Hun havde hørt spørgsmålet, og det havde også været en strøgtanke der var blevet til en reel spekulation i hendes hoved. Hvad ville hun helst? 
Og som han drak af flasken hun prøvede at få fat i, var det pludselig ikke det der var så interessant. Men læberne der havde sluttet sig om glasset og drak af indholdet. 
Hun snøftede lidt, og lod håndryggen glide under hendes næse.
Da han tilbød hende flasken, ænsede hun det slet ikke, da hun i stedet betragtede ham meget indgående. 
Anann skubbede flasken væk, og lænede sig frem ad. Noget andet havde grebet hende, og det var meget tydeligt at den klumsede pige der havde prøvet at flirte sin vej til flasken var forsvundet. 
Øjnene skinnede af noget, hun nok ikke en gang helt forstod. 
“Kys mig” sagde hun hæst, hendes hænder havde lagt sig på hendes lår og knugede kjolens stof til sig. Som ordene forlod hendes mund, vidste hun også hvad de betød for hende. 
Hun var så hovedkulds forelsket i ham, men hun var også den lille pige der altid havde løbet efter ham og hendes storebror. Og hun havde før set ham stå og kysse med andre piger fra landsbyen, når hun tilfældigvis var gået forbi. Og det havde dræbt hende hver gang, fordi hun ønskede hun var dén pige. 
Men det var bare ikke noget hun havde forstået før hun nu sad og kiggede ham ind i øjnene. Som tiden trak ud, om det var få sekunder eller flere minutter, vidste hun ikke. Men smerten i maven over han ville afvise hende, boblede som et gnitrende bål.

Logan lod hende skubbe flasken væk, en indikation af at hun egentlig ikke var interesseret i at drikke mere. Noget der fik ham til let at løfte det ene øjenbryn. Hun havde virkelig sat sig til at tænke da han havde stilt sit spørgsmål og han havde faktisk lidt ondt af hende for at havde sat de tanker i gang. Måske havde han været uretfærdig at stille spørgsmålet.
Men det havde forandret noget. Hun var stadig fuld, det kunne et lyn fra himlen ikke engang ændre på, men hun var ikke sløret og hendes øjne havde en klarhed og glød han før havde set ved andre kvinder.

I et par lange sekunder stirrede han bare på hende. Faktisk usikker på at han havde hørt rigtigt og om hun mente det.
Hvorfor det først gik op for ham nu, at det var præcist hvad han havde ønsket hun ville sige, det vidste han ikke. Han plejede nærmest at reklamere med at han vidste både hvad han selv og kvinder præcis ville, men det slog pusten en smule ud af ham denne gang.
Men det krævede ikke mange sekunder for ham at bearbejde ordene, Han slap flasken, selvom armen havde sænket sig meget, så den nærmest bare blev stilt på jorden ved siden af dem. Alkoholen kunne nærmest ikke være mere ligegyldig lige nu.
Hans ru fingre mærkede den bløde hud ved hendes kæbe og kind på vejen mod hendes nakke. Han rettede sig op fra æbletræet han sad lænet op af for at komme tættere på og kysse hendes bløde læber. Han var rolig, men havde også en fasthed der afslørede at han ikke udelukkende gjorde det fordi hun bad ham om det.
Det var ganske lidt han trak hovedet tilbage, hvor hun stadig ville kunne fornemme dunnet fra det langsomt etablerede skæg han var ved at få sig, selvom det ikke helt var så mægtigt som set hos de mere voksne mænd i byen. Hvad var det der skete. Han kunne mærke at det havde haft effekt på hans vejrtrækning. At en gang ikke var nok. Så med en langt mere fast greb om hendes nakke kyssede han hende igen, mens armen ved hendes hofte lagde sig rundt om hende og trak hende tætterede på sig. Han vidste ikke hvad den følelse var, men han ville ikke slippe den igen.

