Log ind Opret bruger


Antal posts: 152
Oprettet: 15.04.2014
Status: Aktiv
Skaber: Htqz

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Sydvejen
Mest aktive emne: Right or wrong? (Zane)
Fulde navn: Nia Hadil Priddy
Kaldet: Ørkenrosen
Alder: 29 år
Fødselsdag: Er for hende ukendt, hun ved blot at hun blev født ved første nymåne i Maj. [ den præcise dato er 5. Maj ]
Køn: Kvinde
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Aladrois til dels Shara, hun ofrer til dem begge men er mest tro overfor Aladrois
Erhverv: Sigøjner/gøgler - entertainer
Race: Menneske
Højde: 170 cm
Vægt: 48 kg
Hårfarve: Sort
Hårstil: Håret er typisk sat op i enten en lav hestehale eller en høj hestehale, eller værende løst under en bandana, det kommer helt an på hendes humør såvel som vejret.
Øjenfarve: Brune med en ring af grøn i udkanten af iris.
Kropsbygning: Slank, måske en anelse spinkel at se på, og smidig
Hverdagstøj: Behageligt løse skørter der er lette at bevægesig rundt i. Skørterne er typisk store og farverige, dækket af gyldne bjælder og andre former for guldkæder og himstregimser. Toppen er typisk en form for snoet bh for at fremhæve hendes former bedre, men hvis vejret er koldt hedder det sig et korset og en løs hvid bluse der kan bindes med snører foran. Tøjet kan virke slidt og tarveligt da hun alt i alt kun har to sæt tøj, da det vil være upraktisk med mere. Fodtøj ejer hun intet af, hvilket til tider kan være temmeligt dumt. Et hovedklæde holder oftest hendes hår oppe og væk fra ansigtet. Derudover har hun et utal af gyldne smykker og perler sat i tøjet, håret, halskæder og armbånd. Og en enkel ankelbånd med små bjælder der kimer ved hendes bevægelser
Ar, permanente skader, el.lign.: Ingen
Særlige kendetegn: Hendes mørke hud, har næsten altid et drillende glimt i øjnene, samt alle hendes smykker. Hun har også et bestemt smykke siddende i hendes venstre øre, en lille gylden ring om en grøn ametyst - det universielle tegn på at hun er blevet udvist af sin trup. Nogen gange sidder ringen dog i en tynd halskæde istedet. Hendes øjne er let skrå og katteagtige. Hun bærer også på en dolk, oftest skjult i tøjets folder, hun kan dog ikke finde ud af at bruge den til særligt meget andet end madlavning og sådan, men hun finder den betryggende at have ved sig bare for en sikkerhedsskyld.
Magisk evne (1): Healing - En medfødt evne for hende der har vist sig meget praktisk gennem mange situationer og tider. Med den kan hun heale alt fra småskrammer til store åbne brud og brækkede knogler. Dog kan hun ikke stoppe indre blødninger eller alvorlige forgiftninger, ej heller påvirke andres sanser det vilde så de ikke føler smerte, da det er for svær og indviklet en process for hende, endnu. Hun forsøger dog på at videreudvikle evnen til at kunne klare noget sådant.
Dygtighed til at kontrollere evne: 8
Magisk evne (2): Mentalist - Efter at have forsøgt at hjælpe Hakim med at genfinde sin vindmagi, dog uden held, er Nia begyndt at vise spæde tegn på at være en mentalist. Typisk fungerer det som en 6. sans der giver hende en ide om hvor visse folk befinder sig og hvad de laver. Det er bestemt ikke en evne der er under kontrol, men hun ved at hun får behov for det, så hun forsøger ihærdigt at træne den på frivillige, øve sig i at finde folk med vilje og ikke bare ved uheld, at fornemme deres sindelag uden at aflæse deres kropssprog.
Dygtighed til at kontrollere evne: 2
Talenter: Dans, sang og forførelsens kunst, at tage sig af de syge og genkende planter med helbredende effekter og vide hvordan man bruger dem, skuespil, aflæsning af folk og spille på guitar.
Svagheder: Hun kan simpelthen ikke finde sig selv være det samme sted i længere tid af gangen. Hvis hun gør det har hun det med at ende med at blive paranoid. Lukkede døre og kulde er heller ikke den bedste ting for hende, da hun er født i ørkenlandet er hun selvsagt bedst at have at gøre med i varmen, og hun kan derfor virke en smule kuldskær af en sigøjner at være. Derudover kan hun ikke svømme og er stærkt klaustrofobisk.
Interesser: Sang, musik, dans, at forføre folk bare for andrenalinens skyld - dog ender det næsten altid med at skuffe folkene hun forfører, dirke låse op. [ dog er hun ikke altid lige dygtig til det ]
Drømme/ønsker: Nia har ikke de store drømme og håb, hun ved at der skal være noget ondt for at folk også vil vide hvad der er ondt, det er dog sjældent hun blander sig i stridighederne mellem mørket og lyset. Dog ville hun gerne at verden og hendes folk kunne være en smule mere frisindede.
