Varme, sand og knastør luft. Logan var ikke ligefrem sikker på at han på nogen måde nød at befinde sig i syden. Ikke så langt nede, at en ørken i baghaven var normalt, og vand var på så høj kurs at man skulle tro det var flydende diamanter. Mødet med ræven havde været et forfriskende pust, og butikken ligeledes en kulde til kroppen der var stærkt tiltrængt, men som alting havde det jo en ende. Hun havde ikke ligefrem virket begejstret for at blive samlet spontant op - ikke at han helt kunne fortænke hende i det, men selve scenariet bragte nu alligevel et muntert lusket smil frem på hans læber. Underholdende.

Efter et par timers arbejde, med at stå vagt mens sveden mere eller mindre løb af ham, havde han fået nok. Taget vagtskiftet med kyshånd og fulgt et lokalt råd. En oase i nærheden hvor vandet var nemt tilgængelig til at køle ned. Hans fødder kogte i de varme støvler, der trods han havde taget meget af skindet af, stadig var alt for varme til disse omgivelser. Fristelsen for at gå i bare tæer var dog hurtig nedslået, ved følelsen af det brændende sand. Ikke på vilkår!
Men så snart muligheden kom, blev de flået af fødderne, der derefter hvilede ned i vandet. Trods varmen, var vandet en forfriskning. Ikke koldt, men heller ikke varmt. Det var rart. Logan havde fundet sig en solid sten at placere sig på, læne sig frem og hvile albuerne på sine knæ, mens han ganske let bevægede sine tæer. Fik fjernet den ulidelige varme der havde gjort ham ør i hovedet, og i stedet kigge ud over det utrolig blå vand, for at opdage at han i hvert fald ikke var alene. Øjenbrynene løftede sig op i panden, mens smilet voksede frem på ny. Oh ja.

Det var ikke utænkeligt for Ahra at befinde sig ved oasen. Langt fra. Det var blevet en del af hendes daglige rutine at begive sig derned og få vasket sveden af sin krop henad mod slutningen af dagens varme, når forretningen alligevel var lukket for en stund. Hun levede godt nok i storbymulleret, men i modsætning til en god del af befolkningen i de varme ørkenområder, tillod hun sig ikke at gå rundt med sand bag ørene eller skidt tværs over solskoldede kinder, så ved hver mulighed der kom hendes vej, vaskede hun sig i det laguneblå vand.

Med vandet kun nået op til lige over hendes knæ, lænede hun sig nok frem til at dykke en flettet kurv ned under overfladen for at samle en fyldt mængde af vandet op. Kurven var selvfølgelig ikke fuldkommen tæt, så da hun bragte den op igen, sivede noget var vandet ud mellem de små huller, men det var ikke nok til at det gjorde noget, for idét hun havde løftet den op over sit hoved, var der mere end nok vand til at blive hældt ned over hendes krop og gennem væde største dele af hendes tykke hår, der straks strakte krøllerne ud og ned langs hendes nøgne ryg. Ørene havde lagt sig mageligt tilbage. Øjnene havde hun automatisk lukket i, og hun lignede en, der ikke var vitterligt opmærksom på sine omgivelser i lige netop det nydende øjeblik.
Men straks strittede ørene alarmeret op ved lyden af noget, der plaskende brød vandoverfladen. Det var ikke ligefrem som sten, der blev kastet af børn. Det var dog ikke med den mindste form for panik, at hun åbnede øjnene igen og både sænkede hovedet fra at være lænet tilbage og så drejede det i retningen af lyden. Kurven havde sænket sig til omkring hendes barm, men det var mere som en afslappet stilling frem for at decideret dække for sagerne.

Så snart de røde øjne landede på den robuste nordmand skiftede de fra overraskelse til spiddende på 0.5 sekund. Det var noget, at lige præcis han sad der. Det var noget helt andet, at hun havde mødt hans blik mod hende, som hun havde set mod ham. Smilende. ”Følger du nu efter mig?” kastede hun spidst efter ham uden at gøre mere ud af at skjule sin nøgenhed for ham end før. Han havde set en kvindes krop før, der var ingen tvivl der, og hun havde som sådan intet at være flov overfor.

