Der var blevet koldt, mørkt og generelt trist og grå vejr. Noget der godt kunne være undgået hvis man spurgte Phoenix. Den unge kvinde hadede at alle var så skide nedtrykte af den ene eller den anden årsag - Også selvom nogen fandt stor glæde ved at deres evner igen virkede. Men der var ingen der kunne bruge hende til noget. ikke engang Rubinien! Der var kendt for slavehandel af enhver art kunne finde et sted til hende. Der var måske mest fordi de fandt hendes frivillighed til at tjene en herre forstyrrende og som et snydetrick. Som om hun var på udkig efter hemmeligheder eller andre midler til at få dem underlagt anden lov og straf. Deprimerende at vi lever i så mistroisk en verden.
Så derfor var hun taget nord på. Stedet hun ikke havde været siden hendes forældre og søskendes tragiske død for så mange år siden. Det burde genere hende at det var sket, og på sin hvis gjorde det også. men hendes liv var nu ikke helt dårligt. Omend det nu var ekstremt kedeligt.
Indpakket i sin kappe, sad hun fraværende og knipsede sten afsted hen over brustenen. "Du burde gå ind og få varmen på kroen lille pige" havde folk sagt når de gik forbi. Lille pige. Pft.. Hun var voksen og erfaren på områder som kun kromutter kunne drømme om. Hun kendte ikke til miraklet at være ejet i kød og sjæl af en anden. Hvilken rus det gav. Men nej, hun var bare en lille pige i alle beboernes øjne. Phoenix vejede en tungere smutsten i hånden, inden hun slyngede den gennem luften. Banen var smuk som den ramte det usikre skilt som faldte ned med et brag oven på karetførrens hule hoved. Det skabte vild panik og Phoenix knækkede sammen af grin fra sin plads på bænken ikke ret langt derfra. Ja, det var det sjov hun kunne lave med disse mennesker - indtil videre.

Krystallandet
