Endelig var de der. Først der følte hun faktisk, at hun kunne trække vejret lidt, det var nemmere her. Her vidste hun at han ikke kunne finde hende. Nu var det bare at vente lidt. Hun havde tidligere nikket til hans ord, som hun begyndte at studere den lettere slidte stue. Det var bestemt noget andet end det hun kom fra. Det var lidt finere møbler og de der var ledige ville befinde sig så de kunne tilbyde sig til gæster. For Flick var det ligegyldigt det var et bordel, et usselt sted, uanset hvordan det så ud.
Feli så en rødlig fin kjole, hvordan det reelt så ud var svært at se imens den hang på hans arm. Hun gik efter ham, op til hans værelse. Da han fortalte, at hun blot kunne skifte kom et ”tssk” ud af hendes mund. ”Det tror jeg vi begge ved er en løgn, medmindre du kun er til mænd” svarede hun drillede igen. Flick troede ikke på ham, han havde allerede gjort undertoner, så at ikke at se når hun ville stå der få meter fra hende, ville være en stor løgn. Det generede dog ikke Feli, hun var ligeglad, men hun gad ikke løgne. Hun kunne nemmere håndtere mænd, når de bare fortalte sandheden.
Flick smed da tøj lige så stille, imens hun så imod blot så når han kiggede ville hun tage ham i det. Der gik ikke længe før hun befandt sig i den langærmede flotte kjole, der var noget nedringet. Det gjorde hende intet, hun var så vant til det. Den klædte hende, den hende nærmest til at se mere lys ud og hendes hår blev så nærmest helt hvidt ud. Hun smilede da hun så sig selv. Hvor var det rart at være fri. Fri for ham. ”Tak Jaris” svarede taknemligt, trods alt.
Krystallandet
