Ikke desto mindre tog han en kniv fra sit bælte og trak den lydløst, inden han begyndte at snige sig nedenunder. Han kunne ikke tillade sig at tage chancer og det kunne jo stadig være Lyset. Han holdt sig inde ved væggene, hvor gulvene knirkede mindre - skjult af sin usynlighed - mens han havde alle sanser i beredskab.
Laiza 04.05.2019 09:04
Hyde var halvvejs gennem sin sidste ordre, da han i periferien pludselig så én af amuletterne skifte farve. Århundreders vaner manifesterede sig og han blev omgående usynlig, mens han tænkte sig om og kom frem til, hvilken indgang amuletten advarede ham om. Et vindue... Det kunne kun betyde ubudne gæster. Var det Lysets spioner? Eller Zirra, som var komme tilbage? Et højt knald skød gennem huset og han stivnede et kort sekund, hvorefter hans hjerne lavede et af de uforklarlige hop, som var resultatet af ottehundrede års erfaring. Bertram. Han vidste ikke, hvorfor han troede, at det var Bertram, men han stolede normalt på sine instinkter.Ikke desto mindre tog han en kniv fra sit bælte og trak den lydløst, inden han begyndte at snige sig nedenunder. Han kunne ikke tillade sig at tage chancer og det kunne jo stadig være Lyset. Han holdt sig inde ved væggene, hvor gulvene knirkede mindre - skjult af sin usynlighed - mens han havde alle sanser i beredskab.
Blæksprutten 04.05.2019 13:35
Det var altid interessant at se, hvordan andre af hans slags, formåede at skabe rammerne omkring sig. Hydes nye hjem, lignede til forveksling et vellignende menneskeejet hus, om dog det manglede følelsen af liv. Der hang lugten af madlavning eller sved i rummet, og så var der generelt meget stille. Måske var Hyde slet ikke hjemme? Bertram var nærmest fanget her, indtil solnedgang, hvilket ikke var særlig velovervejet.
Bertram kiggede sig varsomt omkring sin skulder, som om han havde fornemmelsen af, at nogen holdt øje med ham. Men det var ikke sådan, at han lagde to og to sammen, og fandt frem til, at Hyde havde hørt ham og gjort sig usynlig, trods Zirras advarsler. Han stolede for meget på sin fantastiske hørelse, at han turde bevæge sig ubekymret igennem rummene på stueetagen. Hans fingre berørte hans hylder og skuffer, som han passerede dem, og han tillod sig at kigge i eventuelle bøger og ting og sager, der lå fremme. Eller endda hengemt. Men de fleste ting blev efterladt med en afvisende ligegyldighed, lige frem til da han fandt en lille passer, der lå løst i en af skufferne. Han tog den op i øjenhøjde, og snurrede den rundt engang, og bragte den med sig hen til en lænestol i en af stuerne. Hans måde at indtage stolen på, var langt fra fornem. Han lå nærmest alt for mageligt tilbage og havde sågar sin snavsede sko på armlænet. Han stirrede blankt ud i luften mens han tænksomt legede med passeren i sin ene hånd.
Han ventede på at Hyde skulle komme hjem.
Laiza 04.05.2019 20:26
Hyde kom forsigtigt ned i underetagen og fandt hurtigt frem til Bertram, som gik og snagede i hans ting. Irritationen ved tab af privatliv var dog kun lille, da han alligevel ikke havde noget personligt i disse rum. De var udelukkende for at opretholde den rigtige facade. Nej, de personlige ting var i rum, som gæster ikke fik adgang til. Nysgerrig efter, hvordan Bertram ville bære sig ad, lod han manden gå rundt og kigge, indtil han smed sig i en stol og virkede mere eller mindre formålsløs. Hyde rullede let med øjnene og lænede sig let op mod kanten af et bord nogle få meter foran Bertram. Han stod med front mod den anden og fandt et let skævt smil frem, inden han krydsede armene foran brystet og lod usynligheden falde - billedet på nonchalant ligegyldighed. "Ja, listetyv det er du i hvert fald ikke, Willoughby." Hans stemme var lige dele drillende og spottende.
Blæksprutten 04.05.2019 23:13
Det var ikke længe han nåede at vente, før Hyde i egen person stod lige foran ham. Bertram gjorde store øjne, og lignede en, der havde set et spøgelse, som han pressede sig mere tilbage i stolen. Han ændrede sig pludselig ved Hydes latter, men han så ikke glad ud. Han så på ham med et muggent blik og knugede hånden om passeren, som han ikke længere pillede ved. Man kunne se på hans farver i ansigtet og glød i de brune øjne, at han havde fået rigeligt med blod at styrke sig på, før han kom her.
