En ting Sasha ikke havde været klar over gennem de mange år hun havde levet, var at når vejret blev tørt, så ville hendes ben og krop begynde at gøre mere ondt. Hun havde aldrig været klar over, hvor vigtig den fugtige luft havde været til hendes velvære. Ikke før nu, hvor selv floderne var ved at tørre ind, og Azursøen ikke var så stor og mægtig som den engang havde været. Hun savnede regnen, og de store brusende floder i Azurien. Nu var der bare tørke og mangel på mad, og hun kunne mærke det.
Det var ikke ofte hun var i Lazura, men som dagene blev hårdere, kunne hun ikke bare sidde derhjemme fordi hun havde ondt, nej, hun blev nødt til at tage til byen med sin far, og købe de ting de havde behov for. De kunne ikke leve på salte fisk resten af vinteren.
De to af dem var dog blevet enige om at hun ikke skulle købe noget før at han var tilbage fra at fiske, da hun ikke ville kunne klare at bære det hele vejen op til hvor de boede. Ikke uden hans hjælp, ikke når hun havde det som hun havde det for tiden.

Hun var stort set dækket ind i skind, men stadigvæk var de deforme ben tydelige, især når hun tog et par skridt. Dette var da også grunden til at hun havde fundet sig et sted at sidde nær markedet, så hun kunne se hvem der kom gående, men stadig ikke få så mange underlige blikke. Folk var stadig ikke vant til hende deformiteter.

Inaktiv