Aurarius Kailani

Krystalisianer

Status: Arkiveret

Godkendt: 20.12.2016

Antal posts: 6

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Aurarius (betyder guld/gylden) Kailani.
Kaldet: "Aura"
Køn: Kvinde
Alder: 42
Fødselsdag: 5. maj
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Valeria
Erhverv: Intet specifikt
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Azursøen i flodlandet Azurien.
Race: Havfolk

Udseende

Højde: 178 cm
Vægt: 77 kg
Hudfarve: Lys med lyserøde undertoner til trods for hendes ellers gyldne udseende.
Hårfarve: Hendes primær hårfarve er en flammende kobberorange, men hendes hår har ligeledes en naturlig evne til at ændre farvepigmenteringen alt efter hendes humør. Jo længere nede hun er, jo svagere bliver farven. Og jo højere oppe hendes humør er, jo kraftigere bliver farven.
Hårstil: Hendes hår er langt – af og til kan det beskrives som for langt. Det er fyldt med store krøller, men det kommer først frem, når det er tørt af åbenlyse grunde.
Øjenfarve: Lysegrå.
Kropsbygning: Hendes krop er et middelprodukt af både tonet og fyldig. Der skal gode muskler til at kunne bevæge sig rundt i vandet, som hun gør til dagligt, men det holder ikke hendes krop fra at bærer kvindelige former.
Hverdagstøj: Intet. Hun tilbringer det meste af sin tid i vandet, hvor hun ikke ifører sig tøj. Ikke engang en stereotypisk muslingebrysteholder. I stedet bærer hun en lang grøn sø-plante bundet omkring sin barm.
Andet: Det er ikke for sjov, at Aurarius fik sit navn, eftersom at hendes fiskegener mest af alt kan sammenlignes med en guldfisk. Hendes hale starter i en glidende overgang fra hendes overkrop under navlen og har et skønt spil af gyldne og orange nuancerede skæl, som kan afvise et genskær af varmt guld i det rigtige lys. På hver sin side af hofterne samt hver side af den nederste del af halen, har hun små ekstra set af bløde finner, der hjælper med at styre kursen, når hun stryger igennem vandet. Et andet kendetegn er hendes ører, som også kan sammenlignes med finner i samme nuancer som halen.

Magi

Magisk evne (1): Elementær-manipulering(vand).
Lige som mange andre af hendes art, kan hun manipulere med elementet vand. Det indebærer hovedsageligt formning og samling af allerede eksisterende vand, så hun kan ikke bare pludselig få vand til at opstå på magisk vis. Hun kan dog trække små mængder af vand ud ad luften, når luftfugtigheden er høj. Med det sagt, så har hun ikke evnen til at ændre på temperaturen af vand mere end et par grader fra eller til, som automatisk opstår under manipulationen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Illusions-magi.
Ved at skabe en mental adgang til en bestemt del af en anden persons hjerne, har Aurarius mulighed for at skabe klare illusioner for personen. Det kan være alt fra realistiske syn til fuldkommen abstrakte landskaber. Så længe hun kan forestille sig det, kan hun få andre til at opleve dem. Evnen fungere dog kun på en enkel person af gangen, og hun kan derfor ikke fange flere i deres eget hoved på samme tid.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

