Mørket havde overtaget skumringskvarteret, hvor de fleste var ved at gå til ro. Længere væk kunne høres hunde gø og et par hestevogne rulle forbi. Aithlin trådt ud af en af de mange bygninger og rettede lidt på sin lange frakke før han rettede blikket mod vejen, som han begyndte at at bevæge sig ned af. Modsat andre var han ikke specialet bekymret for sit ve og vel. Var der nogle der ville angribe skulle de være velkommende til at forsøge. Bjergeleveren kunne forsvare sig selv i de fleste situationer og hans skærpet sanser og nattesyn gjorde at ham i stand til at se de fleste væsner før de kom kritisk tæt på.

Under den åbne frakke bar han et bælte, hvori han havde de mest vigtige genstande. Der var flere våben i form af både et sværd, dolke og en økse. Derudover bar han også lidt andet småragelse. Den nyeste tilføjelse var en brun læderpose, som kunne have indholdt alverdens ting, havde det ikke været for den konstante klirren af mønter, som afslørede indholdet. Betalingen for hans sidste arbejde, der ligesom mange andre havde bestået af at myrde en uheldig sjæl. Sådan havde mange af hans sidste vagter været. Egentligt var det ikke noget han ligefrem nød, men det var en god måde at tjene hurtige penge på og han havde vist sig at være dygtig til det, så hvorfor ikke drage nytte af sine naturlige fordele?

For enden af vejen drejede han ned af en ny og forsvandt ned ad en mørk gyde, som de færreste ville have lyst til at bevæge sig i. Det var ikke fordi han ønskede at udfordre skæbnen, men han skulle jo hjem og Aithlin var ikke typen der valgte alverdens krumspring for at undgå problemer. Han gik den vej der var mest effektiv og så måtte han tage problemerne - hvis der var nogle - som de kom.

Cassadia var taget ned til byen.
Til dagligt levede hun oppe i tusmørkedalen, men hun nød fra tid til anden at tage et smut ind til hovedstaden, nok mest fordi at det var derinde der var bedst penge at stjæle.
Hun levede jo primært af hvad hun lige kunne smugle ud af folk, og lige nu kunne hun faktisk godt bruge ne håndøre eller to, så hun måske kunne tage et smut forbi en af de små lokale kroer og holde sin egen lille fest.
Cassadia havde været et godt og almindelig menneske engang, sådan en god og sød type, som efter hendes forvandling til vampyr var blevet overtaget af mørket, og med årene blev mere og mere ligeglad med andre mennesker, og omend også sig selv.

Som hun så en ung mand et stykke foran hende, smilede hun let og besluttede sig for roligt at gå efter ham: "Jamen dog..." smilede hun med det mest charmernede smil hun ejede.
"Du ligner en der er med på den værste" blinkede hun til ham, hun ville da ikke sige at mænd var direkte nemme..
Men hun havde da erfaret med årene at man godt kunne charmerer en mand til lidt af hvert.

Lyden af en person der nærmede sig var det første Aithlin bemærkede før han rettede sit blik mod lyden og så en blond kvinde med bleg hud nærme sig. Ganske attraktiv, men hun så samtidig også lidt træt ud. Han valgte at fortsætte tættere på, indtil han passerede hende uden at ændre sin egen hastighed. "Det afhænger af så meget." Det var ikke fordi Aithlin ikke kunne smigres på nogle måde, men det var sjældent de tanker der lå først i hans hoved, så hendes hensigter var for ham stadig ukendte. For ham handlede det bare om at finde hjem til hans midlertidige hjem og måske få sig lidt søvn. Pengene var indtjent, så han det var med ro i sindet at han kunne gå til ro.

"Mangler du da hjælp med noget?" Spurgte han alligevel til sidst, en anelse nysgerrig på kvinden, der klart godt kunne trænge til en tur længere sydpå. Godt nok var hans artsfæller også blege, men kvinden her slog dem dog med en del længder. "For den rette pris kan jeg måske hjælpe dig." Men også kun den rette pris. Han solgte ikke sin hjælp til enhver pris og slet ikke uden nogle form for sikkerhed for betaling. Desværre var folk nogle gange lidt for gode til at løbe fra deres aftaler, hvilket Aithlin bittert havde erfaret i sine unge dage.