Logan havde ikke regnet med det. Været dulmet af varmens tag i kroppen der ikke var vant til så intens varme. Han havde ikke bemærket at der befandt sig en anden før han havde sat sig og fået bare en smule almen temperatur i kroppen. Han havde det stadig varmt, det kunne ikke undgåes, men han var i en mere magelig tilstand.
Specielt som han havde opdaget hende. Ræven der stod i det laguneblå vand og lod vandet glide ned af sin krop. Han blinkede roligt, fjernede ikke blikket, selvom det havde været det rigtige at gøre. Give hende privatliv. Men Logan var ikke nogen gentleman - det ville han i hvert fald ikke påstå.

I stedet så han forandringen i hendes træk som hun vendte kroppen, uden at skjule den, for at se meget spidst på ham. Hvilket fremgav et kækt skævt smil, mens han lagde hovedet ganske let på skrå, uden at fjerne blikket fra hende. Han var virkelig ikke den person hun så ud til allerhelst at se dette øjeblik. Det morede ham egentlig, hvilket ikke kunne skjules i smilet.

"Kan du bebrejde mig?" Nej, han havde ikke forfulgt hende. Han vidste ikke at dette var stedet hun valgte at tage bade, men helt ærligt, Logan kunne ikke beklage sig det mindste over at det var tilfældet. "Fortsæt gerne - lad ikke min tilstedeværelse forstyrre" tilføjede han med et let grin, og satte sig til rette igen, med albuerne hvilende på sine kræ, seende afventende på hende. Logan kunne ikke forklare hvad det var, men jo mere spids og fornærmet hun så ud til at blive, des sjovere havde han det.

Ræven skulede betydeligt mere mod manden ved hans svar. Kneb øjnene smallere sammen. De havde gået hver til sidst tidligere på dagen - eller hun havde viftet ham videre på sin vej - på relativt gode manérer. Hun havde egentlig ikke noget imod ham, hvem han så end var. Men for de fleste, ville det nok fremstå, at den tolerance for ham var blevet skyllet væk sammen med dagens skidt og sand i den selv samme oase, som de befandt sig ved nu.

”Jamen så gerne.” Ordene kom ud i en tone, der ikke helt passede til hendes afvisende attitude. Egentlig havde det stramme udtryk ændret sig til et mere opgivende et af slagsen. Efterfølgende drejede hun sig med fronten rettet mod ham, før hun blot begyndte at bevæge sig hen mod nordmanden. Hun trak sine ben igennem det blå vand, som hun gik og sørgede næsten for at svinge med hofterne en ekstra smule. Som hendes røde øjne havde fæstnet sig ganske afslappet mod ham, smilede hun dog ikke. Hendes ansigt forblev snerpet, som kun en hun-ræv kunne præsterer.

Idét hun var kommet mere eller mindre helt op til ham, skiftede illusionen dog tilbage til virkeligheden, da hun hævede pilekurven, hun egentlig havde ladet falde ned langs siden, og maste den op i ansigtet af ham og gav ham et ekstra skub tilbage af, før hun gav slip. ”Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen; Jeg er ikke et showdyr til din underholdning, gamle mand.” satte hun fast og vendte skabt omkring for at gå tilbage ud i vandet. Halen sænket og svang lettere arrigt frem og tilbage lige over vandoverfladen. Håret, trods fladere - og på den måde også længere - faldt stadig dækkende over hendes ryg og bagdel.
Kurven kunne han for hendes skyld beholde. Den ville sikkert komme til hjælp, når han en gang i fremtiden valgte at bade sig selv.

Logan hævede et øjenbryn i let overraskelse. Nok var hendes attitude alt andet end indbydende for hans person generelt, men genert kunne hun virkelig heller ikke være. Uden skam i livet, var Logans blik vandrende over den bare krop så snart hun havde vendt sig, og han lagde ikke skjul på at han var ganske tilpas med synet. Han ejede i forvejen ikke megen pli, så når hun direkte ikke skjulte sig for hans blik tog han det som en indbydelse til at suge så mange detaljer og mentale billeder til sig som overhovedet muligt.

Logan havde ladet hovedet falde en smule tilbage for at kigge bedre op på hendes snerpede ansigt, som pilekurven blev mast ind i ansigtet, og han måtte læne sig en smule tilbage efter det ekstra skub hun gav. Hun var ikke stærk i forhold til ham, men det betød ikke at han ikke flyttede sig. "Du tror mig nok ikke, hvis jeg siger at jeg faktisk ikke vidste du var her" grinede han roligt, som hun vendte ryggen til ham, skjulende mere med sit hår end han egentlig kunne ønske. "Er alt en fornærmelse hos dig?" brummede han let i morskab, sikker på at hun ikke ligefrem ville svare venligt tilbage på et spørgsmål. Ordet gamle mand, havde faktisk ikke rørt ham synderligt. Hans alder var stigende, og han vidste at de grå hår snart ville melde sig i kanten - men det betød ikke at han ændrede adfærd. Logan blev nok aldrig helt i bunden voksen.