Styrker: Hun kan justere sine gæller og luftveje til at kunne trække vejret både på land og under vand, hvilket giver hende en klar fordel i visse situationer. Det samme gør hendes ufattelig høje fart, som hun kan komme op på, når hun er i vand takket være hendes hale og den ekstra små finner. Hun ejer den nedarvede sirene sangstemme, som bestemt kommer hende til gode, når hun drager mænd til deres død i det dybe vand.
Svagheder: At være på land er langt fra det mest optimale for hende, da hun har nemmere ved at blive dehydreret end det almene landvæsen. Der kan også blive en stor belastning for hende at opretholde ændringen af sine luftrør, så i svækkede episoder vil hun meget muligt få svært ved at trække vejret over vand. Hun er heller ikke vant til at have ben og er derfor ikke særlig hurtig, når det kommer til løb. Hendes sirenesang er ikke nær så magtfuld som andres, så det er som regel kun psykisk/mentalt svage mænd, som hun kan tryllebinde.
Personlighed: Aurarius kan være lidt af en mundfuld. Hun er en utrolig følelse-frembrusende person med en lettere barnlig sjæl. Hun er yderst munter og energisk og ses for det meste med et stort smittende smil på sine læber sammen med en tilhørende varm latter. Hun er blevet beskrevet som en smule bekymringsfri og konsekvensblind af diverse personer, hvilket har vist sig mange gange at være sandt. Samtidig kan hun også være umådelig stædig og er sjældent for at gå uden at have fået sin vilje, hvilket også spiller sammen med hendes forkælede personlighedstræk.
Det er ikke nogen hemmelighed, at hun før har lokket mænd ud på dybt vand og druknet dem, hvis hun fandt en grund til det, og at hun sagtens kunne finde på at gøre det igen, er heller ikke noget der holdes skjul. Men oftere end ikke, har hun kun ladet dem komme nær døden ved at bringe dem på land i tide til, at de kan overleve.

Baggrundshistorie

”Mommy?” Der var blevet stille i den ydre del af undervandsriget. Fisk og skaldyrs almene ekko var forstummet, og den eneste lyd der brød de uundgåelige plask, når en finne blev slået, var de må søgende kald. ”Mommy? Why don’t you move?” Den sarte stemme blev mere og mere skrøbelig for hvert ord, der anstrengte hendes stemmebånd. Langsomt sivede det lille pigebarn igennem vandet mod bunden, hvor en anden af hendes slags lå. Denne var ældre. Smukkere. Fremviste den skønhed, som datteren ville vokse sig til. Men fremviste ikke samme skæbne. Den gyldne hale var li, men fangede ikke de sidste af solens aftens stråler from den yngste. For moderen bevægede sig ikke nok. Det var kun hendes lange kobberorange lokker bevægede sig i havets rolige strømme. ”Mommy. They are gone now.” Panik var begyndt at spille sin rolle i hendes toneleje. Hendes små hænder lagde sig imod sin moder, hvor de skubbede til hende. Ruskede i hende for at få hende til at vågne op igen. For der var kun en forklaring for, hvorfor hun ikke rørte på sig: Hun måtte være faldet i søvn. ”Stop it. It’s not funny anymore.” Hun ruskede voldsommere, men den ældre havfrue forblev stilleliggende. En brændende fornemmelse blussede op i pigens øjne og et blankt lag lagde sig hen over deres lysegrå farve. Der var ingen tårer for de nåede aldrig at forme sig, før det salte vand omkring hende, tog dem fra hende. Men ingen mængder af vand kunne tage gråden fra hende. ”Come on, mommy! Stop it! We have to find Cleon.” Det var til ingen nød. For lige meget hvad der blev gjort ville det ikke være nok til at vække moderen. I stedet fik det en blodrød farve til at sive fra de åbne sår. ”Why are you leaking?” Hendes ellers så kraftige hårfarve famlede markant.

”EUADNE!” Det dybe brøl rungede igennem koralerne og advarede alle i vejen om den mægtige mand, der stormede igennem vandet. Bragt i dyb vrede og kraftig bekymring tøvede han heller ikke med at slog sin egen lille pige væk fra sin moder med en så hård hånd, at hun med et skrig fløj tilbage i flere kølbøtter. ”Euadne, my love!” Omgivet af fortvivlelse greb han om den ’sovende’ kvindes ansigt og drejede det mod sig for at se hendes lukkede øjne og fredfyldte udtryk. ”What have they done to you?” Hans blik forvildede sig ned over sin elskedes døde krop, hvor han ligeledes så blodets strøg i det blå vand. Desperat tog han hende i sine arme. Omfavnede hende tæt ind til sig i håb om at kunne klemme livet tilbage i hende.
”Dad?” Han var synket så dybt så hurtigt, at han ikke havde lagt mærke til, hvad han havde gjort ved sin egen datter, før hendes grådfyldte stemme endelig nåede ham. Straks hævede han sit hoved fra dens grav i sin tabte ægtefældes hår og hans blik så mod hende, som hun sad helt fortabt med rystende skuldre. ”Oh no, Aura!” Hurtigt, men stadig med en ufattelig forsigtighed fjernede han sig fra sin afgåede hustru. Blot for at skynde sig mod hende. Lukkede sine arme omkring hendes lille krop. Holdte hende tæt i frygt for at han også ville miste hende. ”I’m so sorry! I didn’t mean it.” Gråden trådte for alvor i gang og spredte sig ind i stilheden, der havde lagt sig. ”Shh shh.” En robust hånd begyndte at stryge hende over håret. En hånd der også holdte hende fra at dreje sit hoved imod sin moder. ”Don’t cry, my little princess.” Men det var ikke nok til at få hende til at stoppe. For hun græd ikke over sin faders behandling. I stedet følte hun samme tab som ham. Bare uden at forstå det. ”Mommy. She won’t wake up.” Den muskuløse kriger sagde intet til sin datter. Blev kun ved med at tysse hende og vugge hende. Forsikre hende, at det hele nok skulle gå.
______________