Hun smilede til ham.
HUn skulle nok få fat i ham, hun skulle bare lige have den helt rigtige indgangsvinkel til ham og den skulle hun nok finde på en eller anden måde.
"nej ikke som sådan.... Jeg er bare lidt ensom og mangler altid lidt selskab" sagde hun og blinkede til ham.
Hun havde altid brug for en at nusse lidt med og tale med - og stjæle fra. Måske nok mere det sidste end noget andet, men altså det behøvede han jo ikke finde ud af endnu. Cassadia var da ikke en ekspert i at stjæle, men hun ville da heller ikke sige at hun var direkte dårlig.

"For den rette pris? Du er måske lidt af en dusørjæger?" spurgte hun i et grin.
Hun havde mødt en dusørjæger eller ti i sit liv, og egentligt så var de jo ofte ganske sjove og charmerende, men det var nu ikke ligefrem fordi det var en karrierer som hun selv drømt om, hun drømte mere bare om et liv hvor hun var rig, fri og kunne gøre hvad hun drømte om.
"Men håbede nu bare lidt selskab var nok" forsøgte hun flirtende og blinkede i mod ham.

Manglede lidt selskab. Så var han nok gået til den dårligste kandidat i byen, hvis hun ville snik snakke om livet. Men måske havde hun andre hensigter? Noget kunne i hvert fald tyde på det, for hun virkede til at have sine øjne rettet mod et mål, han kunne dog endnu ikke helt gennemskue hvad der var tale om. Senere ville han nok syntes det åbenlyst, men lige i øjeblikket havde han alle mulige andre tanker i hoved og selvom han da havde gjort sig lidt kvindelige bekendtskaber - alt andet ville være mærkeligt med hans alder - så var det ikke fordi Aithlin ligefrem svømmede i damer. De fysiske nydelser kom ofte først langt nede af listen over ting han brugte sin tid og dag på.

"Det kan vi godt kalde det." Han trak let på skulderen. Det var vel en pæn måde at sige det på, selvom han ikke var nogle stik i rand dreng, der fik fandt i alverdens ting. Ud fra hendes tone og grin antog han, at hun ikke havde noget at tilbyde ham på den front, så han besluttede sig for at det var tid til at komme videre. Han begyndte derfor at få fodtøjet i gang igen, denne gang med et mere beslutsomt tempo.
"Du kan helt sikkert finde bedre selskab andre steder." Afviste han hende med og drejede ned af en ny gade. Han ville gerne lege selskab, hvis hun kunne tie stille. Ellers måtte hun finde nogle andre at snakke til. Der ville i hvert fald ikke været meget samtale med Aithlin, stod det til ham. Men måske hun godt kunne lide monologer?

Hun grinede let.
Cassadia havde erfaret sig de senere år at mænd var nemme at handle med hvis man bare så en smule sød og charmerende ud.
Hun kiggede kort ud i natten som sikrede hun sig at der ikke lige kom nogen forbi og forstyrrede. Hun havde brug for ro til alt dette her, og hun ville utroligt gerne lige holde ro på situationen lige nu. Hun havde brug for lidt mønter og efter hans udseende at dømme, så havde han nok en pung liggende i lommen med lidt godt i.
Trods alt lignede han en der havde en smule penge.

"Bedre selskab? det tror jeg nu ikke... Jeg kunne jo give en drink?" spurgte hun og fulgte roligt efter ham som en eller anden irriterende myg der ikke var klar til at give slip på chancen om en smule blod.
Hun kunne nu også godt suge lidt i hans hals, men det var bare ikke lige den del der var hendes fokus lige nu.
Der var ting der var meget vigtigere for hende lige nu, hun ville i byen, hun ville drikke sig fuld og hun ville bare gerne give den gas. Have det sjovt og slippe sig selv lidt løs.

Sådan at lade sig forføre af en smuk kvinde og en drink forbandt Aithlin ikke sig til dagligt med. Faktisk aldrig, men humøret var på den anden side heller ikke til bare at gå hjem og sove. Han kunne helt sikkert ikke og ville i stedet ende med at stirre op i loftet, hvilket på ingen måde lød sjovt. Så hellere tage en drink sammen med en totalt fremmede. Hvad kunne der ske?

