Selv om han ikke forstod ordet 'frustreret' fortalte hendes tonefald og ansigtsudtryk ham, hvad hun mente, og han nikkede. Forsigtigt. Langsomt. "Jeg synes også det svært." Bød han ind. Det var spøjst at se hende stå der og kæmpe med ordene - lige som han selv så ofte gjorde det. Men måske var der ikke grund til at gudinder skulle lære krystalisiansk? De havde vel deres eget, guddommelige sprog..
"Har I Guder jeres eget sprog?" Røg det derfor ud af munden på ham, så snart han havde tænkt tanken. Han var så umådeligt nysgerrig efter at finde ud af mere om hende..
Krystallandet

