☰
Index « Det Sydlige Krystalland « Rubinien « Tar Alsarif

En trussel eller et løfte?

Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 06.12.2021 19:49
Med stilfærdig, indre tilfredshed... var det at halv-englen betragtede det fremsatte service og dekoration. Fængslende og behageligt kommanderede indretningen opmærksomheden hen på det væld af mad og drikkelse han havde bestilt, hvor både vin, frugt, små kager eller friskbagt brød var at se. Alt hvad hjertet kunne begære. Husets kok havde været i gang længe, og havde man vovet at snige et blik ind bagved de smukke vægge bare et par timer tidligere, ville man også have set den storm af slaver, der havde skyndt  sig at gøre rent. Gøre klar. Forberede sig, så alt var perfekt da solen ramte sit zenit midt på dagen.

Tidspunktet hvor at havnebyen ville få fint besøg.

 Det var ikke ofte at fyrstefamiliens medlemmer bevægede sig langt væk fra hovedstaden. Men med et så sirligt og finskrevet brev som det Ramiel havde sendt, hvordan kunne hun så sige nej?

De mørke læber skiltes i et lavmælt lille ’tsk’, idet at han drejede den høje krop imod den åbne altan, hvor at mosiaksten formede et stabilt fundament at betragte resten af byen ud fra. Albuerne ramte gelænderet, da han lænede sig ind over det. Fra hver en lille støvet gade, til de større butikker nede omkring havnen, og folket der mageligt møvede sig igennem hverdagen – hver en lille ting, afventede tungt hans fremtidige planer for byen. Det var et smukt sted. Og de vidste det nok ikke engang, men en lille del af de fremtidige planer for byen… involverede en – forhåbentligt snart dag godkendt – tilføjelse. En alliance, der kun kunne gavne.

Mandens gyldne blik gled imod ørkenvejen, hvor hun burde dukke op. Indenfor den her time, indenfor den snarlige fremtid. Indenfor idag, ville endnu en brik måske rykke sig tættere på sin rigtige plads. 


Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 06.12.2021 20:07
Det var ikke ofte at Kaatima rejste, hvilket i sig selv var et under givet hun var en af de førende foretningskvinder i Rubinien. Og en sand forretningskvinde, kunne ikke forblive et sted. Med mindre man som hende, kunne formå at stable gode mennesker sammen, med hoved skruet korrekt på hoved, til at udføre de opgaver hun ikke selv kunne formå. Som at rejse ud landet, og sikre hende nogle af de bedste handelsruter og forretningspartner. Så, når prinsessen endelig forlod hendes gemakker og vante omgivelser var det typisk i trop med andre familiemedlemmer. Hendes børn, eller søskende. Denne gang, var hun dog mutters alene. Kun i selskab af hendes tjener der sikrede hun ikke manglede noget på turen hen til Ramiels nyeste projekt. For en, der for så mange måneder siden havde siddet i hendes have og snakket. Hvor han havde vist hans kort og fortalt hende, hvad han vidste om hende. Hendes, så kaldte lyster. Hun havde ingen forhåbninger om at dette ville være et mere behageligt møde med hendes faders diplomat. 

Hendes tanke mylder blev afbrudt af kuskens mørke stemme, der fortalte hende at de var ankommet til palæet. Hendes øjne gled ud af karetens vindue og så vand så langt øjet rakte, og selvom det stadig var varmt. Var det betydeligt køligere end hvor de var kommet fra. Et kort suk forlod den ældre prinsesse, inden hun ventede på at døren blev åbnet og hun kunne hjælpes ud. Som var hun et skrøbeligt stykke glas der skulle værnes om. 
De mørke øjne gled op af palæets mure, og hun måtte lade sig overvælde af dens skønhed. Men det hjalp ikke den nagende uro om at dette møde ville ændre hvordan resten af hendes liv skulle leves. Det kunne umuligt være en god ting, at hun havde brudt med hendes tidligere trolovelse. Og nu denne invitation til at besøge ham? Nej, hun gjorde sig ingen forhåbninger om at dette var et besøg for fornøjelse. Og hvis for nogen, så. kun Ramiels.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 26.12.2021 12:48
Snart kom vognen til syne, og med den, krøb smilet om mandens læber en tak længere op. Endelig. Han havde altid prydet sig med tålmodighed, og vidste at man næppe kunne skynde på de royale. Nej, det var næsten en del af deres charme, når de forventede at verden indrettede sig efter deres indre ur! 
Men selv tålmodigheden rørte rastløst på sig, når kareten stilfærdigt nærmede sig havnebyen, og dermed også ham...Ramiel's fingre tappede rytmisk over marmorgelænderet. Afventende, påpasselig, overvejende... inden at han endelig hev sig op over det, og satte af. 

