Smedjen var varm. Særligt på en dag som i dag, hvor skyerne hang faretruende i horisonten og solen stod højt. Det trak op til torden, men meget langsomt og ville ikke nå hovedstadig før om flere timer. Man kunne heller ikke forvente andet, når det havde været varmt over en uge, og luften gradvist var blevet mere fugtig. Nu var her decideret lummert!
Venus trådte en anelse modvilligt tættere på kedler og ambolte. Lyden af hammerslag og sydende metal kunne næsten ikke blive højere.

"Undskyld mi!" Hun var nødt til at hæve stemmen, før en af de tre smede, der lige nu var inde, ville høre hende. "Jeg er kommet efter Cornelius' bestilling!" Endelig standsede en af smedene sit arbejde og vendte sig rundt. Larmen blev en tredjedel mindre.
"Herovre, frøken, hvis De vil følge med." Hans stemme var grov. Ikke sært for nogen, det skulle arbejde og videregive information i denne larm. Han tørrede lidt sved af panden med sin håndryg og løftede en kasse op fra gulvet. "Her der er det hele." Med et ekstra løft skulle han lige til at række kassen til Venus, men så lod noget til at dæmre for ham.
"Ehm... Ikke for noget frøken, men jeg tror ikke, De kan løfte den her."
Venus havde stået og stirret på kassen, lige fra den var blevet samlet op fra gulvet, og grinede nu forbløffet. "Det tror jeg, De har helt ret i. Cornelius nævnte ikke, hvor meget jeg skulle hente." Cornelius var hendes arbejdsgiver. Men ligegyldigt hvem, han var, ville det ikke gøre det nemmere, at få kassen flyttet.

Klipppedi, klop, klippedi, klop.
Lyden af uskoede hove lød mod den stenbelagte jord idet en høj og ranglet mand kom trækkende med et par unge arbejdsheste. De var tydeligvis unge, og bestemt ikke fra paladset hvor denne ranglede knægt ellers typisk havde det med at befinde sig. Han stoppede op og tøjrede krikkerne til tøjrebjælken, inden han hjemmevandt, og med hænderne solidt plantet i de hullede baglommer, sjoskede ind i smedjens varme. Det varme vejr havde bestemt ikke gjort underværker for hans hår der strittede mere utilregneligt nu, end det ellers normalt ville, og det på trods af at han havde forsøgt at binde det i en lille hård hestehale bagtil.
Det tog ham lidt tid at genkende skikkelserne fra hinanden ved de forskellige esser. Et lille grin forlod ham da han overhørte samtalen mellem hans fars kollega og den rødhårede kvinde.
Et lille vink efterfulgt af et nik blev givet til smeden der kort nikkede tilbage inden fokus igen ramte på kvinden.
Askild valgte at afbryde den let ubehagelige stilhed der var ved at sænke sig mellem de to parter.
''Hva er der I kassen Oluf+ ''
Han stoppede op ved siden af kvinden og gav hende et venligt nik il hilsen efterfulgt af et bredt tandsmil, hvor det var umuligt ikke at bemærke hullet i tandrækken. Det var ikke noget han tog sig af, sådan ville det nu engang altid være efter han havde været oppe at toppes med en af mørket under mørkets regime.
''Hvis du har brug for en hånd, tror jeg nok vi kan aftale at jeg kan give en hjælpene hånd mod lidt rav eller lignende+ '' han var som sædvanligt direkte i forhandlinger. Med hans erhverv var det at hjælpe folk og få en skilling elller to for det eller et måltid mad altid kærkomment. Det at spise havre kunne blive noget så kedeligt, især når man skulle passe visse rationer, og at stjæle af hestenes foder var noget der ikke faldt ham godt i sinde.

Venus vendte hovedet, så den røde fletning gled fra skulderen og ned på ryggen, da hun hørte en ny stemme ved sin side, og smilede opmuntret over at høre en løsning på sit problem. Hun besvarede venligt nikket og præsenterede sig: "Jeg har brug for en hånd faktisk. Mit navn er Venus. Jeg er ikke sikker på, om jeg kan love dig betaling, men min arbejdsgiver er skrædder."
Mens hun talte, havde hun givet Askilds tøj et kort blik. Det så lidt brugte ud. Nogle huller her og der, mest i nærheden af sømmene. Velbrugt tøj var hun selv vandt til og dømte ham ikke for det. Desuden kunne hun ikke så godt love penge væk, der ikke var hendes. Det måtte blive op til Cornelius, når de nåede derhen. Og hvis Askild gik med til at hjælpe selvfølgelig.