"Okay okay, en drink." Hvem der så betalte kunne de altid diskutere senere. Hun måtte da gerne, men det var ikke fordi at hun betalte, at han valgte at tage med hende. Han havde selv lige fået løn og levede generelt ganske fint. Måske ikke ligefrem adeligt, men lønningerne var gode i hans branche, når man bare vidste hvad man skulle gå efter og havde lidt erfaring med at få arbejdet gjort.
"Der er vel et sted tæt på." Tænkte han højt og kiggede sig lidt rundt omkring. Der måtte være et eller andet snusket sted, hvor de kunne få noget billigt sprøjt af en art. Han besluttede sig at det nok var nemmest at finde noget ved en af de store gader. Selvom han ikke var helt sart gad han heller ikke sidde ved siden af spilvand. Lidt standart havde han. Protesterede den blonde kvinde ikke, ville Aithlin vise vejen, selvom hun muligvis kendte området bedre end ham.

Hun smilede som han sagde ja til en drink.
Det var perfekt, lige drikke ham lidt fuld også måske lige se om hun kunne snige hans pung fra ham. Han så da desuden også ret godt ud.
Man kunne vidst godt kalde Cassadia et ret overfladisk menneske, hvis folk så godt ud, så var hun med det samme mere interesseret.
Menneskelige folk af udseende eller vampyre var hendes favoritter, men måske var han her alligevel en lidt for sød fyr til hende. Hun kunne godt lide mænd der så en smule onde ud, mørket havde virkeligt ødelagt hendes syn på mange ting.

"Ja jeg kender en hyggelig bar hernede... Du er måske bare ude på en gåtur?" spurgte hun ie t grin, det var ikke altid nemt at være i denne verden når man var vampyr som Cassadia.
Man skulle tage mange forholdsregler.
Men hun ville ikke gøre det om, at være vampyr var langt bedre end at dø som menneske og aldrig se dette smukke land igen.
Hun havde brug for at leve videre lidt endnu, også selvom hun jo nok var den eneste i sin familie der endnu var i live.

En hyggelig bar ligefrem. Aithlin skød et bryn i vejret. Hun slog ham ikke som typen der kunne lide sådan noget såkaldt hyggeligt, men man kunne selvfølgelig blive overrasket. "Det kan man godt sige. Men så led vej til din hyggelige bar." Svarede han og slog let ud med den ene hånd. Han skulle endelig ikke stoppe hende, hvis hun havde et mål for aftenen. Selv var han temmelig idé forladt, men det ville ikke være første gang. Aithlin var ikke ligefrem kendt for sine kreative idéer.

Mens de gik var Aithlin kort fordybet i sine egne tanker, før han kom tilbage til overfladen. "Hvad laver du egentligt ude på dette tidspunkt?" Godt nok slog hun ham ikke som typen der ikke kunne bide fra sig, men det virkede alligevel som lidt risikabelt bare at svanse rundt sådan på må og få alene som kvinde. Selv som mand kunne det være udfordrende, men ligesom han selv ofte ingen problemer med at forsvare sig selv, ligeså kunne den blonde kvinde måske også have et trick oppe i ærmet. Det måtte man næsten antage. At det også kunne bruges mod ham selv, havde bjergeleveren ikke lige tænkt over.

Hun smilede og begyndte så at gå i retningen af den bar hun havde i tankerne.
Hvis der var noget som hun kendte til, så var det alle de snuskede afkroge af byen - og vel nok måske endda landet generelt.
Cassadia var glad or at gå i byen, hun var glad for at få lidt at drikke og hun var glad for liiige at have det lidt sjovt. Det var da også fint hvis han måske ville betale lidt for hende, inden hun naturligvis havde tænkt sig at forsøge at få fat i resten af hans penge.
En kvinde måtte jo forsøge at overleve på en eller anden måde.

"Jeg er bare ude og gå lidt omkring, forsøger at finde lidt sjovt selskab... Er det ikke hvad du selv laver?" spurgte hun og smilede i mod ham.
Der var ikke mange mennesker der rendte rundt på det her tidspunkt: "Eller du er måske på jagt efter en glædespige?" spurgte hun i et lusket smil og blinkede til ham.
Det var ikke ligefrem hendes jobbeskrivelse, men på den anden side så var Cassadia jo som oftest frisk på lidt af hvert, og altså han så jo ganske godt ud.

