Carolina er egentlig ikke vild med at skulle fortælle om sin baggrund og den måde, hun er faret vild på - men hun kommer alligevel frem til, at på nuværende tidspunkt er det en god idé at holde sig på god fod med kvinden. Hun ved fra gadelivet, at det ikke er alle mennesker, der har de bedste intentioner, selvom det kan virke sådan - det gør, at hun først mistænker og hvis mistanken ikke har nogen grobund, er det først der, hun begynder at interessere sig for den anden person.
Samtidig synes hun også, det kan virke ynkeligt, at hun fortæller om, hvordan hun ikke har noget sted at bo og bare strejfer lidt rundt, men på den anden side - kan hun blive mere ynkelig end nu? Det må blive sandheden, men hun beslutter sig for at undlade nogle ting - ganske uvidende om, at den hvidhårede alligevel ved alt.
"Jeg bor bare sådan lidt hist og her, så jeg strejfer bare rundt," svarer hun da og vælger ikke at kommentere på, at kvinden godt ved, hun er skræmt.
Carolina Floros
Be kind to me, or treat me mean
I'll make the most of it, I'm an extraordinary machine