Aftenens vært var Ludvig Klopff og han havde været en torn i øjet på Hyde længe. Manden var menneske af race og tilsyneladende tilhænger af Lyset - men som Hyde havde fundet ud af, så var han også en dreven spion og havde næsten lige så mange folk under sig, som Hyde havde. Den slags måtte man naturligvis forvente engang imellem, men Hyde var blevet opmærksom på Ludvig, da denne havde sat ikke bare én eller to, men hele tolv af Hyde's folk ud af spillet. Hvordan det var sket, vidste han endnu ikke, men han havde tænkt sig at finde ud af det.
Derfor havde Hyde også selv påtaget sig denne opgave. Den var måske farlig, men han turde ikke at give den til andre. Hvis nogen talte over sig, så ville han måske pludselig have Lyset i hælene og det var han ikke ligefrem indstillet på. Han havde naturligvis drukket tilstrækkeligt blod lige inden festen, til at hans hud kun var kølig at røre ved og han havde kastet den gammelkendte illusion af sig selv som menneske over sig. Og han var netop nået frem til Ludvig, da han ud af øjenkrogen så noget bevæge sig. I ren refleks kiggede han efter og så så pludselig ind i ansigtet på en anden mand, som han ikke havde set i over et halvt år. Og Hyde måtte tage sig gevaldigt sammen for ikke at vise sin overraskelse.
Krystallandet