Det var et mærkværdigt tidspunkt at være på jagt efter sådan noget, men alle havde vel sine særheder og det var ikke fordi Aithlin kunne se sig helt fri, hovedsageligt når det handlede om forståelsen af liv og død. For ham var det ganske almindeligt, ligefrem en del af hans hverdag og profession. Så modsat mange andre var det hverken noget han frygtede eller tog så tungt på. Det kom for alle, før eller siden. Spørgsmålet var altid, hvornår.

"Nej, jeg har været på arbejde." Svarede han en anelse afvisende. De færreste klappede i deres små hænder af begejstring når de hørte, hvad han lavede, så han havde ikke travlt med at uddybe det. Heller ikke selvom der var relativ god mulighed for, at denne blonde kvinde ikke var af samme overbevisning som så mange andre. De fleste på disse kanter havde et lidt andet forhold til lov og orden. Befriende og belemrende, for så var de altid ude på et eller andet.
"Hvis du forsøger at gøre dig som glædespige, så er der ingen kunder her at finde." Han kunne da godt bruge en fra tid til anden, det var ikke over ham, men det hørte til sjældenhederne. Der var bare ofte altid en masse andre ting at tage sig af og han var heller ikke sikker på, at denne kvinde lige var hans type. "Men du skal nok finde nogle at opmuntre, det tvivler jeg ikke på." Hun var jo attraktiv, det ville de fleste nok kunne blive enige om, så hvis hun bare brugte sine taktikker på de rigtige, så skulle der nok hurtigt komme bid på krogen.

"Åh... Du har et vigtigt job?" spurgte hun med tryg på "vigtigt" mest fordi at hun håbede det, for det ville trods alt betyde at han rent faktisk tjente lige penge.
Hun kunne ikke lade være med at grine let: "Åh jeg er skam ikke i den branche! Det er jeg for dyr til" drillede hun og blinkede i mod ham.
Cassadia havde virkeligt ingen grænser, ikke ret mange af dem ihverfald. Dem havde Dimitri, hendes mørke forbandelse og landet fået ødelagt med årene. Nu var hun mere ligefrem, kæk og gjorde for det meste lige hvad der passede hende.

Hun smilede ved hans kompliment, nååh så var han ikke helt imun og det passede faktisk Cassadia så ganske udemærket.
Hun fortsatte sin gang som hun drejede ind på den lille bar der lå ved et lille hjørne ud til en af de større gader.
"hvad drikker herren?" spurgte hun i en elegant stemme, med en undertone fuld af humor. Cassadia var nok meget en type man enten elskede eller hadede. Ligefrem og fuld af humor, sådan var hun altid og hun elskede bare at sætte lidt gang i gaden.
Trods alt havde man jo kun det sjov man selv fandt på.

Var det et vigtigt job? Aithlin gik kort og tyggede på den, før han åbnede munden. "Nej, det ville være synd at sige, men den giver gode penge." Svarede han til sidst. Det var ikke fordi han så sig selv som en person der kunne gøre meget forskel i verden. Nej, tvært imod ville ingen sikkert begræde hans bortgang. Nok ikke engang hans familie. Det var dog ikke en viden han begræd. Selv havde han det på samme måde med sin familie. Desuden var det ham der havde forladt dem, til fordel for eventyr og spænding. Havde han fået det? Det afhæng vel af, hvilke øjne der kiggede på sagen, men alt i alt var Aithlin glad for de veje han havde taget, selvom det måske ikke helt var lovligt eller korrekt at gøre.
For dyr? Det sitrede svagt i elverens mundvige. Den humor kunne han lide. Ikke så selvhøjtidelig som mange ellers var. De fleste gik og troede de ejede det hele, men når sandheden skulle frem var det en kamp bare at få lidt mad på bordet. Sådan var det heldigvis ikke for Aithlin, muligvis fordi at han til tider bare stjal sin mad, hvis det var knapt med penge. Men i denne periode var der rigeligt at gøre og lave, så nu kunne han få mad på lovlig vis.

