Derfor havde Nadia et par dage efter stået på kajen i Juvelen - Dianthos' Havn - for at mønstre på Mereks skib. Hun havde været tålmodig nok til at vente på, at Merek fik taget sig af sine pligter som kaptajn. Hun ville ikke forstyrre det hele ved at kaste sig over ham, men hun havde ikke været alene i ti sekunder med ham, før hun utålmodigt var begyndt at flå tøjet af ham i kahytten. Midt i det hele var hun dog stoppet og havde bidt sig i læben med et flovt ansigtsudtryk. Der var noget, hun ønskede at spørge Merek om, men hun fandt det virkelig pinligt, så det tog hende lidt tid at finde ordene.
"Merek, vil du... ehm... vil du ikke... prøve at, ehm... tage mig i det bagerste hul? Det... har jeg ikke prøvet før, men... jeg har hørt, at det for nogen er virkelig godt, og ehm... jeg er nysgerrig efter at se, om jeg kan lide det?" havde hun fået fremstammet, inden hun pinligt bevidst om sig selv havde gemt sit ansigt i hænderne, som hun var blevet kogende rød i hele hovedet.
Turen til Balzera ville komme til at vare nogle dage, og Nadia havde til fulde tænkt sig at udnytte situationen på alle tænkelige måder. Så måtte hun tage konsekvensen med Fyrsten bagefter.
Krystallandet