Hun skulle lige til at sige, det var bare for sjov. 
Da hun mærkede hvordan han greb omkring hende og trak hende ind til og hun lukkede øjnene og mærkede for første gang hvordan det føltes at kysse nogen.
Hun trak vejret tungt igennem næsen, som hun en smule klodset prøvede at følge ham, da det var ganske tydeligt hvem der havde styr på hvordan det fungerede, og hvem der ikke havde. 
Anann kimsede med øjnene, da han trak sig tilbage. Hun tog en dyb indånding, mens at følelserne begyndte at boble frem i hendes mave. Et skævt smil, lagde sig på hendes læber. 
“Oh!” udbrød hun, da hun pludselig mærket hvordan at han greb hende og trak hende ind til sig igen. Hun havde ikke forventet, hun havde ikke troet. 
Så det var ikke fordi at han havde ondt af hende? 
Hænderne der havde klamret sig omkring kjolen, og efterladt nogle krøllede svedpletter på den, slappede af og lagde sig på hans brystkasse i stedet. Ikke for at skubbe ham væk, men for at røre mere ved ham. Hendes hofter bevægede sig, så hun kunne sidde bedre tilrette som han trak hende endnu tættere på. 
Hvis hendes bror fandt dem sådan her? Ville han slå Logan ihjel først, og derefter Anann. Hvilket bare gjorde at smilet blev endnu bredere på hendes læber. 
Hun vidste ikke hvad der gik af hende, da hendes hænder pludselig gled op og greb ham omkring nakken og skulderen og trak sig helt ind til ham. Hun slap hans læber kort; “Du må ikke stoppe” hendes stemme var tiggende, hun havde brug for at han slukkede ilden inde i hende. Selvom et bare virkede som om, at han tændte endnu mere op for den.

Selvom han godt kunne mærke at det var første gang hun havde kysset noget, var det underligt rigtigt at føle. I morgen ville han sige at det var alkoholen der havde talt, men lige nu føles det bare præcis som det skulle føles.
Hendes udbrud fik ham til at smile og havde et let morende glimt i øjet over at hendes lette forskrækkelse. Måske havde hun ikke regnet med at han gjorde mere end den ene gang hun bad om. Måske havde han slet ikke selv regnet med at han ville gøre mere end det.
Men sandheden og virkeligheden var en hel anden end hvad der måske kunne havde været.

En sitrende velkendt følelse gik igennem mellemgulvet på ham som hun flyttede sig hofte hen over ham, og han strammede grebet om kjolestoffet med hånden der lå mod hendes ryg.
Han gad ikke at tænke på at hendes bror ville flå ham levende. Han gad ikke at tænke på at han burde havde været fornuftig og stoppe. Hun var ung, hun var uskyldig og hun var Anann. Den sidste grund blev løbende mere end grund til at fortsætte fremfor at stoppe.
"Det har jeg heller ingen planer om" brummede han mod hendes hud. Hånden i hendes nakke gled mærkende hen af hendes hals og kraveben - kun ganske let rørende over kjolestoffet af siden af hendes krop, til den også havde fat rundt om hende og holdte hende ind til sig.
Hans læber slap hendes for i stedet at ramme hendes kæbe og satte fokus på den bløde hud ved halsen. Hendes hud var varm mod hans læber og han forstod virkelig alvoren i de ord han havde brummet. Han havde ikke planer om at stoppet, med mindre hun aktivt bad ham direkte om det. Alle andre bremsende tanker var ude af hans hoved og alt han ville var at røre ved hende, mærke hende, se hende og høre hende. Alt andet var ligegyldigt.

Hun sukkede og lagde hoved tilbage, da hun mærkede hans hånd der gled ned af hende. 
Hvis det var sådan det altid ville føles, hvorfor var hun så ikke startet noget før? Hun gispede, da hun følte hans læber mod hendes kæbe, men hun kunne også mærke frustrationen over han var så forsigtig. Hun var ikke lavet af glas, og hun kunne allerede mærke hvordan det kildede i hele kroppen efter han tog fat. 
Men hvordan skulle hun få ham til det? Kunne hun selv gøre noget, men hun havde ingen forstand på hvordan man rørte ved mænd. Hvad de kunne lide, hvad de ville have. Men hvis hun skulle have ham til at tage hårde fat, kunne hun alligevel ikke risikerer hendes mors kjole ville lide last under det. 
Hendes fingre greb omkring bunden af kjolens stof, som allerede var kravlet hen over hendes lår, da hun havde sat sig på Logan. Hun trak sig væk ham.
“Vent” da hun fik plads trak hun kjolen hen over hoved, og lagde den, måske en smule skødesløs nu når hun jo havde taget den af for at den ikke skulle gå i stykker. Nu sad hun der, badet i de sidste solstråler inden at natten ville falde over medanien. Kun iført stof der dækkede hendes nederste kvindelighed. Resten af kroppen var som den dag hun var blevet født, eller ikke helt - der var alligevel sket nogle forandringer på den unge Anann der bestemt ville få Sigurd og hans slæng til at sluge deres ord at hun ikke var kvindelig. 
“jeg ikke lavet af glas” fik hun frem, som hun stirrede på ham. Hun greb hans hånd, og lagde den på hendes bryst. Og lænede frem imod hans læber; “Så lad være med at behandle mig som et.” og læberne pressede sig imod hans. 

