Forestillingen var for længst over og hvor der før havde været fest og farver, herskede nu en stilhed, der havde bredt sig gennem hele den gamle sal. Rengøringen var for længst overstået og balkonerne strålede klart med deres majestætiske udsyn over den både scene og publikum. Det var her adlen placerede deres højerestående bagparti, når de skulle nyde forestillingens ynde, mens pøblen måtte nøjes med de mere primitive pladser i salens midte. Forhænget var elegant trukket for, så scenens turmult ikke påvirkede resten af salens ynde.
Der hørtes ingen lyde i salen, end ikke de små muses piblen nåede over scenekanten, men alligevel skød en skygge frem mellem sæderne. I et elegant spring skød den unge skygge fra pøblens plads og op til balkonen, hvor en respekteret adelsmand og stamkunde på teatret havde sin sædvanlige rutine under forestillingen.
Med en vanedannet håndbevægelse greb den unge mand, hvis skygge huserede stedet, ned i frakken og fremdrog et brev af gult pergament. Han tog derefter det lille sværd, der hang trygt ved hans højre hofte, og brækkede et hul åbent i stolens bund, hvorefter brevet blev lagt på dets plads og pengene blev lagt i den lille taske han bar. Med et let dunk blev stedet lukket og selv det veltrænede øje ville have svært ved at se det, men det var der.

Trace rettede sig roligt op og kastede et blik ud over salen mens han lod klingen glide tilbage i dens holder. Han var sjældent i teatret og selv når han var, så var det nærmest aldrig for forestillingernes skyld. Trist når han vidste hvor meget arbejde der lå bag en sådan fremførelse. Han lovede derfor sig selv at han snart vil tage plads på balkonen for at iagtage skuespillernes verbale kunstart og den erofiserende dans. (erofiserende - aner ikke om det overhovedet er et ord, men det lyder godt.)
Blikket gled videre hen over det røde forhæng og et sus af den majestætiske rigdom den symboliserede, ramte hans næsebor og i et øjeblik måtte han minde sig selv om sin position.
Penge er ikke magt, viden er magt. Mindede han roligt sig selv om mens han smilte skævt. Men han solgte alligevel livligt ud af sin viden til gengæld for pæne pengeposer. Han var ikke længere nogen fattig knægt, og ønskede han det kunne han formodentlig få opført sit eget hus i byen. Dette havde han dog endnu ikke tænkt sig. Han gemte dem til de sværre tider, de tider hvor utryghed og frygt ikke længere drev folk til hans side for betryggende eller opildende viden. Frygt var hans indtægtskilde og mistillid hans håndværk. Mørkets indtog var intet andet end de optimale arbejdsbetingelser for hans slags. Informanter, eller spioner, som folk kaldte dem.

Vierna bevæge sig roligt omkring bag ved det store gardin, pengeposen som hang ved hendes side, klirrede en smule for hvert skridt hun tog, det var hendes betaling for showet, heldigvis for hende havde de manglet en danserinde, og det var lige præcis den type dans Vierna var god til, hun havde desuden fået lov til at beholde kustomet, ikke ligefrem det mest normale hverdags tøj, men det viste hendes krop smukt frem, men bibeholdte dog stadig en hvis mængde mystik, en lille top, som startede lidt over hendes barm og stoppede kun lidt under, på benene havde hun en lang nederdel, som stoppede omkring hendes ankler, den sad dog ikke helt tæt på hendes krop, men gik ud ved benene.
Vierna bevægede sig lige så stille igennem gardinerne og kiggede ud på den store tomme sal, et smil sprang frem på hendes ansigt, hun elskede tanken om at da hun havde sin solo dans havde hver eneste mands øjne været låst fast på hende og hendes hofter som bevæge sig fra side til side, hun begyndte lige så stille at bevæge sin krop i den samme rytme der havde været under forestillingen, og inden for et par sekunder var hun gået i fuld gang med sin dans, sit lille show for sig selv.

