☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Nedre By

Flammende Blod | Fortidstråd

Noel

Noel

Leverandør for Urter, Alkymi & Magiske Remedier

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske/Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Lorgath 01.03.2026 01:47
"Lang dag?" Åh ja. Meget lang. Faust var ikke videre kendt for at være mild, men det betød ikke så meget for Noel hvorvidt han arbejdede hårdt eller ej. Han fik sin betaling og han var mere fri end han havde været i en god sjat år. Det var ikke længere lige så nødvendigt at skjule hvad han var. Nå ja, selvfølgelig havde han slet ikke ytret et eneste ord til nogen om hvad han egentlig var. Især ikke efter elementalernes vrede tilbage i året 2010. Hans mor havde holdt sig ude af det og hun havde givet kraftigt udtryk for, at Noel burde lade den del af hans natur være bag komplet lås og slå.

Bonden stirrede nu meget forvirret. Noel havde dagdrømt. Igen.

"Åh, beklager. De må have ret. Meget lang dag." hans ord var efterfulgt af en lav latter, præget af hvor flov han var over at have ladet bondemanden vente. De gik trods alt og talte sammen i øjeblikket. Bonden med en høtyv, Noel med en kasse fyldt med forskellige remedier. Den sidste pakke til Faust for i dag. Mørket var faldet på allerede, faktisk havde det været her længe nu.

Og Noel var nået til træthedspunktet hvor han mest af alt bare havde lyst til at tage hjem, drikke et krus varm te og slappe af. Nyde en god dags arbejde. Som tanken ramte ham, landede hans syn på butikken. Han var endelig ved sin destination. 
"Så skal jeg ikke længere. Mange tak for den gode snak." Noel gav bonden et respektfuldt nik før han åbnede døren til butikken, jonglerende faretruende med kassen i én hånd. Han var vant til det, men det fik det aldrig til at se mindre voldsomt ud.

"Sidste ordre for i dag, Hr. Faust." erklærede han mens han trådte ind og fik stillet kassen fra sig på bordet. Og han blev mødt af stilhed. Faust her ikke i dette øjeblik. Det var ret normalt, især midt på dagene, men det var aften nu. Ikke desto mindre gav Noel sig til at pakke kassen ud. Nu hvor Faust ikke var her, måtte han vel bare gøre sig behjælpelig ved at stille alle varer på plads.
Felix

Felix

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 72 år

Højde / 180 cm

Tatti 01.03.2026 12:58
At rejse verden rundt – men kun under nattens beskyttelse – havde lært ham tålmodighed. Solen dikterede grænser. Månen gav frihed. 
På knapt tredive år havde han set det meste, Krystallandets syd kunne tilbyde. Rubinien. Den rødgyldne varme. Sand, der stadig holdt på dagens hede længe efter mørket faldt. Han havde haft elskere. Allierede. Fjender. Han havde lært at kontrollere sin tørst. Sine evner. Sit ansigt.

Felix. Navnet havde siddet på ham længe nok nu til at føles ægte. 

Men årene løb som hurtige åndedræt. 
Han havde forladt byen for at bevise, at han ikke behøvede den. Og alligevel stod han her igen. Dianthos’ luft fyldte hans lunger. Køligere end ørkenen. Skarpere. Velkendt.

Felix havde sagt til sig selv, at det blot var nysgerrighed, der trak ham tilbage. En løs tråd fra fortiden. Intet mere. Faust var en del af det, selvfølgelig. Det ville være barnligt at benægte.

Tredive år var lang tid for dødelige. For ham var det en pause mellem to hjerteslag. Knapt nok en vane at bryde. 

Urter, Alkymi og Magiske Remedier. Butikkens facade lignede sig selv. Støv i sprækkerne. Uændret. 

Næsten.

Klokken over døren dinglede og Felix trådte ind. Den lange robe fulgte bevægelsen med en tung elegance. Stoffet var mørkt som størknet vin, tæt vævet og faldt skarpt omkring hans krop, samlet i taljen med et smalt bånd. Guldtråde løb diskret langs kanterne, ikke prangende, men præcise. Rubiniens klassiske snit. Den var ikke skabt til at gemme sig i. Det mørke hår var ført væk fra ansigtet, krøllerne holdt i en løs disciplin, så intet skjulte blikket. Han lignede ikke en mand, der var gået ind i en fremmed butik. Han lignede en, der vurderede, hvad der var blevet ændret i hans fravær.

