Lyden af stemmer får ham til at blive nærværende igen.
Det tager ham et øjeblik at opfatte situationen - Freyja, hvis stemme han genkender med det samme, ligger i sandet. Han kan ikke bedømme om hun er såret, udmattet eller hvad, men han bliver bange for, at der er sket hende noget.
Han bemærker også fyren, der sætter sig på hug ved hende, og Freyjas snerren om at han ikke må røre hende. (I det mindste er det bevis for, at der er liv i Freyja)
Han rynker panden en smule og går hastigt der hen.
".. Det kunne jeg for eksempel gøre," siger han som svar på Haurus ord. Han bryder sig ganske vidst ikke om at blande sig - ihvertfald ikke hvis det kunne blive til skade for ham selv, men han bryder sig bestemt heller ikke om at denne mand skal gøre Freyja noget imens hun er forsvarsløs.
Om ikke andet kan han vel tage Freyja og stikke af, hvis der skulle blive problemer. Han er faktisk ganske god til at løbe.