☰
Index « Det Østlige Krystalland « Azurien: Flodlandet « Azursøen

Memories of Angels - or the lack of it.

Amelia

Amelia

Byvagt

Kaotisk Dum

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 165 cm

Hobbit 01.02.2018 08:23
Man affandt sig nok aldrig med det. Tomrummet der aldrig blev udfyldt, på nær af enkelte små minder hist og her. Hvorfor hun intet kunne huske, kunne hun kun gimse om. Ligemeget hjalp det. Hun huskede brudstykker af sin egen død, så nogle gange bekendte og kærlige ansigter i søvnens dybe timer, og kunne genkalde sig områder.

I øjeblikket var det Azurien. Amelia befandt sig efterhånden overalt i landet, og sikrede sig at hun kunne rejse men stadig bibeholde et arbejde. Hun havde brug for at holde sig i gang, men samtidigmed også tjene penge til et ærbødigt levebrød. De hvide vinger hans tungt ned af den tynde skikkelse, som hun satte sig på hug ved den store søs bred. Hvor mange engle var der egentlig derude? Hun vidste der fandtes i hvert fald en mere i hovedstaden. Kira. Men hun havde kunnet huske alt fra sit levende liv. Amelia følte sig forfærdelig alene med sine manglende minder og tanker. Men noget her var bekendt. Om det var solens glitren over det nogenlunde rolige vand, eller bjergsiderne bag, var hun ikke sikker på, men her var rart. Og hun faldte til ro. I hvert fald en smule mere end hun plejede.
Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 05.02.2018 17:31
At være fanget i egne tanker, var ikke en ny ting. En følelse han havde haft i al den tid han kunne huske... huske det forbandede ord. Som sådan havde han en glimrende hukommelse, da de sidste mange år, var ting han kunne huske i klarhed. Men hullet var der stadig. 

Valkar sukkede som han fløj mod Lazura, planen var at få nogle flere handler på plads, samt se til hans forretning i byen. Dog havde han en nagende følelse, som ikke blot var til at ryste af sig. Han lod sine vinger, der mest af alt lignede en stor rovfugls, bæres af vinden. Vinden bar ham mod Azursøen, et sted han ind i mellem gjorde holdt inden han tog ind til byen. Nuvel, han havde ikke mere travlt, end at han kunne gøre et hvil. Inden foreningerne atter krævede hans tid. 
Som han gjorde an til at lande ved søens bred, fangede hans øje en ung kvinde ved bredden. Ved Zaladin! det var noget rod når folk opdagede at han var en engel. Nej vent, hvide vinger? Så hun var også en engel? 


Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Amelia

Amelia

Byvagt

Kaotisk Dum

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 165 cm

Hobbit 07.02.2018 21:15
Lyde af naturen, var en langt mere kærkommen omgivelse, end lyden af en konstant travl by. Ingen stemmer der råbte op i vrede og ubehag. Ingen der skændte eller smækkede med dørene omkring hende, og mest af alt, var her bare langt mere fredeligt end der nogensinde ville blive indenfor Hovedstadens mure. Det var helt bestemt også derfor Amelia tog fra Hovedstaden, til Medanien og i denne omgang Azurien.

Den susende lyd, der umiskendeligt kom fra vinger, fik Amelia til at rette sig en smule op, men stadig være siddende, og kigge imod lyden. En mand der fløj ned, med vinger, men ikke almene vinger. Eller selvfølgelig var det almene vinger, de var bare ikke krid hvide som hendes egne. Hvilket først fik hende til at overveje om han var et form for halvdyr, eller på anden måde havde fået dem. I hvert fald faldte det hende ikke ind at han måtte være engel som hun selv. Langsomt rejste hun sig op og kiggede på ham, på den afstand der nu måtte være mellem dem. Ikke at hun sagde noget, endnu i hvert fald.
Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 28.02.2018 00:32

Med vindens hjælp bar hans vinger ham tættere på den unge kvinde. Dog kunne det være ganske svært at gætte en engels alder, hun kunne sagtens være ældre end hun så ud. Han var trods alt ej en vår hare selv, selvom hans udseende var som en ung mands. 