Ahra stoppede brat op midt i hendes sejrsgang væk fra ham, da han valgte at faktisk åbne sin mund igen. Han havde ikke lige sagt, hvad hun troede han havde sagt, havde han? Det havde ikke rørt hende det mindste - bare røget ind ad det ene plyssede øre og ud af det andet - da han havde forklaret sig til hende, at han som sådan ikke havde fulgt hende efter. Men så snart han påpegede hendes åbenlyse fornærmelse af stort set alt, hvad han havde sagt eller gjort, reagerede hun selvfølgelig. Fornærmet igen, tydeligvis.

Den pelsede halespids glødede varslende op, hvorefter hun drejede sin overkrop halvt tilbage mod ham med et sigende udtryk i ansigtet. ”Er alt en leg for dig?” spurgte hun i stedet for at give ham et konkret svar. Det fortjente han ikke. Og hvis man prikkede ekstra meget ind, så ville hun bare indse, at hun ikke havde nogen måde at svare på det. Men om hun ville indrømme for sig selv eller andre at hendes attitude ikke havde særlige grunde til at være fremme.

Efter at have nedstirret ham så direkte i øjnene i noget tid, faldt hendes røde øjne længere ned over ham igen, som han sad med sine sikkert stinkende fødder i det klarblå vand. Og så op til hans ansigt igen og lagde sine arme over kors. Halens glød var slukket igen.
”Hvis du faktisk kom ned til oasen uden at have fulgt efter mig, som du sagde, så vil jeg anbefale at du bruger stedet til at få vasket dig. Du ligner en der blev efterladt i ørkenen i flere uger.” Hun gik derefter ikke tilbage til sit eget, men blev stående og så på ham på en måde, der kunne beskrives som afventende. Som holdte hun øje med ham for at sikre sig, at han også fik skrubbet sig godt bag ørene og mellem tæerne. Næsten.

Fornærmet. Det måtte være hendes varemærke! Hun var i hvert fald eseptionalt god til det! Det morede ham, selvfølgelig. Alt kunne mere eller mindre more Logan, der havde en tendens til ikke at tage denne del af livet noget nærtliggende alvorligt. Hans øjne flyttede sig til halen der fik en noget ubehagelig glød, og fik øjenbrynene til at hæve sig let. Den var ny. Potentielt farlig. "Mere eller mindre." svarede han ærligt med et af sine skæve smil på læben.

"Jamen dog, vores første bad sammen" svarede han drillende, og ganske sikker vildt provokerende for hende, som han rejste sig fra stenet, bevægede tæerne lidt i det dejlige vand og stilte kurven fra sig på stolen. Hun havde ret, han havde bare lige haft brug for at sidde lidt først, og da han havde set hendes skønne siluet, jamen så havde han jo ikke travlt med at blive færdig.

Logan trak den tynde skjorte over hovedet, afslørede den veltrænnede krop indenunder der bar bræg af ar fra kampe. Uheldige episoder såvel som mere krigeriske situationer. Ingen af dem synderligt heltemodige, men det kunne arrene heldigvis ikke fortælle! Uprovokeret, efter at havde lagt skjorten fra sig, gik han videre til bukserne, lagde det fra sig, tog kurven med, nu hun havde været så flink at give ham den - undskyld, kaste den i ansigtet af ham. Og vadede ud til vandet gik godt op af kroppen. "Om ikke andet, nu du er her, kan du altid hjælpe" han sendte hende et kækt blik som første kurvfuld blev hevet op og gled ned over kroppen. Det kunne ikke undgå at trække et tilfredsstillende suk fra ham. Vandet havde en skøn temperatur, vaskende væk støv og sved. Han var virkelig ikke skabt til denne varme.

Der var intet at sige til, at hun straks skulede af ham. Et tegn på at hun et sted meget hurtigt fortrød den underlæggende invitation ud i vandet. Hun kunne ikke sætte en finger på helt præcis, hvordan han virkede til at have så nemt ved at kravle ind under huden på hende. Det var som om at jo større han smilede, jo mere fornærmet blev hun. Og tilsyneladende virkede også til at jo mere fornærmet hun blev, jo større blev hans smil. Det var en stor ond cirkel. Men helt på den dårlige side var han ikke.

