Mellem de høje reoler kommer der en skikkelse gående. Det var længe siden at Samson havde våget sig ind på et bibliotek, og det var også tydeligvis længe siden at det havde set en fugtig klud på de støvede hylder.
Samson lod flabet en finger glide henover en af hylderne på en reol, som så samlede en lille bunke støv sammen til en nullermand. Han gned to fingre mod hinanden, så støvet kunne forsvinde fra hans finger.
Samson skar en lille grimasse, der tydede på at støvet i luften generede hans næse.
Dagen i dag havde han brugt på at gå rundt på hele borgen for at se hvordan tingene stod til. Han havde da fundet et par ting der skulle rettes op på, og de ting skulle selvfølgelig ikke udføres af ham selv, men af slaver og arbejdere.
Samson gned sin hånd mod et vist sted. Det var nu længe siden at han havde taget den ordentligt i brug. Bare den nu stadig virkede!
Samson tittede frem fra de mange reoler og gik nu ned af en passage, som førte ned gennem reolerne. Der stod numre på hver reol, så man havde overblik over dem.
Pludselig stoppede han sin gang og gik ind mellem en af dem. Et øjeblik stod han og kiggede på en hylde og hans blik faldt over flere bogrygge. Dér! Han trak bogen ud. Han vendte bogen om. "Krystaller og deres værdi" Samson smilte lidt for sig selv og trådte et skridt tilbage.

"Aha.." Samson var nu ikke meget til det med bøger. Meen.. hvis de kunne give ham nogle oplysninger som var værd at vide, så var det noget andet i Samsons forstand. Han trådte ud fra reolerne og ud på 'stien' mellem reolerne. Han gik ned igennem og fandt tilsidst et læsehjørne hvor han satte sig i sofaen. Han smækkede sine fødder op på bordet foran og satte sig godt tilrette. Fingrene strøj over de tøre sider og bladrede bogen igennem for at få et hurtigt overblik over indholdet.

Samson rynkede en smule på næsen. Der var utrolig mange navne på alle mulige krystaller. Forskellen var åbenbart bare værdien.. og også farverne.. Men det var ikke bare en bestemt farve som gjorde at deres værdier var højere, derfor måtte det ikke være dét der afgjorde det. Med lidt logik tænkte Samson sig frem til, at antallet af dem måtte være afgørende - hvis ikke bare at det kun var en lille del af det.
Han bladrede videre...

Han hørte skidt mellem reolerne. Samson skævede ud til stien. Han plantede sit blik stift på et sted af reolen ved stien, og efter nogle få øjeblikke så han Taylors skikkelse. Samson spærrede øjnene en smule op, men ikke desto mere end det ville kunne ses.
*Hvad laver han her?!* tænkte Samson og rynkede en smule på næsen. Han blev siddende et øjeblik og lyttede til Taylors fodtrin som blev mere og mere utydelige, indtil de helt stoppede. Taylor måtte være stoppet og dermed nået sit mål, hvad end det så kunne være på dette støvede bibliotek.
Samson rejste sig roligt. Han tog ikke et eneste skridt der ville afsløre ham. Hvad end Taylor lavede her, så var det ihvertfald ikke noget som han ville have at andre skulle se. Samson lod sin magnetiske evne hjælpe ham på vej mellem reolerne. Forsigtigt svævede han en smule over trægulvet og over mod Taylor og.... en tjenestepige?
Samson landede forsigtigt på gulvet uden at støvlerne ville give nogen lyde fra sig. Samson lagde sine arme over kors og de kølige øjne hvilede på Taylor og tjeneste pigen - eller det vil sige.. hendes ben. Hendes ansigt kunne han ikke se fordi Taylor stod i vejen, men han kunne se på hendes tøj at hun arbejdede for ham. Han sagde intet, ventede blot på at han ville blive opdaget af en af dem.

