Sofie gjorde som han sagde. Hun tog en dyb indånding, og begyndte at blive tungere, allerede inden orderne havde forladt hendes mund "Min mor bekymre sig mere om sit arbejde end hun gør om mig..." sagde hun og blev pludseligt MEGET tung. Tydeligvis var det ikke noget der bare frustrerende hende, men det havde været det første og bedste hun var kommet i tanke om!
Dragonflower 28.01.2018 22:03
Sofie prøvede alt hvad hun kunne at forholde sig i ro, og det hjalp gevaldigt at han lod til at have en ide om hvad han lavede, og ikke bare stod og gloede på hende dumt. Hun greb om tæppet som han pakkede hende ind, og viklede sin frie hånd lidt ind i hjørnet, så hun ikke kom til at røre ham igen ved et uheld.Sofie gjorde som han sagde. Hun tog en dyb indånding, og begyndte at blive tungere, allerede inden orderne havde forladt hendes mund "Min mor bekymre sig mere om sit arbejde end hun gør om mig..." sagde hun og blev pludseligt MEGET tung. Tydeligvis var det ikke noget der bare frustrerende hende, men det havde været det første og bedste hun var kommet i tanke om!
Erforias 28.01.2018 22:30
Rofus fokuserede på en ting af gangen, han havde ikke tid til at gå i panik lige nu "Oh.. Det er jeg ked af at hører Sofie" Han mærkede hvordan at tyngden steg omkring dem. Vent det var for kraftigt! Han gjorde klar til at slå hælene ned i gulvet og holde tæppet oppe så det ikke maste hende når de ramte gulvet. "Øh! kan du fortælle om noget der gør dig lidt glad?" hans hjerte hamrede i han brystkasse, han måtte helst ikke bruge hans egen evne til at udligne hendes, ellers ville hun ikke få det under kontrol.
Typisk! han havde lige mødt en sød pige og så risikerende hun at blive mast under et tæppe, det var ikke ligefrem hvad han havde ventet ville ske.
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Dragonflower 28.01.2018 23:02
Et halvt skrig undslap Sofies læber som hun pludselig faldt, og hamrede mod gulvet så det knagede på trods af tæppet. Faldet slog luften ud af hende, og hun gispede efter vejret som vægten fra hendes egen krop og tøj gjorde det besværligt at trække vejret. Hvis Rofus ikke havde haft fat i tæppet havde der været gode chancer for det havde kvalt hende, selv hvis hun ikke var blevet mast først."hva.. glad?!" fik hun fremstammet. Først frustreret og nu glad, kunne han da bestemme sig!!
"Jeg.. kan godt lide.. knude..gåder.. reb-gåder" gispede hun og sugede så vejret ind, som tungekraften omkring hende begyndte at normalisere sig igen.
Da Sofie fik roddet sig ud af tæppet igen havde hun tåre i øjnene, og blod ved det ene øjenbryn, som faldet havde flækket let. Hun kom op på alle fire og træk vejret dybt gentagende gange, mens hun nedkæmpede en stærk trang til at ørle.
Da Sofie var rimelig sikker på pølsen nok skulle blive nede, satte hun sig op "Undskyld jeg.. min egen evne er lidt.. på tværs.. til tider" hun så op på ham "Kom du noget til?" hun havde ikke helt haft overblik over situationen, eller hvor stort et område hun havde påvirket.
Erforias 29.01.2018 00:03
Pis var det eneste Rofus kunne tænke. Hvis hun kom til skade var det hans skyld, og det havde hun på ingen måde fortjent. I Isaris navn hvad skulle han gøre af sig selv, nej der var ikke tid til den slags. Hans fødder ramte hårdt gulvet, der knagede voldsomt under vægten, hvis bare hun kunne få kontrol over..! Woah! Som hun nævnte rebknuder faldt han bagover da han pludselig brugte for mange kraftter til at hive i tæppet. Så han slap drejede rundt og slog hovedet ind i senge stolben.
Av... blodet løb fra hans næse, hvor han trakvejret roligt.
"Det kan der godt være noget om... av" Han så sig kort omkring, rummet var stadig intakt. "Ikke voldsomt, er kom du noget til? jeg er virkelig ked af det hvis du kom noget til!"