Med et dæmpet swosh landede halv-englen i stedet på trappetrinnet til palæets dør, guldglimtende ravnefjer og sandkorn hvirvlende om hans solbrune skikkelse i sekunderne efter. Fordi hvem brugte dog trapper? Ikke Ramiel.
Ud af øjenkrogen var det ikke svært at se hvordan kusken i en blanding af overraskelse og måben havde observeret introen, og nu også betragtede den bevingede mand nette sig i sekunderne efter, fordi jah, han var et ganske imponerende syn at få lov til at se, ikke? Men da Ramiel med en rettende lille brummen hev ham tilbage til virkeligheden, fik han hurtigt svinget sig selv ned til karetens dør, og greb fat om dens håndtag. 

"... Deres Højhed, prinsesse Kaatima af Kazimi, ørkenens rose og guldets datter..." døren gled lydløst op idet at kusken åbnede den. "En ære endelig at inviterer Dem til min ydmyge bolig, og by" og en hånd blev inviterende rakt ud fra diplomaten, hvis blik lydigt gled ned i et formelt og velkomment buk.
Det skjulte heldigvis også en større del af det selvtilfredse smil, som i disse sekunder trak, nej hev i de mørke, smalle læber. På trods af alderen, var prinsessen stadigvæk god ved øjet. Ramiel hørte døren bagved ham gå op, så de kunne komme indenfor i palæet. Og det betød den første boks var tjekket af, når man overvejede hvilke fremtidsmuligheder hun gav ham. Han kunne ikke have en kvinde, som så ældre ud end ham selv! 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 29.12.2022 22:44
Trods de mange år hun efterhånden havde bag sig. Kunne hun stadig ikke formå at skjule den afskyg, der bevægede sig hen over hendes ansigt, som hun betragtede Ramiel landede på trappetrinet ved palæets dør. Selvfølgelig skulle han fremvise hans prægtige vinger, og hans uendelige rigdom. Hun bevægede hendes mørke øjne væk fra hertugen, og kiggede mod vandet i stedet.
Der gik desværre ikke længe, før at døren til kareten blev åbnet, og hans stemme brød stilheden i det rum hun havde tilbragt turen i. Det tog alt hendes viljestyrke at fremmane et smil, som var en prinsesse værdig. Hvor hun dog hadet, at hendes far havde sat hende i denne situation. At hun var tvunget til at lade som om, at hun syntes at idéen om at gifte sig med Ramiel Lunea Ad Kaziera var en god idé. Hvad hun dog ikke havde fundet ud af ham, siden han havde forladt hendes have. Aldrig skulle hun stå i en situation igen, hvor hun følte tæppet var blevet revet væk under hende. Det var en følelse hun forpestede.
”Æren er dog helt på min side Ramiel Lunea Ad Kazirea, det er en ubeskrivelig ære at få lov til at se deres nye flotte by og palæ” hendes stemme var som fløjlsblød honning, hun rakte ud og lagde sin varme hånd i hans. Hun nejede som respons på hans buk, og for nu formåede hun at spille den perfekte rolle som prinsesse, der var beæret over at blive inviteret. I stedet for den arrige forretnings kvinde, der fandt dette et spil for galleriet. Hun havde vigtige møder der ventede på hende, og hvis det stod til hende, havde hun slet ikke accepteret invitationen.
”Jeg ser frem til min tid her, har de tiltænkt dem nogle planer for mit besøg?” spurgte hun høfligt, som hendes tjenere begyndte at bære alt det, som hun havde bragt med sig, hvor der selvfølgelig også var en god del af gaver af taknemmelighed for invitationen.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 05.01.2023 10:46
Hun var joh næsten perfekt, således som hun endelig fik bevæget sig ud af den karat der skjulte hende. Med mere løstsiddende lag lagt over de solbrune ben, men dog stadigvæk i pænere gevandter og et behageligt smil om de bløde læber... jah Kaatima så godt ud. De ville se godt ud. Og selvom han aldrig havde set sig selv som en forlovet, eller sågar gift person, kunne han af flere grunde sagtens visualisere dét her foran sig, når han følte hendes bløde hud under fingerspidserne. Ramiel tog lidt mere bestemt fat hånden - åh han skulle nok få vist alt det nye han nu kunne byde på, og med en lillle brummen vendte han omkring, jah hev hende en smule tættere med sig, da de gik frem imod indgangen. Især når hun så frem til det. Fordi selvom han aldrig ville indrømme det, elskede Ramiel at tale om den rigdom, pragt og lykke der var tilfaldet ham. 

Se der var nok ingen tvivl om at manden både følte og vidste at han da fortjente det der kom hans vej. Både de negative, og især de mere positive ting; nu iklædt i guldsmykker og et meget pænt efternavn...

Kaatima var på mange punkter ligeså meget en erobring, som en investering. Nåeh jah, og også en person af holdninger og hemmeligheder. Som de gik igennem de prægtige sale, skævede mandens gyldne øjne til prinsessen ved siden af ham og Ramiel smilede lidt tilfreds da hun spurgte ind til planerne for dagen, da han selvfølgelig havde nogle. Men ikke aftenen?. Han spidsede munden lidt overvejende, inden de smalle læber skiltes. "Jeg har bestilt noget underholdning til om aftenen, når vi skal spise" lidt fornøjet kunne man næsten sige at stemmen var. "Og siden De trods alt har en interesse i handel, ville jeg tilbyde dem en lille tur ned imod havnen i løbet af dagen, hvor at nogle af vores mere eksotiske varer ankommer med skib" hvilket i Rubinien ligeså godt kunne være mennesker, som genstande. 

