Netrish slog øjnene lidt op i overraskelse. "Teleportere? Det havde jeg slet ikke tænkt på!" indrømmede hun. Den slags ydelser var ikke noget hun nogensinde havde overvejet at have råd til i sit liv. Men Valkar var selvfølgelig en mand med andre midler end hende, og hun havde set ham bruge den slags før.
Hendes tommelfinger gled ind og gnuppede hans håndflade en smule, huskende det sår det havde givet ham. "Jeg havde ærligt ikke tænkt at nå til Opalslottet som en mulighed. Min plan havde været at blive her i byen, hvor jeg i det mindste kunne være tættere på dig, og lade Lauranas temple stå for fødselen" fortalte hun roligt. Det var heller ikke at hun ikke stolede på folkene under Valkar, for de havde allerede hjulpet hende igennem en fødsel i god behold. Prioriteterne var blot anderledes denne gang. Hun viste ikke om hendes hjerte kunne bærer at miste barnet denne gang.

Krystallandet