Pis, nu hadet hun ham sikkert, nu hvor han var skyld i at hun var kommet til skade...
Rofus sukkede svagt, og kiggede opgivende op i loftet.
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Dragonflower 29.01.2018 08:59
Sofie så skæret af det våde blod løbe fra hans næse og skar en grimasse. Da han spurgte ind til hendes tilstand var det først der hun rigtig opdagede at hun selv blødte. Hun bed tænderne sammen som et skud af smerte skød gennem det lille sår som hun rørte det, og hendes fingre blev klistrede med blod. Det virkede dog rimelig ligemeget mod de smerter hun havde i resten af kroppen fra faldet. Hun skulle nok få sig en pæn samling af blå mærker den næste dag. "Ikke voldsomt" svarede hun alligevel. Der var ikke noget brækket trods alt!Lidt vaklende kom hun på benene, og gik over til Rofus "Det var ikke din skyld Rofus, jeg.. stjæler folks evner når jeg rør dem" forklarede hun, og gnubbede sin arm en smule. Jep, der kom helt sikkert et blåt mærke! Sofie trådte hen foran ham, det gik lidt op for hende hvor høj han egentligt var.
"Hej Rofus? .. kig lige ned en gang" hun ventede til han adlød og prikkede ham fluks blidt på næsen med et mildt "Boop". Berøringen i sig selv ville nok ikke være behagelig, men straks efter spredte der sig en behagelig varme. Blødningen stoppede og smerten forsvandt. Men ikke blot det! Rofus ville også blive mindre træt, i hoved, få fjernet acne og, som den varme fornemmelse forlod hoved og spredte sig til resten af kroppen, ville han generelt blive bedre tilpas.
"Sådan.." Sofie trådte et skridt tilbage fra Rofus igen med et skævt smil. Hun viste hun ville blive syg af det, men hun kunne simpelthen ikke få sig selv til at bede ham om at spise et af sine hår, ikke efter alt der lige var sket! Hvis han ikke allerede synes hun var en freak ville det helt sikkert have gjort det!
"Rofus jeg er virkelig ked af alt det her" undskyldte hun igen og trak sin handske på igen "Jeg burde have været mere forsigtig". Det sagt, så havde hun lige prikket hans næse med sin bare hånd, og hun mærkede allerede endnu en tot hår ændre sig. Han havde sagt han kunne se sjæle. Hvis det ikke var noget hun var NØD til at prøve, som virkede rimelig ufarligt, så viste hun ikke hvad var!
Erforias 29.01.2018 10:28
"Phew, godt at høre" svarede Rofus der stadig kiggede op i loftet. Hele hans krop føltes som den havde over anstrengt sig, det mindede lidt som når han havde trænet, dog kun den ubehagelig del af det. "Vent hvad? kan man det?!" udbrød han. Det lød alligevel ret vildt, hvordan virkede det overhovedet? kunne han så ikke længere bruge den evne? Nej vent det kunne han stadig, måske det havde noget at gøre med hvorfor hendes hår lyste? "Av!" hans næse gjorde mere ondt end han havde ventet, men varmen der spredte sig efter efter hendes berøring overraskede ham endnu mere. Det var en vildt mærkelig følelse! Det var som om at alt der var skidt fysisk spontant forsvandt! "Hvad i gudernes navn var det lige der skete der?" han så forvirret på Sofie
"Ked af hvad? det her har været den bedste dag i mit liv længe!" lige så hurtigt som han fik sagt det, gik det op for ham hvor kikset og ynkeligt det egentlig lød når han sagde det højt.
Tingene havde bare gået virkelig ned af bakke på det sidste, og så lykkes det ham at møde en sød og flot pige, som selvfølgelig kommer til skade ved at han viser hende rundt.
Vent lidt! rørte hun ikke lige hans næse uden handske?!?
