Den Gyldne Ged var en ganske pæn beværtning. Ikke den flotteste af dem alle, men man skulle have sin andel af penge, for at kunne overnatte her. Det var ofte folk der lige var kommet til penge, og handelsfolk der lige havde lavet en stor handel. Lavadel og små rigmænd befolkede værelserne og krostuen til hverdag. Her boede dem som gerne ville være noget, og som havde håb om rigtig at gnide albuer med de aller rigeste. Derfor var værelserne også lydisoleret. Her var det et godt sted at lave tyste aftaler, eller hvis man havde brug for noget privatliv med privat selskab. Kroejeren var kendt for sin diskretion, som jævnligt vendte det blinde øje til, så længe man betalte for værelset.

Det var på denne beværtning at Jhaan Daleth havde aftalt at mødes med en interesseret kunde. Det var ikke bare en lille rigmand, som var bitter over en eller anden konkurrent havde fået flere penge end dem selv. Nej, det her var en person han faktisk havde hørt om. En ørkenelver kaldet Zahir Kahn. Ikke at han havde set manden før, men det her kunne blive interessant. 
Jhaan havde givet Zahir besked om, at de skulle mødes på Den Gyldne Ged, og at han skulle lade sig indlogere på værelse 21. Der var så god en udsigt over den nærmeste park, som især var smuk her om vinteren, som sneen dækkede den fine statue af Kong Aldemar III.

Jhaan havde sneget sig ind i det aftalte værelse, og havde sat sig godt tilrette på en af de gode lænestole og ventede tålmodig på sin klient. Han sad og læste en lille bog som lå på alle værelserne, hvis man vidste hvor man skulle lede, som alle var ret slibrige kærlighedshistorier. Meget naivt romantiske, med meget urealistiske forstillinger om hvordan forhold virkede. Men noget skulle han jo gøre, mens han ventede på Zahir.

Som døren gik op kiggede han op på, hvem han antog for at være denne Zahir Kahn. Meget køn man. Intense øjne, og virkelig velholdt hårpragt. Ikke en som Jhaan havde noget imod at arbejde med. Han smilede skævt op til ørkenelveren og lukkede den lille bog og lagde den ned.
Han havde med vilje ladet sin kjortel stå lidt åben. Han kunne godt lide at vise hvilken vare at kunderne havde at arbejde med. Han var en mester i at forføre, og det var oftest det som hans klienter betalte ham for. Han kom langt med en masse charme, hvilket var hans stærkeste våben.

Vin blev skænket for dem begge, og det klagede Jhaan absolut ikke over. 
"Fornøjelsen er helt på min side," sagde han og nikkede ydmygt til manden, med et let galant buk fra sin siddende stilling. Han vidste tydeligvis hvordan man begiver sig med den øvre klasse, selvom hans erhverv ikke gjorde ham til en del af det klasselag.
"Forhandlinger er altid lavet bedst over et lille glas. Det er jeg ganske enig i."
Han smilede taknemlig, men han havde altid et glimt i øjnene, der fortalte at han altid pønsede på et eller andet. Jhaan skjulte heller ikke at han observerede diplomaten ganske nær, og nød udsigten. 
Han tog en tår af vinen.
"Mmm. Medanien, året 2004, hvis jeg ikke tager helt fejl?"
Han kiggede på Zahir med et spørgende udtryk. Vinen var hvert fald ganske behagelig på hans tunge.

Han løftede øjenbrynene med et selvsikkert smil, som Zahir bekræftede hans antagelse. Han kunne efterhånden smage forskel på hvor i landet at vinene kom fra, men årstallene var ofte umulige at smage forskel på, men han gjorde sit forsøg på at imponere adelen. Mange antog ham for bare at være en luset småborger, der levede i slummen. Men han havde skulle erhverve sig en del viden om det adelige liv, for rigtig at kunne påvirke det efter sine ønsker.

Han strøg sig blidt og forførende under sin hage, som Zahir snakkede om at han havde hørt om ham, og de tjenester han gjorde, for den rigtig mængde penge. Han elskede smiger, også selvom at de var ladet med galde. 
"Den gode historie gør at jeg kan udføre mit arbejde bedre. Ingen mistænker en simpel halvelver kunne få adelen til at danse for ham. Jeg er blot et pænt ansigt."
Han smilede sleskt, som han præsenterede sig selv som en ingenting. Det var trods alt det der gjorde at han kunne mænge sig med folk, uden at de rigtig satte spørgsmålstegn ved det. Han var bare en pæn halvelver, og sikkert en lystmand som var blevet hyret til en festlighed. Alt for få satte spørgsmålstegn ved underklassen og deres evne til at lytte ved dørene.