Som han landede med øvet elegance på behørig afstand af kvinden. Fik solens milde ståler broderierne på hans tøj, til at stråle om kamp med det glitrende vand. Hans tøj var som altid ordenligt, i mørkt klæde med lyse trimme. Broderiet på kappen afbillede dalende fjer, broderet i sølvtråd. 

"Velmødt!" Proklamerede han i den ungtudsende kvindes retning "Det er ikke ofte at jeg møder andre engle ved denne sø, har de noget imod at jeg gør dem selskab?" hans ord var høflige og lød ganske venlige. Endnu en engel med hvide vinger. Det undrede ham lidt at de fleste engles vinger var hvide. Eller rettere, langt de fleste af dem han havde mødt havde haft hvide vinger. Måske mindende hendes historie om Reinas? Forhåbentligt ville tiden vise det.



Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Amelia

Amelia

Byvagt

Kaotisk Dum

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 165 cm

Hobbit 05.03.2018 01:27
Amelia havde affundet sig med at hun for evigt ville ligne en på de små tyve somre. Hun vidste at hun aldrig voksede sig gammel, og selvom det stadig var nyt for hende at affinde sig med, lærte man det alligevel ganke hurtigt. Der var jo alligevel ikke noget at gøre ved det. Manden der nærmede hende så ligesom hun selv, ganske ung ud. Hun kunne ikke se hvor ung han var, men ud fra at vingerne forvirrede hende hvad race angik, ville hun ikke gætte på at han var ældre end 30!

Amelia missede let med øjnende som solens stråler fik broderierne på tøjet til at glitre. Ikke at det som sådan helt forstyrrede hendes blik, men det var en let overraskelse. Hun selv var så praktisk klædt! Som en kriger, netop hvad hun var, og hun var faktisk også en smule beskidt på sine ben af at vandre. Hun følte sig faktisk umådelig beskidt og ringe klædt i forhold til.

Der kom et let antræk i hendes ene øjenbryn. Så han var en engel. Det.. ændrede jo en del? på en eller anden måde gjorde det i hvert fald. "Velmødt" hendes accent var gammel, selvom hun havde lært meget mere af hvordan menneskene i denne tid talte. Det var dog stadig svært at ramme helt rigtigt. "Nej, De må gerne gøre mig selskab" svarede hun med et roligt smil på læberne og lavede en gestus med hånden. Hun blev nysgerrig. Engle var der ikke mange af, ikke hun havde mødt. Kun ganske ganske få. Dertil, var hans vinger noget der bestemt overraskede ham. De lignede ikke hvad man normaltvis sagde var englevinger. Yderst spændende. "Jeg.. jeg havde ikke ventet at møde andre engle her" generelt faktisk, men heller ikke her.
Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 15.03.2018 00:03
Det første Valkar bed mærke i var lyden af hendes ord. De var anderledes, og han kunne ikke helt placere hvordan. Det kunne være måden hun fik dem frembragt? Hendes påklædning så praktisk ud, ganske brugt, og yderst kedelig at se på. Hans eget bud var at hun nok var en kriger af en art. Den ungt udseende kvinde var lidt at et mysterium, et som han gerne ville undersøge nærmere.

"Jeg takker" svarede han med et kort nik "Jeg forstår dem, det er ikke fordi at der mange af vor slags, og de fleste af os lever ganske spredt" fortsatte han, hans ord var venlige og hans smil imødekommende. Det ville være synd og skam at komme til at jage hende væk ved et uheld. 
"Tør jeg spørge hvad der har bragt dem hertil? Personligt nyder jeg selv stilheden og roen her ved søen, livet kan gå så overaksende hurtigt..." Hans vendte kort sit blik fra hende, ud mod det nogenlunde rolige vand. Vinden fik hans kappe til at blafre og afslørede hans sværd, der hang ved hans side. Sværdet stod i kontrast til resten af hans påklædning da det var ganske simpelt, og kun prydet af en enkelt gul ædelsten i pommelen.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Amelia

Amelia

Byvagt

Kaotisk Dum

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 165 cm

Hobbit 27.03.2018 14:05
Det var ikke svært at se, at de måtte komme fra to vidt forskellige rangsgrupper, eller hvad man nu end skulle kalde det. Amelia var en kriger, eller hele hendes familie havde bestået af mænd der var krigere. Gået i krig for deres land og hun havde lært derfra. Det var dog først da hun for alvor vendte tilbage til de levendes verden, at hun havde påtaget sig et direkte arbejde som byvagt.