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Dragonflower 29.01.2018 14:13
Sofie nikkede lidt forsigtigt da han tvivlede på hendes evne og slog halvt en hånd ud mod tæppet på gulvet. Hun havde lidt lige gjort det! "Det er lidt mere at kopiere end stjæle.. men ja" uddybede hun med et lille skuldertræk. Det var så mærkeligt, det viste hun godt! Ikke engang at have sin egen evne, men at gå og tage andres. Ugh!Sofie lyste dog op i et smil da hun så hans næseblod stoppe og han tydeligvis fik det bedre. "Healing! En anden evne jeg har.. lånt. Det er en længere historie" forklarede hun kort og samlede hænderne bag ryggen med et lille, usikkert smil. Hun kunne dog ikke holde det fra at krænge op i den ene side ved hans kommentar. Fire forskellige spydige kommentarer kom til hende, men hun dyde sig. "Deet er jeg glad for.. Det lød lidt til det har været ret lort for dig på det seneste". Phew, i det mindste havde hendes fuck up ikke totalt ødelagt hans dag.
Sofie flyttede sig over og satte sig på sengen med et lille grynt af smerte og tog sig diskret til siden. Hun ville nok være øm længe, men det var stadig bedre end det sygdom brugen af den healende evne pragte med sig. Hun kunne også tage det værste med et hår, men ikke mens Rofus kiggede på. Det var simpelthen for klamt!
Hun løftede blikket mod ham igen. Stadig ingenting? Huh.. Hun rømmede sig lidt "Såå ehhh.. du nævnte du kunne se sjæle? Hvordan ser det så ud?"
Flot Sofie.. Virkelig elegant..
Erforias 29.01.2018 18:20
Rofus så forlegent ned mod hans fødder. Det var ikke ligefrem det smarteste spørgsmål han havde stillet, hun havde lige gjort det, urgh... hvorfor skulle hans hoved være sådan et rod i dag? "Jeg syntes det er vildt sejt!" svarede han hende, hun skulle helst ikke tro at han syntes den var kedelig eller lignende!Rofus gengældte Sofies smil "Det er da meget praktisk!" udbrød han "jeg kunne godt tænke mig at hører den en dag, hvis du skulle have lyst til at fortælle den" mumlede han i hendes retning. Det var nok lidt meget at bede om, de havde trods alt lige mødt hinanden, men han var ret nysgerrig om hvad den handlede om.
"Hah.. det kan man godt sige.." en dyster mine krøb over hans ansigt, det var lidt overvældende hvor mange lorte ting der egentlig var sket. Det var lidt som om at landet aldrig fik en pause fra katastrofer, og af en eller anden syg grund var hovedstaden næsten altid indblandet.
Rofus satte sig lidt nonchalant ved siden af Sofie, selvfølgelig med noget afstand, men det var ret tydeligt at ville siden af hende.
Hendes spørgsmål var lidt overraskende "Øhh, det er lidt svært at forklare... nej vent!" Han drejede sig og så mod hende. Hans ene hånd placeret i mellemrummet mellem dem for at han bedre kunne holde balancen. "Man ser igennem folks ydre, og så ser man den energi der er i dem... Jeg har nemmest ved at se det når jeg ser folk dybt i øjnene, du ved sjælevinduer" Han håbede lidt at hun ville prøve, eller i det mindste ikke grine af ham, mest fordi det lød som en dårlig undskyldning for at få hende til at se ham i øjnene.
...
Godt gået Rofus, du er virkelig god til det her...
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Dragonflower 29.01.2018 18:56
Sofie kløede sig lidt i nakken og så ned "Ikke så sejt når man ikke kan styre de evner man samler op.." mumlede hun lidt akavet. Tanken var god. At have evnen fra enhver man havde rørt! I praksis var det bare træls, rimelig farligt, og umådelig ensomt.Da Rofus nævnte han gerne ville høre historien om hvordan hun havde samlet de healende evner op hævede hun øjenbrynet en anelse "Tjoo, det kunne jeg vel godt, men den er ikke sådan.. spændende eller noget" mumlede hun lidt tilbage. Hun kunne ikke engang huske vildt meget af hvad der var sket, siden hun havde været for syg til at opfange ret meget. Det meste var blot hvad hun havde fået genfortalt selv.
Sofies blik fulgte Rofus som han satte sig ved hendes side, og hun flyttede lidt på sig så hun vendte fronten mere imod ham, og ikke skulle sidde og dreje vildt i overkroppen. Hun lagde hoved en anelse på skrå som han talte. Øjnene. Ja det gav vel god mening?
Uden tøven lænede Sofie sig frem og mødte Rofus blik. Var der kommet et eller andet gyldent skær omkring ham, eller var det bare hendes hår?
