Alicia fulgte sin modstander med øjnene, da denne groede vinger lynende hurtigt og lettede fra jorden. Hun kunne ikke lade være med at smile svagt over det. Det gjorde kun kampen mere interessant, at hun skulle tænke ud af boksen.
Hun hævede dog det ene øjenbryn over hans undskyldende blik.
"Tænk ikke på det. De må bruge alle de midler, De har til rådighed. Havde det været en rigtig kamp, hvilket er det vi træner til essentielt, ville De heller ikke give modstanderen chancer. Hvis De letter, er det op til mig, at finde ud af, hvordan jeg kommer udenom det. De skal ikke holde Dem tilbage, bare fordi jeg er kvinde. Det har rigeligt gjort i forvejen, og det giver ikke rigtigt udfordring." svarede hun høfligt uden hverken irritation eller vrede i stemmen.
Da han kastede sværdet i luften, forblev hendes fokus på ham, uden at hun lod sig distrahere af hans lille opvisning, og ganske rigtigt var det bare en afledning. Da han stormede mod hende med skjoldet først, kastede hun med det samme daggerten mod hans ben. Hun var udmærket klar over, at det ikke ville skade ham igennem benskinnerne, men det var ligeledes for at distrahere ham. I stedet for at trække baglæns trak hun til siden på hans skjoldarm-side i en nærmest glidende bevægelse. Hun brugte sin nu frie hånd til at skubbe med håndfladen på kanten af hans skjold mod hans sværdarm i håb om, at det ville skubbe skjoldet mere ind foran kroppen og gøre det sværere for ham at manøvrere et angreb mod hende med hans sværd. Med sværdet i hånden rettede hun et slag mod hans hjelm. Fordi det havde et
"swept hilt," ville det være de beskyttende hvirvler af metal, der omkredsede hånden, der ville ramme hjelmen i stedet for hendes knoer direkte, hvis han ikke nåede at undvige det. Fordi han havde hjelm på, lagde hun temmelig meget kraft i slaget. Det ville ikke være nok til at slå ham ud, men alligevel nok til at han med stor sandsynlighed ville kunne mærke det under hjelmen temmelig kraftigt. Dette var kun i tilfælde af, at hun ramte. Hvis han undveg, ville hendes arm være fuldt åben for et modangreb, for hun havde klingen rettet væk fra ham, og var slet ikke i stand til at lave en parering fra denne stilling.
- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?