Det var en process i at forstå at hun var kvinde som ikke ville gå i stykke af at han tog fat i hende. Logan var endda mere forsigtig end han plejede at være, fordi det var hende.
Han trak hovedet tilbage som hun lænede sig tilbage og dermed væk. Hans blik fulgte hende som hun trak kjolestoffet over hovedet. Der var ikke nogen tvivl om at hun ikke længere var den lille snotunge som løb efter ham, og de bukser og store skjorter hun normalvis gik i, havde skjult meget mere end han havde regnet med.
Solens skær løb over hende og Logan gik i stå for et øjeblik, mens han kiggede op af hende med munden let åben og en let ør vejrtrækning.

Hans blik slog op til hendes øjne. Hun var ikke lavet af glas. Hun var ikke skrøbelig. Han fastholdte blikket i de brune øjne han kendte så godt og alligevel åbenbart aldrig havde kigget ordentligt ind i.
Han lænede sig frem imod hende som hendes læber rørte hans igen og han holdte ikke noget tilbage denne gang. Hånden hun havde placeret mod sit bryst, bevægede sig undersøgende og insisterende over den bløde hud for første gang nogensinde, uden at være nervøs for at tage fat. Hans anden hånd havde fundet tilbage til den nu nøgne ryg og fulgte den ned til hendes røv som han kun lige havde let strejfet tidligere på dagen. Noget der føltes uendelig lang tid siden lige nu. Han tog fat og rykkede hende næsten umuligt endnu tættere på, hvor hans egen bukser ikke kunne skjule hvilken effekt hun havde på ham. Faktisk resulterede hans rykning af hende at han kort måtte slippe hendes læber kort for at lukke et pludseligt opstået suk ud. Ikke at det tog lang tid før han var tilbage til grådigt at kræve hendes læber.
Der gik nogle lange øjeblikket før han med tung vejrtrækning trak sig tilbage for at trække sin egen skjorte over hovedet. Hun havde set hans overkrop før i sommersolen når han arbejdede, og den var kun blevet breddere og mere muskuløs som han var blevet ældre. Men han var stadig bare en stor knægt i forhold til hvad de senere år ville gøre ved ham. Hans skjorte blev kastet mindst lige så hensynsløst til siden som kjolen var det, fuldkommen ligeglad med at den blev beskidt, før han var tilbage til at røre ved hende. Hele hende. Udforske og følge kroppen med insisterende fingre.

Det hele var så nyt, så forfærdeligt nyt. Og hvis der var en ting som Anann altid havde været dårlig til, så var det at kaste sig ud i ting som hun ikke vidste, hun ville eskalerer i. 
hun ville ikke blegne i forhold til de andre kvinder han havde været sammen med, hun ville være den bedste. Og måske tog det lidt pusten fra hende, når hun godt kunne mærke hvor klodset hun var. 
Hvordan hans berøringer havde gjort som hun havde bedt om, at han endelig tog fat, og ikke holde tilbage med hans udforskning. 
Hendes vejrtrækning blev hurtigere, som hun mærkede hvordan hun blev våd imellem benene. Hendes bryn rynkede sig, var det - normalt? 
Men så rørte han igen ved hende, og hun måtte slå hoved tilbage i et halvt kvalt skrig. Hun næsten klynkede, da ilden bare blev mere voldsom og ikke føltes som om den blev slukket overhoved. Men hvorfor var hun så, så overbevidst om at han var den som skulle gøre det for hende? 
Da han trak skjorten over hans hoved, blev hun mødt af en kortvarig kulde, da hans hænder ikke længere var på hendes krop.
Hendes brune øjne indfangede ham, de tiggede, hvem skulle tro at hun nogen sinde ville kigge på ham på den måde. Fuldkommen underlagt for hans nåde. “Lo-Logan” hikstede hun, og greb ham omkring håret. “Vær sød” hendes læber skælvede under den voldsomme følelse der brændte igennem hende. Hun lagde sit hoved imod hans nakke og kunne mærke sin egen varme ånde der blev bragt tilbage efter den havde lagt sig på hans hud. “Det brander” 