Sofies egne øjne var tydeligt mere trætte end da deres blikke havde mødtes ved spejlet. Små trækninger i øjenkrogen vidnede om hendes fysiske ubehag, men det nåde ikke hendes blik, der var varmt og ivrigt nysgerrig. Hvad ville han mon se? Hvad ville hun se!
Erforias 29.01.2018 19:45
Rofus slog blikket ned endnu en gang "Du fik da ret ret hurtigt styr på min, syntes jeg" fik han sagt lidt lavmeldt. Godt gået nu fik du mindet hende om at hun ikke kunne styre evnerne, godt gået Rofus... "Kun hvis du har lyst, men jeg vil gerne hører den" Om den var spændende eller ej fik han da muligheden for at snakke med hende! Hendes stemme var også dejlig at lytte til, gad vide om hun sang? hvis hun gjorde lød det garanteret vildt godt.
Som Sofie drejede sig og vente front mod ham, bredte sig et smil på hans læber. Ved Isari hun var godt nok flot...
For ham var der et gyldent skær i Sofie, der vidnede om godhed i hendes hjerte, nogensteder flakkede skæret, men det var stærkt.
Et godt tegn, hendes trætte øjne vidnede om en balance inde i hende. En balance mellem frihed og bånd.
Gad vide hvad hun ville se hvis hun så på ham med hans evne? Spejlbilleder var desværre ikke nok til at han kunne se hvordan han selv var. Hans egne øjne var håbefulde, og i kontrast til resten af hans kropssprog flakkede hans blik ikke. Han sank nærmere dybere ind i hendes blå øjne.
"Øhmm, vil du hører hvad jeg ser når jeg ser på dig?" spurgte han med en mumlen.
Det var lidt besynderligt det føltes som at hans kinder var begyndt at blive healet igen.
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Dragonflower 29.01.2018 19:57
Sofie trak en anelse på skuldrene, men nikkede. Hun kunne da godt fortælle den historie hvis han virkelig gerne ville vide det! Men først skulle hun lige fortabe sig i hans dybe, brune øjne.Sofies læber bredte sig i et lille skævt smil som hun blot sad og holdt øjenkontakten. Hun var sikker nu, skæret var ikke blot hendes hår der spejlede sig. Han havde sin egen glød, gylden og stærk. Det virkede så.. rigtigt? Men det var ikke kun skæret og sjælesynet det betagede hende. Hans øjne, brune og fulde af håb.. Der var en karakterstyrke i dem som hans lidt forsigtige, klodsede person ikke rigtig viste. Hendes smil kravlede en smule længere op.
"Ja for pokker da!" svarede hun uden tøven.
Erforias 29.01.2018 20:12
Rofus tog en dyb indånding, det var nu det eller aldrig "Jeg ser et gyldent lys, lidt flakkende i kanten men stærkt og tydeligt inderst inde. Dit lys er i balance med sig selv, så det danser ikke i vinden, men det er heller ikke rytmisk som et hjerteslag, det er konstant og helt sig selv" han smilte med halvdelen af munden. For pokker han var godt nok glad for at han havde mødt hende, stedet her havde godt nok været ensomt hvis at han havde været alene.Hans hånd kravlede forsigtigt tættere på hendes...
"Hvad ser du? med dine øjne blå som havet?" spurgte han drømmende, han var allerede væk, igang med at undersøge det hav der var hendes sjæl.
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Dragonflower 29.01.2018 21:16
Sofies kinder brændte, men hun beroligede sig selv med at han ikke kunne se det, så længe han kiggede hende i øjnene. "Det ehm.. er lidt svært at forklare.." hendes næse rynkede sig i koncentration og hun lænede sig en anelse nærmere, hendes hånd som støtte som han havde gjort. "Der er et gyldent lys hos dig også, og det er stærkt, men.. skjult? Tilbageholdt? Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det, men det er som om der er.. et eller andet, som man skal forbi før man kan se lysets sande skær" hun bed sig lidt i læben og tænkte så det knagede "Og dets natur er.. fast? Nej.. rolig, som om det hviler i sig selv" fortsatte hun. Hun kneb øjnene en anelse sammen, og spærrede dem så vidt op i forundring. Erforias 29.01.2018 21:48
Rofus smilte fjoget, forhåbentligt var det noget hun ikke kunne se. Han nikkede, det kunne være ret svært at finde hoved og hale i, det havde taget ham noget tid at finde ud af hvad tingene betød. Et lettelsens suk undslap hans læber da hun fortalte at hans sjæl var gylden, ikke at han ikke havde regnet med det! Men det var ret svært at vide sådan helt sikkert. Især med nogle af de ting han havde drillet hans søskende med, og de gange han havde ladet som om han var syg, for at undgå at arbejde...