Bestemt ikke dårlig. Som ham, lagde hun ikke skjul på at hun blev ved med at observere ham, da han smed det første stykke tøj. Og så det næste. Men hun gloede ikke lige så åbenlyst, som han havde slugt hende råt med sine øjne. Det ville hun i hvert fald ikke påstå. Hun var stadig irriteret. Om han så havde et ydre, der var svært at tage blikket væk fra og man samtidig blev svimmel af at kigge på for længe.
”Åh?” Ahra havde diskret skudt sit brystparti frem, mens han havde begivet sig i oasen. ”Og her gik jeg og troede, at du var en stor nok dreng til at selv finde ud af at vaske dig selv?” svarede hun skarpt tilbage. En arm blev løsnet fra låsen for brystkassen og mens den anden faldt tilbage ned langs siden, kørte hun armen ind under den enorme mængde af hår og svang det hele hen over sin ene skulder. Bagfronten blev blottet, men kun for at dække dele gode dele af fronten, han - og alle andre, der kunne have været i nærheden – havde haft æren af at se på. "Bade skal du nok selv klare, gamle mand." Hun sukkede let og uden at mindske afstanden mellem dem, gik hun selv lidt længere ud, før hun bøjede sig ned og samlede vand op med hænderne for at løfte det op til bl.a. sin nøgne skulder for at vaske den. Hun var alt for stolt til at indrømme, at hun ikke skulle have efterladt sin badekurv hos ham.

Logan havde intet at skjule, og var ikke genert af sig, som tøjet blev fjernet, stykke efter stykke. Bemærkede han at ræven kiggede? Svagt ud af øjenkrogen gjorde han da. Men var han generet af det? Ikke spor! Faktisk fandt han det dejligt forfriskende at hun ikke var tør og bitter nok til ikke at lade sine øjne vandre bare en lille smule.
Hendes spydige bemærkning var forventeligt og frembragte et skævt smil. "Men så meget mere rart at andre gør det" svarede han med en løftet pegefinger og kækt glimt i øjet. Oh hvor ville han elske at prøve at få hende til at vaske sig, men der var grænser for hva han kunne tillade sig at fantasere om. Han var en smule for udsat lige nu til disse tanker.

I stedet lod han blikket glide ned over det fremskudte brystparti for et kort øjeblik, inden han fylgte kurven med vand på ny og lod det glide ned over kroppen. "Oh ja, så må jeg jo gøre et selv! Sikke en skam" Han beholdte kurven, velvidende at hun var nødt til at bruge sine hænder hvis hun ønskede mere vand over kroppen, og hun kunne ikke gemme sig bag kurven.
Det var jo den bedste situation. Men nu han rent faktisk var blevet jaget ud i vandet, gjorde han også noget ud af at vaske sig. Sørge for at der ikke var betændelse i nogen af rifterne og sår fra tidligere sammenstød, samt fjernelse af støv og sved. Man følte sig nærmest som et nyt og frisk menneske bagefter! Og han tog sig god tid. Nød det i fulde drag.

De slog da virkelig mod hinanden. Ikke bogstaveligtalt. Det var nok også mere hende der piskede mod ham, og ham der uden at anstrenge sig reflekterede det direkte tilbage til hende. Det var næsten som om at han sugede hendes ord til sig og kun voksede sig større og større. Det gik hende på, irriterede hende, men en imponerende fornemmelse havde så småt begyndt at fylde den smule mere end selve irritationen. Det var ikke unormalt at støde på folk, der som ham, blot svarede tilbage med et smil og en smørret morskab klasket udover hele ansigtet, men det ham her gjorde det særligt godt. Hvilket gik ramte dybere ind på hendes nerver.

”Hvis jeg skulle spilde min dyrebare tid på at skrubbe dig ren,” sagde hun, inden hun overhoved rettede sig op igen og som det første så sig hen over skulderen mod ham og drejede sig så mere omkring. ”Hvem skulle så vaske min krop?” Det var lettere udfordrende måden, hvorpå hun løftede sin hage en millimeter eller to. Den lange hale viklede sig umådeligt glat omkring hende i en luftig spiral uden at være tæt nok til at røre inde på hende. Halespidsen var allerede fugtig, så helt så helt farlig, var den ikke, men det vidste han ikke. Dog holdte hun den slukket igen. For hans skyld.