Logan havde været sammen med en god håndfuld efterhånden. Nogen erfaren og nogen slet ikke. Han huskede godt første gang - hvor nervøs han egentlig havde været, samtidigmed at han havde været så ubeskrivelig ivrig at han næsten ikke vidste hvad ben han skulle stå på. Det havde været akavet, rart og som en første gang ofte var. Han var faldet mere til ro omkring det og vidste nu af erfaring at selv hvis Anann havde været erfaren, ville det stadig være komplet nyt at mærke hinanden for første gang. Med det sagt, vidste Logan også godt at erfaring gjorde sine fordele, men det var ikke fordi han ville holde det op imod hende.

Det var nærmest tryllebindende at se det tiggende glimt i hendes brune øjne og høre de tydelige lyde der undslap hende. Det virkede til at være en voldsom oplevelse for hende, hvor hun ikke helt forstod hvad hendes krop egentlig fortalte hende. Så igen, det hele måtte også være nyt for hende og en del af ham var fuldt ud tilfreds med at det var ham der fik lov at gøre det. "Rolig" han kyssede hende overraskende blidt på den blottede skulder, inden han tog ordentlig fat om hende igen, løftede hende uden problemer og lagde hende ned mod det bløde græs.
Han holdte sin egen vægt oppe ved brug af sin ene arm. Den anden lod tommelfingeren glide over hendes let opsvulmede læbe efter den insisterende behandling, løb ned af hendes hals og hendes brystkasse. Han lænede sit pande mod hendes, smilede svagt og havde et varmt, tændt glimt i sine mørkebrune øjne. "Slap af" hviskede han roligt, som hånden fortsatte ned af hendes krop over brystet den flade mave, til stoffet der var tilbage på hendes krop. Han holdte hendes blik, sikrende sig at hun ikke skiftede mening som hånden fortsatte ind under klædet.

Hende tænder greb omkring hendes underlæbe, da hun mærket kysset på hendes skulder. Hendes tanker ville stadig ikke helt lade hende være, var det her godt? Var det sådan man skulle gøre det; hun var så meget i tvivl. 
Men han formåede alligevel at berolige hende, hun lukkede øjnene i og tog en dyb indånding, selvom det stadig ikke hjalp på den alt opædende ild. Følelsen af at hun bare måtte have ham. Kun ham og ingen andre, hun ville gøre alt, så længe han var glad. Hun blev dog lidt overvældet følelserne der pludselig svømmede over hende, dem hun nok altid havde følt men aldrig havde tænkt over.
I hvert fald ikke før nu.
Hun greb ham om skuldrene, da han løftede hende op, mærkede græsset der kildedes hende nøgne ryg, mens hun kiggede op med store brune øjne. Solen var nu næsten helt væk, og hun kunne lige skimte hans overkrop, hvordan musklerne var fremtoende på den krop der efterhånden ikke længere var en dreng men en mands. Hendes fingre gled hen over hans brystkasse, som han bad hende om at slappe af. Hun nikkede, og prøvede virkelig at slappe af, som hun mærkede hans hånd der gled ned fra hendes læbe, af hendes mave. Men da de nåede under hendes klæder, kunne hun alligevel mærke hvordan hun spændte op, hvad nu hvis hun ikke var god nok? 
Hun drog et åndedrag og glemte kort at man faktisk var nød til at trække vejret. 

Han var ikke sikker på at han var i stand til at forklare hende at hun ikke havde noget at være urolig for. Der var en risiko for at det ville gøre ondt, men forhåbentligt ville det være langt mere rart end det gjorde ondt når de nåede så langt. Om hun var urolig over andre ting, kunne han ikke forstå. Hun havde intet at skamme sig over, og selvom han aldrig havde sagt det til hende, var hun smuk.
Logan kom med en beroligende lyd, for han kunne mærke hendes krops reaktion på hans berøring. Det var ikke underligt at hendes muskler spændte op, for det var, af hvad Logan havde erfaret i hvert fald, et af de mest følsomme steder på en kvindes krop.

