Krystallandet
Hobbit 22.05.2020 22:52
Som hun begyndte at have kontrol, forsøgte han at få det samme, men det var ikke noget der kunne skjules. Det var ikke fordi hun ikke måtte se det, det var mere for hendes skyld. Som hun slap hans hånd, trak han den til sig og tog sig selv i at glide håndryggen under næsen og rømme sig let for at få det værste væk. Det blev meget intenst meget hurtigt. ”Det skal du ikke tænke på” svarede han og sendte hende et forsigtigt smil og mødte hendes blik. Det, føltes lidt mærkeligt nu. Som kendte de hinanden for godt, uden overhovedet at kende hinanden.Arion lod hende tage sin hånd igen og smilede til hende, et lidt bredere og imødekommende et. Hun skulle ikke tro at han var blevet skræmt. ”Tak, og i lige måde!” for det mente han da helt bestemt at hun var! Og man hjalp gode mennesker! ”Hvis.. Hvis du har brug for, for at snakke om det. Så lytter jeg gerne” tilbød han hende, uden at forlange at hun tog stilling til det nu. Hun skulle heller ikke føle sig forpligtet til at gøre det. ”Jeg ved godt jeg er fremmed, men.. Hvis du ikke har nogen at snakke med om det, står jeg gerne til rådighed. Nu jeg alligevel kommer og spiser al dit bageri” tilføjede han med et let grin og et skævt smil.