Trace stivnede da han hørte gardinerne blive slået til side, og forsvandt straks ned bag balkonens kant for ikke at blive set. Havde de opdaget ham? Nej umuligt! Han kendte deres ruter og vidste præcis hvornår han skulle bevæge sig, plus han havde ikke følt nogens nærvær.
Han løftede forsigtigt hovedet op over kanten og blikket faldt straks på den unge sortelver kvinde dernede.
En danser
Et smil gled over de røde læber inden han satte sig til rette på balkonen og betragtede hendes dans. Lokalet var mørkt, men det var intet problem, hans øjne havde vænnet sig til den svage belysning og måneskinnet faldt elegant ind fra et vindue og oplyste kvindens dans.
Da dansen nærmede sig slutningen samlede han en rød rose, der havde lagt på stolen han sad på, og kastede den elegant gennem luften så den landede blødt få meter foran danserinde.
Med en elegant beveægelse rejste han sig op og lod hænderne slå sammen til et par rolige klap, der dog kun undertegnede den stilhed, som herskede mellem hvert af de rytmiske sammentræk.
Han sagde intet, men et let smil afslørrede sig henover hans læber. Gad vide hvordan hun reagerede på det uventede publikum?

Vierna afsluttede sin dans med en bevægelse der bestemt viste hendes smidighed og egenskaber, hun gik rolit og langsomt i bro, og løftede så langsomt benene op og lod dem blidt ramme jorden bag hende, en efter en, det var også først her at hun lagde mærke til den smukke rose der lå ikke langt fra hende, besynderligt tænkte hun den var hun sikker på at hun ikke havde set tidligere, hun ville havde taget den hvis det endelig var, men så hørte hun en stille klappen, det gav nærmest et sæt til hende, og hun trak øjeblikkelidt en kniv frem som havde siddet under nederdelen ved hendes hofte, et hvid aura dækkede med det samme klingen, indtil hun lagde mærke til hvem det var, en rigtig flot fyr, og åbenbart havde han også charmen i orden, hans lille trick med blomsten var bestemt noget hun rigtig godt kunne li, hun bevægede sig roligt og med meget feminine skridt hen imod fyren, hendes hofte gik fra side til side, og hun hoppede ned på en elegant måde og bevægede sig tættere imod ham.
"Undskyld mig, hvad i alverden bilder dem ind? Dette er et lukket sæt! De må hellere forklare dem selv hr... ja hvad er deres navn egentlig! De må hellere forklare dem selv ellers kalder jeg på vagten!"
Sagde Vierna, og alt i alt gik hendes lille skuespil rigtig godt, hun havde ikke tænkt sig at kalde på vagten, nej faktisk havde han ikke haft det mindste imod at han havde set hende danse, en sød fyr som ham som sit eneste publikum var bestemt noget hun nød.
"Selvom jeg ville hade at sætte så godt et stykke kød i bur, eller ihvertfald i et bur jeg ikke havde nøglen til"
Sagde hun og grinede en smule, men der var stadigvæk en hvis seriøsitet i hendes øjne, og praktisk set alle ville være en smule intimideret.

Han trådte roligt helt hen til balkonens kant og lod blikket glide ned på hende. Hun var bevæbnet, ikke ligefrem noget han havde forventet af en danser. Helt almindelig var hun åbenbart ikke.
"Nu ikke så voldsom" Sagde Trace med en rolig stemme og et selvsikkert smil over læberne. "Han har jo frokostpause nu"
Med et mindre afsæt skød han op over balkonens kant i en rolig bevægelse, lige indtil jordens massetiltrækning satte i effekt og hans krop blev grebet og revet mod jorden. Armene gled elegant over hovedet og jakken slog sig selv om da vinden blæste imod kroppen i det han suste ned mod det tæppebelagte trægulv, hvor han med en unaturlig lethed landede på benene og rettede sig op.
"Tænkte blot jeg ville betage Deres yndefulde dans" Forsatte han sin talestrøm og bukkede roligt for hende "Men navnet er Trace, men blandt venner er jeg Aero." Han rettede sig op og havde et tydeligt glimt i øjet. Dette morede ham glimrende.

