Halvelverens tydelige udtryk for, at han kunne lide Killians kys, gjorde Killian glad og han endte med at smile lidt, da han sad lænet ind i mod ham og bare nød hans nærhed. Han var stadig kold at røre ved, men han havde også siddet ude i kulden længe. Killian nåede lige at tænke, at hud mod hud under et tæppe varmede meget mere, inden Ez begyndte at flytte på sig, så de snart sad vendt mod hinanden. Så snart hans fingre var i hans hår, gled Killians øjne halvt i og de lukkede sig helt, som Ez kyssede hans kind. Han trak vejret lidt hårdere ind, da hans læber rørte hans mundvig og så snart deres læber mødtes, gengældte han kysset forsigtigt.

Det var ikke fordi, at han brugte meget tid på at spekulere på dem, han havde sex med, for det var en del, men en som Ez havde alligevel sat sine små spor og det var rart at føle hans læber mod sine igen, selvom de kun havde brugt nogle timer sammen i den lille skov. Duften og smagen af ham, følelsen af ham... Killian måtte lægge bånd på sig selv, for hans ven var skadet og ro ville være det bedste nu. Hele hans krop skreg af lyst til manden, men han nøjedes med at lade fingerspidserne glide forsigtigt ned langs hans kæbelinje og igennem hans skæg.

Og så bankede det på døren. Killian slog med et bange udtryk øjnene op og trak sig tilbage, men det forsvandt hurtigt igen, da en stemme gik igennem dørens træ.
"Killian, det er mig." Giles. Lettelsen væltede ind over ham og hans ansigt lyste op i et stort smil.
"Det er okay, det er min chef. Ham der fik fat i byvagten." Hurtigt var han ude af sengen og henne ved døren, hvor han skød slået fra, så Giles kunne komme ind. Killian kunne ikke huske, hvornår han havde været så glad for at se den ældre mand, men hans blik gled hurtigt fra det venlige ansigt til manden bag ham. En høj, meget tynd mand med et kraftigt sort hår og et blegt, smalt ansigt. Killian kendte ham godt. Lidt for godt. Han healede uden spørgsmål. Kiliian sendte ham et atypisk lukket blik, inden han trådte tilbage, så der var plads til at de kunne komme ind.

Giles gav hans skulder et klem, da han gik forbi, inden han rettede blikket mod halvelveren i sengen. 
"Godt at se, at du er i sikre hænder. Mit navn er Giles, det er min bygning du befinder dig i. Du skulle gerne være i sikkerhed her i et par dage. Dette er Grimm, han er her for at heale dig." Som altid var den ældre man venlig, men talte med en autoritet, man ikke kunne komme udenom. Healeren sagde ikke noget, men så på Ez med et blik, der fortalte, at han var dybt ligeglad. Venlig var han ikke, det vidste Killian alt om, men det var vel heller ikke derfor man gik til ham.
Healeren rykkede let op i sine ærmer og gik hen til sengen. Med en tør, let nasal stemme sagde han endeligt noget.
"Læg dig ned." 
Killian smuttede forbi ham og satte sig på hug ved hovedenden og tog Ez' hånd, bare for at trøste ham over den ubehagelige mands attitude. Healeren sendte ham et irriteret blik, inden han lænede sig ind over sengen og lagde fingrene mod Ez' tindinger. Magien healede langsomt skaderne i halvelverens ansigt og hoved. Hans magi var ikke voldsom, men den var effektiv.
Bagefter flyttede han sig lidt og lagde en hånd på Ez' ribben i hver side. Intet skete, men han løftede blikket til Ez, stadig uden nogen følelser.
"Bid sammen." Så snart han var sikker på, at hans patient havde gjort det, healede han de knogler i brystkassen, der var brækket eller bøjede, noget der kunne høres som ting satte sig på plads. Han reagerede ikke på halvelverens smerte, for den ville være kort, inden magien havde healet det hele. Bagefter forsvandt alle de sorte, blå og lilla mærker og Ez' overkrop var så god som ny. Til sidst tog han fat ved hans ankler og ordnede hans ben, inden han rettede sig op og så på Giles.
"Jeg er færdig." Han skubbede sine ærmer ned igen. Giles tog en lille pose med krystaller op af lommen og rakte den til ham. 
"Mange tak." Det var en del krystaller, men det så ikke ud til at røre Giles. Hvis man kendte healeren ville man vide, at han stort set aldrig tog nogle steder for at udføre sit arbejde, man kom til ham. Derfor havde Giles også måtte slippe en del mere, end hvad manden normalt tog for en session. 
Manden bukkede i overkroppen for Giles, sendte Killian et blik, der tydeligt sagde, at han snart forventede at se ham igen, inden han bukkede sig på vej ud af døren og forsvandt.

