Himlen fra Elverly var og forblev anderledes end den himmel man så derhjemme. Selvom han havde været der i godt en måneds tid nu, var det stadigvæk lige overraskende for ham. Men noge havde dog naget ham fra tid til anden når aften var faldet på og han havde endelig fået gjort op med sig selv, at det kunne måske have noget at gøre med, at han havde haft en form af aftale med Stian Hwan, at de skulle ses over en øl før han rejste. Det var ikke sket, og han havde ikke givet nogen information videre omkring hvor han ville opholde sig eller hvornår han ville vende retur. 

Men med sig, havde han adressen til byvagten. 

Stian, 



Jeg håber, du har det godt. 

Beklager vi ikke fik nydt den øl, før jeg rejste. 



Er alt vel derhjemme? Noget spændende at berette om? 



For at opdatere dig, så har jeg endnu ikke haft mit held med mig i denne rejse. Men hvis ikke der er nogen ændringer i dette inden for en måned, vender jeg retur. 



Så kunne vi eventuel tage den øl der?



Basil

Skønt der ikke stod meget, stod der alligevel nok. At få det sendt, var nok snarere noget andet. Han vidste at det ville tage nogen dage før, at det blev modtaget, hvorfor han måtte væbne sig med tålmodighed for et muligt svar. Ikke at det betød noget altså.

Men det blev foldet sammen og lagt til forsendelse efter at han havde fået skrevet adressen på pergamentet. 

 For at sige det mildt, havde ugen været lort for Stian. Der var ikke noget pænt at sige om hvad der var hændt på det sidste. Og selv på sit arbejde, kunne han ikke have sit helle mere.
 Afvisningen af Alister var forventet - men den ramte hårdere end ventet. 
 Alt det med Eskild hang også over ham som en sort sky af skam. Det gav en dårlig smag i munden, for Stian havde svært ved skyldfølelsen og der var bare sket, alt, alt for meget på een gang, at det halve kunne være nok. 

 Den ellers aktive byvagt havde mistet gejsten for noget som helst i øjeblikket, og lå krøllet sammen i sin seng. Det var først da Stians mor kaldte, at der var post til ham, at han løftede hovedet fra puden.

 Med det samme tjekkede Stian afsenderen på brevet, og blev helt forbløffet over at se hvem det var fra;  Basil -  Ihærdigt, begyndte han at skimme brevet, for så at læse det igen, mere dybdegående. Hans hjerte slog et slag for hurtigt som han læste ordene igen og igen. Brevet var uventet, men kærkomment i en ellers besværlig tid. 

 Det var et kort brev, men meget Basil, vurderede han ud fra det han vidste om manden. Skriften, mindede ham dog om noget, han havde set før, men som han på nuværende tidspunkt ikke kunne placere. Han var alt for optaget af, at finde ud af hvad han skulle skrive retur. 

Basil, 



Det er godt at høre fra dig. 



Jeg har selv haft meget at se til, men du har ret i, at det er ærgerligt med øllen, vi missede. 



 Jeg håber at du får mere held på din rejse, og finder det du søger. Jeg sender lidt god energi din vej med brevet. Så må det briste eller bære. 



 Alt er fint herhjemme. Som du jo nok ved, fylder arbejdet, som sædvanligt. 



 Jeg tager hjertens gerne en øl med dig når du kommer tilbage. Det vil jeg se frem til. 



Stian

  Der var alt for meget at berette, men det var ikke just sine kvaler, som Stian havde lyst til at brevudveksle med Basil om. Så derfor pyntede han lidt på sandheden. Basil behøvede jo ikke at vide hvad der var sket. For så tætte var de heller ikke, endnu. Men Stian måtte indrømme, at selvom han ikke havde tænkt meget på Basil på det sidste, var brevet fra ham, ugens højdepunkt. 

 Hastigt, kom han i tøjet. Det var også noget med at Stians mor, havde påduttet ham at besøge sin hjemsendte kollega, Eskild. Så på vejen derhen, ville han kunne sende brevet til adressen som Basil havde beskrevet. 

Forhåbentlig, kom det sikkert frem.

Disktrationerne var ikke mange i Elverly for en som Basil. Han ville faktisk bare gerne have det overstået snarest muligt. Men han var kommet det videre i søgen på at finde sin mor og få nogle svar. I sin tid der, havde han ladet vingerne være ude, deres røde kulør ville komme ham til gode. Moren havde selv motiveret ham til at have dem ude i sin tid. 
De var hans varemærke. Det som kendetegnede ham. 