Vierna kiggede lidt mistroisk på ham, men han er skam en flot fyr, og han taler godt for sig selv, en smil breder sig over hendes læber, og han er slet ikke en grim fyr, tvært imod faktisk og så lod det også til at han var rimelig sikker på sine egenskaber, langt fra alle ville still sig på balkonen sådan der, så han måtte også have en god balance. Hun sukkede lidt, hun var ikke just med hans meget store jakke, det ødelagde lidt hendes udsigt. Dog valgte han pludseligt at springe, der var en god vej ned, og langtfra alle mennesker ville være i stand til at fuldfære sådan et spring uden diverse brækkede knogler, men imponerende selvom det var bare en anelse blærerøvs agtigt, det gjorde dog ikke noget.
"Jeg kunne også bare klare dig selv? Men hvad synes de så?"
Sagde hun, meget hårdt til ham, han skulle ikke tro at han bare havde med en lille svag pige at gøre, nej den havde hun brugt på alt for mange fyrer, og den var simpelthen for nem, det var lidt sjovere at agere sig selv, specielt med så flot en fyr.
"Men hyggeligt at møde dem Hr Trace, eller hvilken af de to foretrækker du egentlig? Jeg hedder Vierna"
Sagde Alexander

"Nu må De da ikke undervurdere mig efter alt det besvær jeg havde med at komme herind" Sagde Trace roligt og satte sig til rette i en stol bag ham. Han bar stadig et selvsikkert smil over læberne, kampmæssigt følte han sig tryg, han tvivlede stærkt på hun ville angribe, og selv hvis det skete, så manglede han stadig at se en der kunne outrunne hans hastighed.
"Bare Trace" Rettede han roligt. Ved sin hofte bar han to tydelige kortsværd. Det var ikke ligefrem ualmindeligt at bære våben, men Trace skjulte dem mindre end den almindelige befolkning, de var trodsalt lige så meget en advarsel, som egentlige våben.
"Foretrækker De frøken, frue eller noget helt andet miss Vierna?" En statusbetegnelse af de almindelige. Trace var af slaveslægt, så han havde aldrig vænnet sig til at blive tiltalt med fine etiketter, men til gengæld var han vant til at bruge dem overfor andre. Slaver skulle jo tiltale alle som var de af kongeslægt.
Han burde egentlig se at tage afsked med teatret. Hans opgave var klaret og der ville ikke være synderlig lang tid til næste patruljerunde. De var egentlig utrolig flittige med patruljerne når man tog i betragtning at der ikke var noget af værdi i selve salene. (hvertfald ikke medmindre man kiggede inde i stolene)

Hun svarede ikke på det men smilte bare og fulgte ham med hendes øjne konstant, hun var ikke just bange for at han havde tænkt sig at angribe hende, men stadigvæk så kunne man ikke helt stole på ham, han var jo trodsalt et sted han ikke burde være og på et tidspunkt som blot gjorde det værre, men stadigvæk så var de slemme drenge bare tit en smule sjovere. Hun lagde med det samme mærke til sværdene, og det virkede jo heller ikke ligefrem som om han prøvede at skjule dem, men det var også hende der havde trukket et våben først, hun satte sin fod op på scenen, hun satte kniven tilbage på sin plads ved hendes hofte.
"Tja Trace de kan egentlig kalde mig hvad end de har løst til, udover Frue, jeg er ingens frue"
Sagde han og det var tydeligt at det var ment imod Trace, hun bevægede sig roligt hen og stilte sig foran Trace, hun bøjede sig en smule fremover så hun kigge ham direkte ind i øjnene.
"Så hvad synes du så om min lille dans? Normalt tager jeg penge for publikum"
sagde hun og grinede en smule, idet hun lod en finger røre hans næse idet hun sagde at hun normalt tog penge for det ( ? )

Tungen gled roligt frem og skubbede til piercingen der gennemborede underlæben, alt imens han mødte hendes blik. Hun var tæt på, meget tæt på.
"Erotisk, tillokkende og perfekt helt ned til den mindste detalje" sagde han og afslørrede et kort skævt smil "Men normalt lader jeg heller ikke folk se mig, så skal vi ikke lade normaliteterne blive en anden snak?"
han rakte roligt op og greb om hendes hånd. Han skulle bruge sin næse til at trække vejret igennem ellers ville han ende med lidt for mange problemer. Han førte roligt hånden væk og strøg derefter overfladen af sin hånd henover den sorte kind.
"En ting der undrer mig er dog hvad en danserinde laver her så sent, regnede med i fik danset rigeligt i løbet af dagens forestillinger?" En dårlig vane, altid søgte an information og skønt det ikke var bevidst, så kunne man følge det i alle hans samtaler. Spørgsmål der søgte forklaring på det ubeskrevne og tanker der omkredsede det mystiske. Han var en tænker.