“Du virker... overraskende i godt humør. Du er måske ligefrem glad for at få uventede gæster?” Sagde Bertram og fastholdt sit blik varsomt på ham. Han ventede ikke på svar, før han åbnede munden igen “Jeg er ikke ude på at skabe ballade. Som du nok har opdaget har jeg mødt op alene og uden våben”. Bertram lod endelig passeren ligge i lænestolen, før han svang benet ned fra armlænet igen, og hejste sig i stedet op at stå. Han tårnede sig en smule over den anden vampyr med sin halvelverhøjde, men af muskelmasse var han noget mere beskeden, så han virkede ikke umiddelbart farlig, hvis ikke det var fordi, at vampyrer kunne gemme på skjulte kræfter. Han var stadig påpasselig, for ikke at fremstå truende eller som om han ville angribe. For selvom Hyde havde gjort utilgivelige ting mod Zirra, ville han ikke slå først.
Laiza 06.05.2019 19:28
Hyde rettede sig ikke op fra sin tilbagelænede positur. Bertram virkede ikke som om, han havde tænkt sig at skride til kamp og Hyde var tilfreds ved tanken om, at han ville have tid til at reagere, selv hvis Bertram var en bedre skuespiller, end Hyde troede. "Glad er jeg vel ikke ligefrem," svarede han roligt - stadig med armene over kors og det let spotske smil på læberne. "Men dit besøg er ikke komplet overraskende. Da først hun fortalte mig, hvem hun delte sine tæpper med, havde jeg set dette møde som en mulighed. Selvom jeg må indrømme, at det skete hurtigere, end jeg havde troet." Han havde ikke forventet, at hun ville løbe til Bertram for hjælp allerede på dette lave stadie. Blæksprutten 08.05.2019 06:51
Det virkede heller ikke til at Hyde havde planer om at angribe ham. Hans trusler overfor Zirra havde måske været tomme ord. Bertram kendte ikke så godt, at han kunne gennemskue hans intentioner, og særligt da han fortalte, at han havde forudset at han ville komme, havde han det lidt som om han var et dyr, der var hoppet direkte i fælden. “Nå, så det har hun også delt med dig? Var det før eller efter, du gjorde skade på hende? Velvidende om, at hun tilhører mig?”. Der blev lagt press på ordet tilhører. Han vidste at Zirra ikke ville bryde sig om det ord, men der var så meget hun ikke forstod om vampyrkodexet. Hvis man rører en vampyrs partner, så beder man også efter konflikt!. Bertram så på Hyde, som ikke havde flyttet sig. Han fandt det flabet, for han havde været klar enten at angribe eller selv blive angrebet.
"Du gav hende et ultimatum, mellem hendes kollegaer og brødre og mig" Opfriskede han ham, med en tørhed i stemmen og med lidt tids mellemrum fra hans første spørgsmål.
"Du gav hende et ultimatum, mellem hendes kollegaer og brødre og mig" Opfriskede han ham, med en tørhed i stemmen og med lidt tids mellemrum fra hans første spørgsmål.
Laiza 09.05.2019 12:15
Hyde lod yndlingen komme af med sine ord, inden han gav sig til at svare. Nok var Bertram ikke ligefrem en nyudklækket vampyr, men han var stadig ung i mange henseender. "Jeg skadede hende ikke, efter at hun fortalte mig om dig," svarede han roligt og punkterede på den måde effektivt den første del af, hvad Bertram måske havde af krav på gengældelse. Det var oven i købet sandt, selvom det ikke ligefrem var det, der havde afholdt ham fra at gøre hende mere skade.Han blev stående med armene over kors og det mest ubekymrede udtryk af verden. Han havde endog stadig et lille skævt smil i mundvigen. "Og hvad angår mit ultimatum... Så står det ved magt." Hans stemme fik en ny, hård klang, selvom han stadig ikke optrådte truende. "Uanset hendes egen grund, så brød hun ind i mit hus." Han lod kendsgerningen ligge der og gø af Bertram et par sekunder, inden han fortsatte. "Hun var respektløs over for mig og min ejendomsret. Hun snusede rundt i mine ting." Han sagde hver sætning ganske roligt, men stadig med den hårde klang bagved. "Og du har netop gjort det samme."