"Men først! Lad mig byde Dem på en forfriskning ovenpå rejsen - jeg håber den har været tålelig" glattede han ud, og førte hende med sig ud imod en lille gårdhave, hvor der var dækket havebord op til to, men både med mulighed for at en sad på divaen, og en anden på en af stolene... eller begge på divaen, skulle hun have savnet ham så meget, kunne han ikke lade være med at smile. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 05.01.2023 20:55
Kaatima havde aldrig brugt sig omkring den verden hun var født ind i. Hvordan alting var så umådelig falskt, og alligevel blev hun her, fordi hun ønskede ikke at være af lavere rang. Men hun havde kæmpet sig til den position hun havde nu, og selvom mange ville mene hun var dobbeltmoralsk i forhold til, hvordan hun så resten af hendes familie kontra hende selv: Så var der en følelse af foragt at hun skulle kæmpe så meget hårde, for bare at få en anerkendelse fra hendes far, der aldrig ville give hende den værdighed til at have hendes liv for hende selv. Selvfølgelig skulle hun giftes væk, som en præmie kamel der kun var det værd, som de kunne give a mælk, pels og hvis kvinder, så føl.

Men trods den stormene følelse af ubehag og irritation der blomstrede i hendes brystkasse, så gav hun Ramiel et blidt smil. ”De havde bestemt ikke behøvet at gøre så meget, men jeg sætter stor pris på gestussen, og vil se frem til vores aften” uvis for Kaatima, var disse to mennesker i samme båd hvad det angik hvor meget de skulle kæmpe. En aldrende kvinde og fyrstens uægte søn der aldrig ville have samme status som de børn der var født i fyrstens mange ægteskaber.
Nu var der dog noget der fangede hendes interesse, og selvom hun ikke havde ønsket det, havde hendes krop vendt sig mod Ramiel det øjeblik som han nævnte handel. Hendes ånde sad næsten fast i hendes næse som hun betragtede manden foran hende. ”Det, lyder rigtig spændende, det vil jeg glæde mig til” og følte næsten at han tog gaven fra hende, ved at fortælle, at de først skulle have forfriskninger. Men med nyt mod på, at denne tur ikke ville være så forfærdelig som først antaget, gik hun mod haven som han førte hende ud i.
Hun lod blikket følge gårdhaven, før hun gik hen og satte sig på divaen—mere end nok rum for ham til at sætte sig ved siden af, skulle han ønske det. ”Man må sige, at de har formået at overraske mig, det er ikke noget der sker ofte” sagde hun med en blidhed i stemmen der ikke havde været der for ganske få øjeblikke siden. De lysende hasselfarvede øjne vendte blikket mod Ramiel og løftede brynet mens hun ventede på han ville tage plads med hende.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 08.01.2023 18:54
Som en skuespiller der havde spillet den samme hovedrolle i mange år, forstod Kaatima sig på hvilke smil, ord eller gestusser var de rette at udspille. Høflighed - det af den type som tilhørte det bedre borgerskab. Mildhed, ikke ulig hvad finere rubinske kvinder fremviste sig med. 
Der var noget ganske rart ved en kvindes selskab, og det var ikke nødvendigvis hendes fysik. Selvom halvenglen altid havde følt en (hvad han anså som) ganske naturlig overlegenhed i sin hverdag, havde han flere gange måtte samarbejde med kvinder af lavere stand end prinsessen. 
Og igennem årene havde de overgået hans forventninger. 
I disse tider... var det nogle gange nemmere at samarbejde med dem, fremfor aktivt at gå imod dem. Og det virkede som den rette taktik, sådan at stryge hende med hårene... skulle han tage note af det toneleje hun nu henvendte sig med. 
Et enkelt mørkt øjenbryn gled indvendigt en anelse op. Så det ramte en god tone, skuespillerinde eller ej. 