Killian havde klemt om Ezhnos hånd under det hele og flyttede kun kort blikket fra ham, da han kunne mærke den blege mands blik på sig, hvilket fik ham til at skære ansigt. Han havde kolde, ubehagelige hænder og Killian kunne ikke trænge igennem hos ham, så han kunne per automatik ikke lide ham. Selvom han aldrig dømte eller stillede spørgsmål.
"Har du det bedre?" hviskede han bekymret til sin ven i sengen.

Der skete lidt for meget på én gang, til Ez ordentlig kunne følge med, men han gjorde, som han blev bedt om af den noget uhyggelige mand, der var kommet for at helbrede ham. Ez var aldrig blevet healet med den slags magi før. Hans egen healingsmagi var helt anderledes og virkede ved, at han overførte noget af sin magi til healende og rensende salver og drikke for at gøre dem mere potente og virkningsfulde. Healing ved håndspålæggelse var noget, han aldrig havde lært.

Det var en... besynderlig oplevelse. Det føltes rart og varmt, men også yderst smertefuldt alt efter, hvad på hans krop der blev helbredt. Ez holdt ud, beklagede sig ikke, selvom smerten næsten var lige så slem, som da han blev tæsket, mend han var lænket til gabestokken. Selv hvis han en dag lærte denne slags healing, besluttede han, ville han kun bruge den i nødstilfælde. Det var på ingen måde en rar oplevelse, og desuden var Ez af den holdning, at kroppen havde bedst af at heale sig selv med hjælp fra urtemedicin frem for at blive tvunget til at fremskynde healingen ved hjælp af magi.

Hele Ez' krop var dækket af koldsved, da manden var færdig med ham, men i det mindste gjorde den ikke ondt mere, og alle mærkerne på Ez' olivenbrune hud var forsvundet.

"Ja," raspede han til Killians spørgsmål og sank en gang, inden han åbnede sine øjne og løftede hovedet lidt. Det var helt fantastisk at kunne bevæge sig, uden alt gjorde ondt, og en lille smil bredte sig på hans læber. Selvom han ikke brød sig om metoden, så var det trods alt dejligt at være smertefri igen.

Lettelsen var ret tydelig i Killians ansigt, da Ez sagde, at han havde det bedre. Han så i hvert fald meget bedre ud og hans smukke træk kom til sin ret igen. Med et lille smil kyssede Killians hans hånd. Det hele skulle nok blive bedre nu. 
Giles havde stået og fulgt med i det hele ved fodenden af sengen, og lige nu var der et lille smil om hans læber som han betragtede Killian være glad for sin ven. 
"Som sagt er du sikker her de næste par dage. Derefter finder vi en måde at få dig ud af Dianthos, vi har et par muligheder. Der er ikke andre, der ved at du er her, ud over lagerbestyreren, så jeg vil gerne, hvis du ikke forlader lokalet her i løbet af dagen. Jeg tænker at Killian nok kan underholde dig, ud over når han har et job at passe." De grå øjne sendte Killian et strengt blik. Han havde understreget for ham, at det var vigtigt, at han opførte sig som om alt var normalt og passede sit arbejde.

Killian skyndte sig at nikke bekræftende, og han kunne ikke helt lade være med at få varmen i kinderne. At Giles vidste, hvad den underholdning skulle gå ud på, var han ikke i tvivl om, de havde alligevel kendt hinanden i en del år og Giles havde både set og hørt, hvad Killian godt kunne lide at lave.
Giles løftede et sigende øjenbryn og gik hen til døren. Han stoppede op med hånden på dørhåndtaget og så på Ez med et fast blik.
"Killian her er familie - lige som alle andre på denne arbejdsplads - så jeg behøver vel ikke at understrege, hvor vigtigt det er, at alle kommer igennem dette uden problemer." Hans stemme var stadig venlig, men på en eller anden måde var det ikke svært at forstå, at det var en advarsel. Gør min familie noget og jeg ofrer dig for ulvene. Hans blik flyttede sig til Killian.
"Senera bad mig sige, at du er velkommen til at hente mad hjemme ved hende. Hun stoler vist ikke helt på Thorans kogekunst." Ord han selv måtte smile over, inden han nikkede farvel til dem begge og forsvandt ud af døren. Der var ikke nogen grund for ham til at blive længere. Og klokken var ved at være mange.

