Miilaethorn Zili’saeth

Krystalisianer

Status: Arkiveret

Godkendt: 12.12.2013

Antal posts: 158

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Miilaethorn Zili’saeth
Kaldet: Thorn
Køn: Mand
Alder: 527
Fødselsdag: 3. September
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Druidetro
Erhverv: Elverlyfortets healer og derudover krigsmagiker
Nuværende levested: Elverly - Fortet i Elverly
Race: Skovelver

Udseende

Højde: 195 cm
Vægt: 81 kg
Hudfarve: Normal, lidt bleg
Hårfarve: Blond
Hårstil: Langt og normalt hænger det blot, men der nogle gange fletninger et par steder.
Øjenfarve: Blå
Kropsbygning: Meget atletisk
Hverdagstøj: Normalt er Miilaethorn iført simpelt tøj, men hans arbejde på fortet tillader ham ikke at påklæde sig simpelt. Han går normalt i stramtsiddende rober i naturlige farver med lette smykker og så har han selvfølgelig altid sit sværd på sig.
Ar, permanente skader, el.lign.: Af alle de skader, Miilaethorn har påtaget sig i sit liv er kun ét ar tydeligt. Han fik healet sin arm fast igen, da den blev skåret af, men det var stadig efterladt et grimt ar ved albuen.
Særlige kendetegn: Hans meget intense blå øjne

Magi

Magisk evne (1): Med denne evne kan Miiliaethorn heale både andre folk og sig selv. Han skal røre ved såret for at heale det, men han kan også gøre det på op til en meters afstand. Dette afkræfter ham dog lidt, da man helst skal have kontakt med såret for at heale det. Han er både i stand til at heale sår, lette som dybe, brud på knogler og brandskader. Han er også i stand til, at heale forgiftninger. Den mest energikrævende healingsevne han har, er, at han kan påsætte afskårne lemmer. Han kan ikke lave den, men har en mand mistet en arm, kan han godt sætte den på igen. Dette er dog også nok til, at han ikke kan mere magi resten af det døgn.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Miilaethorn fandt frem til denne magiske evne senere hen i sit liv. Han fandt ud af, at han kunne svække andre folks sanser. Det vil sige, han kunne angribe en mands syn, lugtesans, høresans og endda sansen til at føle. Hvis han bruger virkelig meget energi, kan han svække op til tre sanser på én gang på én person. Hvis han kun fokuserer på én sans på én person, kan han berøve personen midlertidigt fra sansen. Han kan også godt svække flere folk på én gang. Her er det op til 10 forskellige, men evnen bliver en god del svagere, ligesom at han selv bruger en god del energi på det.
Bliver man berøvet fra en sans eller får den svækket, dukker den som regel op nogle timer til en dag efter.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Healing, at lave gifte og antigifte, er en formidabel sværdfægter og har god forstand på magi generelt.
Svagheder: Han er faktisk ikke helt så god med buen som de andre elvere. Selvfølgelig er han stadig et naturtalent, men han kan meget bedre lide at være tættere på i kampens hede. Han er heller ikke voldsomt udholden eller stærk. Derudover er hans kreativitet heller ikke forfærdelig god og det ville være en skam at kalde ham en kunstner. Nogle gange får han også at vide, at han er alt alt for dumdristig.
Interesser: Viden, fægtekunst, sit arbejde, kunst(Han vil vide hvorfor han er så dårlig til det selv), andre racer.
Drømme/ønsker: Miilaethorn har ikke som sådan nogle drømme. Han har det ganske fint sådan som det er nu, men måske vil han gerne have en kone og nogle børn en dag.
Elsker: Elverly, sin egen race, magi, himlen, at fægte og at feste med måde.
Hader: Krig, had i sig selv, arrogance, død, når hans evner inden for healing ikke er tilstrækkelig.
Helhedsindtryk af personlighed: Mange vil nok kalde Miilaethorn for en blødhjertet tåbe. Han virker også meget som den type på førstehåndsindtryk. Han har et indre håb på, at der er noget godt i alle folk, selvom han udmærket er klar over, at han tager fejl med sine håb og sin tro. Men det stopper ham stadig ikke fra at håbe, hvilket udstiller ham lidt som en pacifist. Det er han dog slet ikke. Miilaethorn kan sagtens dræbe og han kan sagtens gøre onde ting mod andre. Han angrer det bare altid bagefter og har det utrolig dårligt med det.
Som person er Miilaethorn meget imødekommende og tålmodig. Han er venlig af sig og lytter altid til, hvad andre har at sige. Han har fingeren på pulsen, når det gælder andre folks problemer og han er ikke kun en god healer. Han er også god at snakke med, hvis man har noget man sidder meget inde med. Han virker bare ret tillidsvækkende.
Han har en meget lang lunte og det eneste der virkelig kan bringe hans blod i kog er, når folk dræber uden grund og når nogen begynder at gøre skade på dem han har kært. Der kan han sagtens blive virkelig, virkelig vred, og så har man ikke lyst til, at være i nærheden.