Samson hævede et øjenbryn af tjenestepigen. Det var ikke just det han troede at han betalte hende for.
Da hun løb forbi ham med klud og spand gjorde han sig ingen anstrengelser for at se efter hende. Han bemærkede skuffelsen i Taylors øjne, som om at det var Samsons skyld at han ikke fik noget i dag. Samson forstod. Han trængte jo også selv. Uden at se sig over skulderen fik Samson et greb på tjenestepigen med sin magnetiske evne i sidste øjeblik inden hun var helt ude af syne. Roligt lod han hende komme hen til dem igen, men ikke i høj fart, og hun var endnu et godt stykke væk fra dem.

"Så det er sådan du tilbringer din tid? Det skulle også undre mig ufattelig meget at se dig på et bibliotek med en bog.." Brummede Samson køligt. Samson skulede ned til sin egen bog som han holdt klemt mellem sin krop og arm. Han tog fat i den og smed den fra sig over på et bord som stod nærmest.

"Tror du at jeg betaler tjeneste folk for, at du kan få noget på den dumme? Eller det har måske udviklet sig så meget at I to nu er ægtefæller?!?" Samson havde lyst til at grine lidt som tegn på hån, men lod trodsalt være. Hans stemme forblev kølig og alvorlig.
Samson trak stadig i tjenestepigen og hun så ikke ud som om at hun var helt stolt ved situationen da hun ikke vidste om der var noget der ventede hende. Kluden og spanden havde hun smidt fra sig, da Samson begyndte at trække i hende.

Samson stirrede stift på Taylor og han bemærkede udemærket godt Taylors blik på hans bog. Heller ikke noget han lige havde regnet med.. at se Samson med en bog. Men hva.. det havde Samson heller ikke just selv regnet med når alt kom til alt.

Samson noterede sig Taylors bemærkning bag øret. Nej, der havde ikke lige just været noget for banden i et pænt stykke tid. Men nu da Mørkets Lord havde magten synes Samson ikke at der var så meget at tage sig til. Folket var jo ikke så meget ude som de havde været før. Desuden.. så var der vidst lidt mere at kæmpe for hvis det var Lysets Dronning der havde magten? Vent lidt.. stod han og overvejede at lade lyset vinde, bare for at han selv kunne have det sjovt igen? Det gjorde han jo egentlig nok.. Men hvis det skulle gøres, så skulle Mørket ikke have noget som helst at vide, men det skulle gøres omhyggeligt.

Samson fik et smil på læben.

"Nej.. det har du helt ret i.. Er det ikke sandt.. at det er lige som om at man næsten ikke kan mærke folket, når nu det er Mørket der hersker i landet?" Samson hævede hagen en smule mens han iagttog Taylor. Folket var trodsalt ikke så glade, så det var ikke humøret man kunne tære på. Men hvis de var glade, så havde de også livsånd, men nu her når alt så så dødt og fortabt ud var der kun få sjæle tilbage, som endnu var i besiddelse af det håb som engang var i alle. Dem, som man engang kaldte for et folk. I disse tider var det svært at se et folk. De tog sig kun af sig selv, da det var for farligt at turde våge sig ud for at beskytte andre, for dengang da Lyset herskede, var der trodsalt noget der hed retfærdighed.
Samson fik nu hælet tjenestepigen helt ind til sig, og han lagde nu en arm bag hendes nakke og videre over så han holdt på hendes skulder.

"Så I er ikke partnere hva'?" Samson så ned på tøsen et lille stykke tid, hvor hun bare kiggede ligefrem på Taylor.
Samson studerede hende lidt.

"Hmmn.. fine og tydelige kindben.. faste lår og fin figur.. hmmn.. ikke dårligt valg, Taylor.." Han så atter tilbage på Taylor, igen med et lille smil.

Samson puffede hende hen til Taylor, så han skulle nok gribe hende for at hun ikke skulle falde, da det trodsalt var lidt af et brutalt skub.