Så Ramiel tog med et mageligt smil plads ved hende, lidt mere tilfreds med det her møde. Der gik ikke lang tid førhen nogle af husets tjenere tilbød at fylde op i deres kop, og imens lænede manden sig en anelse tilbage i den sparsomme rygstøtte hans vinger trods alt gav plads til, den ene hånd lidt viftende foran sig i et lille 'tadaa', og den anden hånd imod en lille skål nu hvor deres glas var fyldte. "Sikken en ros" Ramiel smilede tilfreds, i, et næsten drillende glimt i de optegnede høgeøjne. "Men jeg har engang imellem mine gode sider. Jeg håber de vil opleve med tiden" hvilket noget der nok sagtens kunne være sagt mere hentydende, men Ramiels tone havde en munter gnist til sig. Jah nogle ville næsten kalde den håbefuld. 
Ikke at det skulle være for tydeligt, stod det til ham selv. "Hvad har fyldt deres dage, siden sidst? Jeg har selv haft en anelse travlt, men det er en langt kedeligere samtale" forsatte han i stedet, og vinkede nogle vifter nærmere så de kunne få lidt frisk luft i varmen. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 08.01.2023 21:16
Da hun havde valgt at sætte sig i den side, hvor hendes ryg kunne læne sig op ad støtten, lagde hun armen hen over den længere del. Hendes fingre, malet i en blå farve dansede hen over stoffet, inden hun lod hendes mørke øjne fange hans. Et smil bredte sig hen over hendes læber, men nu da de var kommet bag mere aflukkede omgivelser, kunne man vel næsten tillade sig at snakke mere frit.
”Har vi ikke alle vores gode sider?” spurgte Kaatima og lod hendes øjne smalle langsomt, mens et voksende smil formede sig over de fyldige læber. Alle havde vel gode sider, spørgsmålet var bare hvor meget rådnede bag dem. Og i Ramiels tilfælde var hun stadig ikke helt sikker på, hvad sandheden var. Om han virkelig var så forfærdelig, som hun havde troet han var i sin tid. Han havde været brutal i hans måde at ønske at komme frem i livet på. Men hvor om alt var, vidste hun også hvor vigtigt det var at gå efter struben i livet som royal. Ikke at mange ville tro det var sådan. Stakkels uvidende fattige, der troede livet ville blive bedre med status og krystaller.
Hun lod koppen hvile mod hendes læber, hendes mørke øjne betragtede ham med en intensitet mens hun prøvede at finde ud af, hvad han egentlig ønskede.
Derefter tog hun en slurk og bøjede sig forover og placerede koppen på bordet.
”Ramiel” sagde hun, næsten kælent som hun lænede sig frem og lod hendes fingre fange hans hår spidser. ”Vi kan godt lege jeg er kommet for at se hvad du har formået at få bygget op, eller du kunne fortælle mig hvad det er du ønsker—og måske tingene kan gå lidt hurtigere, hvis du er villig til at give mig hvad jeg ønsker”
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 08.01.2023 21:44
Halvenglen fulgte med, magelig i sine omgivelser men bestemt til stede. Der havde altid været en grad af opmærksomhed i hans opdragelse, det var trods alt hans levebrød, og det gik ham ikke forbi hvordan stemningen næsten ændrede sig i løbet af sekunder. Undersøgende, jah nysgerrig på for det første hvad det var, og dernæst hvor langt hun pludselig ville trække den, lænede han sig ikke væk da hun kom tæt. 

De havde trods alt også alle deres værre sider. Bagved det løse smil, vagt trukket op via rynker igennem solens hærgen, virkede han ikke afvisende overfor hendes nærvær. Han vidste dog godt at der var visse grænser, hendes far var trods alt hvem han var. 
De solspættede øjne fulgte i sekunderne efter hvordan fingrene legede med noget af det løse hår, og han rømmede sig. Overvejende. Hun var direkte; det overraskede ham en hel del. 
Men der måtte være tid til at finde et ordentligt svar. Munden åbnede sig i et splitsekund af tøvene, inden at han løftede det ene øjenbryn spørgende. "Ægteskab, selvfølgelig. Har det været en hemmelighed?" blikket gled undersøgende imod Kaatimas mørke øjne, en smule tør i munden. Men det var nok det mest neutrale svar at komme med. 

Han var nemlig langt mere interesseret i at vide hvad hun ønskede, et eller andet sted i baghovedet, selvfølgelig, og greb med sin frie hånd ud efter de lidt slankere fingre. "Eller måske nærmere, hvad ønsker du så?" lidt fast rykkede han dem væk fra håret, men slap ikke med det samme. Selvom han prøvede at minde sig selv om at bibeholde en hvis grad af fokus, var opmærksomheden behagelig. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 08.01.2023 22:26
Hun åbnede hånden som han greb hendes hånd, nej det var ikke en hemmelighed, at den yngre mand ønskede et ægteskab med hende. Men hvorfor? Det var noget, som Kaatima ikke kunne forstå. Ramiel kunne få alle han ønskede. I sådan en forstand at han blot skulle bede alle mænd om at komme med deres døtre, også kunne han gå ned af rækken af fødedygtige kvinder, der ingen hjerne havde. Ud af dem, kunne han vælge den smukkeste og dejligste, også ville han få det utrolig nemt i livet.
Kaatima derimod ville gøre hver dag sværere, hun ville ikke bare lade sig selv sætte sig over i et hjørne. Hun ville max give ham et barn, også ikke mere end det. Hun foretræk han havde elsker, og hun kunne få hendes eget værelse. Men hun kunne gå på kompromis med det sidste.