Baggrundshistorie

Barndom: Miilaethorn blev født sammen med sin tvillingesøster i en lidt for tidlig fødsel. De var to smukke små elverbørn, hans tvillingesøster en mild skabning, og han selv en smule mere stram i optrækket. De var begge to født med healerens gave, Miilaethorns var dog lidt stærkere end Alyndras, selvom tvillingesøsteren var noget mere udholden i sin magiske kunnen end sin bror. De var skæbnesfødte til at være healere, begge to og de kom også hurtigt i lære. Men samtidig ønskede Beriadan at Miilaethorn lærte at slå fra sig, så drengen fik en hel del træning i sværdets kunst ud over buen. Det viste sig også hurtigt, at han var et bedre naturtalent inden for sværdbrug end bueskydnin, en stor overraskelse for hele familien.
Zili’saeth var desuden en god ven af Nattefrostfamilien, hvilket gjorde, at Miilaethorn også blev ganske gode venner med Toorah Nattefrost. Et venskab der skulle betyde en del for dem begge.

Fortid frem til nu: Miilaethorns liv var noget ensartet i Frostheim, indtil vinterkrigen brød ud. Hans familie stod jo som sagt Nattefrost nær, og derfor var de også selvindskrevne i denne krig.
Både Raakel og Miilaethorn havde fået poster i nærheden af Toorah og da de to hære smeltede sammen i ren og skær kaos, gik det op for Miilaethorn, hvor lidt han egentlig brød sig om, at tage et liv. Han var meget reserveret, indtil hans broder Raakel blev gennemboret af et menneskesværd. I modsætning til Toorah, der gik i en voldsom bersærkergang, følte Miilaethorn sig tom inden i. Han dræbte Raakels banemand, meget hurtigt, skænkede Raakel et enkelt blik, men da denne var død før han ramte jorden, var der ikke andet at gøre end at sørge for Toorahs sikkerhed. Han løb derfor efter sin unge ven og sin egen far, der også var løbet af sted for at hjælpe til.
Han var nu splittet mellem at hjælpe sin far og at hjælpe Toorah, men en hammer der knuste Beriadans hoved udgjorde hele beslutningen. Vrede og sorg fik Miilaethorn til at kaste alle sine reserverede fornemmelser væk. Han kastede sig lige ind i fronten, hvor hans fader havde stået, mens Toorah udkæmpede en voldsom duel mod Kaarl, manden der stod bag hæren. Målet var, at bryde igennem til Toorah, og han nåede det også lige akkurat, som Kaarl døde. Men Toorah havde ikke taget sejren uden skade. Hun var ikke meget værd i kampen længere, og Miilaethorn, der var blændet af vrede og ikke ønskede at flere af hans kære skulle dø den dag, kastede sig ind foran hende, hvor han stod i længere tid og holdt fjenden væk. Han pådrog sig flere små skader, men til sidst var udmattelsen for stor og han mistede fokus et splitsekund. Et splitsekund for meget, for kort efter skar en økse sig ned gennem kødet på hans venstre arm, og den røg helt af. Adrenalinen i hans krop holdt heldigvis de værste smerter væk og han responderede ved, at hakke hovedet af manden. Derefter stormede resten af elverhæren ind, og gav ham og Toorah en lang nok pause til, at han kunne få lov at synke på knæ ved hende, tavs, udmattet og stadig meget vred. Hendes ene øje var voldsomt skadet, men Miilaethorn anså det blot som en prøve, der skulle gennemgås. Han valgte at trække noget af farven fra Toorahs hår ned i hendes øje, da det var den eneste måde han kunne få det healet ordentligt. Derefter ordnede han den overfladiske del af hendes værste skader.
Da dette var gjort og han følte, at hun havde fået bare lidt mere liv tilbage i sig, gjorde han det værste han overhovedet kunne gøre på en slagmark lige efter at han havde brugt næsten al sin energi.
Han tog sig askårne arm, placerede den hvor den skulle være og fokuserede med al sin magt på den, til såret lukkede sig sammen og fik sat armen fast igen.
Selvfølgelig resulterede det i, at han faldt sammen og ikke vågnede op igen før 5 dage var gået.
Da var både søster og moder ved at flå dem selv i stykker af bekymring. De havde allerede mistet Beriadan og Raakel og de ønskede ikke også at miste Miilaethorn. Men han kom igennem det. Han klarede sig og det samme gjorde Toorah. Det var desværre ikke det samme for næsten halvdelen af den lille familie.

Da Toorah blev valgt som Elverlys nye leder, valgte Miilaethorn, at tage med hende dertil. Han følte, at han ikke bare kunne lade hende alene efter alt hvad de havde været igennem, og selvfølgelig var Morrygan ikke tøvende med, også at tage med. Deres moder blev i Frostheim, stadig sørgende over Beriadans død.
Med dette begyndte en ny del af Miilaethorns liv som healer på Elverlys fort.

Værste minde: Hele vinterkrigen var ganske forfærdelig.
Bedste minde: Den dag han fik at vide af sin fader, at han ikke havde meget mere at lære inden for fægtekunsten. Han var umådeligt stolt af sig selv.
Barndomshjem: Frostheim

Familie:
Far: Beriadan Zili’saeth, Død
Mor: Faunalyn Zili’saeth, befinder sig i Frostheim
Storebror: Raakel Zili’saeth, Død
Tvillingesøster: Morrygan Zili’saeth

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0