Pyrrha kiggede forsigtigt ind i gården. Der lod heldigvis ikke til at være nogen. Lettet listede hun ind. Det var så meget lettere at være lidt alene, når de rejste ude på landet. Men der kom hun til gengæld sådan til at kede sig, så byen var nok at foretrække.
Det var lykkedes hende at komme væk fra Vale - hvordan det så end var gået til. Normalt var han alt for overbeskyttende, og ikke til at komme udenom.
Hun satte sig forsigtigt på bænken, og vejede sin pung i hånden. Hun havde tjent nogle småmønter ved at spille en halv times tid. Måske endda mere end småmønter, for der var kommet en del rige folk forbi. Men hun havde ikke taget sig tid til at tælle pengene, for der var alt for mange tyve på gaden.
Og hun var kommet forbi en anden musiker. Ikke en hun havde mødt før, og hendes familie var ellers lidt overalt. Han havde spillet sådan en munter melodi, måske hun kunne huske den?`Prøvende fandt hun sin blokfløjte frem, og forsøgte at finde frem til tonerne, som hun huskede dem.
Krystallandet