Krystallandet
Krystal 16.02.2020 12:23
Vinteren i Dianthos var kold. Ikke så kold som norden, men stadig kølig nok til at Maela måtte søge varmen bag byens smedje, eller trække en ulden, men slidt kappe tæt omkring sig, som hun gik rundt i byen. Takket være halvræven Cedrik havde hun fundet et sted at tilbringe nætterne, og i dagtimerne var hun begyndt at løbe ærinder for nogle af byens folk. Hun var ikke altid lige god til at huske beskeder, men til gengæld havde hun ét talent: Hun var hurtig.Hun var nu fyldt sit sekstende år og kunne ikke helt længere regnes for at være et barn. Hun var stadig lille og spinkel, og de kvindelige former lod længe vente på sig, men en anden knibe havde ramt hende: den første forelskelse. Siden sit møde med Cedrik, havde hun ikke kunne få ham ud af hovedet, og et hvert glimt af rød pels i byens gader fik hende til at vende hovedet med hamrende hjerte. Ville han finde hende igen? Holde hendes hånd og kalde hende solfregne?
Oftest forsøgte hun at slå tankerne ud af hovedet, for de var jo tåbelige! Deres bekendtskab var flygtigt, og hun var sikker på, at han så hende som var hun et barn! Det fik hendes humør til at svinge ustadigt, og hun var kommet helt ned i kulkælderen denne vintermorgen, hvor hun netop havde afleveret en pakke til bagerkonen ved markedspladsens sydlige ende, og var draget gennem gaderne til det nedre distrikt for at spise i fred. Hendes røde krøller stod som en vild manke om hendes buskede ører og kinderne blussede af kulden. Endnu en dum vinterdag!