Hun smilede venligt og nikkede til hans ord. "Det må man sige. Jeg har mødt en i Dianthos. Eller.. jeg har set hende" på afstand. Amelia havde ikke taget direkte kontakt til hende. Der var så stor forskel på deres udstråling at hun ikke havde helt haft lyst. Amelia var en kriger, ikke en fin lille dame.
Amelia fulgte hans eksempel ved at kigge ud over vandet, omend hun stadig halvt havde et øje på ham. Opdagede at han var bevæbnet, og selvom det virkede simpelt var ædelstenen en afsløring. Han virkede på ingen måde fattig. "Jeg blev sendt hertil med byvagterne, da der har været noget uro i Lazura. Men her, var nok af samme årsag som Deres. Stilheden og roen ved søen." mens hun forsøgte at huske hvad hun havde glemt. For stedet virkede bekendt, og alligevel ikke. Sådan havde hun det desværre ofte.
Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 02.04.2018 12:09
"Åh? tør man man spørge om hvem? Den eneste engel fra Dianthos jeg kender til er Isaris ypperstepræstinde." Valkar smilede venligt mod den anden engel. Det var på ingen måde sikkert at det var den samme engel de kendte til, og selv hvis det var tilfældet, kendte han nu til endnu en engel. 
Instinktivt faldt hans hånd på sværdet, selvom det var simpelt var det et af hans kæreste ejendele. Da det var en af de få ting han havde tilbage fra sit første liv, Det var ganske velholdt, men tordenklingens alder var dog stadig til at se. Det var trods alt en del over de hundrede år gammelt. 

"Er det noget jeg bør være bekymret omkring? Men ja, søen er smuk i sin ro." svarede han med et simpelt nik. Det var nok nogle elvere der havde voldet problemer siden de ikke måtte være i byen længere. Han sukkede let "Jeg er dog sikker på at søen ville være smukkere hvis jeg kun huske hvorfor jeg føler mig draget til den..." 

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Amelia

Amelia

Byvagt

Kaotisk Dum

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 165 cm

Hobbit 05.04.2018 14:48
Han havde glemt at tænke på ypperstepræstinden. Måske det var fordi hun aldrig gik med sine vinger ude. Faktisk var Amelia ikke sikker på om hun havde vinger. Der kom et let aha udtryk i hendes ansigt. Hvordan kunne hun glemme hende? "Oh, hende havde jeg for et øjeblik glemt. Nej, det er en kvinde der befinder sig meget på paladset. Hun er vidst sammen med en af ridderne. Jeg har ikke snakket med hende" svarede hun sandfærdigt med et venligt smil på læben. Det var stadig underligt for hende, da hun nærmest kunne mærke rangforskellen. Hun var en simpel byvagt, tidligere selvprogrameret kriger. Han så ud til at være mere end det.

Hun rystede roligt på hovedet. "Nej, det var nogle uoverenstemmelser, der behøvede mere finesse end de kunne klare selv" beboerne var gode til at løse deres egne konflikter, men det var ikke sikkert det altid gik lige godt. Desuden var Amelia glad for at rejse. Det gjorde at hun kunne forsøge at finde ud af hvor hun kom fra. Det var ikke mange minder hun havde tilbage, og alting var forandret.
Amelia lagde hovedet let på skrå, mens hun kiggede på ham. "Du har været her før?" uden at kunne huske det. Det var aldrig sjovt at få et minde der aldrig helt kom frem. At man vidste stedet betød noget, men man vidste ikke hvad.
Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 08.04.2018 22:18
Valkar smilede lidt for sig selv, så der var andre engle i Dianthos? Det var på sin vis ikke en overraskelse, det var trods alt lysets højborg, og mange engle lod til at være af lyset selv. "Ja så? Hende har jeg dog aldrig hørt om. Nogen årsag til at de ikke har haft samtalet med hende? Da det lyder som det er noget de har haft ønsket?" Spurgte han med en venlig stemme. Hun virkede som en kvinde af handling, men også som hun frygtede ikke at passe ind på samme tid. Meget sødt og ganske upraktisk for det meste.