Cleon blev fundet senere samme dag, hvor han var endt i samme skæbne som sin mor. Død. Men i en værre tilstand. Halen flænset og tunget ned med metal kugler af samme slags som havde sat en stopper for de to familiemedlemmers hjerter. Da Aurarius endelig fik tilladelse til at se ham, gik hun i chok, der varede flere dage. Men den som var blevet ramt hårdest skulle vise sig, at være hendes far. Han kom sig aldrig helt over tabet, hvilket endte med at gå ud over hans eneste overlevende barn. Han udviklede voldsomme overbeskyttende tendenser overfor hende og slap hende aldrig af syne. Hun måtte aldrig begive sig ud af Aquarin’s byer uden opsyn. Og hun blev gang på gang mindet om, hvordan hendes mor og bror var blevet taget fra dem. Hvordan pirater havde forsøgt at tage hende, og hvordan hendes mor og bror havde reddet hende ud ad deres greb, blot for at betale med deres eget liv. Alt fordi Aura lignede hende på en prik. De samme intense øjne. Det samme flammende hår. Og samme gyldne hale. Han kunne ikke tåle tanken om at miste hende igen.

Men selv en af Aquarin’s trofaste krigere kunne ikke holde på en som Aurarius. For hun havde ikke kun arvet udseendet, men også samme sands for eventyr. Og frihed. Så det kom ikke bag på mange, den dag hvor det lykkedes hende at drage væk fra sin fars hånd. Og væk fra det salte vand, som stadig smagte af metal selv efter så mange år. Hun fandt i stedet sit nye hjem i det rene søvand i Azurien’s største flod. Trusler var hun dog ikke skjult for. Rygter begyndte at rejse sig omkring hende, hvilket gjorde hende til et muligt offer. Men hun lærte at forsvare sig. Stadig til den dag i dag er hun ikke meget for at tage tilbage til havet. Og hun bærer stadig et had for piraterne der tog dem, hun elskede fra hende.


Familie:
Far:
Neres Kailani (Havfolk)
Mor:
Euadne Lethe Kailani (Havfolk)
Storebror:
Cleon Kailani (Havfolk)

Andet



Specifikke ejendele:
Fysik-manipulationstalisman.
Aurarius er den stolte ejer af et magiske objekt, som giver hende mulighed for at få forvandlet sin hale til et par fungerende menneske ben. Det er i form af en smukt udsmykket lille rund bjælde, der hænger fra et armbånd af holdbare tråde. Hun har for det meste dette smykke liggende på land, skjult fra andre under nogle sten, hvor hun nemt kan komme til det, hvis det skulle blive nødvendigt.

Rygter (vedrørende Aura):
- ”Det rygtes, at nogle af skællene på den gyldne havfrues hale er af rent guld og derfor mange krystaller værd.”
- ”Det siges at et dybt kys fra den gyldne havfrue i Azursøen kan velsigne en med evnen til at trække vejret under vandet for en stund.”
- ”At få et blink af Azursøens gyldne havfrue springe, menes at bringe held i kamp.”

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Mong, Lorgath , Lux , Tatti
Lige nu: 4 | I dag: 11