"Faktisk er der er metaldele i kassen til en kundes bestilling. Han kan måske lappe et par huller, eller give dig en god pris på noget tøj." Venus foldede sine hænder på ryggen og lod skuldrene falde, mens hun forsøgte at for tilbudet til at lyde rimeligt uden at love noget. Hendes arbejdsgiver skulle nok give noget til gengæld, og desuden havde hun ikke penge til at betale for andet end den kasse, som Oluf netop havde sat ned igen.

Han smilede skævt af kvinden, hun lignede bestemt ikke typen der var vandt til at løfte tunge ting, så da hun nævnte at hende Mester var skrædder overraskede det ham overhovedet ikke.
En forvildet hårlok blev strøget væk fra panden, hvor den dog hurtigt indfandt sig igen.
" Jaså? Nu går jeg dog ikke så meget op i hvilket tøj jeg går i når jeg ikke selv er på arbejde. Så længe det kan holde mig varm og tør så er jeg nu engang tilfreds. " Han nikkede let, mens han bandt hestene udenfor smedjen.
" Jens Borgers. Han ville gerne om du mon kunne få ordnet deres hove og skoet dem. "
En lille pose med betaling blev diskret kastet over til smeden der kort gloede i pungen inden han nikkede. Hvor fristende det end var bare at stjæle pengene havde Askild erfaret at med et arbejde i Paladsets stalde var det nu engang bedst ikke at stjæle så langfingret da det kunne få folk til at se ondt på ham såvel som at det kunne blakke Dronningens ry. Desuden kunne betalingen for sådanne opgaver nogen gange svare sig og være næsten helt god.

Et kort buk blev givet til Venus. " Hyggeligt at møde dig Venus. Navnet er Askild.
Han bøjede sig for prøvende at løfte i kassen. Den var tung, men ikke tungere end at trække med en kærre, vægten var bare anderledes fordelt. Han raslede diskret med den for at fordele vægten lidt bedre.
" Tjae ,vi kan give det et forsøg, så har jeg også lidt at lave i mellemtiden. " Han blinkede kækt til hende.
Det værste han kunne få ud af det var intet andet end et nej, men til gengæld ville han have gjort sig et nyt bekendtskab der kunne se sig nyttigt senere hen, hvem vidste? Udover guderne selvfølgelig.

Venus smilede tilfreds, da hendes tilbud - eller rettere tilbud om et tilbud -, blev accepteret. Hun havde ærligt talt ingen anelse om, hvordan hun elles skulle få varerne hjem. Hvorfor, Cornelius havde sendt hende afsted efter sådan en tung kasse, var forståeligt nok. Han tænkte ikke altid sine planer helt igennem, men det gjorde jo ikke kassen med noget, der lød som en mindre rustning indeni, lettere.
"Sandt nok, og jeg får selskab." Hun kastede den halvtunge pung med betaling for smedjens arbejde over til Oluf.
"En fornøjelse som sædvanlig, hr.," tilføjede hun høfligt, nikkede en gang til afsked og forlod så indersiden af smedjen sikrende sig, at Askild fulgte med.

Sommersolens kraftige stråler blændede hende næsten, da hun trådte ud fra den kogene smedje. Temperaturen generede hende ikke rigtigt, men den knastørre luft var noget andet. Så var det alligevel bedre at bevæge sig ud på gaden, hvor hjul og fodtrin godt nok hvirvlede støv op fra vejen i mængder, så man næsten ikke kunne se, hvor brostenene begyndte og endte. Til gengæld kunne den friske brise, der duftede salt af havvand, komme til.
"Skal du klare nogle ærinder inden, vi afleverer kassen?" spurgte den rødhårede kvinde venligt, og trådte et halvt skridt tilbage for at lade en kærre passerede, uden at flytte blikket fra sit nye bekendtskab.

