
James
Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider
Hvorfor skulle han have noget imod eksperimenter hvis han kunne slippe af med sin forbandelse? Hvis det stod til ham så ville han gøre alt for at komme af med forbandelsen, om det så gjaldt at sælge sin egen søster til djævlen. Eller nok ikke lige frem sælge hende, men det var noget i den stil! Hans øjne var mere fokuseret på Marad og han søgte hans øjne. Han måtte være en god mand sådan at hjælpe en helt fremmed, det var ikke mange man mødte af den slags. Han tænkte lidt på Mira som havde hjulpet ham en del også, gad vide hvordan det gik med hende?
Marads stemme fik ham tilbage til nutiden og væk fra tankerne. Han ville ikke have noget? Han måtte da ville have et eller andet, en pige, krystaller, arbejdskraft et eller andet? Men nej han havde sagt det ikke skulle være sådan, så det var noget James måtte acceptere.
”Så håber jeg du nyder godt af forbandelsen mens den står på.” ønsket om at komme af med forbandelsen var tydelig at spore hos ham. Han kiggede lidt på Marad og kunne tydligt se hvordan rigdommen stod ud af ham, han kunne ikke prale af st have mange krystaller, han tjente hvor han kunne og det var ikke meget man fik ud af det.
Hvile sig, ja det måtte han vel egentlig hellere. Det ville nok være en god ide at komme til hægterne.
”Måske et glas vand ville gøre godt inden” kom det roligt fra ham og tog benene ud over sengekanten for at rejse sig op. I det han rejste sig blev han svimmel og måtte tage sig til hovedet. Nu ikke igen! Svimmelheden forsvandt dog hurtigt igen, måske han bare havde rejst sig for hurtigt.