Krystallandet
Venus 05.12.2015 00:35
Solen skinnede uden for Aldrios-templets farvede glasvinduer, men ingen lod til at nyde det gode vejr. Halvdelen af husene i den nedre bydel var smadrede eller brændt ned til grunden. Muren, der normalt beskyttede Hovedstadens befolkning, lignede nu klipperne ved stranden, der var eroderede og hullede af vind og vejr. Mørkets angreb på byen havde været kort, men ødelæggende som intet Eira havde set før, og nu stod hun her i templet for guden for ligevægt og retfærdighed og så ikke meget af nogen af delene.Den hvidhårede kvinde stod ikke langt fra Azurs alter i tunge, sorte rober. Ikke at hun normalt bar særligt farverige klæder, men farven virkede ekstra passende en dag som i dag, hvor hun havde hørt bøn efter bøn om retfærdighed for de kære, folk havde mistet, eller de hjem, der nu var murbrokker. Roberne løftede sig lidt fra gulvet i takt med, at hun lagde armene over kors med bekymret mine. Det var ingen tvivl i hendes sind om, at hun havde gjort det rigtige ved at tilsidesætte sit nye embede som byens dommer for en dag og hjælpe til i templet. Hun så ingen grund til, at de tilhængere af Mørket, som fængslerne nu var proppet med, ikke kunne sidde der et døgn eller to til.
Med en forberedende vejrtrækning begyndte Eira igen at vandre rundt i det højloftede tempelrum og tale med de væsner, der var kommet hertil for at søge råd, trøst eller ly. Et tæppe og en soveplads kunne hun håndtere, men at forsikre folk, at alting nok skulle blive som det var, og at guderne ikke ville lade disse ting passere uden konsekvenser og få dem til at tro på det, var noget ganske andet.
I Kiles øjne er guld, magt og styrke lige så meget værd som de brædder, du står på. Jeg vil dømme dig lige så upåvirket. Og smiger hjælper dig heller ikke!
"Aflad renser synderens sjæl. Det hjælper ikke ofret."
- De To Paver -
"Aflad renser synderens sjæl. Det hjælper ikke ofret."
- De To Paver -
