Krystallandet
Citrus 29.09.2023 20:26
-->Ambience<--
En rungende hvæsen genløn og kastede ekko i den ellers stille natur. Luften krakelerede op i en glødende revne, der kastede et blodigt skær på alt i den umiddelbare nærhed, indtil den åbnede sig på hvid gab, og en lys mand trådte ud. I hans hånd var der en mindre af slagsen, der meget krampagtigt holdt fast i hans. En mindre kvinde fulgte ham, der nærmest sprang efter ham igennem portalen. En høj hvinen lød fra den, og lige så pludselig den var skabt, lige så pludseligt forsvandt den med en hvinende zummen. I dens eftermæle ruskede græs og grene på buske kraftigt. Det efterlod dem i mørke. Og stilhed. Det eneste der kastede lys for dem, var månen over dem, der skænkede alt et næsten spøgelseslignende skær.
Roxanne måtte tage af og støtte sig op af Leander, så hun ikke snublede. Noget pinligt berørt så hun op imod manden med den sølvhvide manke og smilte skævt. ”Undskyld… Jeg tror der var en sten”.
Duften af tåge, muld og vådt løv invaderede ens næse, og græshopper kunne høres i det udtørrede strå under dem. Tidsler og vilde planter havde taget over mange steder. Man kunne ikke kalde det frodigt, men det havde stadig en vis charme. Selv om det blæste, var det ikke køligt. Et held, da Roxanne kun var iklædt en kjole, der var så tynd, at den næsten var gennemsigtig, som tågen omkring dem. Ærmerne var lange og flagrende. Den lignede meget den hun havde haft på første gang hun stødte på Leander. 30 år var gået, og intet havde ændret sig. Kun alt omkring dem. En fordel ved at være udenfor berøringen af tidens tand. Måske på nær fae kvindens rød-gyldne hår, der frem for at smyge sig til hendes hofter, var vokset til skulderlængden, efter hun skar det af.
Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding. Uden ord til at guide ham, kun et hemmelighedsfuldt smil, foldede hun sine vinger ud, gik ind foran Leander, tog begge hans hænder i sine og begyndte at føre de to skikkelser længere ind i mørket.