Dagene faldt i et med hinanden, som han ventede på et muligt svar retur. Det var forkert på så mange punkter, og han kunne ikke helt gøre op med sig selv, hvorfor han var så interesseret i et svar. 

Men dagene efter, at have været frygteligt utålmodig, var der svar. 
Han ville ikke vise det, men han blev glad for det. 
Brevet blev læst om og om igen, i søgen på at finde på et svar. Et svar han kunne stå ved. 

Jeg frygtede, at mit brev måtte være gået tabt i posten. 

Men det glæder mig, at du modtog det. 



Jeg takker for din gode energi, og beder til at det må bære, frem for at briste. Skulle du have brug for samme energi til dine vagter, må du endelige tage noget af den positive energi jeg sender med i tankerne til dig. 



Nu lader du vel ikke ikke alle dagene gå med at arbejde dig væk fra din ungdoms, vel? Jeg ville nødig være den eneste årsag til, at du kom ud og så andet af byen. 



Basil

Lidt studsede han over sit brev. Var det flirtende? Han tog sig overvejende til hovedet og prøvede at finde hoved og hale i, om der var noget som kunne misforståes i det. Basil skævede lidt mod en elverkvinde som sippede til sin the i den anden ende af bordet. 

Basil gik med brevet som det var og fik foldet det sammen og sat til forsendelse. 

 Stian var ikke sig selv for tiden. Han følte at han konstant kunne høre en tudende lyd af te der kogte i hans indre. Hvor var han forkert - på mange måder. Det gjorde helt ondt i ham, og brevet fra Basil havde ligget uåbnet på hans skrivebord i nogle dage efter sit andet uheld med Eskild. 

 Til sidst, fik han dog endelig nosset sig sammen, til at læse brevet fra sin ven. En lille fnysen, med antydningen af et smil, voksede på ham da han læste det sidste i brevet. 'Jeg ville nødig være den eneste årsag til, at du kom ud og så andet af byen'. Basils breve havde en evne til at få Stians humor til at vende til det bedre. 

Basil, 



Jeg beklager at jeg først nu har vendt retur på dit brev.



Jeg har tænkt på dig ofte, men der har desværre været meget at se til, hvilket jeg selvfølgelig må beklage. 



Hvordan går det hos dig? Jeg håber at du får dét ud af din rejse som du har sat dig for. Måske er du endda er på vej retur til Dianthos? 



Tak for dine positive energier. Dem har jeg haft behov for. 

 

Jeg ville nu mene, at jeg da ser rigeligt af byen på mine vagter, men måske jeg kan opleve den på anden vis sammen med dig. På Basil måden. 



Nu blev mit brev for langt. Men jeg glæder mig til at se dig igen. 



De venligste hilsner,



Stian



PS.



Hvordan var theen? 

  På Basil måden, Stian himlede lidt med øjnene af sig selv. Men det var vel fint nok. Dét han var lidt bekymret for, var om det lød lidt for intimt; at han ofte havde tænkt på Basil. Det skulle jo blot forståes som en venlig talemåde, ikke? Det var sådan man sagde vel. Og det var heller ikke løgn at han jo havde tænkt på ham, og set frem til at se ham. Måske ikke lige så ofte, som han havde fået det til at lyde i sit brev. Men han havde fået en trang til at understrege, at han havde tænkt på manden med vingerne. 
  Han kunne godt bruge en ven i denne kaotiske tid, så han håbede at Basil snart vendte retur. 

 Men som han tog afsted ind til byen for at sende sit brev, havde han også taget brevet fra Basil med sig. Der var et eller andet genkendeligt ved skriften.. og han måtte finde ud af hvad det var. Dét var også god distraktion fra det der var sket mellem ham og Eskild. Brevet var blevet sikkert afleveret til et bud, og derefter tog han forbi hovedkontoret, for at tjekke op på en fornemmelse han havde. 

Det ville være løgn, hvis han udtrykte at han havde ventet et svar. Der var sket fremskridt, hvorfor det måske fra årsagen til, at han ikke havde givet det så mange tanker igen. Men trods for fremskridtene, var det ikke helt godt nyt han kunne komme med. Jovist han havde fået fat i sin moder - efter for lang tid. Var han blevet mødt med en afviselse. 