Han forventede ikke et smil. Men han forventede Faust

Det var det ikke. 
En ung mand stod ved hylderne. Rødt hår, flammende i lampelyset. Hænder, der bevægede sig, som om de kendte rummets rytme. For hjemmevant, og det fik Felix til at standse. Døren lukkede sig bag ham med et dæmpet klik. 
Et øjeblik sagde han ingenting. Noget i hans bryst trak sig sammen - ikke smerte, ikke helt. Bare… erkendelse.

Åh. Jeg er blevet erstattet.

Ansigtet afslørede intet. Det havde han lært.
"Hvem er du?" Spørgsmålet lød høfligt. Som om han ikke allerede havde besluttet, at svaret ikke ville behage ham. 
I'd rather be a liar for them to only see my best.


Noel

Noel

Leverandør for Urter, Alkymi & Magiske Remedier

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske/Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Lorgath 01.03.2026 13:38
Kun et par småting tilbage. Så kunne han tage tilbage i det hjemmevante. Slappe af, nyde resten af aftenen, falde til ro. Han var stadig rolig som han placerede varerne. Havde det været tidligere på dagen havde han måske nynnet eller fløjtet for sig selv. Måske arbejdet en smule hurtigere. Men det var aftenen og mørket og køligheden havde sat en dæmper på hans flammende indre. Som når ilden var blevet til gløder i nattens mulm og mørke.

Der var stille. Så lød der et klik. Han havde ikke hørt døren åbne, men han hørte den lukke bag en ukendt herre der nu stod i butikken. Mandens ansigt var komplet ulæseligt og de to stod her nu, kiggende på hinanden. Noel havde ikke flere varer i hænderne og de faldt ned langs hans sider. Han burde have noget andet at arbejde med, men for nu var der intet. I stedet var der en fremmed mand. En kunde? Han lignede ikke én. 

Det ulæselige blik fra manden fik Noel til at kigge en smule mere indgående på ham. I modsætning var Noel ikke typen der var ulæselig. Han havde kortene på en åben hånd. Og det var tydeligt på hans ansigt at han havde opdaget ukendtheden. Og de lette gyldne tråde i mandens robe. Det så beskedent ud. Men det var nok for Noel, der blot bar middelklassetøj. En mørkegrøn skjorte og mørke hoser. Støvler der så lettere falmede ud. Det eneste der så en smule rigt ud på Noel var hans flammende røde hår.

Og manden foran ham havde guldtråde i roben. Det var et syn, Noel ikke var vant til og bestemt ikke i de nedre gader af Dianthos. Stilheden blev brudt af den fremmede mand med et høfligt spørgsmål og Noel gav ham et lille, lige så høfligt smil. Høflighed. Det var noget, han selv var vant med. "Noel. Hvad kan jeg hjælpe Dem med, Hr.?" han trak lidt på sit eget spørgsmål. Et navn var givet. Nu manglede han blot et navn, som han kunne betegne den fremmede herre med.
Felix

Felix

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 72 år

Højde / 180 cm

Tatti 01.03.2026 17:03
Noel.
Navnet blev liggende et øjeblik mellem dem. Felix’ blik gled langsomt ned over den unge mand. Registrerede tøjets snit. Hændernes ro. Den åbne måde han stod på, før det vendte tilbage til øjnene, der i det dæmpede lys bar en varm, levende farve. 
Hagen løftede sig en anelse. Det tog ham et øjeblik. Så fandt han rytmen under stilheden. Varmen, der lå som en understrøm mod hans sanser.

En puls, der ikke hørte til her.

Interessant. 

Det var ikke sådan, Faust plejede at gøre tingene.
En antydning af et smil trak i hans mundvig. Ikke venligt. Ikke helt.

Felix trådte længere ind i rummet, lod stilheden strække sig en anelse for længe, som om svaret ikke hastede. Blikket gled forbi Noel, over hylderne, mod baglokalet. Faust var ikke at se.

“Noel,” gentog han, som om han prøvede at placere navnet i en sammenhæng, det ikke helt passede i. Han trommede fingrene på diskens hårde træ. En lille melodi, der mindede om hjerteslag.

Blikket vendte tilbage.
"Hjælpe?" Et svagt smil formede sig på læberne, og han foldede hænderne løst foran sig.
"Det er en generøs antagelse." Der var stadig høflighed i tonen, men den bar en svag, næsten fornøjet bebrejdelse.

Øjnene hvilede et øjeblik længere på Noel.
"Jeg leder efter Faust."
I'd rather be a liar for them to only see my best.