Det forhindrede ham dog ikke i at bevæge sine fingre imod hende, med det samme mærkende at hun var våd. Han havde ikke ligefrem været i tvivl om det havde haft en effekt på hende hvad der var foregået, men han havde alligevel følt han var nødt til at vide sig sikker.
Herefter var han begyndt at blive en smule ør i sit eget hoved over at holde sig i skindet for at være sikker på at hun ikke blev forskrækket. Nej, hun var ikke af glas, men han havde ingen intentioner om at hun skulle have en dårlig oplevelse. Men blodet havde efterhånden forladt hans hoved til et andet område der havde mere brug for det.
Han rettede sig derfor op så han sad mellem hendes ben og tog et øjeblik synet ind der mødte ham, før han mærkede en utålmodighed efter at få det sidste tøj af hende, såvel som at få sine egne bukser ryddet af vejen. Det sidste var ikke nær så nemt, men fri kom han før han lænede sig ind over hende igen. Han kyssede hende dybt og længe, før han løftede hovedet let og så hende i øjnende. "Er du sikker?" Hans stemme var hæs og præget af en øget vejrtrækning. Men han ville ikke fortsætte før hun gav ham lov.

At han var så tålmodig, var næsten ikke til at bære. 
Havde hun ikke fået fortalt, at mænd altid skyndte sig med disse ting? Det skulle vel i og for sig bare overstås, så man, ja hvad skulle man så? 
Hun bed sig i læben, og skubbede hofterne, næsten af sig selv imod hans hånd der mærkede hende. Mærkede hvor klar hun var.
Hun vred sig, for at han kunne få det sidste af hende, så hun lå fuldstændig blottet under arm. Som han selv rodet rundt med hans bukser, en smule klodset kunne hun mærke hvordan at kulden bed fat i hendes krop. 
Hende armen lagde sig omkring hans nakke da han kom imod hendes igen. Hendes læber fangede hans i et dybt kys, nu var det det skete, og hun var klar. I den sag var hun fuldstændig sikker, at det var den rigtige som lå over hende hun skulle gøre dette med. 
Hendes knæ kom på hver side af hans hofter, som hun kiggede ham dybt ind i øjnene. Hun vidste ikke hvad det var hun søgte, men bare den måde han snakkede til hende på, var nok til at få et smil frem på hendes læber. “Ja dit store brød, jeg klar” grinede hun, og pressede sine læber tilbage imod hans. 

Logan havde prøvet begge dele. Det hurtige, ivrige uden tanke for den andens følelser. Rent dyrisk. Og han havde prøvet at bruge en hel aften i den sammes favn uden rigtig at finde tiden til at gøre det færdigt. Det hele afhang af situation og personen han var sammen med.
Logan mærkede selv hvordan latteren ramte ham over hendes ord. Det var det han els- holdte så meget af ved hende.
Den frie hånd, som ikke blev brugt til at holde ham oppe, hjalp ham selv på rette kurs og lagde sig derefter mod hendes hofte. Han slap hendes læber og lod et støn tungt forlade sig som han trængte helt ind i hende.
Det sitrede i hans krop af velbehag, som han begyndte at bevæge sig. Han forsøgte at være forsigtig først, men det var for meget for ham at holde for meget tilbage. Han blev ved med mentalt at huske sig selv på at hun ikke gik i stykker. Indtil der ikke rigtig gik andre tanker igennem ham end at nyde det som foregik.
Han kyssede hendes læber, hendes hals, og det han kunne nå af hendes hud. Han lod hånden fra hoften glide op af siden på hende og finde et bryst som fik kærlig opmærksomhed. 

Slap af hans ord rungede i hendes hoved, men hun havde svært, som hun betragtede hvordan han gjorde sig klar til at trænge ind i hende. At han ville gøre hun ikke længere var jomfru, og han ville være den som tog den del af hende. 
Dette ville knytte dem tættere end nogen sinde før, om de ville det eller ej. For selvom, det måske ikke var en stor ting for nogen af dem, det prøvede hun i hvert fald at bilde sig selv ind. Så var det, lige præcis dét, det var.