Han nikkede sigende til hendes svar, Lazura havde sjældent større problemer af den art. Men når de endelig fik en fejde op at kører, var udefrakommende hjælp ganske brugbar.
Valkar lo let, og gestikulerede med en fald hånd ud mod søen. "Ah, ganske ofte, eller rettere en del gange de sidste 20 år. Det er som at der er et eller andet for mig her, men jeg kan aldrig sætte en finger på hvad det er..." Det var som sådan ganske frustrerende, men heldigvis bragte stedet ro med sig, som han kunne finde fæste i. "Oplever de selv lignende oplevelser?" nysgerrigheden var tydelig i hans stemme.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Amelia

Amelia

Byvagt

Kaotisk Dum

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 165 cm

Hobbit 19.04.2018 21:46
Amelia trak lidt på skulderne og vendte sit blik ud over vandet. Ganske bevidst for at undgå øjenkontakt når ting kom en smule for tæt på. Hun var en kriger. Følelser, var ikke hendes stærke side, og hun vidste det godt. At hun nok havde haft behovet for at tale med hende, eller i hvert fald ønsket, var ikke svært at gennemskue. Hun vidste jo hvem den anden var. "Hun er ung." svarede hun med ro i stemmen. Det var Amelia også, på sin hvis. Men fra en anden tid. "Hun høre til i denne tid. Jeg hørte hendes historie af en af de andre vagter. Jeg selv... Er fra en anden tid" Helt anden, og det kunne høres i dialekten, der dog var stilnet af. Amelia kunne hvis hun var genopstået kort efter sin død, være næsten to tusind år gammel. Men det var hun ikke. Hun var kommet tilbage en dag for to år siden, uden mange erindringer eller viden om sit liv før. Hun huskede sin død. De andre minder havde taget længere tid at finde frem til. Dem hun nu engang havde fundet.

Amelia nikkede forstående. Hun vidste godt hvordan det var. At befinde sig et sted, hvor alting virkede så bekendt men samtidigmed fremmed. At der var sket noget, men man vidste ikke helt hvad. "Det har jeg. Desværre ikke så ofte" svarede hun med et let smil på læben. Nysgerrigheden fra den anden fortalte hende, at han ligesom hende ikke var kommet tilbage med sin hukommelse indtakt. Det var faktisk en rar fornemmelse. Hun havde ondt af ham, men følte sig til gengæld ikke så alene. "Der er en mark, lige udenfor Dianthos' mure. Jeg tror jeg boede der, dengang. Men.. men jeg er ikke sikker" det eller tættere på dødens kløft. Om ikke andet havde hun befundet sig meget i det område. Hvorfor, vidste hun stadig ikke.
Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 28.04.2018 10:39
Hendes utilpashed bragte ham en hvis morskab, antageligvis ville hun hellere slå på problemerne end at tale om dem. Der var dage hvor det føltes som den rette vej, men han var af den overbevisning at simpel vold kun var til simple løsninger.
"De virker også ung" kommenterede han en anelse spørgende. Han nikkede kort, hun virkede.. utilpas generelt. Men hvis hun var vågnet så sent som det lød til, kunne det vel ikke være andet end forståeligt. At være fanget i en tid der ikke var ens egen, lød ganske skrækkeligt. "Men de er her nu, det gør også dette til deres tid. Ifølge Isaris præster bliver vi sendt tilbage af en årsag, om vi kender den selv eller ej" Det overraskede ham hvor meget medfølelse der havde sneget sig med i hans stemme. Ikke at han selv troede fuldt ud på at en hver engel havde en eller anden mission den skulle opnå. Men han måtte anderkende at der måtte være en årsag til at de genopstod. 

