Kulun trak sin hætte tættere om sit ansigt og gik videre. Kloaken var mørk og stille, men her lugtede godt nok grimt, også selvom man bare gik ved siden af vandet.
Hun holdt sin hånd foran sig og lod en lille flamme blusse op, så hendes vej var oplyst.
Hun fnøs. Ikke betalt regning, sagde de. Det var vel ikke hendes skyld at folk ikke var gavmilde her for tiden.
Kulun hadede at bo i kloaken, men det var et godt alternativ til at sove på åben gade. Hun skulle jo kun bo her til hun fandt penge til et nyt sted.
Hendes vinterstøvler gav små våde klask på gulvet, der var fugtigt og ulækkert at gå på.
Pludselig stoppede Kulun op og vrikkede med det ene af hendes hvide ræveører. Hun syntes hun kunne høre noget... Hun satte tempoet op og gik imod lyden af den uregelmæssige plasken, der lød til at arbejde imod strømmen i vandet.
Så hørte hun et spinkelt råb om hjælp og hun blussede sin flamme op, for bedre at kunne se i det mørke vand. Hun behøvede ikke at kigge ret længe før hun fik øje på et mindre væsen der plaskede rundt i det kaotiske vand.
Uden at tænke videre over det, tog Kulun sin kappe af og løb i den retning vandet flød imod.
Da hun var kommet et par meter hen smed hun kappen og vadede ud i vandet. Det var koldt og gik hende til omkring hoften, og hun ville slet ikke tænke på hvad der var i det.
Hun ventede tålmodigt et øjeblik, før hun så den lille skikkelse komme drivende, stadig febrilsk svømmende. Kulun lod det lille væsen, der ikke kunne være mere end en halv meter høj, drive tæt på, og samlede det så op i hendes arme.
Hun gik derefter ind til kanten og anbragte den uheldige svømmer på sin kappe. Hun lod så en flamme blusse op for at anse væsnet nærmere.
Det var en alf af hunkøn, iført grønt tøj og med kastanjebrunt hår.
Kulun Embers ~ Halvdyr ~ Gøgler