Foråret var ved at komme til landet, og det indbefattede også Nordlandet, og Norvik, også selvom sneen stadig var dyb, så var det hårde vinterstorme ved at være overstået, og efter Sigrun havde tjekket med den lokale vejr ekspert, så havde hun efterladt sin søn Bjarnis med sin mand Torbjorn, og hendes egen far Bjarnis, og hankede så op i sin rygsæk, og lovede dem at hun ville være tilbage om et par dage, og tog afsted.
Turen til Norvik var heldigvis ikke forfærdelig lang, og den var nødvendig. Et par af klanlederne ville mødes i et råd, og selvom rollen som mor var begyndt at fylde mere, så var den ikke alt overskyggende.

Hun havde indlogeret sig selv på en kroerne, heldigvis havde hun et par krystaller, som hun havde fået byttet sig til efter at have solgt et par skind i byen. Det meste af hendes baggage var efterladt her, efter at hun havde forsikret sig at det ikke var lige til at komme ind og tage dem, ikke at mange ville tage hendes ting. De var ikke ligefrem dyrebare.
Men det var først næste dag at mødet skulle stå, og derfor lod hun sine trætte ben alligevel bære hende selv ud af kroen og ned langs handelsstrædet. Det var ikke ofte hun kom ind til en storby, og der var et hav af forskellige folk og racer heromkring.
Med flere folk, så kom der også flere konfrontationer, og det var også sådan hun fandt sig selv, ikke mere end 20 minutter senere.
”Oi, hvad tror du du har gang i,” sagde hun højlydt, som hun havde grebet fat i en mands hånd, som tydeligt havde vandret. Om det var for den ene eller anden grund, det var hun ligeglad med, som hendes øjne lynede.
Han ville dog ligeså lidt have det, og derfor rev han også hånden til sig i sådan en kræft, at Sigrun vaklede lidt bagud. Forhåbentlig var der ingen hun kunne vælte ind i.

Faust var tilbage i Norvik efter en længe rejse, eller han havde være her i en lille uge nu, for at slappe lidt af og ser hvad han kun få handel sig frem til, han havde noget han vil sælge og havde også bruge for nogen ting, end han rejse gik videre,  han havde fået handel lidt frem og tilbage men havde stadig noget han vil af med, så endnu en dag var han ankommer ud på markedsplads, for at ser om han kun være heldig at få solgte det sidste han havde tilbage, han var klædt i noget halv løse rejsebukser i en brunlig farve, en skjorte i en grålig farve hvor de to øverste knappe ikke var lukke, han havde sine bjørnskindskappe på, han havde samle sit hår i en hestehals for engang skyld, han havde været på marked fra morgenstund af og havde også fået solgt noget mere af det han havde men havde stadig lidt tilbage.

Han havde lige afslutte en handel da han hørt en bag sig sige noget, hvor han vil vende sig om for at ser hvad der sket, men når det ikke rigtig da kvinde som viser sig at være den en, som vaklede bagud og ind i ham, , han var ikke forberedt på det så han gik selv lidt baglæns, hvorefter han kiggede ned på hende, hvorfor hun havde vaklede ind i ham vidste han ikke, men der var nok en grund til det, "er de okay" spurgte han og kiggede på hende og smiler svagt, han kiggede kort rundt derefter og kun ser at der var en mand, der var på vej væk derfra, om det var ham som var skylde i det eller ej vidste han ikke eller om han havde lange finger var også en mulighed.

Sigrun mærkede en høj krop bag sig, og kiggede lidt chokeret bag sig, ikke at hun kunne se så meget, og hendes øjne fandt hurtigt manden foran sig endnu engang. I yderkanten af hendes blik, registrerede hun svagt at der var nogen der havde banet sig igennem mængden af folk og væk fra dem, men manden der havde hevet fat i hende, stod der nu stadig. Et arrogant blik i øjnene og et overlegent smil på læberne.

”Jeg er okay,” sagde hun lavmælt til manden bag sig, inden hun trådte et skridt fremad. Øjnene tordnede stadig. ”Selvom jeg ville have det bedre, hvis narrøven her kunne holde fingrene for sig selv,” lød det dermed endnu højere fra hende, så alle omkring dem kunne høre det. ”Jeg er ikke lille ung mø, der bare lader fremmede mænd befamle mig!”
”Hvad siger du?” Manden trådte et par skridt over mod hende, og fik fat i fronten af hendes trøje, og tonelejet var lavmælt og truende.
”Jeg siger, at hvis du vil i seng med mig, så har jeg altid fortrukket at mændene havde lidt respekt.” Hun gjorde sin stemme lidt lavere. ”Ikke at du nogensinde ville have en chance… dit svin.” Hun spyttede ham i ansigtet. 

Han nikke kort til det hun sagde, at hun var okay, det var da altid noget, han fik kigger sig rundt og kun ser af mand var før stadig var der, eller han fat ud af det var mand som var skyld i at hun havde vaklede ind i ham, han hørt også det næste hun sagde, men det virker mere til ikke at være til ham, derfor svar han ikke på det, da det nok mere var rakte mod mand, han smiler svagt af det næste hun sagde og kun ser at det ikke falder i god jord hos mand, han blevet stod bag hende, nu hvis hun fik bruge for hjælp til noget, at hun spyttede ham i ansigt hjalp sikker ikke på hans humør, han vidste godt at der var tyve at finde over det hele, dog var det ikke så tit at han hørt om det her i Norvik.

"Hvis de få bruge for hjælp, så siger de bare til" sagde han til kvinde og kiggede på hende, det var ikke sikker at hun fik bruge for hjælp, man nu vidste hun at hun kun få det, hvis det var nødvendig, han havde enlig stadig noget han skulle prøve at sælger men han synes at det her er mere vigtig, det var også tydelig at ser at hun ikke var her fra by, ligesom han heller ikke selv var her fra by, så var det spænde af ser hvad mand vælger af gør, om han var dum nok til at gør noget eller om han var klog nok til bare at går der fra.

Sigrun hørte dårligt manden bag hende. Der var ikke meget grund til at fokusere på noget andet end manden der var foran hende, som kunne finde på at angribe hvornår end det skulle være. Det var i hvert fald med det i mente, at Sigrun kiggede stift på ham. Hun vidste at mænd gerne så ned på en kvinde, især herinde i byerne, når de ikke vidste hvad de kunne være.

Det kom dog aldrig så vidt, for ret som han skulle til at hive fat i Sigrun, så kom der en højrøstet stemme derfra. ”De er derovre!”
Og som Sigrun vendte kunne hun se en noget officielt udseende person komme over, med uniform på, som indikerede at de i hvert fald var noget der mindede om en byvagt her i byen.
”Hvad sker der her?” vagten havde fået banet sig vej igennem folk, og havde nu hevet fat i mandens krave og kiggede på Sigrun, inden han også hev fat i hende med den anden arm. ”I to kommer med mig. Det er for koldt herude.”
Selvom Sigrun ikke var meget for det, så lod hun sig hive med af vagten og væk fra menneskemængden der havde samlet sig. 

Det virker til at hun ikke rigtig hører ham, eller det gætte han på sige hun ikke svaret ham på det han sagde, der gik heller ikke længe før man kun høre by vagter på vej deres vej, han smiler svagt af vagt over at han synes af det er for kold til at stå her ud, men sagde ikke noget og begynde rolig at gå væk der fra, da han ikke havde noget at gør der mere, nu hvor vagter havde overtager det, så kun han kom tilbage og prøve at få solgt det sidste han havde end han skulle rejse videre, hvor vidste han ikke i nu men det gjorte han ikke så tit.