Elsker: Følelsen af sand eller støvet jord mellem hendes tæer, at ride på en hest uden sadel. At forføre folk kun for ikke at give dem hvad de vil have, - hun kan dog godt finde på at lade sig blive betalt for sex, hvis hun synes nok om personen og prisen denne vil betale, eller som en sidste løsning hvis folk har taget hende på fersk gerning i at stjæle derespunge, hvilket dog heldigvis sjældent sker. [ Det sker dog mere om vinteren end om sommeren da det om vinteren kan være langt hårdere at skaffe sig penge og mad. Det er før set at hun er blevet ved en mand i længere tid i vinteren for at malke ham for penge og mad inden hun ville forsvinde igen. ] musik og dans i skæret af et bål. Sex, lugten af helstegt pattegris.
Hader: Snævertsynede folk, fok der forsøger at fange hende og holde hende indespærret for sine gerninger. Mishandlere, af dyr såvel som andre væsner, når hun ikke kan finde et ly i heftig regnvejr eller om vinteren. Lugten af betændelse og råddende kød. Folk der manipulerer hende for at få sin vilje. [ hvilket egentligt er en smule dobbeltmoralsk af hende ] at være låst inde, det værende i brummen eller bare et lille rum.
Helhedsindtryk af personlighed: Nia har et meget frit og åbent sind. Dog kan hun godt blive lidt knotten til tider på vagter og andre fok der jagter hende væk fra hendes 'jagtområder' hvor hun danser eller 'læser spådomme' for folk imod en mønt eller en stump brød. Hun lever langtfra i luksus og ejer kun hvad hun står og går i samt had hun nu engang kan have oppe på sin halvgamle hoppe. Hun har, som de fleste andre sigøjnere, flair for musik og heste og nyder at have at gøre med begge ting, såvel som at bringe et smil på folks læber. At gøre en person glad og omvende personens dag eller aften til noget positivt er noget af det der betyder mest for hende, udover hendes frihed og muligheden for at kunne gå hvor det passer hende. Hun kan dog til tider savne at have med andre sigøjnere at gøre, men ved at hun er udstødt fra samfundet, men har valgt ikke at tage det ilde op. [ Læs baggrund ] Nia har typisk et spillende smil enten på sine læber eller i sine øjne, hun kan lide at drille, om det er ved at danse forførende for en flok halvsnalrede mænd eller ved at være næsten intim for blot at stjæle en persons pengepung. Hun stjæler, dog oftest når hun ingen penge har og ikke synes at kunne skaffe dem. Hun har et godt øje og kendskab til heste da hendes truppe tit gik rundt og solgte heste til bønder og andre folk. Hun har et let avanceret forhold til luksus, hun synes godt om det og finder det lækkert til tider, men hun nægter at lade sig forvænne til det, da alt for megen luksus har det med at virke direkte skræmmende på hende.
Barndom:
Nia blev født ind i en større omrejsende sigøjnertrup under deres vandren i ørkenen. e slog sig ned ved en oase for en stund indtil de havde sikret sig at babyen ville være stærk nok til at kunne overleve turen ud af ørkenens varme og ind i skovene til de mange småbyer og storbyer her og der og alle vegne. Hendes barndom var skarpt præget af at hun konstant flyttede rundt, og hun lærte allerede i en tidlig alder at tigge og stjæle af folks punge i uopmærksomme øjeblikke, hun fandt meget moro i det sidst, men lært at det var bedst kun at stjæle hvad man havde brug for, før hun begyndte at lære at danse og spille på guitar så hun også kunne tage del i festlighederne og ikke bare være en af de mange unger der kunne blive sparket væk af et par støvlede fødder der ikke ville betale. Hun var et lykkeligt og glad barn, uden tvivl, på trods af at de kun ejede hvad de kunne have i deres vogne og på ryggen af deres heste. Hun brugte også denne del af sin ungdom på at opdage og lære sin healende evne at kende, healende småskrammer og større sår hos hendes eget folk og andre imod penge eller mad. Noget der i tidens løb skulle vise sig værende utroligt praktisk når man manglede lidt mad eller tøj på kroppen, folk ville typisk betale hvis de kunne.
Som teenageårene sneg sig ind over hende, begyndte hun dog at blive mere og mere interesseret i det andet køn, såvel som sit eget. I en sådan forstand at hun en aften, på trods af at hun vidste at det kunne få hende til at blive forvist fra truppen, endte i kanen med en ung bagersvend. De var sammen et par gange før det blev opdaget, taget på fersk gerning på høloftet ved en kro, og Nia blev på stedet givet sin hest, som hun havde fået nogle år forinden på hendes 13 fødselsdag, og et lille smykke, samt besked på at tage det der var hendes eget og forsvinde fra truppen. At have sex før ægteskab var uhørt i sigøjnersamfundet. I starten var ensomheden nærmest ved at dræbe hende, men hun kom stille og roligt ovenvande igen, og lærte at ved hjælp af hendes skills som entertainer kunne hun med forholdsvis lethed komme til varme, mad og ly.