Da han holdt grebet omkring hendes fingre, greb hun i stedet om hans håndled med hendes egen frie hånd og udviste en styrke der ikke var hos mange prinsesser. Men i den verden som Kaatima levede i, havde hun også fundet tiden til at sikre sig, at hun forstod sig på diverse kampsport.
Hun rykkede sig tættere på og lænede sig let frem med adskilte læber mens hendes øjne kiggede ned af hendes næseryg på ham.
”Et imperium, og jeg lader mig ikke sidde som var jeg til pynt, du kan beholde dine egne forretninger, og jeg beholder nogle af mine. Jeg giver dig adgang til mine mest lukrative operationer, og vi begynder at udforme handelsruter herfra” hun holdt grebet omkring hans håndled, mest af alt for at mærke hans puls så hun bedre kunne se, hvordan hans reaktion var.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 08.01.2023 22:42
Det var med et indvendigt, og dog usagt lille gisp at Ramiel følte det mere faste greb, en vag overraskelse sitrende i blikket over den hurtige og hårdhændende behandling. Hun var overraskende stærk, af en kvinde at være, og havde nogle rappe bevægelser med sig. Det var en nok så dominerende side af prinsessen han mødte, men halvenglens bryn gled en smule overvejende imod hinanden, trods intensiteten. Han vidste godt han prøvede at gifte sig med en løvinde. Det ville nok altid have visse udfordringer med sig. 

Ramiel havde dog ikke forudset at de skulle betyde så meget, så hurtigt. Og villigt lod han hende holde ham fast, da han kiggede op. "Vi?" hviskede han sagte, gyldne øjne overvejende, men ikke overbevist. Høgeøjne mødte gyldenbrunt, og han rankede sig en smule mere op, et lille smil om læberne. "Du ønsker at bestyrer byen med mig, er hvad du siger?" ikke blot overværer en mindre del af de tråde der trak sig igennem havnebyen. Grådigheden var overraskende, men han genkendte den. Hvilket nok også var grunden til at han ikke skubbede hende væk, til trods for at han ikke følte et tilhørselsforhold til nogen form for vi. Der var dem.  Hver især. 
En kvinde der ønskede sit eget imperium, var uden tvivl mindst ligeså ærgerrig som ham - drevet af et indvendigt ønske om mere. Men han var ikke sikker på at han kunne dele, hvis det var det eneste hun var ude efter. 
Fordi det som hun så som en forpestet del af sit liv, var hans indgangsbillet til det bedre liv. Adelen. Mere end det han var nu. 

Bagved ham kunne man næsten ane hvordan at Ramiels vinger rastløst rørte på sig, i takt med at pulsen steg. Jah næsten kuppede sig en anelse skærmende, dog ikke nok til at dække overhovedet. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 12.01.2023 09:27
Hendes rav brune øjne viede ikke fra hans. Som med det skæve smil der krøllede hen over hendes fyldige læber, var det klart at han havde gættet rigtigt.
”Korrekt” hviskede hun med en blid stemme, en stemme der uden tvivl kunne misforstås hvilket også var hendes hensigt. Med mindre Ramiel skulle vise sig, ikke at bryde som om det kvindelige selskab i hans seng. Så havde den ældre kvinde lært, at alle mænd kunne lide at blive forført. Så hendes mål var nu, at få Ramiel til at se hende som mere, end blot en trappestige der kunne få ham højere på i rangstrukturen.
Kaatima lænede sig tættere på, så tæt at hun kunne mærke hans varme ånde danse over hendes sensitive hud. Øjnene gled fra hans læber mod hans øjne som hun betragtede med nøjsomhed. ”Hvis du behandler mig godt, vil jeg være dig hengiven… udadtil. Jeg vil være den perfekte kone og sikre at du—vil ende med en position der aldrig ville have været dig mulig før” var det meget at love, det ville nogen mene. Men. Med hendes hungren efter magt, og at vise hun kunne være lige så effektiv som en mand; så var hun sikker på de nok skulle opnå ting sammen, som ingen havde forventet.
På trods af, at hun ikke brød sig om ham. Men til tider måtte man tage imod hjælpen fra dem man mindst så sig arbejde sammen med.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 12.01.2023 13:02
Nærheden, nærværet af prinsessen fik Ramiels muskler til ufrivilligt at spændes op, og hans øjne var låste i sekunderne hun talte, tavst sat til at lytte. Det krævede en urolig viljestyrke for halvenglen at stoppe sine hænder i at vandre, på trods af at stemmen, tonelejet jah endda også ordene virkede som en opfordring. 
Hun talte dog med en sølvtunge; hun talte til næsten alt hvad han kunne ønske sig muligt.

Den logiske del af hans hjerne - den som ikke var fuldkommen bedøvet af Kaatimas nærvær - vejede fordelene med ulemperne. Det var en handel hvor at begge parter havde en hel del at vinde. Ramiel kunne dog ikke lade være med at også at le en anelse, bagved det forstenede ansigt der mødte hende. 'Udadtil' var en belejlig detalje. 
Blikket flakkede ned imod hendes læber, op igen imod de optegnede øjne og en sidste gang ned, inden at han næsten irriteret trak sig længere tilbage. "Hvis, jeg giver dig din vilje" rettede han, øjnene dog ikke irriteret over hende. Nok nærmere over bevarelsen af hans såkaldte værdighed, som ikke skulle forsvinde helt. 
Hun ville få nok tid til at overbevise ham ordentligt. 