"Puha det lyder da ret godt" han blinkede et par gange da hun spærrede øjnene op. "Hvad er der? ser du noget nyt?" udbrød han bekymret. Ubevist havde han lagt hans hånd på hendes.
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Dragonflower 29.01.2018 22:11
Sofie mærkede den brændende fornemmelse brede sig til resten af hendes ansigt. "Så gylden er godt? Jeg.. aner virkelig ikke hvad jeg kigger på men.. det er virkelig smukt" hendes smil blev mere roligt som sensationen lagde sig en smule og hun kunne betragte det hele mindre ivrigt. Det forsvandt ikke lige pludseligt. Hun havde lidt tid endnu."Det var bare... det var som om den.. hinde? der var forsvandt, og jeg kunne se lyset helt klart" hun mærkede hans hånd på hendes, og måtte stoppe sig selv for ikke at lade blikket flakke. Hun sank en klump. Kontakt. Hun havde handsken på, men var den nu trukket ordenligt op? Var hendes ærme langt nok nede? Hun have selvfølgelig allerede hans evner, men det stoppede ikke hendes evne i at suge mere til sig.
Hun kunne mærke hun blev varm under kraven, om det var af nervøsitet over at blive rørt, eller nervøsitet over at blive rørt af en sød fyr med dødlækkert hår viste hun ikke helt.
"Hvaaa.. betyder det gyldne lys egentligt?" spurgte hun lidt forsigtigt. Hun var nysgerrig og selvom hun havde en rimelig idé, så brød det tavsheden inden den blev for.. intens.
Erforias 29.01.2018 23:47
Rofus sank en klump, det her var anderledes.. anderledes men på en god måde! "yeah, gyldent er godt... det bedste faktisk!" han slappede af i det hendes smil blev roligere. Heldigt, han havde kort været bange for at hun havde set noget mørke i ham. Han gyste ved tanken, han havde set alt for mange hvor folk det gemte sig i dem. Rofus blinkede et par gange, det var ikke ofte at han selv lykkedes at se forbi på den måde "Du er virkelig god til det her!" entusiasmen var tydelig i hans stemme. Og med et opdagede han hvor han havde hans hånd. Pis! hun ville helst ikke røres så han burde flytte hånden, men hun havde ikke flyttet sin egen, så måske kunne hun lide det? Yeah! hun kunne sikkert lide det, og det var slet ikke fordi at han ikke havde lyst til at det skulle stoppe
"Dem med gyldent lys er gode folk, dem der vil folk det bedste, nogen gange tænker de ikke over det, andre gør, men de er alle sammen gode på en, eller anden måde" Forklaringen fik ham tilbage til hans sanser, og han opdagede at han var en del tættere på hendes ansigt end han havde troet.
Ved guderne det var frustrerende at han hans krop gjorde ting af sig selv, og hvorfor føltes hans ansigt så varmt?
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Dragonflower 30.01.2018 09:03
Sofies næse rynkede sig endnu engang. Betød det at han så hende som en god person? Selv efter hun havde brudt ind i hans hjem og nær ødelagt deres fineste værelse? Hun havde nok ikke gjort nogle af delene med vilje, og hun ville da aldrig være brudt ind, hvis hun havde vist der boede nogen... sandsynligvis.. Måske var det derfor han havde sagt hendes lys flakkede?Sofie blinkede, og pludselig var det gyldne lys væk, og alt der var tilbage, var dybderne af hans intense mørkebrune blik. Langsomt lænede hun sig lidt tilbage igen "Deet var det.. evner jeg samler op holder ikke altid så længe" forklarede hun og hendes blik flakkede lidt akavet fra hans ansigt til deres hænder og tilbage igen. Hun havde ikke flyttet hånden. Bare lidt endnu, det gjorde vel ingen skade?
