Selvom vinteren var en smule brutal, var Andreous ikke helt så påvirket som mange andre drenge der boede i Dianthos gader. Han havde det faktisk en del letter, fordi at han ofte søgte nattely i byens undergrund. Men selv med læ for vind og vejr, var det ikke helt uden kulde.
Så da solen var oppe, var Andreous hurtig til at rykke ud. Han havde holdt sig nær den forfaldne del af byen, fordi der tit var huse som stod tomme, eller også kunne nemt finde ud af om de var for farlige til sove i. Det hjalp ham en smule, at hans rotter altid kunne tjekke et hus ud for ham. Oscar var helt klar den modige, mens Alice altid blev på hans skulder. Andreous var kommet dertil hvor at stolede mere på rotterne, frem for de andre drenge. Nok var de alle gadebørn, men der var stadig de mere brutale børn som Andreous helt klar ikke havde lyst til støde ind i.
Det var i en ad de mange side gyder som Andreous normalt opholdte sig i, når han ikke var ude og synde sig til mad, eller andre rigdomme. Han havde stadig et par krystaller i nu, eller nok til dagen. Derfor holdte han sig mere ud af billede end normalt. Det var i en de mindre, men bekendte gyder, hvor Andreous var på vej hen. Han kendte efterhånd til de forskellige steder hvor at rotterne holdte til, men da han ankom til stadig var det allerede optaget af en anden person.
”Pokkers,” sagde han lavt, rotterne ville nok ikke komme frem så længe at der sad en anden ukendt person på en af hans gode pladser.
Andreous forsatte hen til gyden, hvor at kvinden sat.
”Hey, kunne du overtales til finde et andet sted?” sagde han, han tone var en smule grove. Der var ingen god grund til at tale pænt, til en person som der havde snuppet hans sted.