Dråber af vand enten sad og hvilede eller gled stadig ned over hendes ar-frie krop, som hun egentlig stod og… ventede. Hun kunne sikkert bare gå over i en anden ende af oasen og bade i fred fra ham og hans provokerende kække smil og fristende krop, men hun havde været her først. Det ville sætte pletter på hendes standhaftighed. Og det ville være en skam, som han havde sagt, selvom det ikke var i samme sammenhæng.

Logan var ikke sikker på om det bare var hans natur at være så let omkring hendes spidse ord og skarpe tunge, eller om han vitterligt havde et væddemål med sig selv om hvornår hun kogte sammen over at han ikke lod sig bide af fornærmelser. Måske var det begge dele, mest fordi begge dele var sjove og den sidste betød jo ikke nødvendigvis at det andet ikke kunne ske samtidigmed.

Logan drejede blikket til hende mens vandet han havde løftet op løb ned af hans overkrop. Var hendes ord ude på at skubbe ham væk eller en udfordring? Invitation ville Logan nok nærmere kalde ddet. Hendes tilføjelse fik et selsikkert lusket skævt smil frem på den ældre mands læber som han rettede sig, satte hænderne i siden, upåvirket af at være blottet for hende. "Jeg udviser min taknemmelighed meget gavmildt" som svar på hvad der ville ske hvis hun havde valgt at bruge sin dertil dyrebare tid på at skrubbe ham ren. Han bevægede sig over imod hende, mærkede vandet skvulpe i bevægelsen.

Han lod kurven glide ned i vandet, løftede den op og lod vandet glide ganske let ud hen over hende. Ikke generende, men badende. Rolige bevægelser, næsten blidt taget hans størrelse og struktur i betragtning. Ikke et sekund frygtede han halen, trods den var faretruende i sin egen sensuelle måde at bevæge sig rundt. "Jeg vil med glæde vaske din krop" Udfordring*ahem* invitation besvaret.

Modtagende skød hendes øjenbryn sig op i panden på hende. Hun havde trådt ud på farlige vande nu, og hun havde ikke megen lyst til at vige tilbage i land. Ikke endnu, på trods af hendes stædighed, der holdte et tæt greb omkring fornærmelsen, han havde og egentlig fortsat byggede op i hende. Dette var et spil, og lad hendes gudinde, Kile, være vidende om, at hun ikke var en til at tabe. Så hun stod fint og ventede på at han skulle komme nærmere. Hvis han da turde, hvilket han til hendes indre fryd gjorde. Brystkassen blev endda endnu engang skudt frem for at komme ham i møde. Lige i tide til, at vand blev hæft ned over hende.

Roligt havde hun lænet hovedet vendt nok tilbage for at undgå at stå og ligne en fordrukken mund med det våde hår ned foran ansigtet. Så ligeledes med øjnene lukket i for at nyde følelsen af vandet, der gled ned over hendes nøgne krop og ansigt, førte hun hænderne igennem de lange lokker, inden de røde øjne tittede frem tilbage på ham, som det kun dryppede lidt fra hagen.

”Glimrende,” sagde hun sagte og tilfredst, hvorpå hun endnu engang møvede sin ene arm ind under det nu endnu tungere hår og løftede den omkring og hen over den ene skuler i takt med at hun ganske langsomt vendte ham en fuldkommen blottet ryg. Halen var selvfølgelig sænket for ikke at være i vejen. ”Hvad med at du starter med min ryg?” De var ikke langt nok ude i oasen til at vandet nåede hende længere end til lidt oppe af de fyldige lår, så han havde da også fuldt udsyn til hendes runde baller. Der var ikke ét ar at finde på hende. Ikke en rift. Ikke et blåtmærke. Ikke at hun ikke nogensinde var kommet noget til, men hun var tydeligvis bedre til at passe og pleje sine skader end han. Og hun var også tydeligvis ikke kommet ud for de samme ting som ham.

Logan forholdte sig det ganske almindelige udtryk fra før som han kom nærmere. Hun vigede ikke til siden eller væk fra ham, men skød sig frem for at udfordre endnu engang. Imponerende, det måtte han alligevel give hende. Hun gav ikke op selvom hun stod nøgen foran ham, nu med vandet ganske roligt glidende ned af kroppen. Logan var på ingen gentlemand nok til ikke at kigge! Nej han tog alt ind, betagende, inden han løftede blikket for at møde de røde øjne på ny og give hende et smil.