Hans øjne fandt Bertram's og han holdt den andens blik fast, mens han sagde de næste ord. "Mit ultimatum står ved magt. Hun skal spionere for mig eller jeg gør hendes overordnede opmærksomme på, at hun har et forhold til en vampyr, som bor i hovedstaden. Det vil koste hende sit job og dig din sikkerhed. Hvis hun derimod gør, som jeg har bedt om, så holder jeg tæt. Jeg er god til at holde på hemmeligheder." Så tav han og lod Bertram tænke sine ord lidt igennem. Måske kom han endda frem til, at Hyde havde været generøs ved hende. Hvis de blot opgav deres håbløse forhold, så ville hun være løs fra Hyde's trusler på et øjeblik. Og Lyset skulle såmænd nok tilgive hende hendes lille fejltrin. Det var fuldstændig op til hende selv, om hun ville have både Bertram og Hyde i sit liv eller skære dem begge ud.
Blæksprutten 09.05.2019 14:44
Da Hyde forsikrede ham om, at han trods alt ikke havde skadet hende efter at han fandt ud af hvem hun var sammen med, kiggede han undersøgende på Hyde, med et blik der forsøgte at gennemskue ham. Et mistroisk blik, som dog hurtigt blev neutraliseret, så snart han gjorde op med sig selv, at han måske talte sandt. “Godt” Svarede han spidst, og vendte sig rundt, for pludselig at gå på videre opdagelse i Hydes stue. Hans blik spejdede rundt, men hans ørers opmærksomhed tilhørte stadig Hyde, som var ved at fremlægge sit ultimatum.
“Hmpf. Zirra gør hvad hun vil. Sådan er hun bare som person” Fnøs han, og lagde ikke selv meget i, at Zirra selv havde kastet sig ud i den farlige situation. Han krydsede armene utilfredst, som Hyde i øvrigt nævnte, at Bertram også havde brudt ind. Bertram mente nu, at det var i hans gode ret, nu hvor Hyde selv havde inviteret ham derhen, ved at true ham og Zirra på den måde. “Hvorfor ikke bare lade hende slippe, mod på, at hun lover at blåstemple dig i registret? Det er da næsten bedre...” Han så sig om skulderen, og kiggede på Hydes kølige, selvtilfredse positur, som plagede Bertram inderst inde “Desuden er jeg kommet her for at kræve hvad end af dokumenter eller andet materiale, som hun har givet dig tilbage. Nu er det mig, der stiller dig et ultimatum...”. Bertram rankede sig og løftede udfordrende på sit hoved, som øjnene lynede i Hydes retning. “Lad Zirra gå frit, eller du får med mig at bestille!”. Der var alvor i hans stemme. Bertram ville ikke under normale omstændigheder spille med musklerne overfor sådan en gammel og erfaren vampyr, men det var også farligt, at lade andre vampyrer vide, at man kunne få lov til at stille sig i vejen for Bertram, fordi han var for blød til at tage kampen op.
Det kunne godt være, at Hyde forsøgte at få det til at lyde som om, at det skulle være mere attraktivt for Zirra, at vælge at arbejde for ham, men i den sidste ende, ville hun nok blive fyret uanset hvad. Måske henrettede man endda forrædere af lyset? Bertram havde for længst opgivet, at følge med i Dianthos udvikling, og levede på mange måder selv i fortiden.
Laiza 10.05.2019 08:01
Hyde's øjenbryn løftede sig langsomt, som Bertram pustede sig op som en lille hanekylling. Smilet fra før var væk og han rankede selv ryggen umærkeligt, mens han gjorde sig klar til at reagere med et øjebliks varsel, hvis Bertram var dum nok til at gå til angreb. "Nej," svarede han bare roligt og mødte Bertram's blik uden at blinke. "Men hvis du ønsker at købe din kærestes frihed, så kan vi måske også finde ud af en aftale der." Han havde ikke tænkt sig at give sig. Uanset deres bevæggrunde, så havde de krænket ham ved deres indtrængning på hans enemærker. Og han havde tænkt sig at lære dem respekt. Blæksprutten 10.05.2019 16:31
Aggressivt knurrede Bertram, mens han pludselig viste tænder. “Ligner jeg måske en, der har lommerne fulde af krystaller?” Han bredte armene, for at gøre opmærksom på sine gamle og støvede klæder, alle mørke i farven og i slidstærkt materiale, så de kunne overleve i lang tid. Det eneste, der var købt for nyligt, var knapperne i skjorten. Takket være Zirras ivrige hiven og flåen i hans trøje.
