den anden stoppede deres kys. Han kunne mærke på ham, at hans ord var sande - at han gerne ville. Han kunne mærke, at han var så tæt på at få, hvad han ville have. Hvis bare han skubbede lidt mere; en enkelt berøring her eller der, et par insisterende kys, lidt beroligende ord.

Men hvor meget Juno end gerne ville have det, så kunne han ikke få sig selv til at overskride Pax's grænse på dén måde.
Juno sukkede og lod sine øjne falde i, bare et øjeblik, imens han tillod sig selv at føle skuffelsen over, ikke bare at kunne starte med Pax, hvor de havde sluppet. Derefter hankede han op i sig selv. Åbnede øjnene og strøg sine fingre over Pax's muskuløse overarm.

"Kan du huske - dengang i starten. Hvor jeg var rædselsslagen for Filip. Jeg var lige kommet fra bordellet, Julia arbejde på og -" Juno tog en pause, da han nævnte sin mor. Han havde slet ikke tænkt på hende før nu, for han holdt på ingen måde af hende, men han vidste, at hun også var blevet knust, når hun havde hørt, om hans død. Han var trods alt hendes eneste søn. Han forsøgte at skubbe hende ud af sine tanker; "- og jeg vidste hvad mænd som Filip ville. Helt generelt hadede jeg mænd. Men når jeg blev for bange, ville jeg sove sammen med dig. I din seng. Og selvom jeg kravlede op under tæppet for at sove helt tæt med dig, var jeg ikke bange i ét sekund. Fordi jeg vidste, at du var god."

Juno skubbede sit ansigt helt tæt op mod Pax's, for at undgå, at skulle se ham i øjnene, imens han sagde det næste; "Du er god. Og det er du også nu, mod Evlyn. Jeg både elsker og hader det." Det sidste mumlede han skamfuldt, for hvem kunne finde på at modarbejde godhed? Det kunne han, åbenbart.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 19.09.2020 13:29
Pax havde aldrig før tænkt om sig selv, at han var god; hverken som mand eller menneske. Hans overbevisninger vidste han heller ikke hvorfra kom – de var der bare, uden andet grundlag end den afstand han havde lagt mellem sig selv og Esmaralda. Det var blandt andet også derfor, at Pax forholdt sig tavst i et langt øjeblik.

Og så var der naturligvis de konfliktfyldte tanker. Pax ville end ikke forsøge at benægte, at han følte begær for Juno og ikke kun af den mere intime karakter. Han ville gerne være tæt med, smage ham, indånde ham, indtil han var alt, Pax eksisterede af. Savnet var nemlig så uudholdeligt, så intenst i sin karakter og den var sprunget op på ny grundet den realitet, at Juno stadig var i live. Pax havde gjort alt for at dæmpe den før, imens…

Han skyldte Evlyn så meget. Så fandens meget, at han ikke var sikker på, at han kunne betale hende tilbage.

Pax rømmede sig og gned sin næse imod Junos i et kærtegn, som han ville have gjort, havde han været i sin anden form. Imens strammede han sit greb om Juno, omfavnede ham, så der ikke var nogen afstand mellem dem. Sådan lå han et langt øjeblik, hans øjne lukkede og nød duften af ham.

”Fortæl mig hvad der skete med dig. Dengang, her…” 
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 19.09.2020 14:59
Da Pax gned sin næse op mod Junos, som var han ulv selv nu, gjorde Juno det samme. Han havde lært Pax's kærlighedsprog at kende så godt, at han ikke længere var sikker på, hvordan han selv skulle udtrykke kærlighed, hvis ikke det var på en måde han var vant til at Pax forstod og genkendte.
Hans øjne faldt i, hele hans krop komfortabel og tryg, med Pax's arme om sig og deres kroppe tæt op mod hinanden. Juno lagde ikke skjul på, at han også indåndede Pax's duft. Imens de lå sådan, fantaserede Juno om selv at kunne blive en ulv, og leve i skoven med Pax resten af sit liv, uden at bekymre sig om mennesker eller byer. 

Modvilligt rystede han på hovedet, da Pax bad ham fortælle. "Det er ikke en køn historie," svarede han, men hans tone afslørede, at han ville fortælle den, selvom han ikke brød sig om den. Han åbnede øjnene, selvom han lå alt for tæt på Pax til at kunne se ham - det havde han alligevel ikke lyst til lige nu.
"Asad tvang mig til at se på." Juno nåede ikke længere, før en klump satte sig fast i halsen på ham og han besluttede sig for at springe fremad. "Jeg vågnede op bag på et læs. Jeg ved ikke hvad hans plan var, men jeg havde ikke tænkt mig at finde ud af det, så jeg fik rullet mig af vognen, uden at føreren opdagede det. Mine hænder var bundet, men jeg stødte ind i en fyr, der hjalp mig." Det havde ikke været let for Juno at bede om hjælp, eller at stole på en fremmed mand, når hans hænder havde været bundne og han i det hele taget havde været et let offer. Men det behøvede han ikke at sige - Pax kendte ham jo.
"Han ville også væk, tror jeg. Så vi fulgtes. Jeg kunne ikke klare tanken om, at tage hjem og - og hvad jeg ville finde dér. Jeg ville ikke gøre det til virkelighed. Så længe jeg ikke så det, kunne branden være blevet slukket. Alle kunne have overlevet. Jeg kunne ikke..." En havde for længst sat sig fast i Junos hals og gjort hans stemme grødet, men nu truede tårerne og med at presse sig på igen, og Juno kunne ikke håndtere at græde mere, så han lukkede øjnene igen og tog et par dybe indåndinger ind mod Pax's hud, indtil han følte sig roligere igen. Han havde ikke tænkt sig at sige mere, medmindre Pax pressede på, selvom han kun havde fortalt begyndelsen af historien. 
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Tatti, Echo, jack, Lux
Lige nu: 4 | I dag: 12