Stemningen var anspændt. General Baldwin var endnu ikke vendt tilbage, og det bekymrede Rasmus en del. Dog var det ikke det han tænkte på lige i øjeblikket. Han havde afsluttet nogle eksperimenter med nogle forskellige prototype mediciner som han var igang med at udvikle. Der var en række gadebørn der var blevet smittet med noget han ikke havde genkendt. Så han var selvfølgelig gået i gang med at finde en potentiel kur til sygdommen. Udover at han ikke bryder sig om at små fattige drenge og piger skal dø af sygdom, så ville det også sørge for at en potentiel farlig sygdom ville sprede sig i Dianthos og skabe en masse ravage. Ikke ideelt for nogen. Desuden kunne han ikke lade et så spændende et mysterium ligge. Han måtte finde svaret!

Han skulle bare komme ud til befolkningen uden at blive opdaget. Det var altid så absurd svært at komme til det almene folk når man paraderede som fyrstesøn. Så begyndte alle at bukke og skrabe, og de udtalte sig aldrig sandfærdigt. Det virkede bare ikke! Han havde brug for sandheden hvis han ville komme til bunds i sagen. Han havde fået aftalt med Zirra, en temmelig dygtig kontakt af Lyset til at hjælpe ham endnu en gang med en af hans utallige ekspeditioner. Hun var virkelig skarp til at forstå hvordan det almene folk klædte sig. Udover det kunne hun også skaffe det. Det ville være lidt mærkeligt hvis en prins gik hen for at bestille pjalter. Det ville folk lægge mærke til. Han brude jo bestille silke og fløjl i dybe toner for at vise sin families rigdom. Eller alt skulle være guldbroderet. Det var hvert fald noget Lyset og Isaris præster var glade for. Jo mere guld jo bedre! Ikke ligefrem det mest diskrete, men nu var det heller ikke det de prøvede på. Ikke at sort med hvide masker var diskret. De Kile tilbedere stod lige så meget ud som et nødblus i en måneløs nat. 

Han havde aftalt med Zirra at mødes med ham på hans gemakker et par timer inden solnedgang, så de kunne bruge skumringstiden til at møde gadebørnene. Han trådte ind på sit gemakker. Ingen Zirra. Ikke umiddelbart. Shit! "Ved Zaladins lange underhyler! Du giver mig et schok hver gang!"