Bertram spottede godt, at Hyde rankede sig op og var parat til ham, hvis han skulle kaste sig over ham, men Hydes truende og arrogante opførsel tirrede ham så meget, at hans næver knyttede sig, for at kunne få lov til at give ham nogle velfortjente bank.
Laiza 10.05.2019 16:43
Hyde rullede opgivende med øjnene af Bertram's udbrud. Man skulle tro, at manden var 50 år gammel. "Hvem taler om krystaller?" spurgte han så og lod igen blikket hvile vagtsomt på Bertram. Han lod ikke til at kunne styre sit temperament lige nu og der var en hvis fare for, at han ville lade det løbe af med sig. "Du burde da virkelig have levet længe nok til at vide, at der er ting, som er mere værd end krystaller." Blæksprutten 10.05.2019 16:53
Bertrams hænder var stadig knyttede, men han tog ikke springet. Selvom at han var som et rovdyr, der ikke skulle stikkes til, lige nu, formåede han stadig at lytte til hvad Hyde ellers havde at sige. Han tvivlede dog på, at han kunne efterkomme hvad end han forlangte af ham. De værdier han havde derhjemme, var affald i andres øjne. “Mener du blod?” Spurgte han mere dæmpet, og nok en kende forvirret “I så fald... er jeg ingens leverandør. Du burde være stor nok til at kunne made dig selv!”. Det indre raseri trykkede som adrenalin. Han begyndte straks at spadsere rundt om bordet, og Hyde, mens hans øjne skulede på ham. Havde han blot været et menneske...
Laiza 10.05.2019 17:56
Hyde holdt med en kraftanstrengelse en snerren tilbage over det absurde i denne samtale. "Nej, jeg taler heller ikke om blod," svarede han - tydeligvis med mindre tålmodighed end før. "Information. Der er en lille bid af information, jeg ikke har kunnet få fat i på anden måde.. Skaf den til mig og jeg lader sagen ligge." Det ville uanset blive svært for Bertram. Endog meget svært.. Men hvis han rent faktisk kunne skaffe det, så ville Hyde være mere end villig til at lade sagen ligge. Blæksprutten 10.05.2019 18:23
Information? Hyde fandt information mere værdifuld end blod? “Tsk” Fløj det ud af ham, som han standsede ved sin nye kammerat. Trods trodsigheden, gav det en tanke. Det var en meget lille pris at betale, i forhold til hvis Zirra skulle gøre det. Udlevere sine kollegaer og brødre... De havde ingen betydning for Bertram. Han kendte dem ikke! Det eneste problem var dog, at Zirra ikke ville bryde sig særlig meget om ham, hvis han gjorde det. Men det var dog for hendes skyld. For at skåne hende.
“Sagtens” Svarede han og kiggede fra Hyde og væk, da det gik op for ham, at han netop var ved at sige ja “Det... er selvfølgelig Lyset jeg har at gøre med... Det kan ende med at koste mig dyrt”. Det var rimelig åbenlyst, at Bertram kun havde sit liv at miste, men lyset havde også vampyrerne stående på deres liste over dem, der skulle dræbes ved omgående møde. “Du skal også give mig dit ord på, at du eller dine vampyrkontakter, skal gøre hende noget. Hverken i form af bid eller skrammer. Hun skal ikke dø til vampyrer... Det er simpelthen for usselt og uværdigt”. Chakraen i Bertrams hånd føltes stærk, som han var ved at indgå en uskreven kontrakt med Hyde. Han bevægede sin hånd frem, for at give et håndtryk på det, hvis altså Hyde var med på den. “Og så skal jeg nok arbejde for dig, indtil du får ram på hvem end du har set dig sur på”.
//Læs eventuelt Bertrams evne nummer 1. Det bindende håndtryk. Hvis Hyde vælger at takke ja, ville han kunne mærke, at Bertram tager chakra i brug. Måske er han bekendt med Bertrams evner, da han ikke er ukendt i vampyrkredsene. Det er helt op til dig :)
Laiza 10.05.2019 19:48
Hyde betragtede Bertram, som han langsomt faldt til ro. Og han lod rent faktisk til at gå med på aftalen, som kunne vise sig at være endnu bedre, end hvis han havde fået Zirra til at arbejde for sig. Hun var ikke just kløgtig og selvom Bertram heller ikke virkede til at være på den skarpe side, så var der mindre sandsynlighed for, at manden ville afsløre ham over for Lyset.Det gik dog ikke Hyde's næse forbi, at Bertram var i gang med at bruge sin evne. Vampyrer, som havde den slags evner, kunne sjældent holde dem skjult ret længe af gangen blandt andre vampyrer og Hyde værgrede sig lidt ved at indgå så åben en aftale, hvis Bertram havde planer om at binde ham til den. "Hvis du skaffer de oplysninger, jeg sender dig ud efter og hvis hun ikke gør noget for at genere mig igen... Så vil jeg love, at jeg ikke vil skade hende eller bide hende og at jeg heller ikke vil få andre til det. Er det godt nok?" Han så opmærksomt på Bertram og havde endnu ikke rakt sin hånd frem.