Vierna kiggede undrende på den piercing, hun havde set en del gennem tiderne, og hun havde selv i ørerne, ja hun havde da også set dem i tungen endda, men hun havde godt nok aldrig set dem sidde der. Hun kunne ikke lade være med at smile en smule, og hendes ellers mørke kinder fik en rosa farve, hun rødmede.
"Tak Trace, men jo vi kalder den lige
Sagde hun, Trace lod hende desværre ikke prikke ham på næsen, suk tænkte hun bare det kunne ellers have været sjovt, men måden som det her udviklede sig på gjorde hende skam heller ikke spurgt, han havde faktisk rimelig bløde hænder, hun fniste en smule idet han aede hende, han var virkelig selvsikker ham her Trace.
"tja jeg kan vel bare adrig få nok af at danse, måske kan du en dag få en privat forestilling, hvor du ikke behøver spionere på mig"

"Frøken Vierna, er de ved at være fær...... HVEM ER DET" Sagde en vagt og råbte den sidste del, vagten havde stukket hovedet ud imellem gardinerne, og man rørte lyden af et sværd der var på vej ud fra sin skede, Vierna stilte sig lynhurtigt i vejen imellem de to, hun satte blidt men bestemt hånden på Trace's skuldrer for at sørge for at han ikke sprang frem ( ? ).
"Beklager meget Hr Schmidt, jo se de, han er min kæreste og selvom jeg sagde at der ikke måtte komme andre, så ville han simpelthen ikke tillade mig at gå alene hjem, der kunne jo ske mig alverdens ting"
Sagde hun med så uskyldig en stemme som hun kunne præstere og stod med det samme med begge arme omkring Trace's arm, hun lagde sit hoved blidt på hans skulder og smilede til vagten, som blot gruntede et eller andet og gik med det samme.
"Tja Trace nu er de nød til at følge mig hjem, eller ville de gøre en løgner ud af mig? En middag ville også være acceptabel"

Allerede inden Vierna havde lagt hånden på hans skulder var musklerne i Traces ben anspændte og på renden til et spring imod vagten. I hans venstre hånd var en skjult kastekniv, der ubetvivlsomt kunne være rettet mod vagten, men hendes selvsikkerhed og improvationsevner imponerede ham. Vagten så han dog blot på med et roligt blik. Ingen følelser i hans øjne. I det samme vagten var væk lænede Trace sig tilbage i stolen.
"Jeg ved ikke engang om jeg skal takke dig eller skyde skylden på dig for det" Sagde Trace og sukkede kort, ironisk, han så op på hende igen og smilte så "Men det kan vel ikke være andet en mulighed nr. 1"
Han lagde hurtigt kastekniven tilbage i sin holder, der var fastspænd omkring hans skinneben, før han rejste sig op.
"Hvad med jeg følger dig hjem i aften og så giver jeg middag næste gang. Så skal jeg nok skaffe os et glimrende bord og jeg garanterer dig en fantastisk aften" Sagde Trace med et charmerende smil. Han havde to andre bestillinger han skulle aflevere inden morgengry.
Hvis vagterne kom nu var han allerede senere på den end han burde og dog... der burde stadig være et kvarter før næste patrulje... Med blikket på Vierna gik det op for ham, det var på grund af hende at rutinen ikke passede. Den slags var farligt.

Vierna pustede åndet lettet op idet vagten var smuttet, hun regnede med at Trace havde en skumlere grund til at være der end bare at kigge på danserinder, desuden ville der oftest ikke være nogen til stede overhovedet. Hun havde med det sammet mærke at Trace's muskler spændte og at han havde været klar til at angribe vagten, det gav heller ikke ligefrem det bedste billede af ham. Hun grinede en smule, hun forventede bestemt at Trace ville give hende en lille gave for det besvær han havde skabt, eller hun håbede da ihvertfald.
"Tja, jeg ville da bestemt mene du skylder mig en tak, og du er velkommen til at gøre det som du har lyst til, en pæn kjole, smykker hvad du nu kan finde på"
Sagde hun drillende og kunne ikke lade være med at grine en smule.
Hun så det charmerend smil på Trace's læber, han var.... anderledes end de fleste andre fyrer, ihvertfald var han meget anderledes fra dem hun havde mødt indtil videre, ikke kun at han var spændende, men han virkede også meget charmerende, intellektuel og så en anelse farlig.
"Det lyder helt og aldeles fantastisk, og jeg ser frem til en middag med dem, og hvis du klarer dig godt så kan det jo være der er mulighed for en privat dans"
sagde hun og fniste en smule idet hun tog i hans ene arm for at følge med ham ud.