Noel

Noel

Leverandør for Urter, Alkymi & Magiske Remedier

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske/Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Lorgath 01.03.2026 17:24
Stilheden strakte sig igen hen over lokalet. Noel, der priste sig selv stolt over at bevare roen i de fleste situationer, var stadig rolig. For. Intet gav ham grund til at miste hovedet eller besindelsen på dette tidspunkt. Det var jo blot stilhed. Der var intet galt med stilhed, det til trods for at det var nært et fremmed ord for Noel. Noel var ild, latter, passion og arrigskab i én stor pakke. Der var intet stille over ham, med mindre han sov eller stod med andre stille folk og var nødt til at tage hensyn for høflighedens skyld: Præcis den situation han var i nu, for han var overbevist om, og følte, at denne herre var en station højere sat end han selv var. Han leverede selv varer. Og herren foran ham kunne være hvem som helst, men noget sagde Noel, at hvem end han var, så måtte han enten være rig, eller også kunne han være noget andet, mere lyssky. Det kunne jo sagtens hænge sammen med at de stod i det Nedre bydistrikt.

Noel fik ikke et navn til gengæld. Det var blot hans eget navn der blev gentaget, mens herrens fingre trommede på disken. Og hvad der kort fangede Noels opmærksomhed var, at den specifikke trommen næsten føltes som om at den slog i takt med hans eget hjerteslag. Men det kunne ikke passe. Kunne det? Han bildte sig det nok ind, så han lod som ingenting, mens han langsomt lænede sig op af selvsamme disk. Han hævede forvirret et øjenbryn. Mandens tone virkede stadig høflig, men der var noget over den. Over ham. Det hjalp ikke at mandens blik lå på ham.

"Jeg antager intet, herre. Det var blot et spørgsmål," svarede han høfligt mens han langsomt rettede sig op igen. Og så kom det. Svaret på hvorfor manden var her: Faust. "Faust er her ikke i øjeblikket," forklarede Noel, som var det en veløvet manøvre. Mange kom ofte og spurgte mens Faust var væk fra butikken. "Vil De efterlade en besked til ham, eller vente på at han kommer tilbage?" igen et veløvet svar. Det skete også ofte at kunder havde spørgsmål som Noel ikke havde svar på. Han havde jo blot arbejdet her et års tid, og han stod ikke for butikkens daglige drift. Han leverede blot varer, hvilket Faust vidste, han var én af de bedste til. Det var ikke enhver person der kunne prale af, at kunne rejse lige så hurtigt rundt som Noel kunne det. Og selvom Faust endnu ikke havde udvist glæde over det, så håbede Noel at det var tilfældet.
Felix

Felix

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 72 år

Højde / 180 cm

Tatti 01.03.2026 19:06
En dødelig. I Fausts butik. Der agerer autoritet. Felix funderede over det i stilhed mens blikket fortsat målte Noel, som om svaret kunne findes dér, hvis han stirrede længe nok. 

Så reglerne var blevet fleksible, Faust?

Et tavst nik viste at han havde hørt ham. 
Langsomt trak han læderhandskerne af. Ikke hastigt. Ikke demonstrativt. Blot som en vane. De spidse negle blev synlige, velholdte, en anelse for skarpe til at være tilfældige.

Han var vant til at blive betragtet.

"Dét er ikke videre hjælpsomt." Bemærkede han. De gyldne øjne dvælede ved gulvet hvor et mørkere spor havde suget sig ind i træet. 

"Så lad mig spørge om noget andet, Noel." Han lagde handskerne fra sig på disken. Og som flydende røg trådte han nærmere. Lænede sig op ad en bærende stolpe. En finger hvilede let mod læberne da han betragtede ham.

Et møl slog mod olielampen. En kort, sprød lyd brød stilheden. Felix blinkede ikke.

"Har du arbejdet her længe?" 
I'd rather be a liar for them to only see my best.


Noel

Noel

Leverandør for Urter, Alkymi & Magiske Remedier

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske/Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Lorgath 01.03.2026 19:23
Det var efterhånden ikke blot en betragtning af ham længere. Manden stirrede decideret og Noel var ikke sikker på hvad han skulle synes om det. Som handskerne blev trukket af mandens hænder og neglene blev synlige, faldt Noels blik kort på hænderne. Og neglene. Enten var manden tilhørende en form for mode, som Noel overhovedet ikke kendte til eller havde forstand på. Eller også var neglene velholdt i deres spidse former fordi de skulle bruges til.... Noget som Noel ikke rigtig havde lyst til at tænke på.

Noel hævede igen et øjenbryn, denne gang en med let irritation i blikket. Han skulle da ellers mene at han havde været rigeligt behjælpelig. Han havde fortalt at Faust ikke var her. Han var endda blevet, selvom det ikke var en del af hans arbejde. 
"Hm." lød det lavt fra ham. Han forsøgte virkelig sit bedste på at være høflig. Men denne mand havde hverken sagt sit navn eller sit ærinde. Var han en kunde? En bekendt af Faust? Eller noget tredje?