Med et skævt smil blev sendt til den rødhårede inden han tog et godt tag om kassen og fik den løftet op på hans skulder hvor den balancerede fint og tungt.
" Vi ses senere Oluf." Lød hilsenen til smeden, inden han fulgte hende ud i de støvede gader, hvor sommervarmen dog ikke holdt folk tilbage fra at haste rundt, nogle mere afslappede end andre.
"Nah ikke den store. Jeg arbejder lidt her og der når jeg ikke arbejder i staldene. Lønnen som staldknægt kunne godt være bedre. "
En varm latter forlod ham. " Hvad med dig selv? "
Han rynkede kort på næsen i sollyset, det var dog mere grundet solen end det var grundet støvet der dansede i luften, og syntes at sætte sig overalt og dæmre farverne.
".. Vi kunne godt bruge en regnskyl eller en gang tordenvejr til at friske luften lidt op.." Kommenterede han let, søgene efter en sky i himmelen, dog uden held.

"Det kunne vi en den grad. Jeg kan kune forestille mig, hvordan varmen må være længere fra kysten." Venus rømmede sig for at løsne en smule støv i halsen og kneb øjnene en smule sammen. Hun kunne straks mærke en lille spænding i sine pandemuskler. Der var et under, at skrædderen, som hun arbejde for, aldrig fik hovedpine.
"Vi skal denne vej, sagde hun og pegede ned ad gaden til venstre, før hun langsomt og temmeligt forsigtigt for ikke hverken at støde ind i folk eller tabe Askild af syne. Mens de fortsatte ned ad gaden i den bagende sommersol, vendte hun sig mod Askild.

"Mange tak igen for hjælpen. Min arbejdsgiver tænker sig ikke altid om, når han sender mig på ærinder." Hun grinede godmodigt. Det var sandt nok, men det var også virkeligt rart at bo sammen med nogen, der ikke bekymrede sig med mindre, det var nødvendigt. Mest fordi at være i en tilstand af bekymring, ikke var noget holdt særligt godt ud.
"Mig? Jeg assisterer min arbejdsgiver. Du ved, henter ting, køber materialer, står model... Og til gengæld har jeg tag over hovedet og mad på bordet - og nyt tøj, når jeg har brug for det. Det udmærkede frynsegoder, hvis du spørger mig. Hvis de har brug for det nede i helbredelseshuset, hjælper jeg til der. Jeg er ingen heler, men rense et sår og lægge en forbinding kan jeg sagtens."

Hun forsatte i nogle skridt uden at tilføje mere, men at følges med en fremmet uden at tale sammen, føltes akavet og underligt. Så hun de nåede ikke meget længere, før næste spørgsmål blev stillet: "Får du ikke andet end lidt løn? Det kan da ikke være helt skidt at arbejde i de kongelige stalde."

"Forhåbentligt vil det ikke give alt for meget tørke eller steppebrande.. " lød den eftertænksomme kommentar fra Askild, mens han rettede let på opbakningen på skulderen så han lettere kunne balancere med det, imens han fulgte hende rundt i mylderet af mennesker, der kun syntes at blive værre idet de gik ned af et gadehjørne og ud på en mere befærdet vej.
Han kneb kort øjnene sammen i støvet og modstod trangen til at hoste. " I skulle få jer et pakæsel, eller det går måske ikke for forretningen?" Han skævede eftertænksomt imod den rødhårede kvinde, imens hun svarede på hans tidligere spørgsmål. Han kunne let forestille hende stå model, det lød nærmest som et simpelt job i sig selv, ikke alt for meget anderledes fra hans eget, og dog alligevel. Askild tvivlede stærkt på at hun skulle muge ud i nogen stalde, holde en hest der skulle skoes eller få raspet tænder. Men ærinde punktet kendte han alt for godt selv.
Et bredt smil forlod ham, han syntes om denne kvinde!

"Tjae, vi får vores egen bygning nær staldene vi kan sove i, både så vi er tættere på arbejdet, men også så det er lettere at få fat i flere af os hvis en eller anden situation skulle kræve at flere heste blev sadlet op eller spændt for vogne på en gang. En uniform at arbejde i, samt en uniform til de fornemme gallaer og sådan. Man kan jo ikke have staldknægte der tager imod en karet iført et par bukser med hestemøg ud over det hele. "
Han lod kort. Det var en fejl han kun havde gjort en gang, efter den røffel staldmesteren havde givet ham, havde han efterfølgende tænkt sig godt om og lagt godt mærke til de forskellige datoer, og gjort sig sikker på at huske dem.
"Men ud over det er lønnen nok nær det sædvanlige en staldknægt tjener. Men hvad pokker. Jeg nyder mit arbejde, det får mig til at føle mig nyttig.. "