Blæksprutten 10.05.2019 20:07
Det var vigtigt at de begge var på samme side af bogen. Da Bertram lyttede efter, mens Hyde gentog kravene for en god ordens skyld, var han ekstra opmærksom på, om han forsøgte at snige sig udenom forpligtelserne, ved enten at tilføje eller fjerne et ord, således, at han kunne bøje reglerne i fremtiden. Men det gjorde han ikke. Men det var nu heller ikke fordi, at Hyde skulle ofre særlig meget, i modsætning til Bertram. Men Zirra havde stor betydning for ham, så hvis en vampyr med så stor en magt i samme bydel som Zirras levested lovede at holde sig fra hende, så var det måske det hele værd. “Det er præcis som det skal være” Bekræftede han og holdt tålmodigt lappen fremme.
Laiza 10.05.2019 20:17
Hyde tog ikke blikket fra Bertram, mens han tænkte. Men da han endelig sagde god for Hyde's udlægning af aftalen, rakte Hyde da også uden videre hånden frem og tog Bertram's fremstrakte. Da de trykkede hinandens hænder, mærkede Hyde for første gang den sælsomme fornemmelse af Bertram's evne og han gemte mindet i sit sind til en anden gang. "Godt." Han trak sin hånd til sig igen og så over på Bertram, inden et lille smil krusede hans læber. Bertram havde sagt ja, uden at vide, hvad der ville blive forlangt af ham. Det var meget uforsigtigt og Hyde overvejede et øjeblik, om han skulle sende vampyren ud på et umuligt ærinde - blot for at straffe ham lidt ekstra. Men på sin egen lidt latterlige måde, så kunne han egentlig godt lide Bertram og der skulle såmænd nok komme andre muligheder for at sende ham på vildspor, hvis det blev nødvendigt."Jeg skal bruge en detaljeret rapport om Zirra's øverste chef. Ikke spionmesteren selvfølgelig, men bindeledet fra ham og til Zirra's afdeling. Og i den forbindelse, så skal jeg også bruge al information på Zirra's afdeling." Og dér var det. Bertram ville være nødt til at spionere på Zirra. Men Hyde havde nu ikke ondt af ham. Han kunne bare have ladet være med at blande sig. Desuden... Så var han også brudt ind i Hyde's hus.
Blæksprutten 10.05.2019 20:44
Magien virkede ikke så voldsomt, og der var aldrig nogen, der overreagerede. Hyde var som forventet også helt rolig, da håndtrykket blev givet. Bertrams ansigt var meget alvorligt, og hans øjne betragtede blot smilet, der voksede på Hydes mund. Det kunne umiddelbart ligne, at der blev lagt skumle planer for øjnene af Bertram, men han kunne nu ikke se, hvad han skulle have overset. Han vidste godt, at han ikke kom hjem til Zirra, men det han havde lovet. Måske han bare skulle undgå hende... Fordufte ud af hendes liv, mens han udspionerede hendes kollega og nære veninde i stedet, så hun i stedet ville tage straffen, hvis det nogensinde skulle blive opdaget.
“Det skaffer jeg. Du skal ikke vente længe” Svarede Bertram. Hans udtryk og stemmeleje havde pludselig taget en drastisk og monoton drejning, som man kunne forvente af en person, der lige havde gået imod sine egne principper. For det havde han! Det var ikke ligefrem fordi han glædede sig til at spionere på vigtige personer af Lyset, men på den anden side, ville han gerne have det hurtigt overstået. Og faktisk... ville han forsøge at give Hyde så meget som overhoved muligt information han kunne rapse. Hvis han skulle til at gøre sig selv til Lysets fjende, så måtte han hellere sørge for, at hans fjende stod svagt!