Nyt liv og ny familie. Det var vel ikke utænkeligt. Men han følt sig alligevel snydt. Hvorfor han havde forladt hendes adresse med flere spørgsmål end svar. Det eneste han kunne gå med til, var at han ikke var årsagen, men det var ikke hvad han havde været der for. Hvorfor skulle han først i en alder af 32 indse at han var dels elver? Det var måske ikke nævnværdigt, men han følt ikke det var deres at vurdere. 

Så brevet der havde ventet på ham, var noget han kunne tage positivt til sig. Et klukkende smil blev malet henover læberne. Hvorfor glædet det ham, at han var blevet tænkt på. Ofte.  

Stian, 



Det skal du ikke beklage, mit hoved har alligevel været andetsted. Men dit brev bragte mig god energi på en ellers beklagende dag. Så mange tak. 



Nu fylder jeg vel ikke for meget i dine tanker, at du ikke kan udføre dit arbejde?



Rejsen kunne have været bedre. Men der er lige nogle sidste ting som skal tages hånd om før jeg vender hjem. 



Hvad er Basil måden? 

Har du da lært at spille kort?



Lad mig invitere dig med i teatret. En nær veninde af mine optræder der og kan give os gode pladser. 



Basil

Lidt studsende over hvordan han skulle toppe Stians afsted, måtte han lade sig nøjes med sit navn. Ah. Han havde glemt at nævne det han købt, men aldrig drukket eller rørt. Hvor det lå, vidste han ikke engang. 

Men alligevel fik han tilføjet det til brevet. 

Theen var ganske god. Jeg skal have købt noget mere.

Igen, lod han sig se efter nogen, som om brevet skulle tjekkes af andre, at han ikke flirtede eller sendte forkerte signaler afsted, men det var ikke hans held, generelt var det vel al sammen opbrugt. Heldet, på nær.. med Stian. 

 Det var en underlig fornemmelse der havde siddet i ham, på vejen hjem fra byvagtkontoret, efter han havde kigget arkiverne igennem, med de nyeste sager. Skønt at skriften var en anelse snørklet og snusket, var der ingen tvivl om at når man sammenlignede brevene og visse bogstaver, så var de ens. Altså, Basils brev til Stian, og trusselsbrevet til Svampus Bladhat. 

'Dur er så dælirkat, at jeg vasker ud af munden.
Drømher om din sødæ smag, at sæz tændherne i dej.' 

 Dét havde været indholdet i brevet, samt en forfærdelig tegning af noget der kunne ligne en svamp, men også.. noget helt forkert med en hat på, eller hvad det nu var. Havde Basil virkelig sendt dét brev? Stian følte sig tør i munden. 

 Stians første indskydelse, var at gå til Alister Sølvklinge , som den trolige og gode byvagt han var. Men efter nøje omtanke, havde han ikke lyst til at se ham, endnu. Ikke på tæt hold. Så derfor havde han taget hjem, med en sten i maven, og forsøgte at at distrahere sig selv med andre ting. Som f.eks. at svinge forbi Eskild senere.. for pokker. 

 Nogle dage senere modtog han et nyt brev fra Basil, og han scannede og analyserede det først, for at tjekke om hans konstatering holdt stik; at visse a'er og g'er formede sig på samme måde som i brevet til svampen. og det gjorde de. Desværre. 
Men nu fik han endelig læst brevet oprigtigt, ordene og hvad der egentlig stod som helhed. Han var ikke byvagten Stian lige nu, men bare Stian. 

 'Nu fylder jeg vel ikke for meget i dine tanker, at du ikke kan udføre dit arbejde?' - Det var - hvad. Hvad for noget? Stian læste det igen og sank en klump. Hjertet slog et lille hurtigt slag over, og han klukkede lidt genert. Det var med blandede følelser dog, og han kunne ikke lade være med at have dårlig samvittighed over, at han.. faktisk ikke rigtig havde skænket Basil en tanke i sådan en grad - som alt det med Eskild og Alister fyldte. 

Basil, min ven. 



Jeg tænker på, hvad der mon har gjort din dag beklagelig? Må ulykken vende til det bedre, og jeg er trods alt glad for, at jeg kan bringe lidt glæde din vej. 