Trace smilede for sig selv og begyndte at lede de første par skridt i retningen af hoveddøren. Det undrede ham en smule hun ikke havde spurgt til hvordan han kom ind, det var jo ikke ligefrem et let bevogtet område de stod i.
"I såfald vil jeg sikre mig at De får en aften De aldrig vil glemme" Han havde et glimt i øjet da han sagde det. Han vidste udmærket hvad der skulle gøres, men havde ikke i sinde at fortælle det. Overraskelsens effekt var trodsalt umålelig sammenlignet med andre træk han kendte til.
Han åbnede roligt døren ud til gangene. gangene var små og snoede, ikke noget der var traditionelt for den type bygninger, men noget der passede Trace glimrende Det gjorde at han næsten konstant var klar på det næste hjørne og uden problemer kunne træde frem, velvidende om at der var fri bane.
Elverkvinden morede ham, hendes personlighed var udfordrende og pirrede hans interesse. Hendes handlinger afslørrede et skjult talent og mystikken omsvulmede hende som et let slør, som han ikke vidste om han skulle undersøge eller blot nyde at betragte. Dette skulle nok blive interessant.

Vierna mærker en smule efter, for at finde ud af hvor store hans muskler faktisk var, Trace ville højst sandsynligt lægge mærke til det men hun var ligeglad, hun så nødigt at han under trøjen var spinkel som et skelet, ikke at hun ville have en stor pumper, nej tværtimod men hun foretrak nu at vide hvordan hans krop faktisk så ud, hendes eget kostume dækkede jo ikke så meget, så han havde set det meste. Men hun vidste at der ikke rigtigt var noget at gøre ved det, hun måtte se frem til at se ham i et flottere attire hvor hans kropsbygning var synlig.
"Det lyder fantastisk, og jeg vil bestemt også gøre mit, så længe du viser mig at du er værd at bruge kræfter på"
Sagde hun en smule drillende og kunne ikke lade være med at grine, hun krammede sig lidt tættere ind imod Trace, hun havde aldrig brudt sig om disse gange, de var forfærdelige, specielt når man lider af klaustrofobi, hun trak derfor vejret i hårde drag, og det var tydeligt at Trace ikke kunne få sin arm tilbage lige med det samme.

Presset på hans arm var mere en han ville have forventet, han blev ikke blot holdt om, han blev holdt fast. Blev det nødvendigt at springe ville han havde hende på slæb og hvorvidt hendes krop kunne tåle trykket var uvist, hans var trodsalt speciel på det punkt.
Han besvarede hendes spørgsmål med et selvsikkert smil, som vidste han noget der ikke skulle siges højt. Et smil, som var sejren allerede i hus.
De nåede hurtigt hoveddøren, hvor en vagt sad bag disken. Blikket var rettet direkte mod døren, men selv da de trådte frem midt i hans synsfelt reagerede han ikke. Over hans pande kravlede en lille sort flue inden den forsatte ned og direkte hen over hans øje uden han så meget som blinkede. Fyren var lammet. I nakken havde han et lille stikmærke og i skraldespanden lå en lille kanyle. Det var her Trace var trådt indenfor. Fyren ville vågne om ca. 5 minutter uden viden om hans midlertidige blackout.
Han skubbede elegant døren op og tillod kvinden at træde ud som den første, hvorefter han roligt fulgte hende i halen.
"Må man spørger hvor frøkenen ønsker at følges hen?" Herfra vidste han ikke hvor hun ønskede at blive ført hen. På begge sider af dem var der beboelser, nogle dyrere end anden. Ligefrem for dem lå markedspladsen, men han tvivlede på det var muligt at shoppe på denne tid af døgnet.