Indtil da, måtte han holde afstand. Ellers ville hendes stemme nok overdøve hans bagvedliggende fokus - så kunne han ligeså godt sige jah med det samme. Ramiel tog en tår af sin vin, førhen læberne i stedet gled over tænderne i et underholdt smil. De kunne dog godt lege forhandling. Det var hvad hun ville i sidste ende, så hvorfor ikke se det i aktion, nu hvor de alligevel havde muligheden. "Jeg kan godt behandle dig godt, uden at du skal varetage halvdelen af en by" og halvdelen var højt sat - Ramiel ville nok aldrig indgå på et 50/50 partnerskab, eller ægteskab. Armen røg over det udskårne armlæn, og han løftede det ene bryn. "Hvilken position kan kun du åbne op for?"
Det virkede som for meget besvær, og for lidt garanti. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 16.01.2023 11:32
På trods at hun formåede at holde hendes ansigt neutralt, kunne hun ikke hjælpe at føle spændingen mellem dem. På trods af, at det ikke var mænd som var dem hun fandt attraktive. Men nu havde hun aldrig tænkt på seksualitet som en ting, hun skulle gå op i.
Det øjeblik hun så hvordan hans øjne flakkede mod hendes læber, dansede der et lille smørret smil over dem. Et smil der hurtigt faldt tilbage i det neutrale træk, mens hun ventede på hvad han ville give igen med. PÅ trods af ønsket at han blot ville overgive sig, vidste hun også at han ville gøre det spændende for hende. Han ville få hende til at arbejde for det, og måske var det derfor, at hun ikke var så meget imod dette ægteskab. Fordi han så hendes evner, men han var også en klog nok til ikke bare at lade hende få overgrebet.

Da han trak sig væk, lænede hun sig tilbage i divan og lagde det ene ben over det andet, mens hun lod den rødlige væske glide rundt i glasset.
”Det er jeg slet ikke i tvivl om” sagde hun med et smil, og lagde hoved på skrå mens hendes ravbrune øjne betragtede ham.
”Oh, du tænker alt, alt for småt” hun rejste sig op og vendte derefter fronten mod ham. ”hvilken position kan jeg ikke åbne op for?” sagde hun med et skævt smil, og betragtede ham med knitrende øjne. ”Du behøver ikke en gang fortælle folk at jeg er bag dig, du kan lade alle tro jeg er den smukke hustru der sidder derhjemme og passer på dine arvinger. Jeg er vandt til at arbejde i skyggerne—men hvad jeg kan give dig, er en evne, som kan ændre det hele for dig” var det dumt at give ham hendes goder allerede nu? Måske, men hvis hun skulle væk fra hendes fars jerngreb hvor hun aldrig ville udvise hendes potentiale, så skille alle hendes trumfer på bordet. Hun greb ryglænet bag Ramiel og lænede sig hen over ham med koppen i hånden. Derefter tippede hun kruset og den rødlige væske var ved at hælde sig ud over Ramiel. Alt gik i stå, på nær Ramiel og Kaatima som hun rørte med hendes arm. ”Velkommen til verden hvor tiden går i stå” hviskede hun mod hans læber, som den rødlige væske var fastfrosset som var det blevet til is og ikke rykkede sig fra glasset.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 17.01.2023 00:38
Han tænkte for småt? Der var mange ting han var blevet anklaget for igennem tiderne, men at tænke for småt, det havde aldrig været en del af dem. Et morende smil brød frem på halvenglens læber, underholdt over påstanden men også.. nysgerrig på hvad hun mente, med det intense blik der fulgte med. Og Kaatima skuffede ikke, da hun så endelig nærmede sig. Runde to, tænkte han lavmælt. 

Den her gang, kunne han dog ikke bryste sig med at være så... Samlet, som han ellers foretrak. 
Som hendes hænder en kende dominerende greb fat om ryglænet bagved ham, og afskærmede mulighederne for flugt, følte han langsomt sin vejrtrækning blive mere overfladisk, og tung. Pulsen, varmen, og lysten steg stødt med nærveret, og han gjorde sit yderste for at holde blikket opad imod de glødende øjne, fremfor at lede det vandre mere nedad. Jah Ramiel knap nok ænsede vinglasset hun havde imellem dem, førhen hun begyndte at hælde det, sådan som han kæmpede imod ikke at gribe fat i hende, nu - lige nu. 
Men det var en tabt kamp, da det gik op for ham hvad hun gjorde. Kunne. 