 
 Stian tøvede lidt med det næste, men tonen i brevet var bare så.. -- så Stian forsøgte at gengælde det. 

 Jeg er heldigvis en exceptionel multitasker. Så at du fylder i mine tanker, er ikke et problem for at nå mine daglige gøremål. Vil du da have at jeg stopper med at tænke på dig? 



Basil måden, håber jeg at du vil vise mig, når du er vendt retur. 

Fisk er stadig det eneste jeg mestrer. Så du må lære mig dine tricks. 



Det er en aftale. Jeg har aldrig nydt et stykke i teatret som tilskuer, og har kun været der i arbejdsmæssigt omfang. Men det vidste du vel allerede godt. 



Hav det godt til vi ses Basil, og op med humøret. 



Din ven, Stian



Ps. 



Er glad for at theen smagte.

 Stian havde ikke lyst til at ødelægge stemningen i brevet ved at bringe trusselsbrevet op. Måske det var bedre ansigt til ansigt alligevel. Men han måtte se hvad han gjorde ved dette. Lige nu, holdt han det i hvert fald for sig selv. 

Afrejsedagen nærmede sig som de sidste sandkorn i glasset ringet ud. Det var dog ikke hvad han havde forventet der skulle ske. Følelsen af at blive afvist, var som et blive forladt på ny. Afsavnet han havde haft i årene efter hun var rejst, sad hult i ham på ny. Søgende for at få det udfyldt, havde han fundet sin glæde i kortspil, manglende forpligtelser og interesse i at slå sig ned. Men var det på tide at starte forfra? 

Aaliyah af Kazimi havde været der for ham evigheder, kendskab til ting, han ikke ønskede hun havde kendskab til. Men hun havde været den forbudte frugt i så lang tid. Havde han ødelagt det, ved at være med hende? Han skyldte hende hvert fald en undskyldning. Men han kunne nok ikke tilbyde hende sin hånd. Mens @[Lily Fox] havde vist sig, at være en veninde fra samme adelsniveau som ham. De så måske hinanden mere øje til øj, men han kunne ikke selv forestille sig en fremtid med hende, ikke på den måde.. endnu. Ah. Det var et rod. 

Nej, Basil skulle ikke forholde sig til det. Men han skulle nok vokse med opgaven af at være hvem han var. En som fortjente at overtage familien og vise sig fra den modne side. 

Brevet blev smidt ind til ham, som han fik pakket sin taske med de sidste små ting. Mhmh. Stian. En blød ro faldt om ham. Det var ikke fair. Hvorfor fandt han ikke samme ro med Lily eller Aaliyah blot ved at tænke på dem. Rory havde dog samme effekt på ham. Ro i sindet. Ffs. 

Stian

 
Ord for ord læste han brevet på ny og skulle sikre sig, at han læste det, som det stod og han ikke bildte sig ting ind. 

Rejsen var succesfuld, udfaldet var en katastrofe. De seneste højdepunkter har været dine breve. Foruden dem, havde jeg nok rejst i utide og ikke fået en afslutning på det. 

Nej. Tænkte han for sig selv. Tænk endelig videre på mig og glem gøremålene for en stund. For min skyld. Men det kunne han ikke skrive, det vidste han da. Det var jo direkte. Mhmhm summede han og lod den anden hånd danse trommende på bordet før han fik noget at skrive. 

Fortsæt med at være en multitasker, men skulle det være en forhindring, må du fjerne en af de ting som fylder mindst. 



At mestre fisk, er intet at prale om. Det er som at bruge udtrykket "held i kærlighed, uheld i spil"



Jeg bliver din vej ud af arbejdslivet og ind i bylivet. 

Vi skal nok få en god aften, om jeg så skal tage dig med bag om scenen. 



Husk at der er mere end arbejde, Stian. 



Basil

Uden at lade sig summe for meget over det, blev det foldet som det var tørt. Han tog det kort til panden, så næse og mund ramte brevet. Hvor er det dog dumt.. 
Basil fik leveret til et bud, og først der, lød et genklang af hans brev svar i hovedet på ham. Havde han virkelig skrevet, at han ville tage Stian bag om scenen. Det kunne misforståes på så mange plan, at han næsten overvejet at løbe efter budet. 