Vierna så udmærket godt smilet på Trace's ansigt, og det fik hende selv til at smile, det lod vist til at Trace var sikker på at få noget i aften, men det ville ikke ske, hun var sikker på at Trace var rigtig glad for hende, ja faktisk tiltrukket af hende, men en ting var sikker og det var at Trace skulle udfordres, ellers ville det ikke være sjovt.
Trace havde fat i Traces arm og aede den blidt en gang imellem, og det undrede hende kraftigt da vagten overhovedet ikke bevægede sig, men Trace var jo trodsalt kommet derind uden at vagterne vidste noget om det, hun kiggede lidt undrende på ham, men hvis han ville have dræbt hende havde han jo allerede gjort det.
"Han er ikke død vel?"
Sagde hun, men formåede dog ikke at lyde skræmt overhovedet, hun havde trodsalt oplevet sin del af død men det kunne vel ikke ødelægge hendes mulighed for arbejde vel? det håbede hun ihvertfald ikke.
"Jeg er rimelig ny i byen, men jeg bor på den store kro, du ved den ved det store springvand"
Sagde hun og smilede blot til ham, hun kunne sagtens finde vej men håbede trodsalt at Trace selv ville gøre det, det ville virke lidt mere maskulint.

"Bare rolig, den fine mand sover kun. Drab ville jo efterlade spor og sende problemer i halen på mig" Sagde Trace idet han gennemsøgte sit hovede for springvand.
"Men jeg gætter på den er Den faldne Drage De snakker om." Sagde han med et smil og førte hende straks ind gennem en lille sidegade. En smutvej. "Jeg hører at værten laver en glimrende tallerken krydrede kartofler, er det rigtigt?" Eftersigende de bedste i byen, hidtil havde ingen fundet ud af hvilke krydrerier han anvendte til at fixe denne ret, men det lod ikke til at indsamlingen af den var blevet besværet af den seneste tids problemer, så den måtte åbenbart vokse i nærheden.

Vierna smilede til ham og krammede sig tæt til ham, det var meget heldigt at vagten blot sov, det ville gøre at hun ikke ville forbindes med en morder og derved ødelægge sin chancer for at få senere arbejde, og som Trace selv sagde så efterlod det ingen spor, og derved heller ingen problemer for nogen af dem, så det var simpelt hen perfekt.
"Det har ret, og ikke mindst skabe problemer for mig"
Sagde hun blidt og smilede til ham.
Hun tænkte sig lidt om, og efter et par sekunder så hun det store skilt som var prydet af en gylden drage i sit hoved, det var skiltet til den kro hun boede, og hun nikkede anerkendene til Trace for at fortælle ham at han skam havde gættet rigtigt.
"De har ret, den er bestemt ikke værst, men jeg har kun prøvet den en enkelt aften"
Sagde hun med en varm kærlig stemme idet hun trak sig lidt tættere ind til ham.

"I såfald må de lade mig betale for en sådan omgang, de trænger vel også til at få noget at spise efter deres skønne forevisning i teaterbygningen" sagde han med en silkeblød stemme der let strøg gennem luften.
Han førte dem ubesværet ind i lille gyde og gik roligt videre.
"Og vin hører sig selvfølgelig også til en sådan delikatesse" tonen blev stadig blødere idet de trådte ud på den anden side af gyden. Foran dem hang det store dragehovede der var blevet kendetegnet for den lille kro. rygter gik sågar om at ejeren fik sine kartofler branket af en ægte drage, men den slags var blot fuldemandssnak.
Med en utrolig elegance skubbede han døren op og tillod hende at træde først ind, mens hans mund let fremførte de velkendte ord. Damerne først.
Døren var trodsalt ikke bred nok til de begge kunne træde igennem på en gang.

hun smilede en smule og kunne ikke holde et lille grin tilbage, hun elskede hans forsøg på at lege gentlemand, og det var sjovt hvordan alle mænd gjorde det, det er ikke engang fordi det er så velset, det modsatte er bare meget ilde set tænkte hun for sig selv, men hun nød altid en fyr som forkælede hende lidt, så hun bød det velkommen med åbne arme.
"Tja hvis de insisterer kan jeg vel ikke sige nej"
Sagde hun og fniste en smule, idet hun fulgte efter Trace igennem gyden og hen til den lille kro hvor hun overnattede, det var et dejligt og hyggeligt sted, selvom hun ikke var der særligt tit, hun sov der og det var omtrent det, hun ville meget hellere være rundt omkring i verden eller bare rundt i den store by for at shoppe.
Hun så ham blidt åbne døren op og smilede idet han lod hende gå først ind, hun lænte sig tilbage og gav ham et lille kys på kinden som tak for hans gestus, hun var vel nød til at give ham en smule hvis han skulle fortsætte med at vise hende interesse.