Halvenglens mund åbnedes i tavs overraskelse, og han stirrede uforstående, nej måske nærmere utroligt på den fastfrosne væske, som ellers havde været på vej til at plette hans bukser. Mageløst. "Du kan..." Sikken en mulighed, en evne som den førte med sig. "... hvor belejligt"
Blikket faldt tilbage på prinsessen, hendes ansigt utroligt tæt på hans og uden at tænke over hvad han gjorde, gled den solbrune hånd op imod hendes nakke, med fingrene fraværende viklet imellem dets sorte farve og tommelfingeren imellem deres læber. ".. og hvem kender til denne hemmelighed?" Hviskende han besnæret, en smule svømmende og forhåbningsfuld. 
Og prøvende skubbede han hende til sidst ned at sidde på hans skød, nu hvor hun alligevel stod der. Nu hvor hun var så svær at sige nej til, at vingerne reagerede på hans ønsker førhen han lagde mærke til det, og langsomt slukkede for sollyset, med dets store vingefang. 
Han havde allerede der besluttet sig for at fjerne tommelfingeren, jah kysse hende, hvis ikke hun rykkede sig. 

Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 19.01.2023 11:35
Hun tog koppen og greb væsken, før hun flyttede den, så det øjeblik at tiden ville starte igen der ville koppen knuses.
Så skete der noget, som hun allerede kunne mærke hun hadet. Hans hånd rørte hendes nakke, hvor hun normalt følge foragt og ubehag, fik det i stedet de små hår til at rejse sig. Hendes læber pressede sig sammen, for at nægte et lille suk forlade hende.
Det skiltes kun da han spurgte hvem der kendte til det: ”Ingen” svarede hun, da det var en hemmelighed hun havde holdt fra alle. Den eneste grund til hun vidste ham det i denne stund, var fordi hun viste at ingen ville tro på ham, skulle han fortælle det videre.
Den måde han pludselig lod hans ord forlade hans mund, det skabte kuldegysninger, og fik maven til at styrte i en nedadgående retning. Hun hadet det.
Hun hadet alt omkring ham, og hvordan han rørte hende på, hvordan det fik hende til at føle. Mest af alt, fordi hun i sit stille sind vidste, at han brugte det imod hende. Hun var nødt til at huske, at alt det her var lige så meget et spil for ham som det var for hende. Så da han fik hende ned på hans skød, lagde vingerne omkring dem, lod hun deres læber mødes.  Hvis han skulle prøve at overvinde hende på den her måde, var hun nødt til at spille hans spil.
Hun var nødt til at få ham til at tro, at alt han kunne få hos hende, var noget af det bedste han kunne få.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 19.01.2023 18:19
Der var nok ingen tvivl om, at Ramiel med årene...  mere og mere var blevet vant til at få sin vilje. Eller i hvert fald var blevet mindre tolerant overfor et decideret 'nej', og gladere for de flagrende, flagende fremskridt... faktisk bare glad for magt - og med hans egen succes i en ellers magtsyg verden; nu også glad for at bruge den. Misbruge den. 
Så når han med et sus i maven endelig følte de bløde læber ramme hans, efterfulgt af vægten af Kaatima over hans lår... en varme, som sendte bølger af elektricitet igennem den solbrune krop - en der i modsvar spændtes lydigt op... jah så skuffede hun ikke. Her måtte man nemlig ikke være i tvivl om at Ramiel var en mand af principper, loyalitet, jah sågar passion, og han ville aldrig have turde forestillet sig det her ske, med nogle fra den guld-velsignede famile. Han var trods alt ikke værdig, ikke af blod, hvor ironisk det end virkede. 
Men derfor føltes det nok flere hundrede gange bedre, lige præcis fordi hun var så langt over ham l fødekæden. Uden at han stoppede det, gled den anden hånd henover det tynde stof ved hendes liv, imod ryggen, og skubbede hende tættere når han selv lænede sig tilbage.

