Bumi smilede, glad og faktisk også mere rolig over at det var så nemt at glide over i hverdag, med den lille ekstra gnist som hun hurtigt kyssede ham igen. Brænde skulle stadig samles. Mad skulle stadig laves. I tilfælde af regn skulle der stadig sætte ly op. Alle de ting forsvandt ikke bare fordi skyerne var lyserøde. Han fandt det bekræftende, at det var rigtigt. De kunne være sig selv, sammen.
Han stod og hvilede lidt i øjeblikket selvom hun var gået ud af hans favn, før han fulgte hende for at finde brænde. Og det gik da også meget hurtigere når man var to! Selvom Bumi fik distraheret sig selv ved at kigge efter hende et par gange. En af gangene gik han ind i en gren og skjulte det meget hurtigt og meget rød i hovedet med at han havde fået et agern i hovedet.

Krystallandet