Da de ankom til den lille bar fulgte Aithlin med ind. Trods den lave belysning fik han hurtigt orienteret sig. Med sit selskab bevægede han sig op mod bardisken, mens hans blik undersøgte de forskellige drikke. Der var ikke noget der virkede bekendt. "Overrask mig." Valgte han til sidst bare at sige. Det kunne gå lige så godt - eller dårligt - som hvis han selv valgte. Desuden havde hans mor, eller var det en anden kvinde, altid sagt at det var godt at prøve noget nyt.
Mens kvinden tog beslutningen fandt Aithlin et par stole de kunne slå sig ned på. Det var da mest behageligt at kunne hvile bagdelen mens de fik lidt væske indenbords. Desuden følte Aithlin sig så mindre høj. At kunne sidde gav også hvile til fødderne som skulle i gang igen senere på aftenen, eller natten som det nu nok ville ende med at blive, men hvad pokker.

Hun smilede.
Cassadia mente da selv at hun var super udspekuleret, men hun havde jo heller ikke rigtig nogen samvittighed.
Hun havde bare brug for at trække vejret engang imellem, især nu hvor hun jo var fri som fuglen og var nød til selv at skaffe til dagen og vejen.
Hun smilede som de fik sat sig ned, om ikke andet virkede han da også som ganske udemærket selskab, hvilket også var en af de ting hun godt kunne bruge i sit liv lige nu.

Hun nikkede, hun skulle skam nok finde på noget sjovt. hun gik op til baren og kom kort tid efter tilbage med to store krus øl.
"Man skal jo ikke gå ned på den slags, ved du nok" sagde hun og smilede til ham, hun vidste jo godt at hun ikke rigtigt kunne blive fuld.
Men det kunne han jo godt, hvilket måske ville gøre ham en smule lettere at danse med. Hun lod det lange hår ligge sig ned over hendes ene skulder, hun var en ganske køn kvinde - men hendes udseende havde ændret sig en del siden at hun havde mistet det menneskelige i hende.
Dog mente hun selv, at hendes forandring kun var til det bedre.

To øl. Hvor kreativt, men på den anden side var det også rart at det var noget han kendte til. Nogle gange kunne kroerne finde på at sætte deres eget heksebryg på menukortet og det var altså ikke super spændende. Der var derimod stor risiko for at komme galt af sted og vågne dagen efter med mavekneb, så selvom øl måske ikke var det mest spændende og eksotiske, så brokkede Aithlin sig ikke. Han tog imod kruset og smagte prøvende på den gæret væske.

"Øl?" Spurgte han undrende og skævede mod sit krus. "Nok ikke nej." Det var ikke fordi han ikke havde drukket sine tønder af øl. Tvært imod. Med over hundrede år under bæltet så kom det jo helt af sig selv, men sammenlignet med andre folkefærd drak elveren det ikke så ofte. Det var ikke fordi han ikke brød sig om væsken, men det der med bare at slå sig ned på en kro og drikke, det skete sjældent. Der var altid mulighed for at arbejde og dem kunne han godt lide.
"Du ligner ellers mere typen til vin." Valgte han at konstatere højt. Var det ikke drikkelsen for de mere sofistikeret, mens pøblen så måtte klare sig med øl og det der var værre? Han havde et par gange smagt vin, når han tilfældigvis var endt fine steder, men så måtte han erkende at han mere var til øllen. Det der frugt sprøjt var ikke rigtig hans smag, men han kunne godt se, hvorfor det var den mere forfinet drik, i hvert fald i hans hoved. Prisen var også noget helt andet.

Hun kunne ikke lade være med at grine af hans ord.
Hun drak hvad som helst hvis hun skulle være ærlig, og selvom hun i mange år havde ønsket sig at være en eller anden sej og elegant kvinde, så vidste hun jo udemærket godt at hun var lige så meget værd som de lus som rotterne slæbte rundt på.
Det var svært for hende sådan rigtigt at mærke sig selv, og det havde det vidst efterhånden været i rigtigt mange år.

"Jamen giver du?" spurgte hun i et skævt smil, hun drak nu også gerne vin med ham - mest af alt håbede hun bare han måske kunne blive en smule beruset, så han måske var en kende lettere at havde med at gøre.
"Arbejder du her i området?" spurgte hun lidt tilfældigt, if forsøg på at starte en eller anden form for samtale.
Cassadia måtte jo nok indrømme hun ikke var verdens bedste til at small talk, men hun gjorde da om ikke andet et ihærdigt forsøg.
Mange var gode til den slags, men det var ikke højest på hendes liste over talenter.