Killian sukkede dybt, da Giles endeligt gik og han hvilede panden mod kanten af sengen. Han elskede Giles, det gjorde han virkeligt, og det var ofte rart med en voksen i sit liv, men nogle gange blev manden altså lidt for voksen.
Men et smil voksede hurtigt frem på hans ansigt.
"Så et par dage i min seng. Kan det bruges?"

Ez satte sig op i sengen, da manden (Giles?) talte til ham. Ez brød sig egentlig ikke om autoriteter og faderskikkelser og var af den opfattelse, at han ikke udviste respekt baseret på dét alene, men på hvilke slags personer de var. Giles havde dog reddet hans liv sammen med Killian, og Ez vidste, at han skyldte en stor tak til manden, som ikke engang kendte ham.

"Jeg kunne ikke være mere enig, mand," svarede Ez med et venlig smil til Giles' advarsel. Han tog ikke så tungt på den slags, men det var sødt, at Giles var så beskyttende overfor sine medarbejdere. Meget sympatisk. Ez kunne godt lide ham. "Bare rolig, jeg skal nok opføre mig pænt. Og... tak for alt. Det havde du slet ikke behøvet, men du gjorde det alligevel. Det sætter jeg stor pris på."

Da de var alene, vendte Ez sig smilede mod Killian og trak ham nemt op i sit skød, så han kunne lægge armene om ham og kysse begge hans kinder.

"Dét kan det!" lo han, mens hans hænder allerede var på vej ned bag i Killians bukser. Nu hvor Ez havde det bedre, var han tilbage til sit gamle jeg, hvilket betød at han var svært glad for ideen om at bruge et par dage alene i en seng med Killian som selskab.

"Har du mere arbejde?" mumlede han, mens hans hænder gled længere ned og strøg over Killians nøgne røv. "Er du min resten af dagen nu?"

Killian lod sig uden protest trække op i sengen og op i Ez' skød. At en stærkere mand rykkede rundt med ham, var han faktisk ret meget fan af, han havde ikke noget i mod at føle sig som den lille, så der var bare et lykkeligt smil på hans ansigt, da han var blevet placeret som Ez ville have det. De to kys på hans kinder fik ham til at grine og han vred sig lidt, da et par hænder skubbede sig ned i hans bukser, mest fordi han var lidt kilden. Følelsen af halvelverens store hænder mod hans røv gjorde ham varm og hans hænder fandt frem til mandens bare brystkasse.
"Jeg er din lige indtil morgenfodring i morgen tidlig." Han lænede sig frem og kyssede ham lige under øret. Han ville gerne, hvad Ez ville, men han havde en lille stemme i hovedet, der huskede ham på, hvad Ez havde været igennem det sidste stykke tid. Så han trak hovedet tilbage for at betragte ham.

"Men hvis du er for træt, er det vigtigere, at du får sovet." Han forsøgte at få lidt af Giles' autoritet i stemmen, hvilket ikke rigtigt lykkedes, men hans blik var bestemt nok. "Du må være fuldstændigt ødelagt..." Han rakte op og kærtegnede hans hals lidt, mens han lagde hovedet lidt på skrå og bed sig i læben. Det var hårdt at være fornuftig med den bare overkrop foran sig og et par hænder på sin røv. Hans fingre trippede blidt fra hans hals og ned til hans bryst som han forsigtigt kærtegnede. Mærkede på hans ribben og rørte huden, der for et kort øjeblik siden havde været blodunderløben og sort. Der var så meget ondskab i verden og Killian havde svært ved at forstå hvorfor. Livet skulle være smukt, ikke fyldt med vold og had. Han faldt lidt i staver, mens han så tomt på den nu bløde, olivenfarvede hud. Smuk hud. På en smuk krop.

"Lidt ødelagt måske," mumlede Ez og lukkede øjnene i nydelse ved Killians kærtegn. "Men langt fra for ødelagt."