Bertram havde ikke mere at sige, så han hev kraven fra sin jakke højt op til kinderne og gik hen til det vindue han tidligere havde brudt op. Der var garanteret forfærdelig lyst udenfor, men han ville ikke blive her et sekund længere. Han trak gardinet fra, og sprang ud i friheden, hvorefter han i et pinefuldt helvede, måtte bryde ind i det nærmeste hus, hvor han kunne holde ly for dagen.
Alianne_ 10.05.2019 20:56
Dagen havde skinnet Zirra forfærdeligt meget i øjnene, som solen reflekteredes i alt det ragelse, Bertrams lejlighed var fyldt med. Det var da vist et held, at han kun havde neglet hendes brev med ordre og ikke enhver anden egendel i hendes hjem. Altså, alle sammen. Hvordan havde han overhovedet tid til at skaffe så meget lort? Zirra forstod bedre hvorfor den informant, hun havde sendt herop, da hun skulle finde ham første gang, var kommet tomhændet tilbage. Da solen ramte zenit, begav hun sig ud for at finde et helbredelseshus. Mere præcist væltede hun ned ad trappen, for hendes hænder gled og gjorde ondt, da hun prøvede at kravle forsigtigt ned. Hun skulle aldrig have lavet Bertram hejse hende helt derop uden at have smidt en rebstige ud først. Let forkullet og bandende fik hun slæbt sig selv til det nærmeste helbredelseshus, og umiddelbart blev hun ikke skygget.
Med hænderne i fuld tilstand og besked på at få noget mere søvn, vendte hun ad omveje tilbage til Bertrams hybel... Loft... Ruin. Denne gang var det væsentligt lettere at kravle op, og hun endte med at putte sig i hans tæpper og tage en lur, da hun først var færdig med det vilde hosteanfald, støvet fremprovokerede, så snart hun rørte ved stoffet. Sikke et sted. Og hun havde syntes, hendes lejlighed skreg, at hun var single?
Hun fik øjne igen et par timer senere. Et par byvagter jagtede en eller anden nede på gaden, sikkert en tyv, og nogle fulde folk sang grimt på vej til næste værtshus. Zirra gabte og satte sig op med tæppet tæt omkring skuldrene. Nu begyndte tvivlen og frygten at melde sig. Havde Hyde gjort ham noget? Ville Bertram komme sikkert tilbage?

☽✧ I'm stronger, when I bleed ✧☾
Blæksprutten 02.07.2019 10:48
Bertram var temmelig lettet og ret høj over at være slubbet billigt derfra, og endda havde sørget for at en håndfuld af byens farlige vampyrer ikke ville gå efter Zirra. Fra nu af kunne det kun sætte ham selv i et dårligt lys hos sin klan og for lyset, hvis de fandt ud af at det var ham, der havde været med til at udlevere bindeledet mellem Zirra og spionmesteren. Om Bertram kunne skaffe de oplysninger var han ikke i tvivl om. Han var jo kærester med en af deres spioner og vidste alt om hendes hemmelige rum og deres dække som en bolig...registrerings... et eller andet! Han savnede bare at komme til at holde om sin kæreste igen, men han havde nu lidt dårlig samvittighed over for hende. Men han huskede sig selv på, at det var for hendes skyld.
Dagens solstråler var barske, men han var fast besluttet på at nå hjem til sit loft for at se om Zirra stadig var der, eller havde fået slæbt sig af sted til det nærmeste healerhus. I stedet for at synliggøre sine lidelser på gaden, bevægede han sig fra hus til hus. Husene var tæt bebyggede, så i visse tilfælde hvor alle vinduer stod åbne, kunne han gøre et spring fra det ene værelse til det næste værelse i en ny bygning, og ellers skulle han blod være forsigtig med ikke at blive ramt af lysstrålerne, der strakte sig indendøre. Det var dog stadig hårdt, for han var vant til at ligge i komplet mørke i sin dynge af puder og tæpper og bare ligge og vente i dvaletilstand indtil rædslen var overstået!
Da han endelig var nået til sin bygning brød han ind i stuen nedenunder og fik kæmpet sig op på trappen, som stadig var svær at komme op på, selv for en halvelver-vampyr, og det kunne ikke undlade at afsløre ham med et tungt bump efterfulgt af nogle skridt. Han nåede toppen og åbnede døren, som han skyndte sig af og smækkede døren efter sig.
“Zirra?” Gispede han anstrengt ovenpå den hårde, brændende tur. Herinde var det rigtig slemt, så han måtte bruge sin lange læderjakke til at skærme fra solen, som ramte ham som en lang arm fra loftet i den anden ande af værelset. Han kunne ikke spotte hende, fordi solen virkede så skarp!
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet