han satte sine tæng på træet og lagde sig ned på alle 4 knæ og lukkede øjnene kort. måske det var meget godt bare at være alene, hvad vis magien forsvandt igen. så ville han ikke vide hvad han skulle gøre. magien hjalp ham til hverdag og måske det at ha oplevet livet uden magi havde været meget sundt for nu vidste han hvor vigtig det var for folk faktisk.
kentarue som ham selv var jo ikke altid lige kendte blot mennesker som andre racer var. Joban havde en tyk jakke på som en mand der havde ondt af denne kentaure havde givet ham fordi han frøs og ikke havde meget tøj. nu log han bare der og vidste ikke hvor han skulle gå hen. hans indre kort var nærmest komplet.
Krystallandet