Manden var elegant som han trådte nærmere. Men Noel bakkede ikke bagud. Han blev stående. Selv da spørgsmålene tog en uforventet og, i Noels holdning, irrelevant drejning. Han lagde sine arme over kors og hans blik blev lidt mere skarpt. Hans normalt brune øjne fik et kort, flammeagtigt skær i dem. Hans sande natur skinnede igennem. Et splitsekund. Så blev hans øjne brune igen, men skarpheden var der stadig. "Beklager, herre." startede han ud med en lyd over stemmen der var lidt mere hård i kanten. Der var endda en lidt anderledes accent - hans flammende moders accent - der prægede hans ord.
"Men jeg kan ikke se hvordan min arbejdstid hos Hr. Faust er relevant. De har end ikke sagt Deres navn, De kalder min hjælp uhjælpsom og nu stiller De personlige spørgsmål." konstaterede han høfligt, men knap så roligt. Hele hans væsen virkede anderledes. Hans egen kropstemperatur steg endda en lille smule.

Felix

Felix

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 72 år

Højde / 180 cm

Tatti 02.03.2026 00:29
Hr. Faust. Hvor pænt. 

Så hans gamle mentor havde fundet arbejdskraft med temperament. Og al den svada om kontrol.

Felix svarede ikke på anklagen. Armene foldede sig roligt over brystet, som forekom det irrelevant til hans spørgsmål. Blikket dvælede ved øjnene der nu glødede i takt med den andens vrede. Der var bid i ham. Pulsen farlig som ild, og vampyren kunne næsten brænde sig på flammerne i den andens blod. 

Ikke helt menneske. 

"Ah." Han rettede sig fra stolpen, rankede sig en anelse højere. Øjnene kom på klem i en smal vurdering, blikket vandrede med nysgerrig reservation over Noels ansigt.
"Hvis De følte Dem fornærmet, var det ikke min hensigt." Han lagde en høfligere kant på ordene denne gang, mens han lod evnen glide frem. 

Et svagt ekko af lyde og billeder vældede ind, som et falmet kanvas, efterladt for længe i solen. 

En hånd, der blev kold i Noels.
Bitterhed som et blik over et køkkenbord.
Tavshed, der skar dybere end ord.
Ild— Så lukkede lærredet sig brat i en brændende modstand.

Felix blinkede én gang, og butikken føltes kølig igen. Brynet hævede sig kort. Han ignorerede trætheden, der pludselig trak i ham. Lod den ikke vise sig. Og fjernede afstanden mellem dem.

Han ville se mere, men ikke nu.

"Jeg foretrækker at kende dem, der færdes her..." Hænderne gled ned i robens lommer. Hovedet kom på skrå.

"I mit hjem."
I'd rather be a liar for them to only see my best.


Noel

Noel

Leverandør for Urter, Alkymi & Magiske Remedier

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske/Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Lorgath 02.03.2026 09:52
Det tog en del viljestyrke for Noel at holde sig selv i skak. Ilden havde fået lov til at blusse op i hans indre, men han havde heller ikke lyst til at tillade den at rasere totalt i Fausts butik. Det ville være uhensigtsmæssigt. Havde de været et andet sted, måske en skov, kunne det have været anderledes. Men sådan var omstændighederne ikke i dette øjeblik. De var i hans arbejdsgivers butik og Noel havde ingen intentioner om, at ødelægge noget som helst for hverken ham selv eller for Faust. Så ilden forblev som den var. På et lavblus. Klar til hvis denne allerede lidt skæve samtale, skulle blive værre eller udvikle sig til noget andet, mere konsekvent.

Han stirrede tilbage på manden, tavs.

Og dog. En høfligere respons var nok til at få Noel tilbage til et mere afslappet stadie. Hans arme forblev foldet sammen over brystkassen i et kort stykke tid, før de gik tilbage til at være ned langs siderne mens han sukkede lavt. Han overraskede enddog sig selv ved at der kom en lille bitte smule røg ud af hans mund fra det indre. Han vidste ikke engang selv at han havde været så opkørt.

Men høfligheden var nok til at få ham tilbage til sig selv igen. Han værdsatte høflighed mere end noget andet. "Jeg.. Det er i orden." mumlede han lavt og en smule tøvende. Han var en kende flov over at det var kommet så vidt.