Han klemte om Killians røv med begge hænder, mens han lænede sig ind for at kysse hans læber. Ez var ganske rigtigt træt i kroppen, og han ville nok have bedst af at hvile sig til i morgen, men det var svært at holde sig fra Killian, når han nu var lige her. Og der var i hvert fald én del af Ez' krop, der på ingen måde var træt.

Ez brugte sit tag I Killians bagdel til at presse ham ned mod sit skridt, så Killian kunne mærke det tydeligt.

Killian kunne ikke andet end at smile lidt under kysset, for han fik en fornemmelse af, at Ez måske var næsten lige så slem som ham selv. Hvordan kunne man sige nej, hvis muligheden bød sig, også selvom man ikke havde sovet i flere dage? Det var sket før, at Killian var faldet hen under en tur i høet med nogen, en dag han skulle have sagt nej, fordi han knapt kunne holde sig vågen. 
Han stønnede svagt mod halvelverens læber, da han blev trukket ind mod hans skød. Han havde ikke glemt, hvad der gemte sig nede i de bukser og han glædede sig pludseligt til at få fornøjelsen af det igen. Hænderne mod hans røv havde allerede vækket hans egen krop, der var bare ikke helt så meget at prale af som hos Ez, men det var vel ikke størrelsen, men gørelsen, der gjaldt?

Hans hænder fortsatte med at kærtegne den bare overkrop. Følelsen af varm hud under hans fingre var euforiserende og han følte sig næsten helt høj, når han kunne få alt det, han ville.
Men han trak sig lidt tilbage og hev så sin egen trøje af, inden han blidt skubbede Ez ned at ligge i sengen, så han kunne lægge sig over ham og mærke hans varme krop mod sin. Hans læber fandt frem til halvelverens igen og han kyssede ham mere krævende, mens han gned sig mod ham, trykkede sit skridt mod hans. Han havde besluttet, at Ez ikke skulle lave noget andet end at nyde. Så i stedet for at gøre som sidst, hvor han havde ladet Ez tage styringen og gøre, som han havde lyst, var det Killian, der bestemte. Det kunne han nemlig også sagtens gøre.

Ez var på ingen måde tilfreds med at blive skubbet væk fra Killians dejlige læber, men han måtte indrømme, at det heller var dårligt at ligge her med dén udsigt. Han brummede i nydelse over synet, og det blev kun bedre, da lagde sig ovenpå ham og kyssede ham igen.

"Hvor er du dejlig," hviskede han mod Killians læber. "Det har jeg fortalt dig, ikke?"

Han kunne godt mærke, at Killian gerne ville tage styringen, og selvom Ez normalt var i den position, mest bare på grund af sin størrelse, så havde han ikke noget imod at lade Killian være chef et stykke tid. Ez var trods stadig mærket af sin oplevelse, og det var egentlig meget rart bare at ligge dér og blive forkælet.

Killians krop fandt ikke ro, men bevægede sig oven på halvelverens, mens han pressede sine læber mod hans, lod tungen kærtegne dem og hænderne kærtegne hans bare hud.
"Mhm. Men du er mere dejlig." Han nappede ham i underlæben med tænderne, inden han begyndte at arbejde sig ned over hans krop. At Ez trængte til et bad betød ikke så meget for ham og han var jo lige blevet vasket. Så han slikkede, nappede og kyssede sig vej ned over sin vens bryst og mave, med ekstra kærlighed ved hver brystvorte. Snart var han ved navlen og bukserne begyndte at være i vejen. Beskidte bukser, det var ikke til at komme udenom, så det tog ikke mange øjeblikke for Killian at bestemme sig for, at de skulle af med det samme. 

Så han skubbede sig så langt ned, at han kunne begynde at hive dem af. Han rynkede en enkelt gang på næsen, men fik så øje på, hvad de gemte og han bed sig let i læben, mens han fik bukserne helt hevet af.
"Jeg kan godt forstå, at du går med løse bukser..." Han løftede blikket til Ez og grinte med et frækt blik til ham. Men han tøvede lidt og endte med at rejse sig fra sengen. Han tog et par æggende trin, med hofterne vippende fra side til side og armene over hovedet, inden han grinene smed sine egne bukser. Hurtigt vred han kluden fra tidligere op i vandet i skålen, der efterhånden var blevet rumtemperatur, inden han gled ned i mellem Ez' ben igen.
"Jeg plejer nu ikke at være sart... men..." Han trak på skuldrene, regnede med at hans ven forstod, og lod så kluden glide op af hans inderlår. 