 Der var ikke noget nævneværdigt at sige om Stians tilværelse lige nu. Det var det samme kaotiske rod der blandede sig med dagligdagen og normaliserede adfærden med hans kollega. Så Basils brev var et frisk pust; han så altid frem til det. Tankerne om trusselbrevet parkerede han i underbevidstheden for en stund; han kunne alligevel ikke handle på det for nu. 

Basil,



Det gør mig ondt. Når du er vendt retur skal jeg gøre mit for at opmuntre dig. Jeg giver en øl, og et lyttende øre, hvis du har brug for at tale ud om dine oplevelser. 

 Fjerne én af de ting som fylder mindst? Han var lidt usikker på om der var en skjult betydning ved ordene Basil havde valgt at formulere sig på - men han skød det hen, og valgte at lade være med at svare på dette. 
 Som han genlæste brevet for at være sikker på at han kom retur med et fyldestgørende svar, lo han lidt, da han nåede til; 'At mestre fisk, er intet at prale om.'

Det skriver du kun, fordi du ved at jeg var ved at vinde. Indrøm det bare.



Hvad vil du vise mig bag scenen?- 

 Febrilsk sad Stian og stregede ud hvad han var ved at skrive. Og håbede at Basil ikke ville kunne se gennem krusedullerne. Det var det første sjuskede brev Stian fik sendt afsted. Han skulle til at krølle det sammen, men tjekkede først i skuffen om de havde mere papir så han kunne skrive brevet om på ny. Der var ikke mere. Så måtte Basil vel, nøjes med sjuskeriet. 

Jeg glæder mig allerede - jeg tror du er god for mig. 



Tak Basil, jeg vil prøve at huske at der er mere end arbejde. Min mor spørger hvem jeg skriver med. Det kan være du kan møde hende på et tidspunkt. 



Din Stian

Lort. Han sad og stregede ud igen, febrilsk. Han ville have skrevet Din ven Stian, men fik i sin hast bare skrevet 'din Stian'. Ville Basil kunne se det? Han holdt papiret oppe, med hamrende hjerte så der kom modlys. Måske man kunne se et D.. eller? Argh. Det måtte være hvad det var. Han kunne altid forklare Basil det når han kom til Dianthos. Så kunne de sidde og grine lidt af det.

De mange udstregninger var kære, og fik ham til at smile unødvendig meget. 
Men han vidste, at han skulle til at hjemad, hvorfor han ville gøre sit brev kort fattet. 

Stian, 



Du kan godt dække op til to inden længen. 



Din Basil

Måske det var lidt at træde i det, men han havde selv glædet sig over at der stod Din Stian, hvorfor han gav det igen. Men han fik hastigt skrevet adressen på og lagt det til afsendelse, før han selv forlod stedet og var klar til at komme hjemad. Han ville retur inden Marts måned meldte sig. Måske den første Marts som det seneste. 

 Stian havde endnu engsng haft latrintjansen, og det var.. bogstavelig talt, et lorte job. Så var det sagt mildt.  Eskild og Stian var stadig et usagt emne der bare eksisterede i det uvisse - han så mere til kollegaen end nogensinde før, men et eller andet sted.. generede det ham ikke i så stort et omfang længere. 

 Alister, var begyndt at opføre sig mærkværdigt. Stian kunne ikke sætte en finger på hvad det var. De havde ikke nævnt et ord til hinanden, om Stians kærlighedserklæring efter den dag det skete.. men Alister var bare.. alle steder lige pludselig. 

 Efter en lang dag med afføring, var det en kærkommen overraskelse at se, at der var post til ham. Tankerne kredsede straks om Basil, og ivrigt foldede han brevet ud og læste.  

 'Du kan godt dække op til to inden længe"

 Indholdet var kort og koncist, men det fortalte alt han havde set frem til. Basil var på vej til Dianthos. Stian fnøs med et lille smil, og så faldt blikket på det sidste.

 'Din Basil' 

 "Hm.." brummede han forlegent, og han måtte presse læberne sammen for ikke at smile fjollet. Øjnene gled hen over bogstaverne igen, og hjertet slog et slag over. Et lille fnys undslap ham igen, hvorefter Stian knugede om brevet og støtte panden mod pergamentet. Kroppen dirrede af en underbyggende latter, inden han så gav efter og  begyndte at le for sig selv. Basil forhelvede. 

 Der var ingen grund til at sende et svar retur. Som det næste, ville de stå ansigt til ansigt.