Hun mærkede hvordan at han lige så stille brød igennem hendes bløde folder. Og hun måtte udstøde et halvklynkede skrig, da hun mærkede smerten. 
Det prikkede i hendes øjenkroge, og lige nu kunne hun slet ikke se hvad snakken handlede om. Det her var hos let ikke rart! “Shit” hviskede hun grådkvalt. Okay, hun skulle slappe af.. forhelvede hvor gjorde det ondt! Hun lukkede øjnene hårdt i, det skulle bare overstås. Så blev det bedre, næste gang ville blive bedre! Mens om han fortsatte, kunne hun mærke smerten der lige så stille fortog sig. Og blev erstattet af noget helt andet. “Oh ved Isari..” hviskede hun hikstende og hendes negle begyndte at gribe fat i hans skuldre som hun pressede sig tættere på ham. 
Da hun var kommet over bølgerne af smerte, som han havde forvoldt hende. Kunne hun slet ikke få nok, som hun skød sine hofter hen imod hans. 
Måske var det meget godt, han vidste hvad han gjorde. Havde det også været hans første gang, ville hun nok have været skuffet. Men hvad der foregik lige nu, var rigtig godt.

For Logan havde det aldrig gjort ondt. Det måtte være fordelen ved at være født en dreng. Fra aller første gang havde han været på en høj sky af wow det her skal jeg prøve igen! Men erfaringen gjorde også, at han vidste at det for kvinder ikke var den samme oplevelse. Det kom derfor ikke som en overraskelse for ham at høre Ananns udbrud. Det havde undret ham hvis der ingen reaktion havde været. Han havde lyst til at forsikre hende om at det blev bedre. At det holdte op med at gøre ondt, men han fik ikke sagt noget. I stedet så han ned på hendes ansigt og den proces hun gik igennem. Fra sammentrukken smertepreget til at løsne op i det udtryk han langt hellere ville se.

Hans rolige bevægelser blev mere krævende og et halvkvalt grin forlod ham ved ændringen i hendes ordvalg til direkte at bruge en gud. Han skiftede sin vægt til at læne sig op af begge sine arme, imødekom hendes hoftes bevægelse, som hans vejrtrækning blev hårdere og mere krævende. "Jeg er god, men så god er jeg heller ikke" brummede han med tydelig morskab i stemmen og et tilfreds glimt i de brune øjne.
Han holdte sig i gang så længe han kunne, mens han følte hendes vejrtrækning imod sine egne læber. Men han kendte sine egne begrænsninger og hvordan det gav ryk i hans krop. Hans udtryk trak sig sammen og luften han havde holdt inde undslap ham tungt og forpustet. Hans krop faldte en smule sammen, selvom hans arme stadig holdte ham oppe. Måske han kunne havde holdt længere hvis han ikke havde drukket og ikke havde været ivrig. Men det var trods alt en hel del længere end første gang han havde prøvet sig indenfor disse fysiske udfoldelser.

Hun tænkte slet ikke over konsekvenserne af hvad de gjorde. Hvad det kunne medbringe, hvis de var uheldige og hun blev gravid. 
Det var slet ikke en tanke der strejfede hende, som hun klamrede sig til hans ryg, hun grinede først over hvad han sagde. Men kom også tilbage med en eller anden smart bemærkning om at han så derfor godt kunne gøre det hårde. Hun var faktisk ikke helt sikker på hvad hun sagde overhoved, da hun han stødte til igen og hun følte noget der var så tæt på. 
Men hun nåede aldrig derhen, ikke helt da han hun kunne høre på ham at han var færdig. Var det, dét? 
Selvom, hun ikke helt var nået i mål, med hvad end det var hendes krop følte hun manglede. Så havde det stadig fantastisk, og hun kunne mærke hvordan hele kroppen sitrede under hans berøring. 

Hendes øjne åbnede sig langsomt op, mens hun betragtede ham over sig. “Så det skete..” mumlede hun en smule forvirret, da hun lige så stille kom til sig selv igen. 
Havde de virkelig, lige gjort det? Nu når det hele var overstået, kunne hun mærke forvirringen der ramte hende. Hvorfor, havde de gjort det? 
Måske havde det været en dårlig idé Shit, følelserne blev næsten værre nu. Hun bed sig i læben, mens hun prøvede at lægge en dæmper på alt det der strømmede op som tanker, det havde virkelig ikke være en god idé at gøre dette efter hun havde drukket.