Logan fulgte hende som hun drejede om. Ryggen var blottet, som håret var trykket til side, og han kunne følge ned af hendes krop til hendes bagdel uden problemer, hvilket han helt bestemt også gjorde. Havde han vundet en jackpot for nylig? Eller var han bare per definition heldig?
Yndig og fejlfri, i modsætning til hans egen krop der bare tydelige tegn på et hårdt og ikke mindst farlig liv. Han var selvfølgelig også ældre end hende – ikke at det hindrede ham i at efterstræbe de unge skønheder. Kurven blev ført tilbage ned i vandet, løftet op og gled ned af hendes ryg, stille og roligt, mens hans lidt grovere hånd gnubbede hendes ryg. Vaskede den, for det skidt som egentlig ikke var der. Hun skulle ikke komme her og påstå at han ikke holdte ord. Og sådan fortsatte han, ned af hendes ryg, mens han løftede noget mere vand op med jævne mellemrum.

Mmh.
Trods hans størrelse og frembrusning havde han nu alligevel bevist sig at være ganske lydig. Flere gange endda. Det kølige vand ned ad ryggen fik hende af instinkt til at svaje. Den ru overflade af hans hånd kom ikke vitterligt bag på hende. Selv hvis hun ikke allerede havde haft følt den mod en smule af blottet hud fra, da han havde samlet hende op under deres første sammenstød med hinanden, ville det stadig ikke have været underligt at forvente, når man havde set ham. Og hun havde da hidtil set en hel del af ham. Hvis ikke alt af ham. Som hende var han ikke sky, hvilket passede hende ganske fint.

Ubevidst pillede hun diskret med sit hår, mens hun delvist lod sig selv falde helt hen ad den magelige nydelse hans gnubberi sendte igennem hende. Halen viklede sig beroliget omkring hendes lår, men ikke før at den bløde halespids havde nænsomt snittet nordmanden stående bag sig.
”Det her du gjort før,” kommenterede hun kælent ude at slippe sin sædvanlige stolthed i stemmen. Hun ville ikke have noget imod at have ham vaske hende til evig tid eller bare i tide og utide. Det var noget andet end, hvad badehusene kunne tilbyde. Det var lidt mere… råt, hvilket hun fandt sig i at kunne lide.
Roligt så hun sig blot over skulderen mod ham, men derefter drejede hun kroppen. Ganske langsomt til trods for den utålmodighed, der krøb sig tættere og tættere ind på hende. Hendes ene hånd sneg sig i processen omkring for at gribe hans hånd og på den måde guidede den hen over hendes talje, og som hun stod med fronten mod ham og hånden lige over sin mave, flyttede hun den glidende længere op til den lå indenunder længden af vådt hår og i midten af hendes relativt flade bryst. Hun var måske ikke fyldigt velsignet i det areal ligesom andre steder, men selv igennem flere lag af hård hud ville man kunne fornemme den diskrete kløft.
Imellem tiden havde hun ikke set væk fra hans ansigt og med hans hånd på sin plads hævede hun et mørkt øjenbryn.

Halens lette berøring over hans ben, inden den gled rundt om hendes eget lår fik ham til at kigge ned og et skævt smil bredte sig på hans læber. Ikke så modsigende når det kom til stykket. Han brummede et let hmhm, som svar på hendes kommentar. Han var slet ikke så brutal når det kom til kvinder, langt fra. Han vidste hvad han lavede, men bare at tage og ikke tænke på andres vilje, det var bare ikke hans stil.
Han stoppede sine bevægelser over hendes krop som hun vendte sig, og lod hende guide hånden op til brystet, under det våde hår. Hun var lav i forhold til ham, men hvem var efterhånden ikke det, og han var nødsaget til at kigge ned for at se i de stålfaste rubinrøde øjne. Hun var en kvinde der vidste hvad hun ville og ikke ville, og lige nu var han åbenbart tættere på listen af noget hun var interesseret i, og ikke en støvet bunke skrald.

Det hævede øjenbryn virkede for ham både som et afventende tegn på utålmodighed, samt en udfordring. Logan sagde aldrig nej til en udfordring og mærkede villigt hvor hans hånd var blevet placeret. Brystet var ikke stort, men mærkede præcis som det skulle, og havde den ønskede effekt at bringe hans nysgerrighed og interesse til sig, som den ru hånd kærtegnede det. ”Du ved hvad du vil ha” et sjældent og noget så eftertragtet egenskab som ville klæde mange flere kvinder i denne verden. Hendes beslutsomme faste blik, og at hun selv guide ham. Tog styringen, for nu i hvert fald. Hånden guidede hendes våde hår til side, så han kunne se hende. Yndig. Den anden hånd slap kurven, og gled roligt, men med fasthed op ad hendes lår til hoften og videre op ad siden til det andet bryst. Blikket fulgte med han egne hænder op af kroppen, før de fandt tilbage til de stærke øjne igen. 