Mandens hænder blev stukket i robelommer og den intense situation blev kort meget mere rolig, indtil ordet hjem blev nævnt. Og Noel var ikke sikker på, om han overhovedet skulle tro på den fremmede. Faust var fåmælt. Han havde ikke fortalt om, at andre boede her. Men han havde heller ikke rigtig fortalt noget som helst andet. Kunne det så være sandt?
"Deres hjem? Hr Faust har ikke fortalt om dem, så." han tøvede igen. Han ønskede ikke selv at være uhøflig. "Jeg.. Beklager at jeg er lidt.. Mistroisk." han rømmede sig let, nu lidt mere akavet end arrig.
Faust

Faust

Urtemester, alkymist og agent for Verbatim.

Sand Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 400 år

Højde / 183 cm

Krystal 02.03.2026 10:16
At få leveret varer til forretningen kunne være vanskeligt, når man ikke var i stand til at bevæge sig udenfor i dagstimerne - og Fausts rejselyst der i forvejen ikke havde været den største, var svundet betydeligt ind med årerne. Nemmere havde det været at aftale med den unge Noel, at han blot kunne stille varerne i butikken, selv om Faust ikke var der. 

Han havde aldrig afsløret over for Noel, at han i virkeligheden lå i en kiste i kælderen og slumrede, og var han begyndt at ane uråd, havde Faust ikke set tegnene på det. Varerne blev afleveret som de skulle, og nogle gange var Noel endda hjælpsom til at sætte dem på plads, når Faust ikke var i butikken. I starten havde dette ikke huet ham meget, for han foretrak at have sin egen orden, men det så ud til at Noel havde stor respekt for denne, og derfor havde vampyren ikke klaget over det. En god hjælp, var han. Faust havde vidst ikke husket at rose ham for det, men betalingen for arbejdet var vel også rigeligt.

Han følte sig altid sløv, når han netop var vågnet af sin slummer. Fødderne trissede op af trappen mod forretningen - han trængte til at åbne et vindue og lade natteluften trænge ind - men han stoppede, da han hørte stemmer fra butikslokalet. 

"Deres hjem? Hr Faust har ikke fortalt om dem, så." Ordene fra stemmen, han genkendte som Noels, fik hans bryn til at trækkes sammen. Ét eller andet var på spil, og det lød som en situation, Faust selv måtte rode bod på. Med hastige skridt trådte han frem og åbnede bagdøren ind til forretningen, standsende i døråbningen og ladende blikket glide fra den ene til den anden, standsende ved vampyren. Makellos. Tilbage efter så mange år. 

Han sagde intet endnu, men dørens knirken havde afsløret hans tilstedeværelse, da den blev åbnet. 

Felix

Felix

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 72 år

Højde / 180 cm

Tatti 02.03.2026 15:59
Hr. Faust har ikke fortalt om Dem så...

Felix havde ikke forventet kærlige ord fra sin tidligere mentor. Men at han slet ikke havde nævnt ham? Smilet løftede sig langsomt. Et smil der ikke nåede øjnene. De gnitrede derimod af noget farligere. Ordene havde såret ham dybere end han havde regnet med, men han sørgede for ikke at lade det vise overfor denne Noel. 

Det ville ikke kræve meget at fjerne ham. Han stod tæt nok. Men drengen måtte være vigtig for Faust. Det handlede trods alt om hans elskede butik. Men... Det ville være en effektiv måde at sikre, at han blev husket denne gang.

"Det skal De ikke beklage. Han har altid været sparsom med oplysninger."

En pause.

"Har jeg ikke ret, Hr. Faust?" 

Blikket gled fra Noel til døren, der kom på klem. Han havde fornemmet ham længe før den afslørende knirken. Smilet blev hængende, da han trådte et skridt væk fra Noel.
I'd rather be a liar for them to only see my best.


Noel

Noel

Leverandør for Urter, Alkymi & Magiske Remedier

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske/Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Lorgath 02.03.2026 16:07
Noel stod ret stille efter at have nævnt at Faust ikke havde fortalt om manden. Akavetheden voksede kun mere som det gik op for Noel hvad han egentlig lige havde sagt. Han kunne have sagt på så mange andre måder. Faust fortæller mig ikke personlige oplysninger. Faust er meget reserveret og jeg er ny i faget. 

Men han havde sagt det på måske én af de mest smertefulde måder hvis denne mand rent faktisk havde hjem her. Hvis denne mand rent faktisk kendte Faust. Og det smil manden gav hjalp slet ikke på situationen for skønt manden var meget godt til at skjule det, så anede Noel godt en meget lille gnist i øjnene. Det var så kort at hvis ikke Noel netop stod og stirrede direkte på manden uden nogen som helst andre lyde eller syner til at forstyrre sig, så havde han ikke opdaget det mindste. Hvad det var for en gnist kunne han dog ikke gennemskue, men det kunne næppe være særlig godt.

