Da hun havde gået lidt rundt i nettet af små gader måtte hun læne sig op ad en mur. Det var umuligt at finde den omtalte kro og pesten havde efterhånden et godt tag om livet på hende. For ikke at tale om at hun ikke havde fået blod i langt over en uge nu.
Florence stod og gispede efter vejret hvorefter hun tog sit nonnesjal af og lod sig glide ned og sidde. Hendes krop kogte næsten af feberen på trods af den kølige natteluft.
Med det eneste lys fra den lille lanterne hun havde haft med sig, var hun forholdvis skjult i skyggerne på trods af hendes hvide hår der gav en smugle genskær. Hun sad ganske stille og bare ventede på at hendes kræfter skulle komme igen så hun kunne fortsætte.

Credit: tofuvi.tumblr.com
Krystallandet