Valkar smilede let, hans antagelse havde været ganske korrekt. "Det er ikke den mest behagelige følelse." Så at sige bragte det ham megen frustration, men det var velkendt og gav en hvis ro om at minderne var derude et sted.  "Ja så? Har de prøvet at sparre med nogen, de steder de mener der kunne være et minde? De slår mig mig som en kriger og det kunne være at det ville hjælpe?"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Amelia

Amelia

Byvagt

Kaotisk Dum

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 165 cm

Hobbit 04.05.2018 16:28
Amelia blinkede et par gange før hun nikkede til hans ord. Hun var ung. Meget ung i forhold til at hun var en engel. Hun havde hørt om hvor gamle de kunne blive. De var udødelige. Hvorfor hun var vågnet nu generede hende dybt. Hun havde ingen anelse. Hun var bare dukket op en dag, uden at vide hvem eller hvad der foregik. Knap kunne huske sit eget navn og fortiden fra før de hvide vinger var kommet frem, var som forsvundet som dug for solen. "Det er da en trøst af en eller anden art" svarede hun med et ganske svagt smil på læberne. Det var svært for hende at se det positive, men hvis der var en grund. Ja, hvis der virkelig var en grund, ville hun gerne vide hvad det var. Hun kunne ikke blive ved at leve sådan her.

Amelia kiggede overrasket på ham, med et ligeledes overrasket udtryk. Hvorfor havde hun ikke tænkt på det. At opsøge stedet og foretage ting der virkede logisk. "Det.. Det havde jeg slet ikke tænke på at jeg kunne gøre," hun bed sig ganske let i underlæben og fik faktisk et mere menneskeligt udtryk som hun følte sig en smule dum. Der endte ud i at hun kom med et smilende fnys. "Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg ikke havde tænkt på det. Har det virket for Dem?" spurgte hun, nu en smule mere opløftet. Det kunne være at der var en vej!
Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 12.05.2018 16:30
Valkar smilede let opmundrende til den anden engel. Så hun var ung, hun var hvad? et levn fra fortiden fanget i nuet? En skrækkelig tanke, men en skam at hun viste at det påvirkede hende. Han nikkede ganske kort, det var i sandhed en for for trøst, men en ringe en af salgsen.  "Den største synd, ville være at give op. De er blevet skænket en ekstra livstid, brug den med omtanke." Ordene kom hårdere end han havde vente, men måske ønskede en del af ham ikke at lade hende begå samme fejl som han selv havde. 

Et oprigtigt smil brød frem på hans læber, som han lagde armene overkors. Det var som at se en statue komme til live, og ganske kært at se hende være forlegen. Lysten til at glide hans fingre gennem hendes tynde hår der blafrede let i vinden, var dog noget af en overraskelse. Der var noget bekendt over siturationen. Forbandet! hvad skulle de betyde?!? Heldigvis var han ganske udmærket til at skjule den slags, men han havde en nagende fornemmelse om at hun havde set noget "Det er en nem ting at stirre sig blind på" smilede han, hvorefter en skygge faldt kort over hans ansigt "Jeg har prøvet det ved et træ hvor måden jeg lagde hånden på, vækkede et slumrende minde, desværre var det ikke lige mit mest behagelige" svarede han med en snært af sorg.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Amelia

Amelia

Byvagt

Kaotisk Dum

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 165 cm

Hobbit 14.05.2018 20:43
Amelia kiggede på ham. Hun følte faktisk at han forstod bedre hvor hun stod end nogen anden hun havde talt med. Selvom ordene måske var hårde, var det ikke på den måde hun tog dem. Mere med fasthed i stemmen og ordene han ytrede. Hun var blevet givet en chance mere på livet. Et liv der var taget fra hende tidligt og nu kunne bruges. "Det ville hjælpe at vide hvorfor.. Hvorfor vi sendes tilbage" Hun havde ingen planer om bare at døse den hen. Gå i uvished og ligegyldighed. Det kunne hun ikke. Men alligevel manglede hun noget. En grund. Hvorfor hun var her.