Og sekundet efter lød der en lav knirken. Faust var ankommet. Han så ham i døren til baglokalerne, ugennemskuelig som altid. Noel rømmede sig for at få rystet akavetheden og den tunge fornemmelse af sig. "Godaften, Hr. Faust. Denne mand siger at han bor her?" konstateringen var et spørgsmål og selvom han lige havde forsøgt at ryste den akavede følelse af sig, så hang den stadig tungt over ham. Hvis det her er sandt, så er jeg Dianthos' største jubelidiot for at have talt på den måde. 
Faust

Faust

Urtemester, alkymist og agent for Verbatim.

Sand Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 400 år

Højde / 183 cm

Krystal 04.03.2026 17:25
Der var ingen gensynsglæde at spore i Fausts ansigt ved synet af Makellos. Han havde holdt af den anden vampyr på sin egen måde. Taget ham under sin vinge. Beskyttet ham. Men Makellos havde brudt Fausts principper, og derfor havde han ikke længere været velkommen. 

Betød hans tilbagevenden, at han reelt havde ændret sig, eller var han her endnu engang for at afprøve Fausts grænser?

Hvis sidstnævnte var tilfældet, var Noel i fare. Makellos kunne være frygteligt besidderisk og Faust ville foretrække, at leverandøren blev holdt helt uden for hans egne problemer. Deres forhold var professionelt, og han havde været meget omhyggelig med at sikre, at Noel ikke så ting, som han ikke skulle se.

"Det er lang tid siden, han har boet her. Beklager Hr. Manly, hvis han havde meldt sin ankomst, ville jeg have fortalt det." Eller rettere sagt - sørget for, at du ikke kom her, mens Makellos er til stede. 

Han trådte ud i rummet for at gå hen mod butiksdisken for at hjælpe med at pakke de sidste varer ud, mens blikket kortvarigt hvilede på Makellos. Afventende for hvad hans næste træk ville være. 
Felix

Felix

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 72 år

Højde / 180 cm

Tatti 05.03.2026 11:51
Blikket gled kort tilbage til Noel ved hans indblanding. Ikke vredt - blot opmærksomt. Men drengen havde allerede mistet sin betydning nu hvor Faust var trådt ind i rummet.

Felix’ øjne fulgte sin tidligere mentor. Der var noget stille i dem nu. En opmærksomhed, der ikke havde været der før. 

Et øjeblik holdt han Fausts blik.

Noget i brystet trak sig sammen, og han lod langsomt sit eget blik falde et enkelt sekund, før han samlede sig igen. Var det sådan det føltes efter så mange år? Som at møde ham for første gang - og alligevel kende hvert eneste træk.

Jeg havde ikke forventet åbne arme, lod han tanken glide mod Fausts sind. Men vil du virkelig lade som om jeg blot er en fremmed, Faust?

Felix trak let på skuldrene, som om formaliteterne ikke betød det store. Hænderne foldede sig løst foran ham, og en svag, skæv antydning spillede i mundvigen, mens han ventede.
I'd rather be a liar for them to only see my best.


Noel

Noel

Leverandør for Urter, Alkymi & Magiske Remedier

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske/Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Lorgath 05.03.2026 12:34
Intensiteten var nærmest til at skære i, så tyk og tung var den. De to mænd virkede ikke som et gammelt vennepar der havde set hinanden efter længere tid. Noel burde have forventet det, nu når han efterhånden godt vidste, hvor indelukket og reserveret Faust var. Men ikke desto mindre var en følelse som Noel ikke brød sig vanvittigt meget om. Det eneste han kunne sammenligne det med, var når han sad i sit hjem sammen med sin bitre, deprimerede far, der stadig ikke sagde særlig meget overhovedet. Han vidste udmærket godt at det her var meget anderledes, men følelsen af, at han trådte sig på og ikke burde være her, var lidt den samme. Han følte, at han invaderede et sted hvor han burde være rent logisk, men hvor han i dén grad ikke havde lysten til at blive.

Blikket mellem Faust og manden, som han ikke kendte ved navn endnu, fik det til at krible med let ubehag i Noels krop. Han tøvede en smule i sine handlinger men så snart Faust begyndte at hjælpe med at stille ting på plads kom han også hurtigt selv i gang igen. Ingen sløvhed på arbejdet. "Åh, det gør skam intet for mit vedkommende, Hr Faust, det er trods alt deres butik," løj han mens han rystede den lidt ubehagelige følelse af sig mentalt. Eller forsøgte.