Der måtte have været en mening at Samson var endt her, hvor han var nu, sammen med dem. Han var kommet til at tænke i de baner omkring Mørket og Lyset, som nok ville kunne være et godt træk for banden. Spørgsmålet var bare så lige, hvordan det skulle udføres uden at det ville blive opdaget at de ville stå bag? Det krævede jo trodsalt de rigtige kontakter, og Samson og co. skulle jo heller ikke få Mørket på nakken efter deres træk. Deres spor skulle være usynlige for alle og enhver, undtagen for de personer som man kunne stole på.

Samson så stift på Taylor.

"Sandt.. Vi må snart indkalde banden.. Vi kan så småt begynde at sige det til medlemmerne for der skal ske noget, og det skal være så hurtigt som overhovedet muligt!" Brummede Samson med sin dybe og let hæse stemme som tydeligt skar igennem biblioteket.

Selvom Samson heller ikke troede at Taylor kunne finde på at gifte sig, så synes han nu et eller andet sted at det alligevel var lidt morsomt at nævne det for Taylor.

"Du kan få lov til at gøre med hende hvad du vil, så længe hun ikke kommer til skade, men jeg gik heller ikke ud fra at det var din hensigt..." Samson kastede et blik på hans bukser og smilte kort. Nej.. det var vidst ikke hans hensigt.

Samson bemærkede Taylors ivrige smil. Han tænkte nok at han ikke ville være helt lige glad med den bemærkning. Taylor var et trofast bandemedlem. Apropos trofaste bandemedlemmer, så skulle han måske lige tjekke medlemmer lidt igennem, for at se hvad de egentlig rendte og lavede og at de ikke lavede upassende ting som skulle være imod de uskrevne regler indefor borgens tunge og mørke mure.

Samson smilte roligt til Taylor da han begyndte at snakke om at mørket kun gav banden begrænsninger. Det var jo nærmst som om at han havde læst hans tankegang. Samson nikkede let som svar. Tjenestepigen var her endnu og man vidste aldrig om hun ville kunne finde på at løbe omhjørner med små oplysninger som var fortrolige for banden.

"Tiderne er ikke til at forudse..." brummede Samson en smule gådefuldt, men måske var der alligevel en mening med det. Tiderne kunne jo trodsalt nå at ændre sig, da man ikke vidste længere end dagen og vejen. Imorgen vidste man aldrig hvad ville byde på.

/frys

Samson bemærkede selvfølgelig godt Taylors blik som var fuld af længsel efter kvindens kød der gik runde omme bag ham. Dog var han ikke så tilfreds med at hun gik rundt omkring bag dem, for hvis det skulle ske at hun skulle fortælle oplysninger videre, så var han godt på den, selvom han selvfølgelig bare kunne dræbe hende efter det, men så ville det være forsent og han ville have en køn rengøringsdame færre.
Men nu var det sådan at han kunne få lov til at bestemme om hun skulle gå rundt omme bag ham eller ej. Han vendte sig om og så mod hende.

"Gå ned i den anden ende af biblioteket. Der er forfærdeligt støvet dernede, og kom tilbage når du har ordnet det..." Brummede Samson og tjenestepigen skyndte sig at adlyde og komme afsted, efter hurtigt at have set på Taylor, måske en smule beklagende og med en smule længsel i blikket.

Samson vendte sig igen mod Taylor.

"Jeg regnede med at jeg ikke skulle få hende til at forsvinde helt, men jeg kan ikke have at hun render rundt bag, når vi begynder at snakke fortroligt." Brummede Samson efter at have tjekket at hun var helt ude af syne og at hun havde tids nok til at komme væk fra dem.

"Udemæket.. Kan jeg stole fuldt ud på dig, Taylor? Nu vil enhver sikkert sige ja hvis de stod i din situation lige nu for at få oplysninger. Så derfor, må du nu gøre dig umage for at vinde min fulde tillid til dig og komme med argumenter til, hvorfor det er at jeg ville kunne stole på dig, hvis jeg kan.." Brummede Samson og lagde sine arme over kors. De så utrolig store ud når de sådan lå tæt ind til hans krop. Det lignede at han lige var kommet fra træning sådan som de var godt spændte, så spændte at man kunne se en blodåre ligge tæt op mod den meget opstramte hud.
Samson havde skam prøvet at blive forrådt, så han havde svært ved at få tillid til andre, for så skulle der virkelig være noget om det.