På trods af at hun var aldrende, på trods af tidligere ægteskaber og mange børn, jah så lå det indgroet i halvenglen at behandle fyrstefamilien med en næsten foruroligende mængde respekt. Også dets kvinder, hvilket nok altid ville tale til prinsessens fordel. Men hvis hun var på vej til at blive hans...
Kysset vækkede et pulserende begær i diplomaten, hvis greb om nakken i et lille sekund strammedes en kende besidderisk, akkompagneret af et lavmælt og nydende suk imellem kyssene, han ville skam gerne have mere. Det var forbudt frugt, og det lokkede ham i et smukt fordærv. Men på trods af varmen, energien og lysten der tryglede ham om at forsætte... slap Ramiel langsomt hendes læber, nogle afsluttende kys til følge, og stødte i stedet panden imod hendes, vejrtrækningen tung og varm. Øjnene åbnedes langsomt, med en gylden stribe af varme omkring de stærkt udvidede pupiller. "Ingen' er godt" hviskede han derpå lidt hæst, besværet over hvor mange grænser han burde huske på eksisterede. Han ønskede ikke at skubbe hende væk, men vidste også bedre end at lade sig rive med af strømmen. "Du ved vidst godt hvad du er værd..." Mumlede han, og smilte lidt sigende. Og det gjorde han vel også, nok på flere måder. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 26.01.2023 14:54
Hun lod sig omfavne af det begær som halvenglen blev fuldstændig fyldt op ad.
Måske var der en lyst selv der blev vækket, måske ikke den seksuelle, men magten som det gav hende. En magt, som der ville sætte hende højere, end hendes titel i hendes familie gjorde. For trods den ældre kvinde, var den ældste stadiglevende af Fyrstens børn, ville hun altid være lavere end alle de mænd som der var, og stadig måtte blive født. Og nu hvor hun ikke længere kunne give arvinger, eller i hvert fald ikke meget længere, var hun ikke til nogen nytte.
Her, her kunne hun skabe et navn for sig selv, hun kunne folde sig selv ud, også hvis hun stod i skyggen af Ramiel. I hvert fald for nu, tiden måtte vise hvor meget hun kunne formå med at sno Ramiel om hendes fingre.
Da kyssede sluttede, lænede hun sig ganske lidt tilbage. Hendes efterårsfarvede øjne, betragtede den let gyldne som kiggede direkte tilbage. Med et skævt smil, løftede hun sin hånd, og lod den blidt omslutte hans kæbe, så tommelfinger kunne glide hen under den let hævet underlæbe.
”Selvfølgelig ved jeg det, selv en træl burde vide deres værd—desværre er det ikke alle de ejer min selvtillid” det skæve smil blev bredere før hun lænede sig frem igen, den varme ånde flettede sig sammen med hans. ”Så, skal vi sidde her resten af dagen, eller var der mere på programmet du ville vise mig?” hviskede hun næsten kælent og fjernede hånden igen.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 30.01.2023 16:37
Det gjorde næsten fysisk ondt på ham at give hende ret, i at der nok var mere på programmet end det her... Og Ramiels ånde gled med et lavmælt suk over læberne, hun var bare så forbandet fin lige nu, godt frustreret over hvad det betød. Fingrene omkring hans kæbe efterlod nemlig usynlige brændemærker. Og ironien måtte være følelsen af at det blev koldere, da hun endelig trak sig. 
Det var dog et næsten lidt for skarpt, lidt for nydende smil som trak adelsmandens læber op i sekunderne efter, hvor de mørke hænder fraværende kælede for det tynde stof over ryggen. Han havde trods alt altid været god til at vente. Gevinsten, nej belønningen havde det med at være så meget bedre, når dens anticipation blev trukket ud.  "Jeg er fristet til at sige nej" klukkede halvenglen fornøjet imens fingerspidserne kærtegnede linjen nedover hendes ryg, men åbnede derpå også langsomt vingerne mere, så hun kunne komme fri. "Men selvfølgelig er der mere". Selvfølgelig skulle han ikke falde i kødets fælde; ikke allerede i hvert fald. 

Som Kaatima fik fjernet sig, havde Ramiel i en kort stund glemt hendes ellers fantastiske evne, og knap nok ænset hvad der var blevet gjort af demonstrationsglasset undervejs, eller hvorvidt det ville skabe ravage når hun startede tiden igen. Fordi shit. Øjnene søgte nedad, og fokusset faldt på den uheldige bule man kunne ane bagved de løse bukser, tydeligvis fremprovokeret af hendes nærvær, og Ramiel forsøgte henkastet - nonchalant som bare pokker - at få rejst sig så foldernes vidunder måske kunne skjule det... ikke videre begejstret over hvor synligt det var, men for selvfed og skråsikker til at forsøge at skjule det. Nej, han skammede sig ikke, men havde nok aldrig brudt sig om hvor forfærdeligt sigende hans krop kunne finde på at opføre sig. 


Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 02.02.2023 12:12
Et moret fnys forlod Kaatima, da han indrømmede at han var fristet til at sige nej. Hun skulle lige til at nævne, at han ville vise hende hans gemakker, kunne han godt glemme det. Men hun blev en anelse overrasket over, at han valgte at sige der var mere. Det fik dog et imponeret smil til at forme sig over hendes læber. Dette betød blot, at hun måtte lade hendes forførelses magt arbejde længere. Men igen, hvad var livet hvis man ikke mødte modstand eller en udfordring? Halvenglen havde i hvert fald vist sig at være en af de mere interessante udfordringer hun var blevet stillet.

Da hun fjernede sig fra ham, lod hun blikket glide mod kruset der landede på de flotte marmorfliser. En tjener kom løbende og fik hurtigt ryddet op, mens en anden kom med et nyt krus til hende.
Da han rejste sig op, lod hun blikket glide ned over hans krop, og et sigende smil formede sig hen over hendes læber. En slurk af den søde krydret vin fik et smil til at forme sig hen over hendes læber. ”Måske jeg kunne få et øjeblik til at skifte ud af mit tøj fra rejsen, og vi kan mødes til det næste på din dagsorden” spurgte hun med en blid stemme som hun gik mod ham. Hendes fingre tog hans hage og hæv hoved ned så deres øjne kunne mødes.
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lux , Echo, jack, Tatti
Lige nu: 4 | I dag: 12