Placeret ganske smukt på toppen af et lille klippeudskud tæt på den nordlige grænse bød den varme glød rejsende til fra nær og fjern, men lyden af slagsmålende og smædeviserne holdte det mere respektable klientel på afstand. Det var et mellemstort hus i asketræ, omgivet af bjergvæg på den ene side, klippefald på den anden, og totalt omringet af ankeldybt mudder som stedets grise og døddrukne gik og tumlede sig lystigt i. Skiltet over døren var faldt af for længe siden, og var blevet sømmet fast til døren med en spydspids. Hjemmelig hygge hvorend man så hen.
Indenfor var festligheden lidt på et lavpunkt. Et par mænd sad hutlet sammen i hjørnet og spillede kort. Modsatte hjørne nogle lejesvende der studerede et kort med stor interesse. Krofatter benyttede roen midtdagens ro til at få fejet det værste skidt ud af hoveddøren.
Og bagerst i kroen ved den slukkede kamin, snorkende med hele ansigtet nede i en skål blodpølser han næsten fik spist færdige, boblede Gophel lystigt. Hans tøj var intet ud over de vante klude han tog på om morgenen, ud over at han havde lidt senneps-pletter på ærmerne. Dovent kradsede han sig bag venstre øre, slap en vind der næste genantændte gløderne, og snorkede videre.
*Der er delte meninger om hvorvidt det er fair at tage fingre, hvis pengene ikke dækker ens spillegæld.
Krystallandet