Selvom Samson undertrykte kvinder, ligesom Taylor gjorde, så vidste Samson at de udmærket godt kunne finde på at sige noget videre, men uden at bruge hovedet (i hver fald langt de fleste af dem, men med få undtagelser). Samson havde skam oplevet kvinder være på tværs og det skulle trods alt helst ikke ske igen. Alligevel kunne de ikke undvære kvinder i verdenen for de opfyldte lyster og behov, og så selvfølgelig.. så var der jo nogen som skulle føre hans børn videre i verden af den 'rigtige' race.

Samson så indgående på Taylor. Han lurede lidt på hans svar, men fandt det ganske godt og dette viste han med et tilfredst smil på sine læber.

"Et bedre svar ville jeg nok ikke kunne få, Taylor. Du har indordnet dig med tiden, så du omsider er på den helt rigtige plads.. Er der nogen ting du ønsker dig af mig, som tegn på min tilfredshed?" Samson hævede let øjenbrynene. Det var ikke tit at Samson var åben for ønsker, så det ville nok være nu eller aldrig hvis man skulle udnytte dén mulighed. Selvfølgelig var der da grænser for ønsker, og var det noget stærkt stødende for Samson selv kunne han helt sikkert godt besvare med en god gammeldags knytnæve i ansigtet.
Hvad end Taylor ville ønske sig, så gik Samson ikke ud fra at han var dum og ville tro at der ingen grænser var for ønskerne.

Rex trappede afsted på gangen. Han knugede flasken i hånden, som han skjulte nede i lommen. Han skævede ind ad dørene han passerede. Han styrtede afsted med et forvirret, nervøst blik.
Tap tap tap tap.
Sådan lød det fra hans sko.
Han sukkede højlydt og knugede flasken hårdt i sin hånd. Et øjeblik overvejede han om den ville krakkelere. Han stoppede op da det gik op for ham at han havde passeret den dør han skulle ind ad. Han traskede hurtigt tilbage til døren, stoppede foran den og rettede på kragen før han gik ind.

Samson og Taylor var der. Som han var blevet lovet. Han mindede sig selv om at give vagten der havde sladret lidt ekstra drikkepenge.
"Godaften D'Herre." sagde han hæst. Han rømmede sig, "De sendte bud efter mig?" sagde han. Han havde øvet sig på dette. Der var ikke blevet sendt bud efter ham, men det var en udemærket undskyldning til det her job...

Samson hævede forbløffet sine øjenbryn over Taylors svar. Det var ikke just hvad han havde ventet, han havde nærmest forventet at Taylor havde ønsket sig et eller andet stort. Måske en position i banden? Men Samson var ikke utilfreds..

"Udemærket.." Brummede Samson mens han stod og så en smule 'bedømmende' på Taylor, som om at man skulle tro, at han prøvede at tænke sig frem til et eller andet som han kunne give ham, eller om han bare prøvede på at tage gas på ham.

Samson skulle lige til at åbne munden for at kommentere noget mere på det, men han vendte sig halvt, da han hørte trin længere nede mellem bogreolerne. Han så lidt til siden og fik nu øje på Rex der kom farende, med en påstand om at de havde tilkaldt ham.

"Mener ikke, at jeg har sendt bud efter dig?" Brummede Samson med øjenbrynene liggende tungt ned mod sine øjne, så det gav ham et lidt vredt ansigtsudtryk at kigge på. Hvorfor skulle han komme der nu?

Rex stirrede på Samson da denne påpegede at der ikke var blevet sendt bud efter ham. Han smilte og trak på skuldrene. Et smil bredte sig over hans læber imens han strammede grebet om flasken i sin hånd, der var gemt i lommen.

"Med forlov, Samson... Det var ikke dig der havde sendt bud efter mig." påpegede han og lo kort. Han lod hånden glide igennem det uglede hår og stirrede på Taylor med et vurderende blik. Han så ud til at tvivle en smule.

"Taylor..." begyndte han og tog et skridt imod de to mænd. Han stoppede så der var kun en meter mellem ham og dem.
"Det omhandlede det dér, du ved." sagde han, som var det noget indforstået som kun Taylor og Rex vidste. Måske et komplot imod Samson? Rex morede sig med dette skuespil. Han mente selv at han gjorde det forholdsvis godt. Flasken ville skabe en dødbringende gas. Derfor havde han taget et halstørklæde på, som han ville skærme sig selv med.
Han tog flasken op af lommen.
Nu eller aldrig!

"Der var lige noget jeg ville sige, inden det er forbi." begyndte han med en nervøs mumlen, "Og det er, at I altid har været uperfekte. Begge to."
Han hævede flasken, stirrede dem i øjnene og et sygligt smil bredte sig over hans læber.
"Jeg forbliver et cetera."
Og med disse ord kastede han flasken i jorden. Der lød et knald og en mørk gas steg op. Han trak straks halstørklædet for læberne og havde svært ved at holde latteren tilbage. Snart ville de to mider... Være FORTID!

Samson skulede til Taylor. Havde Taylor sendt bud efter ham? Det så ikke helt sådan ud fra Taylors side, han så ud som om at han var lige så uvidende omkring dette besøg, som Samson var.
Samson så ikke hen på Rex igen, men lod blikket fæstne mod jorden, koncentreret lyttende. Samson kunne jo bare sende ham væk igen, men nu var sagen den, at han rent faktisk overvejede at skulle dele en plan med Rex, for han ville uanset hvad, være en del af planen omkring Lysets Dronning som skulle tilbage på sin post. Det var jo det som Taylor og Samson havde stået og snakket om før Rex havde afbrudt.
Samson så ikke ud som at at han lige havde opfanget at Rex stod og svinede både ham og Taylor til, for hans reaktion var ret langsom, for han så først vredt op lige før flasken blev kastet og luften blev fuld af luft....

Røgen fra gassen omsluttede Samson. Den mørke skikkelse inde i røgen blev mindre og mindre, både højde og drøjde mæssigt. Håret blev kortere, den hvide hårtot blev fjernet, skægget forsvandt samt alle de meget overdrevne muskler forsvandt, så de blot blev en normale at se på. Samson var blevet en... 15 årig.

Rex stirrede lamslået på dem, da røgen bredte sig fra dem.
"Hvad i al... NEJ! Det her er forkert! Det var jo meningen aa-- aa..."
En underlig snurrende fornemmelse dannede sig i hans hoved. Som en malstrøm der flåede og rev i hans tanker. Han svejede et par sekunder, forsøgte at finde fodfæste. Pludselig var det somom hele verden voksede omkring ham og så ... Forsvandt den... For at komme tilbage kort efter... Uden at han havde nogen idé om hvad det var for en verden.
Hans hår var blevet mørkere. Meget mørkere. Næsten sort. Hans øjne var stadig mørke indeni og hans hud stadig bleg. Alle hans ar og syninger var forsvundet samt at han var blevet et hoved lavere. Han stod i nogle sekunder og så omkring.

"Danji?" mumlede han og så rundt.
"Hvor er du?" spurgte han og tog sig til hovedet. Pludselig gik det op for ham at han havde noget besynderlig-stort tøj på. "Hvad er... Hvor..." han så sig rundt.
"Åh nej..."

Samson så ned af sig selv. Han var ikke så meget der var besynderligt mht. hans tøj. Det eneste der var nyt for ham, var kappen. Som 15 årrig havde han altid rendt rundt i bar overkrop, og før forvandlingen havde han heller ikke haft noget på overkroppen, så det var ikke så mærkeligt for ham igen. Han hev dog lidt i kappen og så et logo bagpå.