"Hvis De har brug for at tale med deres.. Ven?" spørgsmålet hang lidt i luften som Noel igen tøvede. "Så kan jeg godt gå nu og komme tilbage i morgen med tirsdagens varer?" 
Faust

Faust

Urtemester, alkymist og agent for Verbatim.

Sand Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 400 år

Højde / 183 cm

Krystal 14.03.2026 17:08
Makellos' mine virkede som altid lettere skødesløs. Det skæve smil i mundvigen, havde Faust set så mange gange før - smilet tilhørende en ung mand, som stadig tog let på tingene. Et kortvarigt øjeblik var det dog, som om han opfangede noget andet i Makellos' blik, da deres øjne mødtes.. havde han forventet en anden velkomst?

Faust havde fundet en ro i sin tilværelse, efter Makellos var rejst. Han var ikke sikker på, hvad hans tilbagevenden ville betyde. 

Hans opmærksomhed gled videre til Noel og for et øjeblik virkede hans mine overvejende. Det ville være bedre, hvis leverandøren ikke var til stede - men Makellos havde allerede set ham. Måske var det bedre at lade som om, alt var normalt. 

"Lad os blot få lagt varerne på plads." Sagde han roligt. "Måske Hr Bram vil hjælpe?" Øjenbrynet hævede sig lidt i retning af Makellos. Der var ikke meget, der havde ændret sig i Fausts forretning over de sidste mange år. Måske han stadig kunne huske, hvor alting hørte til. 
Felix

Felix

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 72 år

Højde / 180 cm

Tatti 14.03.2026 23:21
Ven. Lærling. Søn... 
Elsker - desværre ikke. 
Men det var ellers ikke småting Felix havde været for Faust gennem tiden. Dengang han var ung, og stadig hed Makellos Bram. 

Felix lod tanken glide forbi med en stille bitterhed, mens blikket hvilede på vampyren.
Sårende Fornærmende, var det dog, da Faust kaldte ham ved sit efternavn. 

Virkelig? 

Det ene bryn løftede sig langsomt. Blikket dvælede et øjeblik på Faust, undersøgende. Testede han ham nu?

Hans kære Sacharias. 

Øjnene kneb sig let sammen, som havde han hørt noget morsomt, selvom han ikke fandt det særligt underholdende. Blikket gled videre langs hylderne i butikken, og armene lagde sig elegant over brystet.

"Åh, men det er jo så længe siden, jeg har boet her."
Brynene løftede sig en anelse mere, men smilet kom ikke. Kun en svag glimtende provokation i det honningfarvede blik.

"Desuden var jeg ellers af den overbevisning, at Hr. Manly—" Han viftede let med hånden i Noels retning. "—gør et fremragende arbejde selv."
Hovedet tippede en smule, og han forsøgte at fange drengens blik.“Og at han egentlig var på vej videre.” Et lille smil begyndte først dér at spille i mundvigene.
I'd rather be a liar for them to only see my best.


Noel

Noel

Leverandør for Urter, Alkymi & Magiske Remedier

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske/Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 24 år

Højde / 172 cm

Lorgath 15.03.2026 12:46
Noels beslutning var stensat så snart Faust tog den for ham. Han var her nu, varerne skulle på plads. Faust ønskede ikke at have et privatmøde med denne Hr Bram? Det var egentlig også lige gyldigt om det var grunden til at Faust mente at Noel godt kunne blive her og hjælpe til, og at hans bekendtskab også fik buddet om at hjælpe. Selvfølgelig, Hr Faust." nikkede Noel med et høfligt smil mens han gik tilbage til arbejdet. Desværre virkede det ikke til at Hr Bram var helt enig.

Noel bed mærke i at det tilsyneladende var længe siden, Hr Bram havde boet her. Han skævede op mod manden med et let hævet øjenbryn, men forvirringen gik hurtigt over til let irritation så snart Hr Bram begyndte at komme med antagelser. De var tydeligvis uenige, Faust og Bram. "Det gør han." kommenterede Noel lidt tørt som han placerede en krukke nænsomt på en hylde. "Fremragende nok til at vide, at han ikke blot går sin vej, når han har fået at vide, at han sagtens kan blive og hjælpe." han kunne ikke dy sig. Ikke længere.

"Man kunne dog godt få en fornemmelse af, at her er noget usagt i dette rum. Og nu hvor De, Hr Faust, mener, at jeg blot skal blive, er det desværre svært, at ignorere denne fornemmelse." Noels lettere intense blik veg fra Bram til Faust. Spørgende. Søgende.
Faust

Faust

Urtemester, alkymist og agent for Verbatim.

