
Veszatar Måneskygge
Artefakt skaber og skøre kattemand på bakken
Det var altid rart at have nogen at nørde over magien med. Efter Ves havde lagt lyset bag sig,
fordi han blev nødt til det, så var han lidt tilbage uden nogen han kunne snakke magi med. Faust havde dog vist sig at være en klog og ganske interessant bekendt. En lille latter undslap også de tynde læber go et oprigtig glad smil spredte sig over hans læber.
”Det er muligt, men de er altid skuffet når magien forsvinder,” indrømmede han. Man kunne også væve med specialle stoffer der gjorde det nemmere, men i sidste ende var det kun de rige der rigtig kunne udnytte at få noget nyt varmt tøj hver vinter. Han forsatte dog endelig spørgsmålet om hvad han havde med af magi.
”Jeg har lidt forskellige elementære magi, siden landsbybørnene valgte at de skulle bruge noget som bevægende skydeskive,” indrømmede han, det var ikke altid kraftfuldt, men ofte havde de bare ikke styr på magien, og dermed var det ikke chakraen der var et problem med, og derfor havde han aldrig haft problemer med at overføre det til genstande. Der var dog andre lidt mere specialiserede magier han ikke på samme måde solgte ud af.
”En smule telepati.” Telepaterne var altid hans favoritter at møde, og var ofte lidt eftertragtet.
Hans øjne gled dog endnu engang ned på katten, som hun blev fokuset i deres snak endnu engang.
”Han er varm, vil ikke spise, og virker generelt til have nogle problemer med maven,” indrømmede han og strøg ham lidt over hovedet, som lidt fik et enkelt øje til at kigge op inden det lukkede i igen.
"Jeg håber det lidt går over af sig selv, og ellers må jeg tage ham til nogen der har mere styr på hvad det kunne være." Han håbede det ikke var alvorligt, men det var bedre at holde øje med katten, når det nu kom til det.