Den følgende berøring fik halvdyret til at suge luft en smule dybere ned i lungerne. ”Selvfølgelig,” kommenterede hun ganske veltilfreds med, at han ikke også var nød til at blive guidet yderligere. Så snart hans hånd var placeret gik han heldigvis selv i gang. Det var virkelig noget andet at blive rørt af hænder som hans. Store. Slidte. Stærke. Særligt mod hendes egen fine hud kunne den ru overflade mærkes. Og hun havde kun delvise problemer med det. Problemer der meget nemt blev undertrykt af alt andet.

Så snart den anden hånd havde meldt sin ankomst omkring hendes brystkasse, trådte hun tættere på ham igen. Lukkede endnu mere af for deres mellemrum. Hånden, hun blidt havde haft blevet liggende på hans hånd for at følge den omkring, blev langsomt fjernet for i stedet at sætte to af sine fingre – pege og langfingeren – mod starten af hans muskuløse brystkasse. I al den tid havde hun ikke taget sit blik væk fra hans hårde, mørke øjne. Og hun havde ikke i sinde at se væk lige foreløbig.
”Jeg synes, livet er for kort til, at ikke have styr på den slags.” Hendes fingre tog et skridt op ad ham. Og så et til. Samtidig sneg det ene af hendes ben igennem vandet med sagte lyde og et fyldigt lår stillede sig så ellers mellem hans ben. Kælent. Hånden stoppede, som fingrenes gang var nået langt nok op til, hvor det ikke virkede akavet eller som ville hun være nød til at strække sig for at nå, og den lagde sig der mere eller mindre fladt. Dog var det kun lige fingerspidserne der strøg henover arrene ned ad hans brystkasse. ”Ved du, hvad du vil ha’?”

Hovedet lagde sig umærkeligt på skrå som et ekstra spørgsmål eller et lydløst ’hmm, og hun tillod sig da også lige at rejse sig bare lidt mere op på poterne. Han var høj. Og han ville uden tvivl kunne skjule hende fuldkommen med blot sin krop. Var alle folk fra norden som ham?

Halvdyr var en interessant, smukt og unik race. Det hjalp selvfølgelig at hun ejede menneskelige gener der tiltalte hans indre urbehov, som den skønne form. Men der var også noget andet. Noget nyt. Noget han ikke havde prøvet før, og noget chancen for at prøve skulle ikke gå ham forbi. Så med accepten ytret kom der et skævt smil frem på hans læber. Ikke hvad han havde forventet skete da han havde samlet hende op tidligere, og klage kom han ikke til.

Pirrende små bevægelser af tilnærmelse. Hun var forførende på en måde der var dybt kendetegnet for sydens skønheder. "Ikke i tvivl" Logan lænede sig ned og fangede hendes læber. Nok var hun lavere end ham, med med hende let på tæer og han bøjet ned gjorde det muligt uden akavethed. Hans hændere var rolige, men undersøgende omkring kroppen, mærkende hvor blød hun var, mere blød end de fleste, og hvor stærke og brugte hans hænder selv var. Det var en stærk kontrast.

Logan havde ikke mødt megen nydelse i sydens fæle varme, igennem sit liv. Mest var han stødt på forbryddere, og det var ofte en del af sit arbejde. Ikke dette nærmest idyliske billede af en afkølende oase, varm sol og en skønhed i armene. Hvis det var ferie, så ville han tage det noget oftere!

Idét deres læber mødtes i begyndelsen på en grådig dans, knurrede hun sagte af ham ind mod kysset. Det havde ikke været det bedste sted for ham at starte, og han skulle selvfølgelig lige have det at vide på den ene eller anden måde, men det var langt fra nok til at hun mistede lysten. Ikke det mindste. Faktisk blev ophidselsen kun forhøjet. Hans vandrende hænder hjalp dog også en hel del. Så han forstod endelig, hvad hun ville have, og med det på plads, var det snildt glemt, hvor meget, hun havde været nød til at skære det ud for ham. Man kunne vel se dette som en oplæring for ham i sydens kvinder. Fordi alle kvinder i syden var som Ahra. Helt bestemt…