Sand Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 400 år

Højde / 183 cm

Krystal 22.03.2026 18:42
Makellos havde altid været mange af de ting, som Faust helt havde lagt fra sig. Frembrusende. Følelsesladet. Det, som ultimativt havde været grunden til, at Faust ikke kunne have ham boende længere. Det betød ikke, at Faust ikke havde holdt af ham, eller stadig gjorde - det var blot nemmere for ham at lægge den slags helt fra sig og ikke lade det komme til udtryk. 

Afstand. Lade forhold til andre være professionelle frem for noget andet.

Der var dog alligevel en lettelse i den ældre vampyrs hjerte over at se, sin tidligere lærling være i live. Han havde været på en farlig livssti, som kunne have bragt hans endeligt - om han var blevet klogere, måtte tiden dog vise. 

Den gamle drilskhed, provokation og foragt for dødelige lod alle til stadig at være til stede i Makellos.

"Hr Manly gør et godt stykke arbejde." Istemte han, måske første gang han reelt havde ladet Noel det vide. Blikket der faldt på Makellos var advarende, uden at det faldt ham ind, at hans afstandtagen kunne have såret Makellos. Han havde vel oplevet så meget, at Faust og hans forretning blot var et behageligt minde. "Det er som Hr Bram ganske korrekt siger ganske længe siden, han har boet her. Jeg er sikker på, at han og jeg nok skal finde tid til at tale om gamle dage." Han rakte hen over disken og begyndte at hjælpe med at tage nogle af de små pakker med urter og lægge dem væk. Han måtte hellere lade Noel komme af sted snart, før Makellos rigtig begyndte at gå ham på klingen - og Noels nysgerrighed i sig selv kunne også blive et problem..

Ærgeligt at de skulle møde hinanden. 
Felix

Felix

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 72 år

Højde / 180 cm

Tatti 22.03.2026 23:13
Drengens tørre bemærkning fik Felix til at løfte brynene langsomt. Og for et kort, næsten forræderisk øjeblik gled noget ægte igennem ham - en glimtende fornøjelse, skarp som glas, før den igen lagde sig bag det velkendte panser. Smilets kant strakte sig en anelse. Nok til næsten at afsløre tænderne.

Han fnøs svagt. Lod øjnene glide opad, før de uundgåeligt fandt tilbage til sit egentlige mål. Faust.

Noget er usagt i dette rum, tonede leverandøren i baggrunden og ordene blev hængende mellem dem, tunge som støv i stillestående luft. Felix lod dem ikke falde. Lod dem i stedet leve videre i sit blik, rettet mod sin tidligere mentor - som om det var dér, de egentlig hørte til.

Noget spørgende gled gennem det ravgyldne blik.
"Er der dét, Hr. Faust?" Stemmen var let. Næsten uvidende. Men blikket demonstrerede noget ganske andet. 

Om Faust ville svare på dét... nej selvfølgelig ikke. 
I stedet… ros til drengen. 
Felix' fingre fandt sit ærme. Strøg hen over det, fjernede et støvkorn der aldrig havde været der. En langsom bevægelse. Uden hast. Uden formål.

Fint. 

Han kunne vel godt vente. Lidt endnu.

Hr. Bram. Navnet satte sig i ham. Felix lod indersiden af kinden glide mod hjørnetanden. Et lille tryk. Nok til at mærke det og holde sig selv i ro. 
Blikket gled tilbage for at betragte det absurde skue der udfoldede sig foran ham. Menneskedrengen og den gamle vampyr, der side om side satte glas og urter på hylder. Som om det altid havde været sådan. Men de glemte... at Felix havde været der først.

Han og jeg skal nok finde tid til at tale om gamle dage.

Felix' latter kom lavmælt, som om den eneste måde han kunne tænke tilbage på gamle dage var ved at grine af dem. "Mh. Vi har heldigvis resten af livet foran os." 

Han tog et skridt frem. Gik ubesværet om på den anden side af disken, og i det han passerede Faust - lod han hånden finde ham - et strejf, næsten fraværende, mod lænden.
Om Noel så det? Han håbede det lidt. Men det var nu også spændende med hemmelighederne, og at få lov til at lege diskret med dem i det åbne. 

Hånden gled væk, og han samlede nonchalant en lille ampul op mellem fingrene, vendte den i lyset, som om det var dét, der optog ham. "Jeg har heldigvis en god hukommelse." Han trak et lille åndedrag ind.
"Det går jo hurtigere... hvis vi er tre, ikke sandt?"  Blikket fandt Faust igen. Et smil - lille, skævt, som håbede han på anerkendelse, men samtidig udfordrede den.
I'd rather be a liar for them to only see my best.


1 1


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Echo, Lux , jack
Lige nu: 3 | I dag: 12