Kære Frederik,





Det føles mærkeligt at skrive til dig efter så lang tid. Ikke fordi jeg har glemt dig - tværtimod - men fordi jeg ikke ved, om du stadig venter et brev fra mig.



Min dannelsesrejse nærmer sig sin ende. Til sensommer vender jeg atter hjem. Jeg forestiller mig, at min mor vil insistere på et større arrangement for at fejre min tilbagevenden, men jeg ser mere frem til at komme ud af den slags selskabelige forpligtelser og i stedet besøge dig. Hvis du da stadig har tid til en gammel ven?



Jeg har set meget, oplevet endnu mere, og alligevel har jeg svært ved at sætte ord på det. Jeg har sejlet under stjernehimlen og drukket vin i støvede atelierer - til trods for at jeg stadig ikke helt bryder mig om smagen. Corinth har været en stor hjælp når det kommer til udviklingen af mine kunstneriske færdigheder. Jeg har været meget heldig, må jeg indrømme.



Hvordan har du det, Frederik? Jeg ville ønske, du kunne fortælle mig det ansigt til ansigt, men indtil da må jeg nøjes med at håbe på et brev fra dig.



Hvis ikke, må jeg opsøge dig, når jeg kommer hjem... jeg regner dog med, at du ikke vil være alt for afvisende, når jeg endelig står der i egen person.



Ellers er min nuværende adresse på bagsiden af konvolutten, skulle du en dag finde dig selv ude af stand til at modstå fristelsen til at svare. 

Med venlig hilsen, 

Viktor F. A

The love that I gave you was art in my form

Viktors dagbog ♡ Playliste