"Det sætter sig i mit hår" fortsatte hun og løftede op i den ene side af sit hår med sin fri hånd. Under de yderste lag af gylden glød, var der totter i andre farver. Én var platinblond, næsten blålig i det, og håret tyndt og fint som vinden, en anden sort og tyk med blødt, bølgende fald. Sofie gik dog efter en specifik tot, der gemte sig bag hendes øre. Den var en mørk brun, som jordens muld, og trukket op i en bred, tæt protrækker krølle "Det her er din evne.. Den anden, ikke sjælesynet".
Erforias 30.01.2018 22:14
Rofus undrede sig over hvad hendes rynken på næsen mon betød, var hun ikke tilfreds med hans forklaring, pis det var sikkert ikke beskrivende nok. "Oh, så det er kun midlertidigt?" han gav hendes hånd et blidt klem. Det var nok egentlig heldigt nok, at se folks sjæle er lidt... en udfordring til tider. "Dit hår er vildt sejt! hvor mange evner har du liggende?" Spurgte han nysgerrigt. Der var så mange farver! og den del af dem så ikke ret naturlige ud, gade vide hvad de gemte? det var sikkert et eller andet mere brugbart end hans evner. Urgh hans evne havde næsten såret hende.
"Så du har ikke brugt det hele af den endnu? eller virker det på en anden måde?" Rufus kløede sig i håret med sin frie hånd, som var begyndt at svæve igen "Er der noget der bestemmer hvordan evnerne ser ud i dit hår?" Hans brune øjne så hendes stadig dybt i øjnene. Han turde ikke gøre andet, for hvad nu hvis øjeblikket her forsvandt?
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Dragonflower 30.01.2018 23:18
Sofie så lidt genert væk da han klemte om hendes hånd og roste hendes hår "Det holder indtil evnen er brugt op. Med ting som dit syn, så sker det lidt af sig selv over tid, men andre kan blive hængende længe hvis jeg ikke bruger dem" forklarede hun roligt og tilføjede så mere stille "Men det er ret træls.. Jeg ville elske at have hår som dit..". Hun viste det måske ringede lidt hult for mange, men at havde lysende hår var virkelig en byrde!Sofie lod totten med Rofus evne være, og søgte de andre "Jeg har ikke så mange igen. Jeg.. har kun haft evnen i kort tid, og jeg prøver normalt at komme af med dem så hurtigt jeg kan, får det ikke giver problemer. Jeg har vist en enkelt eller to jeg ikke rigtig har kunne finde ud af hvad er, så dem har jeg ikke kunne komme af med igen" hun løftede lidt op i den anden side, hvor der rigtig nok var to andre, en tynd stripe midt i håret der var en kedelig, flad brun og en rødlig kruset tot. Hun lod håret falde ned igen "Men..Den blålige og den sorte har jeg fra min mor. Jeg kender hendes evner nogenlunde, så gemmer dem til hvis jeg skulle komme i problemer en gang" hun mødte hans blik igen med et lille skævt smil. Hun talte normalt ikke om sin evne, men Rofus havde jo fortalt om sine! .. og så var det lidt rart at have en at snakke med om det, der ikke bare gav hende en opsang eller synes hun var mega mærkelig.
Erforias 30.01.2018 23:42
Rofus smilte skævt, som hun så væk. Ved Isari hvor så hun sød ud når hun gjorde det! "Jeg gad godt at jeg kunne slippe for at se sjæle..." Han så væk og fik øje på hans spejlbillede. Oh, hans svævede.. hvornår var det begyndt på det?!?! Han lukkede øjnene kort og prikkede til hendes hår. Hvorefter hendes hår begyndte at svæve som hans gjorde. "Sådan! så ligner dit hår mit" sagde han med et bredt smil. Det var nok ikke det hun havde ment, men det kunne være det fik hende til at smile. "Jeg syntes det er ret sejt, det må også være svært at holde styr på" Han bed sig kort i læben. Han burde nok ikke spørge om det, men alligevel kunne han ikke ladevære "Så øhh, hvad er det din mor kan, som gør at hun ikke har rigtigt har tid til dig..?"
Godt klaret Rofus... virkelig flot klaret. Det gør helt sikkert stemningen bedre at snakke om hendes mor.
- Regler følges når de giver mening, og brydes når de ikke gør
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet