Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
hun hører der bliver banket på hendes dør, men tør ikke rigtigt åbne den, men går dog alligevel hen og åbner den forsigtigt.
,,hallo?.." kommer det forsigtigt fra hende
Hikaru rømmer sig hurtigt. "halløj.. jeg hedder Hikaru, og jeg ville spørge om de vidse hvor.. hvor markedspladsen er?" spørger han en smule usikkert og smiler også usikkert
,,nej, det ved jeg ikke" siger hun forsigtigt og meget usikkert efter det der lige er sket hende.
hun ser ned i jorden og hendes hånd er rød efter blod da hun har holdt for sit sår på maven
,,det ikke noget.." siger hun stille og ser væk, hun kan stadig ikke komme over at hendes kæreste bare forlod hende hvor hun havde mest brug for ham. ,,jeg klare mig nok.." siger hun forsigtigt og ser lidt op på ham
hun ser op på ham og ved ikke helt om hun kan stole på ham.
,,undskyld, men stoler ikke rigtigt på mænd.." siger hun undskyldende og ser op på ham så kan nok vil kunne se såret på hendes hals
hun halter efter ham og tager fat i hans hånd.
,,undskyld.. ville ikke gøre dig trist.. det er bare fordi jeg ikke har nogen gode minder fra min tid sammen med mænd.. udover dem fra min kæreste.. men du kan jo sagtens være sød" siger hun med et lille svagt smil
hun smiler og halter med ind, går hen og tager den lille papkasse med udenfor begynder svagt og langsomt at grave et hul, lægger smertefuldt kassen ned i hullet, dækker det til og går ind igen med tårer i øjnene
"Hikaru" siger han galant og bukker "rart at møde dem" siger han roligt, og går ud på toilettet, kommer ud igen med noget forbinding han fandt derude og siger "lad mig hjælpe med såret" han smiler venligt, og prøver at vinde hendes tillid det er jo ikke så sjovt at være sammen med en der ingen tillid har til en