Amelia var observant på mange ting, men at forstå andres følelser var ikke nogen stærk side. Selvom hun var blødt mere op og faktisk syntes at nyde samtalen og give den hende noget at tænke over, bemærkede hun ikke nogen forandring hos ham. Jo, smilet, men det var ikke underligt, taget i betragtning af hendes eget udtryk for ganske få sekunder siden. Hendes eget smil dalede ned som den mørke skygge gled over hans ansigt, blandet med de alvorlige ord. Ikke alle minder var behagelige. "Det er jeg ked af at høre. Men et ubehageligt minde er stadig et minde. Men behagelige er vel også kommet Deres vej?" hun havde ikke mange ting hun kunne dele fra sin egen erfaring. Hun huskede kun hvordan hun døde. Hvilket selvfølgelig var et ubehageligt minde.
Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 16.05.2018 12:51
Valkar var lettere overrakset over hvor pænt hun tog hans ord, men han viste det ikke. Det var hverken tiden eller stedet til det. "Måske er det en del af det? At selv vælge ens vej?" Han ville gerne tro at det var sandt, det var ihvertfald det han fortalte sig selv. Det kunne være at det ville hjælpe hende, for han så en del af sin egen smerte i hende. 

Han kropssprog forblev lukket, dele af ham havde lyst til at fortælle hende om de dårlige minder han havde genvundet, men det var de for personlige til. De fleste af dem i hverfald. "Deres medlidenhed er nådig, men ikke nødvendig.Så sandt men dem jeg har genvundet omhandler smerte begået mod mig eller folk jeg holdt af" han knuede sin ene hånd til en næve som hans arme fik lov at hænge ned af siden. "Men det stopper mig ikke, jeg har tænkt mig at genvinde alle mine minder, om jeg så skal genopleve flere af mine livs kærligheder dø." en tårer samlede sig i øjenkrogen. Åh stakkels Cecilia, hun havde ikke fortjent at ende sine dage på den måde. Men hvis hun så ham nu, ville hun med al sikkerhed afsky ham, og det han var blevet. Det var i sandhed bedst, at lade dem der var døde være døde.


Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Amelia

Amelia

Byvagt

Kaotisk Dum

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 165 cm

Hobbit 21.05.2018 20:20
Amelia kiggede ud over vandet. Eftertænksomt. Hans spørgsmål blandet med svar til hendes egen frustration fik hende til at virke både mere og mindre frustreret. For der var noget beroligende i at vide, at man måske ikke var bestemt til at tage en skæbnebestemt vej når man vendte tilbage, men samtidig med var der også noget frustrerende ved slet ikke at vide hvorfor man var her. I hendes tilfælde især. Hun kendte ingen. Hun var fremmed i denne tid. Hvad kunne hun udrette her? "Hvad hvis den vej man vælger er forkert?" svarede hun tilbage, relativt rolig, men stadig med den klang af uvished hun generelt havde på emnet. Hun følte ikke at hun havde nogen kendskab. Halvandet år havde ikke givet hende meget endnu.

Amelia kiggede på det lukkede kropssprog. Genkendelige lukkede kropssprog hun ofte selv befandt sig indhyldet i, for at undgå at vise noget. Ikke fordi hun ikke ville, men fordi hun ikke vidste hvad der var det rigtige at vise, føle eller gøre i mange situationer. "Måske er de hårdeste og mest smertefulde minder de stærkeste og derfor dem som kommer tilbage først" hun vidste ikke hvordan hun skulle håndtere at noget påvirkede ham. Han vidste det ikke men ud fra tårerne der ganske let samlede sig, uden at falde, var det noget der påvirkede. Let utilpas, men dog ikke afslørende i sine træk kiggede hun tilbage ud over vandet. "De bedre minder kommer nok først til sidst. De mindre.. definerende" manges persona blev defineret af de hårde tider. Udformede dem som et stykke klippe der blev beskåret af stærke ubarmhjertige bølger. Havde hun selv oplevet det?
Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 27.05.2018 17:07
Valkar lod sit blik vandre ud over vandet, det var et vagt svar han havde givet, men det var det bedste svar han havde fundet selv. Han kendte kun alt for godt usikkerheden og den frustration den bragte med sig. Forhåbentlig ville den smule retning han havde givet hende få hende til at springe en del af frustrationerne over. 
Hvis man vælger forkert? hendes spørgsmål hang i luften et øjeblik før vinden førte det bort. "De er blevet sendt tilbage ikke sandt? De skal nok tage et rigtigt valg" svarede han roligt med et kort nik. 