Og så fik han ellers mulighed for at gøre en almindelig afvaskning til noget pikant. Alt blev vasket, langsomt og drillende og det endte ud med ham lænet ind over Ez igen og sine læber mod hans, mens han med kluden i mellem, var ved at kærtegne Ez med sin hånd.

Killians læber føltes vidunderlige mod Ez' hud, der havde været mishandlet for så kort tid siden, og det blev mere og mere svært for ham at ligge stille, jo længere Killians læber bevægede sig nedad mod Ez' skridt. Det var også svært at være stille, og Ez brummede og stønnede, mens hans fingre kardede igennem Killians dejlige krøller, indtil Killian... pludselig rejste sig fra sengen? 

Ez vred sig rundt for at følge ham, og et smil bredte sig, da Killian æggede ham lidt med at tage sine bukser af. Da Killian tog kluden og vandet, forstod Ez pludselig, og han kunne ikke lade være med at grine lidt, da Killian kom tilbage til sengen og begyndte at vaske ham. 

"Måske skulle jeg tage det bad alligevel..." mumlede han, men det lod nu ikke til, at Killian havde noget imod vaskeriet, for det tog ikke lang tid, før han havde reduceret Ez til ren nydelse igen. Han var hård mod Killians hånd, og han kunne ikke helt lade være mere at rulle lidt med hofterne, så han kunne gnide sig mod Killians hånd og den varme klud.

Killians underliv rørte ved Ez' hofte og al bevægelsen i mellem dem fik ham til at komme med nogle små nydende lyde og gisp. Det var ret så tydeligt, at Ez kunne lide hans behandling, hvilket bare tændte ham endnu mere. Trods det, fjernede han snart hånden og kastede kluden væk. Det måtte være godt nok.
Hans ben gled ind over hans hofter, så han sad overskrævs på ham og hans hånd fandt tilbage til ham. Han var så fantastisk dejlig og stor og Killians plan kunne være en smule problematisk, men han havde gjort det så mange gange før, at hans krop efterhånden havde vænnet sig til det.

Han fik skubbet sig ordentligt på plads og langsomt skubbede han sig ned over ham. Først virkede det som en umulig mission, men han vidste, hvad han lavede, og snart kom der et svagt nydende støn fra ham og han kunne langsomt begyndte at bevæge sine hofter. 
Killian havde rettet sig lidt op og så ned på Ez med nydelse tydeligt tegnet i sine træk og øjne. Da han først var i gang, gik det hurtigt og snart rørte hans baller Ez' lår, når han sænkede sig selv ned over ham. Han bed sig i læben og lukkede øjnene halvt, mens han ikke kunne lade være med at stønne blidt for hver bevægelse han gjorde. 
Endeligt lænede han sig frem og kyssede halvelveren igen, stønnende mod hans læber.

"Killia-ah!" Ez udstødte en halvhøjt støn, da Killian sank ned over ham, og han tog straks fat om Killians hofter. Der var næsten et måbende udtryk i hans mørke øjne, mens han stirrede op på Killian. Han kunne stadig ikke helt fatte, at en fyr so smuk og dejlig som Killian bare var kommet dumpende ned til ham midt i skoven en dag, og nu endnu en gang havde de mødt hinanden ved et tilfælde. Et tilfælde, der havde reddet Ez' liv.

"Du er helt utrolig," hviskede Ez, da han endelig fik taget sig lidt sammen, og han klemte godt om Killians hofter, mens han bevægede sine hofter og stødte op i ham. Han vidste godt, at Killian sikkert ville have, han skulle slappe helt af, men det kunne han altså ikke, når der sad en smuk dreng på hans pik.

Killians hænder fandt vej frem til halvelverens maveskind og bryst, så han kunne kærtegne hans bløde hud i mens han bevægede sig over ham. Noget der hurtigt blev stoppet som Ez greb fat om hans hofter og overtog styringen. Et lidt dybere støn kom fra Killian, blandet sammen med et gisp, da han nær var blevet forskrækket. Men det var åh så fantastisk dejligt og han protesterede ikke, da Ez fortsatte.