"Hvad fanden er nu dét!?" Samsons stemme var lysere at høre på, og slet ikke den normale dybe og hæse stemme som Samson plejede at have. Han virkede en smule useriøs, hvis man ellers kendte til den gamle Samsons stemme.
Han var desuden ikke særlig høj. Han var ca. 175 cm høj, det var lige en 20 centimeter i forskel.

"Jeg har sikkert fundet denne efter at jeg har dræbte Janesca igår..." Samson slikkede sig om læberne og fik et stort dræber smil frem på læberne. Hans spidse tand kunne tydeligt ses i smilet.

Samson så over på Taylor og Rex. Han spærrede øjnene en smule op, hvem var de? Og hvor var han henne?

"Hey I der! Ved I hvad dette sted er for noget?" Samson overvejede lidt om de havde fået renoveret huset hjemme hos hans forældre, men det var umuligt. For så stort et areal til blot et rum, ville de aldrig nogen sinde kunne få råd til.

Ray stirrede lamslået på de to drenge han delte lokale med. En stor fyr uden tøj på overkroppen og en selvglad blondine. Han stirrede temmelig forundret på dem og så sig omkring. Der lå ødelagt glas på gulvet.
Da blondinen, der kaldte sig Taylor, talte himlede han med øjnene.

"Vorherre bevars," begyndte han og lod tungen glide henover læberne. Han betragtede sit tøj og derefter de andres. De havde alle for stort tøj på. Hvordan i al... ? Han så igen ned på det knuste glas på gulvet. Han lod sig selv falde på knæ for at studere glasset. Det tog ham ikke lang tid at finde ud af at det havde været en flaske. Han stirrede på det og forsøgte at finde rester af indholdet, men der var intet. Der var ikke engang vådt.

"Underligt..." mumlede han lamslået og så på de to andre.
Den ene talte om at de muligvis kunne være i fængsel og den anden anede ikke hvor han befandt sig. Ray så sig om og gik hurtigt hen til et vindue. Det undrede ham at disse to knægte han delte rum med, havde så mørk hud. Han åbnede vinduet med et smæk og stirrede ud i landet.
"Åh... Min... Gud." peb han og stirrede med store øjne ud i 'Midtlandet'. Herfra lignede bjergene kun små forhøjninger.
"Hvordan..." han så ned af muren. Der var langt ned. En mand, klædt som en vagt gik forbi lidt nede. Ray overvejede om de mon kunne være blevet teleporteret hertil. Alle tre. Han vendte sig om og stirrede på de to andre.

"Øh..." begyndte han. Han var helt rundt på gulvet. Hvordan var det muligt? Han måtte være blevet teleporteret hertil. Og dette betød at han måtte ... gå hjem. Det ville blive en lang tur.

"Jeg tror bare at jeg går igen, okay?"

Samson skævede ligegyldigt til Taylor. Hvorfor stod han der og pralede?
Samson lukkede øjnene og lagde armene over kors, rigtig bedrevidende.

"Nææh.. Skulle jeg måske have hørt om dig? tsssk! Blærerøv! Jeg kan garanteret tæve dig!" Samson fulgte Rex med øjnene. Han så ud til at være en form for forsker, når man betragtede det han gik og forretog sig her i rummet.
De vidste tilsyneladende ikke alle sammen hvor de egentlig var henne, men uanset hvad så var Samson ikke bange! Han kunne jo bare brænde stedet ned eller... kaste sig ud for vinduet og benytte sig af sin magnetisme evne så han lander ordentligt! Det havde han jo gjort så mange gange når han sneg sig ud, hvis han havde fået stuearrest.
Samson blev alligevel lidt nysgerrig da Rex begyndte at pive lidt da han så ud af vinduet.

