Sofie havde ikke været i byen længe, og hun havde på ingen måde nået at se det hele. Det var som om denne kollisale by bare blev større og større! Hver gang hun havde udforsket et område, var det som om flere dukkede op ud af den blå luft!
Det var dog noget anderledes at udforske skumringskvarteret i forhold til de andre bydele Dianthos havde budt på indtil videre. Der var noget mere trykket, men også mere hjemligt over stemningen og de folk der var der. De var mere.. simple. Men Sofie skrev sig bag øret aldrig at komme der efter mørkets frembrud, selv når de fik sparket Kiles Orden ud.
Pludseligt blev Sofie trukket ud af sine egne tanker, da vejen foran hende blev blokeret. To folk i tæt kamp væltede ud af en sidegade, blanke knive i konstant bevægelse fangede de få glimt af lys der tvang sig ned mellem bygningerne. Sofie måtte springe et halvt skridt tilbage for at undgå selv at blive trukket med ned i kampen. Helt fik gik Sofie dog ikke, for hendes tilbagefald havde sendt hende vaklende lige ind i en tredje person, der havde gået bag hende.
Sofie drejede om på stedet for at se hvem hun var stødt ind i, mens de to folk bag hende fortsat forsøgte at myrde hinanden.
Krystallandet