De søde ord fik ham til at smile og rødme svagt, men han havde ikke rigtigt luft til at svare, da han blev ved med at stønne og gispe. Hans egen kropsvægt og mandens greb om hans hofter fik ham til at falde tung over ham, noget ser sendte bølger af nydelse igennem. Det var lige så dejligt at være sammen med Ez som han huskede det, han størrelse var ikke et problem, faktisk var den næsten bare et plus, og tanken om at skulle have ham boende i sin seng de næste par dage, var noget, der fik ham til at smile.
Et ekstra hårdt stød fik ham til at bore fingrene ned i Ez' brystkasse og han bed sig hårdt i læben af ren og sker nydelse.

Ez var ellers normalt en mand, der godt kunne kontrollere sig selv og udskyde sine egne behov til fordel for noget andet, men der var et eller andet ved Killian, der gjorde det næsten umuligt.

Ez klemt til om Killians hofter og satte sig op, så han kunne kysse ham. Han lagde armene om Killian og holdt ham tæt ind til sig, mens hans hofter satte farten lidt ned til en rolig vuggen. Han bed blidt i Killians underlæbe og sneg en hånd ned mellem dem for at kærtegne Killians pik med rolige, bløde bevægelser.

Men det holdt ikke specielt længe. På trods af de hårde dage, eller måske på grund af, så havde Ez en masse ubrugt energi i kroppen, der nu begyndte at komme op til overfladen. Det vibrerende næsten i hele kroppen, og Ez lagde Killian ned på ryggen, så han kunne placere sig mellem hans ben, kysse ham igen og støde dybt op i ham.

Killian gengældte hungrende hans kys og trykkede sig ind mod ham for at mærke så meget af hans varme krop som muligt. Hans vejrtrækning var tung og da en hånd gled ind i mellem dem, klynkede han nærmest af nydelse. Det var næsten ikke til at holde til. Han elskede det. Han elskede Ez og hans krop og den måde, han brugte den på. Han kunne slet ikke få nok af ham og hans hænder kærtegnede hans ryg og nakke. 

Og så blev han lagt ned. Følelsen af at blive flyttet rundt på, gav ham en klump i maven, men på en god måde. Han kunne lide det, og det faldt ham ret naturligt, når han var med en mand så meget større end ham selv. Hans arme gled op om halvelverens hals for at holde ham nede i kysset, et kys han stønnede dybt i mod, nu hvor han var placeret sådan, at Ez kunne støde hårdere og dybere. 
"Åh... åh ja..." stønnede han med en stemme, der næsten opfordrede til mere, mens han fingre snoede sig ind i Ez' hår for at have noget at holde ved, mens hans krop var krøllet sammen under ham og luften blev skubbet ud af ham for hver bevægelse Ez lavede.

Ez tabte mere eller mindre sig selv i Killians dejlige lyde, og han mistedet totalt tidsfornemmelsen. Han ville bare have, at det skulle vare evigt, men det gjorde det naturligvis ikke. Alle gode ting slutter på et tidspunkt, og det gjorde det også for Ez. 

Det lykkedes ham at få en hånd i mellem deres kroppe, så han kunne gnide mellem Killians ben, mens han samtidig  holdt rytmen med hofterne, og det tog ikke ret lang tid derefter, før Ez nåede sit klimaks. Han kollapsede nærmest ovenpå Killian med et langtrukket suk og begravede med det samme sit ansigt i de dejlige, bløde krøller. 

"Undskyld," mumlede han og smilede, for han fortrød faktisk intet. "Jeg ved godt, det var meningen, jeg skulle blive liggende, men jeg kunne ikke styre mig."

Killian måtte lukke øjnene og bide sig i læben, da Ez' hånd fandt ned i mellem hans ben og hans fingre borede sig ind i halvelverens ryg. Hans hoved kunne ikke rumme andet end den nydelse, hele hans krop oplevede og han hørte slet ikke sig selv stønne. Selv det at kysse manden over sig blev glemt. Han vidste, at han ikke ville holde længe sådan her og ganske rigtigt gispede han snart efter været og lænede hovedet tilbage, mens hans sanser eksploderede i nydelse. Han nåede knapt nok at komme tilbage til virkeligheden, før det samme tydeligvis skete for Ez, der endte med at kollapse oven på ham. Noget der fik Killian til at smile alt for stort, vægten og følelsen af en krop oven på sig var noget af det bedste, han vidste.