Kysset blev både taget imod og givet videre. Han havde formået at få hende til at lukke øjnene i af nydelsen og automatikken af et kys. Så snart hun ikke længere kunne mærke hans ru berøringer omkring sin frontdel, skød hun det frem og pressede sig betydeligt mere op ad hans krop. Skilte læberne diskret ad og gav hans tunge adgang ind mellem hendes dyrisk skarpe tænder. Ingen fare der. Med mindre hun valgte at bide sammen. Den risiko måtte nordmanden dog løbe, hvis han ønskede hende. Men mon han ikke allerede havde gjort sig lignende tanker?
Benet, der havde sneget sig mellem hans ben, skubbede sig længere op indtil et fyldigt lår stødte på hans ædlere dele. Det var intet spark, for det ville være en skam at gøre ham helt ubrugelig, nu hvor han havde tændt hende til trods for deres tidligere interaktioner, men der var ingen tvivl om, hvad hun gjorde. Det var ikke bare et let strøg af hud mod hud. Nej, det var langt mere krævende.

Hendes egne hænder fulgte en erfaren sti op ad hans brystkasse, og med ham bøjet fremhæver på den måde, var det ikke noget problem for dem, at nå op til hans skuldre og så tage en drejning ned ad hver af hans arme. Fulgte kurvene af hans svulmende muskler, som de gled hele vejen ned til hans hænder, hvor hun lagde sine oven på. Håndfladen oven på hans håndryg. Og fingrene spredt til at matche hans. Så hun kunne følge hans hænders gang som en nær tilskuer.

Det havde været for fristende til at han kunne starte et andet sted. Han huskede ikke at havde været sammen med et halvdyr før, og han skulle da afprøve grænser. Nu han endelig havde fattet hintet. Sydens kvinder havde anderledes måder at hentyde til kropslig sammenværd end nordens. Noget der kunne være ligemeget nu, hvor han var nået frem til konklusionen.

Den lette knurren fik Logan til smile, men heldigvis ikke grine, trods det morede ham. Hun havde sine meninger, og ikke bange for at demonstrere dem. Umådelig farligt bekendtskab! Men hvad var livet uden et par chancer? Bed hun ned i hans tunge, måtte han ærlig talt leve med det! Han slap ikke chancen trods en forhøjet risiko! Og tænderne var ikke den eneste risiko - han huskede godt den glødende hale.

Logan trak vejret ind gennem tænderne, i et hårdt stød som Ahras ben blev meget insisiterende mod hans private område, der tydeligt reagerede på behandlingen. Hans hånd fulgte siden af låret, om til røven og var ikke sky for at mærke efter på den bløde hud. Undersøgende og insisterende. Hun skulle få lov at mærke hvad det ville sige at være i nærheden af en Nordmand!

Grebet om hendes bagdel fik ikke kun et kvalt gisp til at lyde fra hendes strube men skubbede også automatisk Ahra endnu tættere ind mod nordmanden. Og ligeledes blev låret, der havde fundet fast plads imellem hans ben automatisk gnedet yderligere mod hans nu vågne manddom. At kunne mærke ham så nøgen og utvivlsomt mod sig var bestemt opstemmende, så der var ikke meget hun selv kunne gøre ved, at hun udviklede deres snav til noget mere grådigt og dybt. Hendes hænder havde stoppet deres gang sammen med hans og holdte i stedet fast omkring hans stærke overarme med neglene faretruende hoverende over hans hud.

Men så satte hun langsomt sit ben ned endnu. Gned det åbenlyst mod hans på vejen ned, og hænderne vovede jeg ned til håndledende, for at nemmere kunne lede hans hænder væk fra deres ellers ønskede placering. Kysset blev brudt i samme glidende bevægelse, som hun trak sig væk fra ham. Øjnene åbnet og rettet op mod ham med hagen selvsikkert løftet. Tungen, der før havde været i dans med han, tittede frem mellem læberne og slikkede diskret den ene mundvige og en lille del af overlæben, før den forsvandt tilbage.
”Bestemt ikke i tvivl.” Hun tog et sidste skridt bagud, før hun drejede omkring og ligeledes fjernede sine hænder helt fra ham. Hun havde fået ham til at forstå, ja. Men helt nemt skulle det ikke være. Forhåbentlig nød han at lege, for andet ville være en skam. Som hun med langsomme og hoftesvajende skridt skabte hun afstand mellem dem. Halen var hævet og svang i takten med hendes gang. Det våde hår dækkede godt nok det meste af hendes bagside, men han havde da allerede fået et godt indtryk af, hvilken form hun havde under sløret.
Der var nok ingen der ville kunne forklare, hvorfor hun så drastisk havde ændret mening om manden.