"Hvad har en splejs som dig, fået øje på?" Det var tydeligt at Samson undervurderede alle i dette rum. Det var der ingen forskel på. Forskellen var bare, hvordan han udtrykkede sig.
Han var kommet hen til vinduet. Hans bukser var de samme som han havde haft i den selv samme alder. Men han havde været vandt til at bukserne var så store, for der havde ikke været råd til andet, når nu knægten voksede så meget. Støvlerne passede dog. Hans fødder havde tydeligvis ikke vokset siden.
Samson gik over og stilte sig ved siden af Rex, og så udover landskabet fra vinduet.

"Woo-oow.." Samson så beundrende udover landskabet. Men hvordan fanden var han kommet helt herop? Samson kløede sig lidt under hatten.

Samson vendte sig mod Rex.
"Hey! Du kan godt blive her, det er sikkert DIN skyld det hele! ....." Samson stod et øjeblik og tænkte over hvad det egentlig var at han havde gjort.

"Hvad har du gjort!?" Samsons stemme var hård og kontant. Han holdt en truende knytnæve op mod Rex, som om at han ville kunne finde på at slå ham hvornår det end skulle være.

Ray, der var temmelig overraket over at de andre tilsyneladende ikke ville lade ham gå, fra skiftevis på knægten der anklagede ham for at have lavet alt det her (hvad 'det her' så var) til knægten der nu pludselig stod med en stor dolk i hånden, og spærrede vejen for ham. Ray stirrede på våbenet i "Taylor"s hånd og så derefter på hans ansigt med et uimponeret ansigtsudtryk.

"Ja, ah-ha." lød det mut fra ham. Han så skiftevis fra den ene til den anden. En rynke formede sig på hans pande og det var tydeligt at han tænkte. De mørke øjne betragtede rummet og faldt til sidst på glasset på gulvet.

"Gad vide om det er et tilfælde... Det kan det umuligt være. Vi har alle for stort tøj på. Vi er alle..." han så på de to andre, der begge opførte sig mere eller mindre barnligt, "unge...."
Han rømmede sig og så på glasset.
"Vi kunne være blevet bedøvet af en eller anden og taget hertil."
Han overvejede tanken om at han var på en ø. Omringet af vand. Han skuttede sig og bed sig i læben og gik hen til det knuste glas, efter at have møvet sig væk fra de to kvajpander. Han følte sig en smule irriteret over de navne han allerede var blevet kaldt.
Han overvejede tanken om de var blevet taget af slavehandlere. De tog altid unge drenge og forsøgte at sælge dem for en skilling eller to.

Han så på de to andre. Hvem ville dog købe dem?
Et smil bredte sig på hans læber.
"Heh,"
Han vendte atter opmærksomheden på glasset.
"Jeg har på fornemmelsen at dénne lille satan var skyld i dette her. Og ikke jeg," han sendte et stift blik imod Samson, "bare så vi får det på plads, hmm?"
Han vendte igen blikket imod glasset, før han samlede det op og studerede det indgående. Der var ikke rigtig nogen rester af noget. Han duftede til det. "Lavendel?" Der var en stærk duft af lavendel fra det knuste stykke. Yderst mærkværdigt... Men det var jo med stor sikkerhed ikke lavendel-saft der havde været i denne kolbe. Men hvad så ?

Samson smile et stort syrligt smil ved synet af Taylors truen. Dette skulle nok blive godt. Det var tydeligt at de var to mod en her, men selvfølgelig ville det hurtigt kunne ændre sig hvis det var det. Der skulle bare den forkerte handling til og så var hele situationen drejet.

Samson så nu på Rex, som beskyldte HAM for at have gjort et eller andet, som han ikke lige kendte til. At få dem hertil? Eller at deres tøj var for stort og måske ikke lige kunne huske hvordan de var kommet hertil? Eller var det det helt tredje, mysteriet om den smadrede flaske? Det var ikke til at vide, men DET VAR IKKE HAM!!!

"Jaja! En enkelt ganstand kan ikke tage hele æren for det! Den skal være kommet herover på en eller anden måde! Altså, må en person have styret den! Og det er garanteret dig!!!" Samson kunne lide de udtryk som Taylor kom med for at genere denne knægt, som troede at han var bedrevidende og prøve at komme med andre forklaringer til, hvorfor de var her. Men Samson havde sat sig for hovedet, at skylden var Rex' alene!