Han kunne ikke lade være med at le, selvom han stadig gispede efter vejret, da halvelveren undskyldte.
"Det... det er helt i... orden..." fik han gispet frem mellem sine hiv efter vejret. "Jeg ville bare ikke have... at du overanstrenger dig." Han løftede hovedet lidt og kyssede ham på halsen flere gange, mens han fingre kærtegnende tegnede mønstre på hans ryg. Med læberne mod hans øre hviskede han til ham.
"Jeg elsker din krop og hvad du kan gøre ved mig." Med svagt røde kinder og et stort smil, lod han hovedet dumpe tilbage i sengen, så han kunne se på ham. Lige nu følte han noget, han forventede var kærlighed, men han vidste godt, at det ikke var til manden selv, men det de lige havde lavet. Det ville forsvinde igen.

"Jeg skal nok passe på," lo Ez og kyssede Killians kinder og læber, inden han rullede af Killian og lagde sig på ryggen ved siden af ham. Med et grynt strakte han sine arme over hovedet for at strække hele kroppen, der knagede og bragede. Den havde haft godt af lidt opvarmning, og selvom han var udmattet, så var han faktisk slet ikke humør til at ligge stille.

"Vil du ikke vise mig lidt rundt?" spurgte han og løftede hovedet for at smile til Killian, inden han kyssede ham igen. "Hvis det er i orden, altså. Jeg vil gerne se, hvor du arbejder. Måske sige hej til Okto igen."

Han kunne tydeligt huske den flotte vallak, og han håbede, at han kunne få lov til at snakke lidt mere med den denne gang.

Killian elskede at blive kysset på af den store mand og han ikke ikke lade være med at grine lidt fjoget, fordi det gjorde ham så glad. Lige så snart Ez trillede af ham, skyndte han sig at putte sig ind til ham og lægge hovedet mod hans brystkasse. Lyden af hans krop, der knagede sådan, fik ham til at smile lidt skævt.
Da Ez snakkede til ham, løftede han hovedet, hvilket resulterede i, at han fik et kys. Hvilket han selvfølgelig gengældte. Lidt forundret betragtede han ham lidt, var han slet ikke træt? Killian var ret sikker på, at var det ham, var han klar til at sove i et par dage. 

"Okto er ude på marken, men vi har altid heste i stalden." Han tøvede lidt. Giles havde sagt, at Ez skulle blive i hans rum. Men der var ikke nogen så sent, så det kunne vel ikke skade. Alligevel var han lige ved at sige nej, men endte med at nikke.
"Men jeg kan godt vise dig rundt i stalden. Måske kan jeg også vise dig lageret, men det er ikke sikkert, at Thoran bliver begejstret." Han trak svagt på den ene skulder, inden han skubbede sig over den anden mands krop for at komme ud af sengen. Han var en smule klistret, men det gjorde ham sjældent noget.

Han startede med at tage bunken af tøj til Ez, som han havde fået skrabet sammen i løbet af dagen.
"Som sagt passer det nok ikke, men hvis det er helt galt, må vi lige finde på noget andet." Han rakte ham bunken. Det var et par bukser fra Giles, den højeste han lige kunne lokke tøj fra, og en skjorte og en tyk trøje fra Thoran, der var meget bred, men ikke så høj. Alt ville nok stumpe, men forhåbentligt passede det bare nogenlunde i bredden.
Efter at have givet ham tøjet, begyndte han at hive i sit eget. Han havde ikke noget i mod at rende rundt i stalden nøgen, det skete ret ofte, men der var begyndt at blive koldt, så han foretrak alligevel at være klædt på.

"Bare jeg får lov at gå lidt rundt, så er jeg glad," sagde Ez og kom på benene for at følge efter Killian hen til bunken af tøj. Det var ganske rigtigt ret småt til ham, det meste af det, men det gik da. Ez regnede heller ikke ligefrem med, at han skulle rende rundt hele tiden; han håbede på at bruge det meste af sin tid i Killians seng, også selvom han godt vidste, at han ville blive rastløst ret hurtigt. Måske kunne han få Killian til at finde nogle bøger til sig.

"Jeg lover, at jeg nok skal lade være med at stikke af fra dig," sagde han med et smil og lagde en tung arm om Killians skuldre for at trække ham ind til sig, mens de forlod værelset. Det var helt vidunderligt bare at gå. Ez havde ikke gået, siden han var blevet fanget, men havde siddet lænket hele tiden, og det føltes fantastisk at kunne strække sine lange ben igen. 

"Vil du ikke introducere mig?" spurgte han Killian, da de kom ind i stalden.