Zahir var dog tydeligvis en der gerne ville komme til sagen med det samme. Jhaan havde intet til det, selvom han gerne ville lege lidt mere med Zahir og se hvor meget han kunne komme under huden på sin klient. Det kunne jo være at han fik en bonus.
"Så længe jeg bliver betalt for de opgaver jeg får."
Han kiggede lidt på sit glas vin, inden han tog et tår af den, for at virke lidt kostbar. Han vidste hvad han ville have for sine tjenester, og han var ikke nem at udnytte. Han var farlig hvis man prøvede at snyde ham.
"Jeg har nogle simple regler for hvis man vil hyre mig."
Han vendte sit blik tilbage til Zahir med et ryk med et stort smil på læberne.
"Ingen mord og ingen tyverier. Der er andre folk som tager sig af den slags. Min ekspertise er i at ydmyge folk, så ved politiske og sociale mord kan jeg garantere succes. Jo større skandalen skal være, desto dyrere bliver det.
Hvis skandalen skal bruges til afpresning, og bare noget som De kender til, så skal mit navn udlades fuldstændig. Det skulle jo helst ikke kunne spores tilbage til Dem."

Han lænede sig frem, tydeligt med brystet eksponeret, så Zahir kunne få et godt syn af det pæne bryst. Glat hud, med klar definition af musklerne. Ganske æstetisk, og attraktivt for dem som var til den side af halvelveren. Han vidste hvordan han skulle vise sig frem på en måde at det mest var en tilfældighed at man kunne komme til at få et glimt af huden under tøjet, eller de elegante former. 
"Der er også masser af værdi af et være på min gode side."
Han blinkede forførende til Zahir med en tydelig hentydning i undertonen. 

Efter at have kommet med sine regler, for at kunne lave en kontrakt med ham, lænede han sig mageligt tilbage og drak af vinen. Meget bedre end det billige sprøjt han kunne få i de dage med lav efterspørgsel. Heldigvis var der på det sidste været flere der havde været interesseret i at ødelægge folks ry blandt adelen. Det var som om der var ved at opstå de vilde magtkampe bag kulisserne. Han elskede det.
Han lagde en hånd næsten forfærdet på sit bryst, og lavede en teatralsk udånding.
"Dokumenter? Sådan en simpel halvelver som mig kan jo næppe skrive eller læse."
Han skiftede dog over til et drilsk smil kort efter.
"Der er intet papirspor på mig. Jeg eksisterer ikke. Så kontrakten er på vores ord. Og selvfølgelig en garanti stillet af arbejdsgiveren. Halvdelen inden kontraktens begyndelse, og resten på tilfredsstillende udførelse af kontrakten."

Han tømte sit glas og stillede det tilfreds på bordet.
"De er velkommen til at stille spørgsmål til mig, om mine færdigheder. Demonstrationer hvis der er brug for det," sagde han og blinkede til Zahir.

Han nød hvordan ørkenelveren betragtede ham. Han var tydeligt tilbageholdende, men han elskede legen. Generelt så holdt hans klienter sig på behørig afstand af ham, netop fordi de frygtede at han blev brugt imod dem, men derfor kunne man stadig godt lege med sine klienter. Det gav ham en hvis livsglæde at se hvordan folk kiggede på hans krop, og nok også tænkte en del uanstændige tanker om hvad de godt kunne tænke sig at gøre med ham. Men alt det var en fin balancegang. Hans tjenester var aldrig gratis.

Han lænede sig tilbage igen og tog vinglasset op og strøg kanten kælent, og kiggede over på Zahir fra et skævt blik. Manden vidste tydeligvis hvordan man legede med den slags kontrakter. Den slags folk var altid farlige, men han elskede spændingen. Han lod som om han ikke rigtig lyttede til opgaven, mens han stille og roligt drak af vinene, mens han nonchalant tjekkede sit tøj, og lænede sig mere mageligt tilbage i stolen, med benene over armlænet. Men det var tydeligt, hvordan Jhaan stort set hele tiden havde øjnene hvilende på Zahir. Han spillede for galleriet. Han skulle se hvordan Zahir reagerede på en mere kølig behandling. Eksplosive klienter prøvede ofte at snyde ham ud af sin fortjeneste.
"Det er en meget simpel opgave," sagde han.
Han lød næsten kedsomlig, og han børstede noget imaginer støv af sine bukser og sukkede lidt.
"Fem dage, og så vil hun ikke have meget at skulle have sagt længere, men jeg er jo ikke stillet nogen garanti, for at jeg vil blive belønnet, for at udstille en stakkels ældre kvinde."
Han sukkede igen beklagende og tog en tår af vinen, inden han kiggede på Zahir med et skævt smil og et djævelsk blik.