Fordi... hvorfor ikke? Han var for god til at skjule sig og forklæde sig til, at vagterne overhovedet fattede mistanke.
Det var let at skaffe proviant, få repareret udstyr samt nyde synet af nogle af de kvinder, som opholdt sig her i byen!
Ah, ja... Hovedstaden udgjorde ofte en god lille pause fra hans mange rejser rund omkring i landet.
På denne dag havde han, naturligvis iført sin rejsekappe med den dybe hætte som kunne skjule hans ansigt, valgt at slå sig ned i en af de mere stille områder i byen.
Her var lidt natur, og knap så mange mennesker som vandrede rundt og foretog sig... mennesketing.
Så der sad han, lænet op ad et træ, nydende det gode vejr mens han spekulerede på hvad han mon skulle få dagen til at gå med.
Det var som oftest et af de bedre spørgsmål, både på rejserne og under disse korte pauser...
Havde han vidst hvad skæbnen havde planlagt for ham, ville han havde smilet ondskabsfuldt og set frem til det. Inderligt!
Krystallandet