Med et fnys, krøb et skævt smil over hans læber. "De må undskylde, men jeg tvivler på at det er sandt. Omstændighederne jeg genvandt minderne gjorde at det kun var de mest smertefulde minder der kom frem" han rystede let på hovedet "Jeg havde et møde med en dæmon, der tvang mig til at genopleve min tidligere forloveds død..." Med lukkede øjne følte han den kølige luft fylde hans lunger. "Cecilia... Hun lignede overraskende meget dig..." Forbandet være skæbnen og den legen med hans liv..

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Amelia

Amelia

Byvagt

Kaotisk Dum

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 27 år

Højde / 165 cm

Hobbit 29.05.2018 22:47
Det bragte ikke som sådan frustrationerne ned omkring hele denne rodede situation at stå i. Nok havde hun været tilbage i to år, men følte sig ikke spor nær noget der mindede om en fortid hun kunne huske. Hun fik kun ubehagelige minder tilbage. Måske det var hvad hendes liv havde været. Fyldt med ubehagelige minder, frygt og smerte. Siden det var alt hun kunne finde.

Amelia løftede ganske let et øjebryn og skævede til siden for at kigge på ham. Det lød ikke spor behageligt, men gav også mening. Dæmoner havde ikke ligefrem en god måde at tilbagebringe til på! specielt ikke med de plager der havde været denne tid. At en dæmon skulle have givet ham nogle minder tilbage, forklarede det smertefulde.
Men hans næste ord fik hende til at dreje hovedet helt og se overrasket på ham. "Mig?" kom der en smule chokeret fra hende. Hvordan kunne det lade sig gøre? Det.. Det kunne ikke være hende, for navnet gav det væk. Men.. Det slog hende pludseligt. Hendes familie var ikke holdt op med at eksistere som hun var død. "Oh.. Hvad hed hun mere end Cecilia?" kom der en smule forsigtigt fra hende, næsten bange for at høre noget velkendt. Det blev pludselig meget virkeligt.
Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 128 år

Højde / 182 cm

Erforias 03.06.2018 22:52
Roligt åbnede Valkar øjnene og så mod Amelia, hendes reaktion var forståelig, men det kunne på ingen måde være hende. Næsen var forkert, samt måden hun talte på var meget ældre. Men ligheden var stadig så stor at det ikke blot kunne være et tilfælde.  "Dem" kom det med rolig stemme, denne del af samtalen havde han haft forberedt sig op siden havde fået taget et nærmere kig på hende. 
"Cecila Ghalan, jeg erindre ikke hendes mors pigenavn, i sandhed erindre jeg ikke hvad hendes forældre hed" kom det ærligt fra ham. Han forventede ikke at det ville få den anden engel til at huske, men han led ingen skade ved at forsøge. Det kunne jo være at det hjalp hende med at huske noget på sigt. 
En idé sprang frem, måske hun kunne hjælpe ham med at huske.
"Kan jeg spørge dem om en tjeneste? Måske de kan hjælpe mig med at genvinde et minde. Ser de, siden de ligner Cecilia så meget som det gør, kunne det være at at kys ville vække et lykkeligt minde" Det var muligvis noget af et stræk, men det kunne også virke. Og hvis nogen forstod hans jagt på minder, så måtte det være en anden engel. 

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Echo, Lorgath
Lige nu: 2 | I dag: 12