Logan mindes aldrig at havde tænkt over konsekvenserne der kunne fremkomme ved at give efter for den fysiske tiltrækning. Og han tænkte heller ikke over det nu. Han havde ikke været ude for en graviditet endnu, eller også havde han bare ikke fået noget at vide. Under alle omstændigheder var han komplet sorgløs omkring lige netop det emne.
En ting han dog alligevel skulle bearbejde, var hvem han havde været sammen med. Alkoholen havde gjort dem en del mere løssluppen, og at hun havde kravlet rundt på ham, havde i den grad haft sin effekt. Han bebrejdede ikke alkoholen, men måtte alligevel nå til konklusionen at han havde måtte havde været interesseret i at gøre det i det skjulte, siden det var kommet så nemt til ham.

Logan kiggede en smule ned på hende og kom med en lavmælt latter. ”Det gjorde det” Han var utrolig rolig omkring situationen og lagde sig ned på ryggen ved siden af hende og kiggede op i den efterhånden mørke himmel. En kold vind fik ham til kort at skutte sig, men ellers lå han bare i græsset og slappede en smule af. Nok så han rolig ud, men faktisk løb der tanker igennem han hoved. Hvad var der egentlig lige sket. Han drejede let hovedet og betragtede hende. Det lette bid i læben og det eftertænksomme ansigtsudtryk. Der gik altid så mange tanker igennem hovedet på tøserne. ”Er du okay, Anann?”

Hun vidste ikke hvor længe de havde ligget der, hvor mange indåndinger hun havde taget og pustet ud igen. Tankerne der strømmede igennem hendes hoved, nogen gav mening hvor andre bare var unødvendige. Hendes hænder knugede sig sammen, og hun havde ikke helt lagt mærke til at han havde fjernet sig helt fra hende og nu ved siden af.
“ja” fik hun frem, selvom hun forbandede sig selv over, det slet ikke lød oprigtigt. Hun rejste sig derfor hurtigt op, kiggede ned af sig selv. Kunne se blod der havde løbet ned af hendes inderlår. Så var det virkelig sket, hun var ikke længere en uskyldig ung kvinde. Hun greb hendes mors kjole og trak den hurtigt over hoved, og var pludselig ganske ligeglad med hvor meget hun svinede den til.
Lige nu var det vidst bare bedst at rive sig væk fra situationen, før hun fik lov til at sige ting hun ville fortryde. “Øhm, jeg skal vidst også hjem nu” hun kiggede hurtigt ned på ham og gav ham et smil mens hendes hoved nikkede flere gange.
Det hele var sket så hurtigt, for hurtigt. Satans, noget lort! Og det var ikke en gang fordi hun var sur på ham, for hun havde ville det. Det var hende som havde lagt an på ham og bedt ham om at kysse hende. Men hun skulle bare væk nu, for alvoren af situationen slog hende. Hun var jo forhelvede forelsket i en mand, som hun var ret sikker på ikke ville hende på den måde som hun ønskede.
“Vi ses ikke? Tror der er noget, sammenkomst på fredag.. så.. ja… Du må .. have en god aften!” med de ord vente hun sig rundt og begyndte at gå hjemad.