"Det er din skyld! Du er den der ser mest mistænkelig ud af os alle!"

Ray stirrede lamslået på de to idioter. Hvorfor var de så... Blinde? Hvordan kunne han overhovedet lave sådan noget her. Og HVAD var det han havde lavet? De andre lod ikke til at vide hvor de var, men det gjorde han jo heller ikke.
Han overvejede kort hvad man brugte lavendel til; med andre ord forsøgte han at skubbe tankerne over på noget andet. Han kunne ikke finde ud af noget. Lavendel!? Man brugte sgu da for himlens skyld ikke lavendel til en skid! Det var jo håbløst!
Han huskede på at kilderne i bjergene ofte blev sået med frø fra planter; roser, liljer... Lavendel? Kunne det være at det ikke var lavendel-vand, men lavendel-frø der frembragte lugten? Så kunne indholdet stamme fra en kilde. Hun rynkede næsen og så imod døren.
Måske lå svarene uden for dette rum? Han skuttede sig og så imod de to andre, da de endelig var blevet færdige med deres råben, skrigen og anklagen.
Ray overvejede kort hvordan det egentlig kunne være, at hvorend han gik hen, så så folk på ham som enten et redskab der skulle udnyttes eller som en slave der skulle... Ja udnyttes. Han var træt af det. Og hvis den blonde spade viftede med den kniv imod ham igen, så ville han fjerne idiotens arm!

Den store og brutale anklagede pludselig Ray, grundet hans udseende? Det var dråben.
Han brød ud i en syrlig og lettere forstyrret latter.
"JEG ser mest mistænksom ud?! DET ER DIG DER STÅR HALVNØGEN OG SNAKKER OM AT HAVE MYRDET EN ELLER ANDEN, OG BLÆRERØVEN DEROVER STÅR OG FÆGTER MED EN ENORM KNIV SOM HAN HELT TILFÆLDIGT TRAK FREM MED ET TEMMELIG OVERRASKET BLIK!!"
Ray placerede en hånd over øjnene og sukkede højlydt, før han lagde armene over kors.

"Okay, hør. Jeg ved ikke hvad der er sket og jeg ved ikke hvorfor. Men jeg ved at hvis vi skal have nogle svar så skal vi ud af den dør!"
Han pejede imod døren der ledte ud på gangen. Han anede jo ikke hvad der kunne være sket. De kunne være rejst i tiden og være kommet tilbage til ... Et af de første århundreder! Eller måske var de blevet kidnappet af en sindssyg stodder, der ville gøre hele verden til sine slaver så han kunne ridde rundt på en stor rød ko og se mægtig ud, dog fejle fordi hans hår ville få ham til at ligne en grim kælling? Eller måske... Var de bare, på mystisk vis og af uvisse grunde blevet teleporteret væk... Til denne ø. Hvorend den så lå.

Taylor begyndte pludselig at nærme sig, med dolken faretruende tæt på sit eget ansigt. Ray stirrede på ham med et 'er du da helt retarderet'-blik og sukkede højlydt.
”Jeg er meget beæret over, at I kalder mig troldmand og alt muligt, men jeg er bare en simpel arbejderknægt fra bjergene. Blot fordi min tøjstil er ret meget bedre end jeres og jeg hverken ligner eller lugter som en psykopat, så betyder det ikke at jeg er en troldmand. Det betyder bare at jeg har lidt klasse og at jeg kender til ordet ”hygiejne.”.”

Han lagde armene over kors og en idé formede sig i hans hoved. Et smil bredte sig på hans smalle læber.
”Men... Måske VAR det mig der gjorde dette til jer. I virkeligheden har jeg zappet jer ind i en anden dimention, og jeg har ikke tænkt mig at zappe jer tilbage til virkeligheden, hvis I ikke opfører jer ordentligt og taler og opfører jer ordentligt overfor mig.”