Fortid frem til nu: Som hun blev voksen travede hun fortsat rundt på hesten hun havde fået af sin tidligere trup. Hun så hesten værende som en afskedsgave af dem hun havde set som værende sin familie. Dog sørgede hun så vidt muligt at ungå andre sigøjner trupper i tilfælde af at de også skulle afvise hende, hun havde jo trods alt tegnet for at være udstødt på sig, noget der vel at mærke er en krav for udstødte sigøjnere at bære i frit syn for andre.
Et par år gik hvor hun var alene med sig selv og sin hest, hun overlevede da og fungerede i bedste velgående som man nu kunne som enlig sigøjner. Dette stoppede dog brat idet hun havde bfundet sig i ørkenlandet igen, tiggende og dansende. Et par folk kom forbi og betalte hende for at helbrede for slangegift fra de farlige slangers giftige bid. Ikar, herskeren over dette område, fik ørenlyd om dette og før hun vidste af det var hendes opbakning og ejendele taget fra hende sammen med hesten mens hun selv var blevet smidt ind i en mindre og mørk celle. Hvor længe hun var der anede hun ikke, men den nærtliggende lyd af slag, skrig og knækkende lyde fik hende til at ønske sig langt væk. Endelig kom Ikar tilbage, tvang hende til at tage sig af sin fange, som hun senere erfarede var Hakim, hans egen bror, til at heale ham. Hvis hun nægtede at lystre ville hun selv ende som bankekød. Det var mentalt tortur for hende, men hun overlevede da idet mindste, selvom hun næsten ikke følte for det. Hun hadede i den grad den behandling Hakim fik. Og en aften endte hendes fangevogter med at tage kontakt til hende. Hvis hun kunne hjælpe med at heale Hakim nok op til at denne kunne flygte i live, skulle han nok sørge for at hun selv kom ud derfra i live. Nia fandt at tilbuddet nok var det bedste hun kunne få, den bedste måde hvorpå hun kunne flygte. Så hun endte med at acceptere offeret. Endelig kom aftenen hvor hun lagde al sin energi i at heale Hakim så meget op at han burde kunne klare sig selv hvis guderne var med ham, hun var udmattet i en dødelig døs, men fangevogteren holdt hvad han lovede og da hun vågnede op igen befandt hun sig i en underjordisk tunnel. Hun gik instinktivt mod åbningen, hvor hendes oppakning stod. Hastigt fik hun svunget sig op på hensten med guitaren på ryggen inden hun stak af, red med al hast ud fra ørkenbyen, til en by længere borte, et sted hun kunne føle sig i sikkerhed, selvom hendes tanker engang imellem gik tilbage på den torturerede mand, overvejende om han havde overlevet. Trods alt kunne den endeløse vej altid være hende behjælpelig med at overleve, men kunne den hjælpe ham+. Mørket kom, og med det kom den værste tid i Nias liv, en tid hvor hun måtte indse at uanset hvilke danse og sange hun sang ville det ikke kunne få folk til at hoste op med pengene, heller ikke i sengekamrene kunne hun finde sig nok til at kunne få noget at spise hver dag, i bund og grund så hun sig nødsaget til at være låst fast på den samme plet i hovedstadens gader, hvor hun endte med at hjælpe til i helbredelseshuset imod et sted at sove og en luns brød. Hun hadede det, men fandt det den eneste mulighed, derfor var den eneste frihed hun fandt der, når hun kunne trække sin hoppe ud på græsmarkerne udenfor bymurene. Endelig kom Lyset tilbage, og hun er så stille begyndt at kunne få sin business op at køre igen, og er derved stoppet med at hjælpe i helbredelseshuset og er taget videre afsted ud på landevejen imod det ukendte uden at føle sig låst inde og holdt tilbage.

Værste minde: Da hun blev udstødt af sin sigøjner-trup,samt da Hakims bror, Ikar, havde låst hende inde i fangekælderen, udsat for mental tortur som hun hver dag, flere gange om dagen, blev tvunget til at heale Hakim hvis hun ikke ville ende som ham selv. Dette foregik i, hvad der for hende var, alt for lang tid.
Bedste minde: Da hun fik sin egen hest.
Barndomshjem: Nia har intet decideret barndomshjem. Hun blev født i ørkenen og var der det første halve år af sit liv, lige siden har hun flyttet rundt omkring i landet.
Familie: En mor og en far og et ukendt antal søskende.
Django: hendes lillebror
Nuværende levested: Rundt omkring i Krystallandet, hvor hun nu lige føler for at slå sig ned.
Da hun er udstødt af sin sigøjnergruppe, forsøger hun at holde sig fra at komme for tæt på andre gøglergrupper eller tage deres publikum fra dem. Dertil bærer hun en ørenring der viser hendes status som udstødt ti dem i miljøet. Selvom hun da længtes efter at være med andre gøglere/sigøjnere.
Fysisk styrke: 2
Våbenfærdigheder: 1
Smidighed: 7
Fysisk udholdenhed: 6
Taktik: 5
Intelligens: 6
Kreativitet: 5
Mental udholdenhed: 9
Chakra: 9
Avatar: Benjamin Carré 

Nia Hadil|Udstødt sigøjner|Healer|
“We are all wanderers on this earth.
Our hearts are full of wonder, and our souls are deep with dreams.”