Der var en første gang for alting. Han havde bare ikke lige regnet med at han skulle være hendes første gang. Hvis hendes bror fandt ud af det, var han død. Faktisk var han ret sikker på at op til flere ville give ham et lag tæsk kom det frem. Og alligevel virkede han vidunderligt ligeglad med de konsekvenser lige nu. Alle konsekvenserne faktisk. Han kiggede dog til siden med let bekymring i blikket da hendes svar ikke var helt så oprigtigt som hun gerne ville havde det til at lyde. Og så skulle han da også lige love for at hun fik fart på.
En smule perplekst satte han sig op og så hende samle kjole op og trække den over hovedet. Den sad skævt og håret var uglet. Hun var også beskidt flere steder og han kunne simpelthen ikke lade være med at komme med et lille grin som hun talte og derefter skyndte sig afsted. ”Wow hey! Vent nu lige lidt” Han greb fat om sine bukser og trak dem ret hurtigt op over livet og fulgte efter hende.
Logan tog fat i hendes arm for at stoppe hende og vendte hende mod sig igen. ”Du må have en god aften? Var det virkelig det bedste du kunne komme med” det var ondt at drille hende lige nu, men han gjorde det trods alt lavmældt og med en vis blidhed i sin stemme. Han aede hende over kinden, og fik fjernet noget skidt derfra inden han tog en gren ud af hendes hår. Det var godt nok vildt hvor meget der kunne filtre sig ind i tøsernes hår. ”Du kan ikke komme hjem sådan der.” han havde faktisk lidt lyst til at fortælle hende at hun ikke måtte være bekymret eller bange. Logan kunne ikke helt forstå hvorfor han bekymrede sig så meget om det, men det gjorde han altså. Da han var færdig med at få taget ting ud af hendes hår, lagde han begge hænder mod hendes kinder og kyssede hende på panden. ”Så! Næsten lige så god som en børste”

Som hun hørte hans stemme, er råbte vent. Var satte hun helt automatisk tempoet op, fordi det betød jo han løb efter hende. Og det var hun slet ikke sikker på, om hun kunne klare! 
Men som alle andre tidspunkter, så havde han længere ben end hende og var også væsentlig hurtigere. Så hun nåede ikke langt, før at en hånd lagde sig omkring hendes arm. Hun vente sig rundt, som han trak hendes krop til det. Ikke med hendes gode vilje, og det var ganske tydeligt i hendes ansigt som hun betragtede ham med et olmt blik. Lad være med at test mig, med mindre du vil smage blod. 
Dette var måske en af de første gange, hvor hun oprigtig overvejede om det at slå ham ville hjælpe. Men hendes næve der havde knyttet sig, instinktivt, fleksede lige så stille ud igen. For det ville ikke føre nogen vegne, og det vidste hun. 
“Ja?” Mumlede hun surt, og prøvede at rive sin arm tilbage. Men det virkede ikke til, at han ville - hun stoppede alt aktivitet for at komme ud af hans greb, da han pludselig aede hende. 
Vent hvad? 
Forstenet, kiggede hun på ham med store øjne. 
Derfor blev hun også stående ganske stille, som han gik igang med at finde ting i hendes hår og tage dem ud. Hvorfor, var han så sød? Det var næsten værre, end hvis han bare havde ladet hende løbe uden at følge efter hende. Anann fugtede ganske langsomt hendes læber, tog en dyb indånding hvor hun kunne mærke hvordan at lungerne spilede helt ud. 
Da han kyssede hendes pande, måtte hun lukke øjnene og blev næsten som smør i hans hænder. “Tak...” mumlede hun forlegen, som øjnene lige så stille gled op igen. “Så... godnat?” Forsøgte hun, for det var vidst på tide at hun snart skulle hjem.

Forhelvede det pigebarn var virkelig umulig engang imellem! Nu manglede han bare at hun skældte ham ud dagen efter fordi han havde ladet hende drikke af den vin hun så fint havde stjålet fra.. nej, dem ville han ikke tænkte på nu. Så blev han bare vred igen, og det var der absolut ingen grund til. Det olme blik Anann sendte ham blev besværet af at løftet øjenbryn. Tossede tøs.

Hun var en mærkelig en. Normalvis var det ham som havde travlt med at komme videre, når han var færdig med at samle kræfter. Alt efter hvem han havde været sammen med selvfølgelig. Men Anann flygtede og det var tydeligt. Hvorfor, det kunne han ikke helt regne ud, men det fandt han nok ud af før eller siden.
"Godnat" Han slap hende og lod hende gå hjem. Han brugte havde fulgt hende, men de var trods alt på hendes families grund, og det føltes som om hun hellere ville være alene. Han stoppede hænderne i lommen og lænede sig op af et af de mange frugttræer, mens han kiggede efter hende som hun kom tættere og tættere på hjemmet. Det var vel også en måde at sikre sig på at hun kom helskindet hjem.
Derefter gik han tilbage, satte sig ved træet igen og drak de få rester der var af vinen og forsøgte ikke at tænke alt for meget over hvad der var sket.